týsdagur 24. mai 1927síða 1

FRÆLSI FØROYA SOUIAL DEMOKRAT 20 oyr, å 3. Nr. Í. og Lýsingarprísur fyri petitreglu: 4. síðu. avslåttur i prisinum. 30 oyr. á forsiduni, Vid størri lysingum fæst ØNOYA ARBEIDARA- FLOKKUR, eins og ar- beidarar um allan heimin, eru nú so langt áleiðis komnir í hugsunnarhátti viðvíkjandi teirra stóðu í almennum vidurskiftum og politikki, at tað hereftirdags merkist, at tað er ein serstak- ur politiskur flokkur. Langt- an og bíðan eftir tí rísandi frælsissól, sum teir bert hava lisið um er áralong. Væntað hevur eisini verið, at frælsissólin her rættvísa vildi rísa eystan landa og gylla henda lítla oyggja- flokk í glødandi morgunroða. Men sum dagar og ár fóru aftur um bak, so hvary henda vakra hugsjón, tí alt tyktist at bera at tí borði — at verðin og menn- iskjur, samfundsskipan sum lóg- reglur — alt var órættvísi, einki annað. Árið ið fór undirstrikaði til fullnar, at enn eru íkki allar góðar frælslyntar kenslur deyðar og vónirnar um rísandi frælsis- sól ikki brostnar. Arbeiðaraflokkurin stendur nú við grindina — og leiðin er nýggj — og ger tað væl eisini sítt til, at einstakir himprast, áður enn farið verður til gongu — teir vóru jú so mangan við beint teir tiknir, sum nøsini hildu seg Hesu ferd eru id strevast og sleipu í tí dagliga sjågv og landi, bæði til fjalls og fjørdu, sum leggja fyri og sjålvir vilja soleiðis, at hann skal og koma at gagna teim strevandi, alt kultu- relt og materielt virði. Og tað er ikki logið, vit kenna tað best sjálv- ir, hvat ið mest treingir til umvel- ing og broytan, tí hvor skilur okkum og fætar okkara sakn og okkara trongd og longsil. Vidur- skiftini herheima hava nå f teim seinri årini arta seg soleidis, at vit ikki framvegis kunnu læta meir sindrast og sorlast f tøgn. Vit hava bakslåtturin her heima, alt tað, ið bygt og stýrt verður av einstak- linginum, fyrst tykist at vaksa skjótt upp fyri se aftur um eina tíð, táið ein minst varðar av, at verða best staddar. tað sjálvir teir lívsins yrki — bæði á skipa framburðin sum mest má teim sum framskaffa sæð hvarí rapla saman, og alt hilt av ein- staklinginum uppbygda ikki bert sorlast, men hvatið verii er, tað dregur mangar við, ið litið hevur allan sín mátt og megi á ein- staklingin í staðin fyri sjálvur at hugsa í tíð og íkki í Hetta hevur væl í stórum givið einum og veðrum hugsa um vinskap, djúpari kenslur ið eiga teir arbeiðandi og tað so úrlíð. nógv at felagsskap, hollari at binda prógva er tað og sagt er tíðum og verður altíð so satt, sum lað verður sagt: »eingin kenuir mein í annans bein«. Arbeið er upphav til alt virði, ar- og mest sum møguligt av beiðsins virði eigur at koma teim til góðar sum arbeiða. Socialisman er hin einasta politiska rexsla, sum beinleiðis er løgd til rættis ímillum og fyri tey, ið leggja sína megi til at lúka tær treytir, sum hvert menniskja eigur at kenna sum sína skyldu — at liva og virka. skal soleiðis at hin stóra jarðarúmd eiga pláss til oll menn- iskjur og herundir rætt til tað, ið jørdin gevur til matnad klædnað. framvinnur Og virkast eigur, og má kann eisini Aðalborin er hver tann, ið tað virði, sum ger lívið hugnaligt at livað, tí stórst var hann ímillum og til teir stóru, sum evnaði at metta tey svangu. Soleiðis sum socia- lisman hevur breitt seg um heimin, vil hon eisini breiða seg herheima og sláa djúpar retur, tí einans hon er hin sanna ar- beidararørsla, tí hon grundar og vit vita at tíða. arbeið er sína stoð á arbeið, oll, hvat tað hevur So havið til væl sum alt upp- virdi, so væl er eisini arbeiðsmaður næstur til lønina, og tað vil eisini gagna Føroyum og Føroyingum, um arbeiðið her á landi bæði á ein hátt arbeiðandi til góðar. og annan má koma teim Her er leiðin til uppbyggingar, her er vegurin til eitt fullt frælst ralid, og Foroyingur arbeiða hvor målvisur arheiðandi eigur tf at styðja henda politiska flokk, sum grundar sína støðu á ar- beið og arbeiðsins virði. M. S. V. En lille Misforstaaelse. En russisk Prins, der havde Over- opsynet med alle kejserlig-russiske Pigeskoler, røgtede sit Hverv med stor Samvittighedsfuldhed. For ikke længe siden kom det ham for Øre, at Forplejningen skulde være meget slet i Klosterskolen i Smalensk, hvor der opdrages 800 unge Piger. For selv at undersøge Sagen begav Prinsen sig lidt før den sædvanlige Spisetid til Klosteret og gik lige løs paa Køkkenet. I Døren traf han to Soldater, der bar en stor, dampende, med et Laag tildækket Kedel. »Holdt!