týsdagur 24. mai 1927síða 3

Til Føroya Social-Demokrat, Tinghúsvegur, Tórshavn. ————————————————|——— ————.———-=-=-—=>/-"…—…—…——————oO———————————— o=====r"""==—=—=o Forlang Livernool Tobacco, Skraa, Cigarer, Cigarillos fra VILH. LANGES TOBAKSFABRIK Absolut fineste Fabrikat. Thorshavns Byraad. Byraagets forste ordinære Mode í Maj afholdtes Mandag den 16. (7 Med- lem mødte). Dagsordenens forste Sag var et An- dragende fra Christine Vigelund om Køb af en Byggegrund. (Sendtes til Tekniske Udvalg). Opsigelse af Lejemaalet vedrørende »isaksstova« var tilsendt Byraadet af Viggo Christiansen, der samtidig hen- leder Byraadets Opmærksomhed paa, at Apotheker Djurhuus nok vilde leje »Isaksstovu« paa de samme Betingel- ser, som han havde haft, og ønskede at Byraadet saa snart som muligt træffer en Ordning, saaledes at Over- dragelsen af Lejemaalet kunde ske i nærmeste Fremtid. (Anvistes til Kon- torets Foranstaltning). Efter at et Andragende omhand- lende en Septic Tank blev sendt til Teknisk Udvalg, behandledes en Gen- genger pan Opdyrkningssporgsmaa- lets Omraade. Denne Gang er det den ihærdige Ansøger om Opdyrk- ningsjord Hr. Jacob Danielsen, der har haft flere Skrivelser fremnie i Thorshavns Byraad, ja han har endog søgt til Lagtinget, men Resultat er hidtil negativt. Omsøgte Areale er be- liggende »uppi å hålsi«, og Politi- mesteren har i samme Anledning ind- hentet Kongsbonde Just Jacobsens Erklæring — hvori denne ikke mener at kunne anbefale Andragendet, da ansøgte Stykke for adskillige Aar siden er aflagt til »Geil«, til at drive Faarene til og fra den ved Høj- vigsvejen værende Fuaarefold (rætt). Der udspandt sig en kort Diskussion om den her nævnte »Gejl«, og i den Forbindelse ogsan Faarefold. By- raadets Medlemmer delte dog den Anskuelse, at Kongsbonden, efter at Kontrakten mellem Byragadet og denne er Approberet, ikke har nogen Rettigheder til »Geil« og Faarefold indenfor dette Omraade, hvorefter det overlodes til Kontorets Foranstaltning at anmode Kongsbonden om at op- føre en Faarefold indenfor det af ham besiddende Areale i den nær- meste Fremtid. Vi henviser til Delingskontraktens Punkt III. og III. og VIL: III. Der tillægges Kongsbonden Ret til at drive Faar fra sin Hauge ad Sunds- vegur og Sanatorievegur hen til de under II nævnte Arealer. III. Den hidtil benyttede Faarefold (»rætt«) nedlægges, og ny opføres inde paa Kongsbondens Andel af Udmar- ken nord for den under I nævnte Grænselinje. Omkostningerne ved Op- førelse af den nye Fold udredes af Kongsbonden. Den gamle Fold til- hører derefter vestre Husegaards- æstet (Thorshavns Kommune). VII. »Geilir«, »Heimrustir« og Vejarealer, som ikke tidligere maatte være over- ganet i Kommunens Eje, tillægges ved denne Deling vestre Husegaards Fæste alene. Derefter behandledes en Klage fra Oversundhedskommissionen over au- toriserede og ikke autoriserede Ud- smidningssteder for Affald, Paa Trods af, at Byraadet mange Gange har beskæftiget sig med dette Spørgsmaal, og at dette vil vedblive at gan igen indtil der er truffet en tilfredsstillende Ordning, san Byens Borgere kan komme af med Affaldet, forelaa der endnu ikke noget reelt i Sagen. Meningerne drejede sig om Oprettelse af et Opsamlingssted for Affald paa Kommunens Areale »Will- umslå«, eventuelt længere borte i Haugen, andre fastholdt, at Affald jo før jo heller skulde smides i Søen for at kunne blive ført bort med Strømmen og anbefalede »shersantavikina« som et vel egnet Sted, hvad san atter andre udtalte sig som Modstandere af, idet Pladsen langs med Stranden blev meget benyttet som Fisketørrings- pladser. Diskussionen resulterede i, at Sagen sendtes til Teknisk