týsdagur 30. august 1927síða 4

DINTA ELLER GIV ARBEJDEREN EN SJÆL AF MARTIN ANDERSEN-NEXØ 1. At Verdenskrigen — eller maa- ske bedre Nederlaget — har kaldt nye Kræfter frem i Tyskland, kan enhver se; det store Rige er i Dag en broget Tumleplads for Gammelt og Nyt — Nyt, der delvis søger at vinde frem under gammel For- mumning, og Gammelt, der prøver at genopbygge og konsolidere sig i Ly af det Nys Deviser. Den aan- delige Aktivitet hernede er paafal- dende, mindst falder den vel i Øj- nene hos Arbejderbevægelsen, der for en Del er optaget af abstrakt aandelig Dannelse og helt og hol- dent synes at foretrække Defensi- ven, usikker maaske med Hensyn til Vejen fremad, tøvende i al Fald, ventende paa, hvad Modparten vil foretage sig. Des kraftigere er det borgerlige Tyskland stødt frem. den ny Tids Etikette, Republiken, Først mod som det ikke lykkedes at rende ned, fordi Arbejderne som én Mand sluttede op om den. Var Fremstødet maaske kun en Finte? Eller mente Borgerskabet — der først nu er ved at opdage Demo- kratismens sande Værd — virkelig, at Republiken var uforenelig med Genrejsningen af det gamle Tysk- land? Det blev i saa Fald snart klo- gere! Republikens Sejr er i Dag en Kendsgerning, 4 Millioner Reichs- bannerfolk — for største Delen Ar- bejdere — staar rede til at ofre Li- vet for den. Trofast staar de Vagt for Repu- bliken som Indgangen til det for- jættede Land; og enten nu Mod- standerne aldrig hár villet den til Livs, eller de langt om længe har opdaget, at deres Verden trives lige saa godt, næsten bedre, under Re- publik som under Monarki — Tampen brænder i al Fald helt an- dre Steder. Saa smaa de sociale Erhvervelser af November 1918 kan synes, set med revolutionære Øjne det har været noget af et Kæmpearbejde at afvikle dem. Nu er Afviklingen i Hovedsagen gennemført, Tysk- lands Erhvervsliv er »saneret« og „ationaliseret. Bedriftsraadene, som en Overgang var den mægtigste raktor indenfor Erhvervslivet, og som mange Arbejdsgivere privat var glade for, er forunderligt gaaet i deres Mor igen; Weekend'en og 8 Timers Arbejdsdagen er i det store og hele likvideret; Lønnen er vel ikke blevet trykket yderligere, men gentagne agrariske direkte Toldbeskyttelser har bragt Lev- nedsmidlerne til at stige med 50 pCt., saa Arbejderne tildels lever endnu slettere i Dag end ved In- flationens Ophør ved Udgangen af 1923. Den store — for en ikke ringe Del kunstigt fremkaldte — Ar- bejdsløshed, der i dobbelt Forstand er et Led i Saneringen, har gjort det umuligt for Arbejderne at hæv- de Stillingen. Saa meget mere, som deres Slagkraft paa Forhaand var svækket ved indre Tvivl: hos de mere moderate om moralske Ret til overhovedet at føre Klasse- kamp paa det nuværende Stade, hos de radikalere om de gam- le Kampmidlers Tilstrækkelighed Tids Problemer. den overfor den ny Sidst ikke mindst blandt Førerne en tydelig mærkbar Tvivl om Muligheden af overhove- det at frembringe nok til alle — altsaa om Maualet selv. Underligt er det i og for sig ikke, at Arbejderbevægelsen befinder sig i en Krise, som det kræver Tid at overvinde — mindre underligt i al Fald her end i andre Lande, fordi hos de ældste det hele var saa langt nede ved Krigens Ophør uden dog at bryde sammen, og fordi det moralske An- svar for Genopbyggelsen snildelig blev lagt over paa Arbejdermasser- ne, der paa den ene Side var de eneste, der følte et uselvisk Ansvar for Fremtiden, paa den anden Side ikke var naaet langt nok i proleta- risk Omvurdering til at kunne vise Ansvaret for den gamle Verden fra sig. Denne Omvurdering er imid- lertid i god Gang; stadig mere gaar