« kommanderede han, den ned!« Soldaterne adlød naturligvis. »En Skel« bød Prinsen videre. Skeen blev straks skaffet til Veje. men en af Solduterne vovede at fremstamme en Bemærkning. »Hold Mund!« raabte Prinsen, vLaaget afla Ingen vovede nogen vending, og Hs. kejserlige øste en Skefuld op og spiste den. »Fy, føjt« udbrød han derpaa, »kalder I det Suppe? Det er jo Skyllevand!« »Ja, det er det Deres kej- serlige Højhed,« svarede en af Sol- daterne, »vi var netop færdige med at vaske op.« »sæt videre Ind- Højhed også, JAVNAÐUR Tirsdag hin 2. mal 1927. BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum I. årg. og skrivstovuni. Telf. 143. Grenjand. Nogle Notitser fra den sidste Tids Debat om grønlandske Forhold. H | aanske Debat- her, efier Uddrag af Grønland. Vi bringer Blade, ten nogle om Færingernes Fiskeri ved Fyllebank. Den Forhandlin steriet Madsen-Mygdal førte med inden Sa- som Mini- de forskellige Partier, forelagdes i Rigsdagen, re- Socialdemokratiets følgende gen sulterede for Vedkommende i, at Erklæring afgaves: Endskønt en indgaaende Under- søgelse ikke med den levnede Frist er mulig, vil Socialdemokra… tiets Rigsdagsgruppe ikke modsætte sig den fore- slaaede Ordning, der byder en betydningsfuld Indrømmelse over- for de færøerske Fiskeres Ønsker. Det er imidlertid en Selvfølge, at Ordningen og den fornødne Kon- trol under de foreiiggende Forhold maa etableres paa Ministe- riets Ansvar. alene I Tilslutning til denne Er- klæring har Partis Ord- fører, Kammersgaard, ud- talt sig i Rigsdagen og anbefalet Forslaget. vor! Højre delte sig paa Spergs- maalet. Medens Partiets Ord- fører, Hendriksen, erklærede, at var »et Solstrejf i de Fiskeres Formand, Forslaget Tilværelse«, Hr. færøske udtalte Partiets Piirchel, at han frygtede, at der <> med Færingerne vilde uvedkommende ind i Grønland. sammen trænge og Eventyrere Det danske Højre er kendt splidagtigt. Det ter sig ogsaa i nærværende Til- fælde. * Fiskere som be- bekræf- + Kan de grønlandske Kul udnyttes? En ung Dansker, Harald Niel- har í London opnaaet Be- rømmelse ved en Opfindelse, der Den gaar ud paa at udvinde Olie sen, kan blive epokegørende. af Kul. Om den unge Opfinder ud- taler vor Partifælle, Folketings- mand Vilhelm Rasmussen: »Denne Opfindelse aabner hid- til uanede Muligheder for Ud- nyttelsen af de rige Kullejer, som findes paa Grønland, men som hidtil har været ganske upaa- agtede, fordi den lange og be- sværlige vil fordyre dem saa meget, at de vilde være usælgelige ved Siden af engelske Transport og tysk Kul. Efter at det nu er afgjort, at det grønlandske Søterritorium ikke længere skal forbeholdes Grønlænderne alene, kan der være Tale øm et dansk og færøsk Fiskeri Grøn- land, og kunde det lade sig gøre paa Stedet at udvinde Olie af de grønlandske Kul, vilde det selvsagt have stor Betydning for dette Fiskeri, Skibene da kunde blive med den fornødne Olie paa selve Stedet«. ved idet forsynet * * 4 En radikal Skrønne. De radikale Aviser forlyster i denne Tid deres Læsere med en Historie om, at Folketingsmand Hange skal have foræret en Grøn- lænder Erik den Rødes Boplads- tomt paa Grønland. Fortællin- sen er forst fremsat i »Politiken over i Histo- saaledes: Senere er den vandret andre radikale Organer. »Pol.« 1925 han uden fortælles Hauge i forærede t Græsningsareal rien »Da land et værdifuld Erik den Rødes gamle Boplads bort til en Grønlænder. Han havde ingen Ret dertil. Arealet er meget frodigt og det er skamme- ligt at handle saaledes med Sta- tens Jorder«. var i Grøn- videre Sagens Sammenhæng er føl- gende: aa venstre Side af den Ely, hvor Erik den Røde i sin Tid rejste sin Boplads, ligger Rui- nerne den Dag i Dag af Friks saakaldte "Gaard og en Kirke, som hans Hustru lod bygge. Paa Elvens højre Side har en Grønlænder, Frederiksen, med sin Familie bosat sig. Han har her bygget sig et pænt lille Beboelseshus og et Par meget smaa Udhuse. Ved Statens Støtte han faaet sig en ret betyde- Faarehjord. Han boede ganske ene i 1925 med Kone { Børn samt en