Udvalg til Fremskyndelse af Fremskaffelse af et Udsmidningssted. Andragende fra Lærerinde Louise Sivertsen om hRejsetilladelse blev sat under Afstemning og vedtaget. (Læ- rerinden vil benytte sin Ferietid at besøge forskellige Skoler i Danmark en 3 Maaneders Tid og vilde lade en Lærerinde vikariere for sig i den Tid hun er fraværende), Andragende fra Rasmits Hansen om at erholde til Opdyrkning et Areal af Husegaardshaugen vúlí í svanga« sendtes i Udvalg ogsaa begrundet en Erklæring fra Kongsbonde Just Jacobsen. Spørgsmaalet om hvorvidt »Dansk Spareselskab« er skattepligtigt til Thorshavns Kommune affødte en Del Diskussion, idet Indenrigsministeriet og Overligningskommissionen ikke mente, at Selskabet er skatte- pligtigt her i Thorshavn. Der forelaa en Indstilling fra Overligningskom- missionen om at Selskabet ikke kan anses at være skattepligtigt til Thors- havns Kommune. (Sattes under Af- stemning og faldt idet kun 1 Medlem stemte for og to imod). En Sag af særlig Interesse var Op- rettelsen af et Alderdomshjem. For- manden oplyste, at man i Byraadet eller i Udvalget havde diskuteret Spørgsmaalet om at erhverve afdøde Gregorius Johannesens Ejendom (Ná- vigationsskolen) for der at faa op- rettet et Alderdomshjem, og da der ikke forelaa nogen endelig Ved- tagelse om Erhvervelse af Bygningen, da den blev bortsolgt ved Auktion, havde han gjort Købslag paa Bygnin- gen under Forudsætning af, at By- raadet vil erhverve Ejendommen. Ejendommen koster omkring 11,000 Kroner, og hvis den faar en Repara- tion til 3,000 Kr. kan der oprettes et ganske hyggeligt "Alderdomshjem, og særlig nu bør der gøres noget i den Retning jevnført Fru Else Petersens Legat, 5,000 Kr., hvis Renter kan anvendes i Forbindelse med et Alder- domshjem. Og Byraadet vil ogsaa staa sig bedre ved at fan dette i Stand i nærmeste Fremtid, da vi jo har Folk liggende pan Hospitalet, som har lig- get der i aarevis og nødvendigvis maa komme derfra i en ikke altfor fjærn Fremtid. Han havde søgt Oplysninger om et Sparekasselaan og fanet Tilsagn om 9,000 Kr., det øvrige bør man ikke lade Sagen strande paa. Debess, Chlementsen og Arge støl- tede Tanken om Oprettelsen af et Alderdomshjem, men mente ikke at Bygningen, ei heller Stedet var skikket dertil. Et Alderdomshjem burde ligge paa et roligt, lyst og lunt Sted, og der bør opføres en ny Bygning for Byraadets Regning til Byens Gamle, der ikke ellers kan faa den for dem nødvendige Pleje. Sagen om Alderdomshjem blev sendt i Udvalg (Kasse- og Regnskabs- udvalget), der skulde indhente Oplysninger om et bedre passende Sted, og hvad et sandant Hjem kan opføres for — og hvad dettes Drift vil beløbe sig til, og forelægge Resultatet paa næste Byraadsmøde, Fra Kommunens Kassererkontor forelan der en Henstilling til Raadet om at stryge forskellige for Kommu- nen opførte Indtægter — blandt andet Lejemaal der ikke blev betalt, og Skatterestancer for Personer der ere bortrejste og yderligere Skatten som unge Mennesker endnu ikke havde betalt, tilmed at der ikke hos disse kan foretages Udpantning, da der ikke har været noget at paavise som deres Ejendom. Byraadet vedtog at stryge disse uerholdelige Restancer, der be- løb sig til 5,455 Kr. 54 Øre. (Vi tillader os til at anføre det beklagelige i, at unge Mennesker ikke en Gang vil gøre et Forsøg paa at indfri sine borgerlige Forpligtelser, samtidig som der af Ungdom altid er god Tilslut- ning til mangt andet, der burde kom- me i anden Række. Hvis det frem- deles bliver paa den Maade, at disse slipper for at løse sine Pligter ved- rørende Skat til Kommunen, vil det Spørgsmaal uundgaaeligt om maaske ikke ret længe melde sig: Skal Nav- nene