det op for Tysklands Arbejderklas- I se, at den intet Ansvar og ingen Forpligtelser har over for det gamle. Imens har dette haft Tid til at sætte sig til Rette igen, og inden for den gamle Del af det tyske Sam- fund hersker der til Gengæld ingen Tvivl om Maal og Midler. Krigen har hjulpet den let hen over en nødvendig Omplacering af de indre Magtforhold saa glat idet Industri og som vel ellers ikke , var saael Hejfinans nu har overtag litiske Krigen sad inde ret den po- n Junkerne før mod endnu fra den Ti H 1 hnuvda Ton 1 1 øm I Tid, da de havde den økonomiske og sociale Magt inde. Denne Om- lægning, der saa at sige har fuld- byrdet sig selv i Ly af Krig og In- flation, betyder naturligvis ingen ny Samfundspolitik. Men vel en Er- kendelse af, at det gamle bør he- tjene sig af ny, mere tidssvarende Metoder. Jeg maa her have Lov at gen- tage, hvad jeg fer Krigen ofte nok gjorde opmærksom paa, at det ty- ske Folks Skæbne naturligvis ikke laa i Kejserens Haand. Han var et Symbol, til Tider ogsaa et bekvemt Skærmbrædt for Kræfter, som saa deres Regning ved at holde sig bag Kulisserne; i Virkeligheden var det meget lidt, han fik Lov at træffe Afgørelse om. At han skulde have en ret væsentlig Andel i Verdens- krigens Udbrud er en Opfattelse, der hører ind under Barnekamme- rets Forestillingskreds af Skor- stensfejere og andre Bømænd. Den største Fare ved ham var Camaril- laerne, der aflejrede sig om ham, og saa den Mulighed, at han i et ubevogtet Øjeblik kunde slaa sig los og — ud fra forkerte Forestil- linger om, hvad guddommelig Kal- delse er — give sig til at fungere paa egen Haand. Derfor blev han noget vigtigt fore- brød ud, fjærnet, naar stod; da Verdenskrigen var han paa Lystsejlads i de norske nødvendigt at fordi Det er Trivialiteter, Fjorde. — gentage disse Forestillingen om det gamle Tysk- land som Kejserens Tyskland sta- dig lever uden for det tyske Rige. Junkervældet havde sin Højiborg i Nordøsttyskland har In- den ty- Som dustrivældet sin i Ruhr ske Sværindustris Centrum. Ruhr- omraadet er et Stykke Land godt saa stort som Bornholm, et i alle Retninger undergravet Minefelt, gudsforladt og øde at se til, med tyk Luft og en sort Himmel, hen- over et sygnende Vegetation Jordsmon, bestaaende í Hovedsa- gen af Kulstov og Slagger og tæt oversanet med Fabrikker, Højovne, fantastiske Kæmpekonstruktioner til Udvikling af Gas, Stærkstrøms- ledninger og elektriske Luftbaner, ophængte mellem Grubenedgan- gene der markeres som Himmelbjær- af Muldvarpe- skud saa store get. Pan dette Stykke Jord lever en Sjettedel af Tysklands Befolkning og frembringer over Halvdelen i Værdi af Rigets samlede Kksport, end en Trediedel af som udreder mer« dets Skatter, Saa potenseret her arbejdes, arbejder i en Orga- To Søstres Kærlighed, nisme kun Hjærtet. Ruhrdistriktet er Hjærte netop saa poesiløst i sine Funktioner, og sam- Tysklands rationelt og tidig saa mystisk arbejdende, som denne Muskel. Í denne den odeste af Egne lever Tysklands sjælfulde- ste Arbejderhefolkning. Og dens resoluteste! Under Kap-Putsjet i Paasken 1920 rejste Ruhr-Proleta- riatet sig spontant til Værn om den truede nyvundne Forfatning og med som en Lavine at udslette det gamle Tyskland helt. Den næste Aktion forrykt luta ned til Nulpunktet og ogsaa let kunde have ført til Knald og Fald, Ruhrobstruktionen under Besættel- lige saa hetlemodig som der bragte den tyske Va- sen, udgik ogsaa direkte herfra, men denne Gang fra Industriher- rerne. Dem var det ogsaa, der for en væsentlig Del finansierede Stahl- Op- march i Berlin nu i Begyndelsen af helms for øvrigt mislykkede