Grønlænder, der var i hans Tjeneste. De havde 4 danske Mil til nærmeste Boplads. Men de var velfornøjede Lars har delig her og og kunde leve uden Nærings- sorger af Jagt, Faareavl og en Smule Fiskeri. Lars Frederiksen havde kun en Bekymring, han aabenbarede for Hauge, denne besøgte Stedet, og det var, at nogen skulde komme og jage bort, efter at han havde Jorden i Besiddelse, byg- den Kvltur i som da ham taget get paa Smule søgt at faa en den. Hauge ham, at han kunde være ganske rolig. Ingen kunde med nogen Ret jage ham bort. og svarede Staten havde selv opfordret ham til at for drives Jorden í Besiddelse at der herude kunde nogen Faareavl. Det vilde ganske utænkeligt, skulde jage Og andre havde na- Lars tage at vise, derfor være í at Staten derefter ham bort. turligvis ingen Ret dertil. Frederiksen var selvfølgelig i sin gode Ret til at sikre sig mod at blive fortrængt fra den Jord, han her havde begyndt at kul- tivere til Fordel for sig og sine Børn. Nu laver den radikale Presse dette selvfølgelige Til- sagn, som Hauge gav den fat- tige Grønlænder, til en alvorlig Sag, hvorved Statens Interesse er krænket. Vi tør roligt sige, at derved leveres et nyt Vidnes- byrd om den sygelige Sinds- tilstand visse radikale Folk efter- haanden er naaet til overfor Socialdemokratiet. Heroverfor er der næppe noget at gøre Øjeblikket. Vi kan kun notere det som en Kendsgerning. „ skillige Hin føroyska húsmanns- lógin í Fólkatinginum. Sum fólki kunnugt var í 1925 fyrilagt Føroya legtingið uppskot um húsmannsbrúk í Feroyum, fyrireika av amtmanninum og búnaðarráðgevarinum í felag. Tingið hevði ikki tað árið stund- fåast hetta måli og tað veturin yvir — læt tað velrafrysla — og gav seg Í kast við uppskoti í seinastu ting- setu. Nú skuldi ein trú, at teir, ið lisið høvdu hitt innkomna uppskotið um húsmannsbrúk í Føroyum, gjøgnum hin langa frið, ið er ímillum tingsetur- heystfriður, vetrarfriður vársfriður — vóru blivnir við tær lýtir, id hitt inn- uppskotið hevði. Men soleiðis var ikki; húsmanns- lógin kom fgjøgnum f tf skili at aftaná løgtingsbroytingina, er so hótta, at spurningurin kundi verið hildin beinur at verið sum segði: Er uppskotið ætla til at styggja fólk frá jarðabrúkinum? Teir, sum uppskotið høvdn fyrireika, høvdu sett sum minsta mát 2 ársfóður; og vit kenna alt ov væl, hvussu vorðið er, táið lógin heimilar tað, at minsta mát næstan altíð verður brúkt. Løgtingid minkar minsta máli til tað hálva, soleiðis at 1 árs- fóður skulu mega fátækir føroyskir jardabråkarir verða væl noyddir við. Tad dugnar einki til umvøling av lógini um hetta mundi at gera atfinningar, vegna tess at hon smýgur igjøgnum ríkisdagin f tí skili — ella óskili — sum løg- tingið hevur greitt hana úr hond- um; men vit finnast aftir um stund ir at við geymdi nar og varðir senda og | og vilja tá taka spurningin um húsmannsbrúk til nærri umreðu og eisini fora hann á mál, so hann kann koma til at gagna jarðabrúkinum og harav eisini fólkinum! At fólkatingsmaðurin er klárur yvir, at hin foroyski húsmaðurin skal virka bæði á sjógv og landi, prógvar henda samreða, hann hevur haft við >Venstres Presse- bureau«: - Jordlovene tager jo Sigte paa at overføre den her gældende Lovgivning til os — saa vidt det nu efter Forhol- og jeg tror, at det vil være en god Hjælp for os. Vi har jo nok en Slags Husmænd (Trø- mænd) paa Færøerne, men det er første Gang, at der gives Adgang til Laan til Opdyrkning af Jord til Hus- mandsbrug. Er der i såa Henseende større Udviklingsmuligheder paa Færøerne? Ja, jeg venter, at de Løve, Rege- ringen nu har fremsat, og som for- haabentlig vil blive gennemført, vil sætte Fart i Opdyrkningen af færøsk Jord og skabe Betingelser før, at den færøske Trømandslov af 1894 kan komme til at virke efter sin Hensigt. Der er efter denne Lov oprettet ad- Hundrede Brug, som kan give Aarsfoder til en a to Køer, men Opdyrkningen af de indhegnede Are- aler er stedse ganet langsomt, fordi Dyrkerne samtidig er Fiskere. For- haabentlig vil de nu fremsatte For- slag lette Udviklingen paa dette Omraade. Vel ikke saaledes, at de paagæl- dende udelukkende kan leve af Lanuprug. Nej, men dog saaledes, at man kan lægge mere Vægt paa Opdyrk- ningen end tidligere. dene lader sig gøre, 2 3