Maj hvad dog maaske ikke hør tages for andet end et »højmodigt« Greb i Lommen. Rubrdistriktet rummer i Dag Tysklands moder nest indstillede Industrihjærner; herfra en Saneringen og Rationali- seringen udgaaet, der indtil det blo- dige Kød har skaaret den tyske Arbejder ned og Haandværkeren og den Smaaindu- strielle. — Ruhr er i Dag et Stykke Amerika i Taylors og Fords Aand, Republiken har næppe noget alvor« ligt at frygte fra Tysklands nye Magtcentrum; de smaa Kniks for maa nærmest bortopereret Kejserens Genfærd ses som foreløbige Hensyn til det endnu eksisterende Smaaborger- skab, hvis politiske Sans — som Smaaborgerskabets overalt i Ver- den — ikke naar ud over Person» dyrkelsen af den ophøjede Lands- fader. Desmere har Proletariatet at frygte! Den sidste Ruhr-Aktion — Dinta — gaar ud paa efter de bed- ste amerikanske Mønstre at befæ- ste den kapitalistiske Samfundsor- den saa dybt, at den aldrig skal kunne udryddes — nemlig i selve Proletariatets Sjæl. Herom i en følgende Artikel. Martin Andersen-Nexø. Hvorfor ; er jeg Socialdemokrat? Fordi Socialdemokratiet i Modsætning til de Partier vil løse Fattigdomsspørgsmaalet ad den eneste mulige Vej, nemlig ved at Samfundet overtager alle Produk- tionsmidlerne og saaledes virker Produktionen, øvrige regulerende paa saa der ikke hobes støre Kapitaler paa Enkelt- som nu kan op- mands Haand; fordi Socialdemokratiet er det Parti, der ikke fordrer Pligter uden samtidig at Reltig- heder, saavel i politisk som i eneste give social Henseende; fordi Socialdemokratiet er det eneste Parti, der vil have Stands- og dermed Klasseforskel bortryddet; fordi Socialdemokratiet vil indføre lige Ret for alle og dermed fjærne al Uretfærdighed, og fordi Socialdemokratiet vil, at færøsk Jord skal dyrkes af færøske Ar- bejdere, medens de nuværende Tilstande driver Arbejdernes Børn ud af Landet for at tjene deres Brød paa fremmede Steder, Vil Du det samme som Social- demokratiet, saa bliv Social- demokrat! m O SØSTRE SIDDER fængslet i || fængslet i Boston, De var begge forelsket (ii den samme unge Mand, Leopold Wittner og han gjorde Stormkur til dem begge. En Dag giftede han sig hemmeligt med den ene Søster, Ruth, men hun blev boende í sit Hjem, og ingen anede noget om, at hun var blevet gift. Da hendes Søster Ethel en Dag foreslog Wittner, at de skulde gifto sig i al Hemmelighed, slog han till -- og de blev gifte. Wittner var altsaa samti- dig gift med da to Søstre -- og ingen af de to anede noget om andet end deres eget Ægteskab. Men en Dag gjorde Ethel Krav pan sin Mand — og saa laa der et Hus, Ruth slog ham med en Broncefigur oven i Hovedet, bevidstløs og maatte paa Hospitalet. Hun blev fængslet for Vold — og hendes Søster for I Retten græd Søstrene beg- saa han blev Bigami. ge — og bandede i Fæliesskab over den træske Leopold, der havde holdt dem begge for Nar. Da Sagen var blevet undersøgt til Bunds af Politi- myndighederne, var de to Svstre, der hidtil havde betragtet hinanden med Mistro og Skepsis, blevet furenede. Og da Nævningerne irifundt dem begge var de straalende lykkelige og vandrede Arm i Arm fra Retsbyg- Leopold Wittri faar ningen. Men det ikke saa godt. Han vil ikke kun- ne undgaa at blive dømt for Biyami. Han gift en Gang før eller buvde dog have vidste nemlig, at hun var erindret det. Han kan ikke møde frem med nogen Undskyldning, som tetten vil tage for gode Varer. AAA IRA Et Drama. yr TRAGISK Ægteskabsdrama er ] Damperen 1 blevet udspillet paa Berengaria, der Maaned efter Maaned fører prominente Yankees til Europa over Atlanten. Paa sin sidste Rejse var den mondæne Oceanflyver Skue- jladsen for et Drama. Blandt Pas- sugererne var et ungt Ægtepar. Det var paa Bryllupsrejse og skulde leve et Aar i Hun hed Blossom og var lykkelig. Han, Ha- Europa. Doris rald Lawson, var ulykkelig. I mange Aar havde hun sværmet for ham, Han var ansat i hendes Faders For- retning og havde en gol og vetroet Plads. Principals Han brød sig ikke om sin Datter tvunget til at gifte sig men han blev med hende, fordi hans Fader var kommet i store økonomiske Vanskeligheder og fordi Blossom, der var Millionær flere vman- ge, kun vilde træde hjælpende til, hvis han giftede sig med Doris, Hun kunde nemlig ikke ieve uden Harald, hævdede hun og Faderen, der satte stor Pris paa den unge Mand, saa gerne et Parti mellem de to, Je Ha- rald blev da tvunget til at gifte sig med den, der elskede ham. Parret tog paa Bryllupsrejse, men den va- rede kun et Par Dage. Harald Law- son kunde ikke forsone sig med den Tanke at være gift med en Pige, som og en Aften de 14 han ikke elskede spadserede sammen paa Oveanflyve- Promenadedæk, sprang han op rens paa Rælingen og styrtede sig í Vandet. Doris skreg og skreg. Der kom snart bande Passagerer og Mandskab til, Dumperen blev standset, der blev sat et Par Baade i Vandet for at søge efter Harald Lawson. Men al Efter- søgning var forgæves, Da der var blevet søgt i to Timer opgav man Haabet og sejlede videre mod Europa, Men Doris laa paa Resten af Turen inde i sin Kahyt og græd hun atter kom tilbage til U. 8. A, var hendes Nerver san angrebne, at hun blev anbragt paa en Nerveklinik — og Lægerne tør ikke give hendes Forældre noget Haub om, at kun no- gensinde igen bliver normal. - Husmoderens Kald. Den verdensberømte amerikanske *Opfinder Edisons Hustru har i et engelsk Kvindeblad bidraget med et Indlæg i en Artikelserie, der hedder: Det største Kald i Verden, Mrs. Edison skriver bl. a.: Jeg er gammeldags nok til at tro. at det gamle Ord: Den Haand, der rører Vuggen, styrer Verden, er rig- tigt. At være Hustru og Moder be- tragter jeg som det største Kald i Verden. forstod, hvilke Muligheder, der derigennem gives dem, vilde de ogsaa forstaa, at Arbejdet i Hjemmet ikke er en Hvis Kvinderne enkelt Opgave, men en Række højst forskelligartede Opgaver. Til Virket hun ikke komme godt nok forberedt, og hun kan ved- i Hjemmet kan blive at lære i hele Resten af sit Liv. Det er det største og mest ørmnfat- tende Kald i Verden, og man har in- tet Navn til det. Om Madlavningen skriver Mrs. Edison følgende: Tilbereder en Hustru ikke sølv Maden, maa hun i hvert Fald have Kendskab til Fødemidlernes Næ- ringsværdi for derigennem at kunne bestemme Retterne og saaledes være sikker paa, at Familien ernæres paa fyldestgørende Maade, Hvad er vig- tigere end dette? Det gode tat af Husbondens Arbejde afhænger Dygtighed og Resul- ofte af Hustruens Madlavningens Om- raade Velfærd kan afhænde af den Sundhed, hun Kundskab paa Hendes Børns hele skaber dem ved den Maade, paa hvilken hun ernærer dem. Hjemmet, skriver Mrs. Edison vi- Hvilested, hvor skal være et enkelt af dere hver Familiens Medlem- mer kan trives — ikke nok hermed: Hjemmet skal være fornøjeligt, men det er kun muligt at skabe et har- monisk Hjem, naar Huemoderen selv ser en Glæde i at opfylde sine Plig- ter, saaledes som de fremtræder for hende Aar ud og Aar ind i alle Li- vets smaa Detailler, JF Partifælle! Hardu spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om han holder,,FøroyaSo- cial-Demokrat“? Ger han det ikke, bor du opfordre ham dertil. Lýsingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan mánadag fp. kl. 10. Vort Telefonnummer 143.