paa disse offentliggøres? Red.) Dampskibet »Smiril« var ved Dom fritaget for at betale Skat, idet det bemærkedes, nt dens Sejlads mellem Øerne ikke var nogen Erhvervsvirk- somhed, men kun en social Foran- staltning af Færøernes Amtskommune. Nedsættelse af Hospitalstaksterne blev forelagt af Mitens, der mente at den nugældende Sygekasse-lov- givning havde paadraget Kommunen store Udgifter, idet hver Gang Sygekasserne skulde betale for Hospi- talsophold, skulde Kommunen til det samme. Byraadet maatte indgaa til Lagtinget om, at der fra anden Side kan skaffes Midler til at bestride Hospi- talsudgifterne Staten og Lagtinget. Det er i Længden uudholdeligt for Thorshavns Kommune at slæbe rundt med den Udgift, forøvrigt maatte Hospitalsudgifterne ligegodt kunne paalignes Sygekassens Medlemmer som at paaligne disse i Skat paa alle Borgerne. (Sendtes i Udvalg). Det nye Vandledningsnet eller Anlæg som alle Byens Borgere igennem mange Aar har ventet paa kom derefter til Behandling i lidt ændret Form jevnført Betænkning og Forslag fra 1. Vandmester Debess og Vandinspektør Arge over nyt Vand- ledningsnet for Thorshavns By. Efter Underhandling med Dansk Tarifforening er der stillet i Udsigt en Nedsættelse af Brandforsikringspræ- mier i Thorshavn paa 200%, i Fald Vandledningsnættet bliver anlagt efter et af Statsingeniør Lind i Lilleham- mer skitseret Forslag med nogle af Dansk Brandværns Kommité foreslaa- ede Ændringer, og udarbejdet paa Grundlag af det af Ingeniør Schultz forelagte Forslag. Ingeniør Lind tilbyder i Brev af 6. April d. A., at paatage sig Udar- bejdelsen af en fuldstændig Vand- værksplan for Byen for et Honorar af 1,800 Kroner med Tillæg efter Regning for Kontantudlæg til Porto, Tegnesager og for kemisk Analyse, samt, i Fald man ønsker at han rejser hertil, for at se paa de stedlige For- hold, hans Udlæg til Rejse Lilleham- mer—Shorshavn— Lillehammer. Udvalget indstillede til Byraadets Vedtagelse: at man anlægger Vandværket efter de af Ingeniør Lind og Dansk Brand- værns Kommité skitserede For- slag, for at Borgerne, samtidig med Vandværkets Fuldførelse, kan opnaa den i Udsigt stillede Ned- sættelse af Brandforsikringspræ- mien, Byraadet, da Hr. Ingeniør Schultz er bortrejst, engagerer Hr. Stats- ingeniør Lind, Lillehammer, til at udarbejde en fuldstændig Plan for det nye Vandværk, og Byraadet optager et Laan paa ind- til 200,000 Kroner hos Kreditfor- eningen af Kommuner i Danmark til Fornyelse af Vandværket, hvil- ket Laan forrentes og afdrages ved Vandafgift. (Blev vedtaget). at at Vestmanna. Vestmanna, mánadagin 23. mai. Framsyningin av føroyskum Wwy vitjað; har kom fólk úr øllum ættum, úr Sandoy, Vágoy, Suðuroy, Eysturoy og Streymoy. Ur Havn kom >Smirila og »Staksafossur« við o. u. 100 ferða- fólkum. Framsýningin vístu mong forvitnislig virkir, m. a. er vert at nevna gólvteppir og mangir baldýr- aðir lutir og træðskurðakynstri, ein motorbåta-»model«, sera vakur o. a. Tey vitjandi vóru hugtikin av at síggja teir framsýndu lutir. Virdisnevndin fyri framsýningina gav hesum heidursprågv: 1. Skrivutoy og skakkbretti av hvala- beinum (lærari Poul Olsen, Eiði). 2. Flaggstong av messing (smiður Sofus Hansen, Vestmanna). 3. Kaffidúkur (frú Katrine Bærent- sen, Vestmanna). I. Konufólkatroyggja (lærarinna Jo- hanne Haraldsen, Kvívík). 2, Konufólkavest (Eline Olsen, vål- inum). 3. »Sportshosur« (frú Johanne Jen- sen, Tórshavn) og fyri eitt ljósamor- reyðt frakkastykki (Katrine Mørkøre, Eiði), 2 Divan-koddar (skræddari De- bess, Tórshavn), ein ljósadúkur bundin úr foroyskum broddi (Katrine Østerø, virki var ígjár sunnudag nógv Drekk ikki skaða og skomm, ið drekka og a vinfólka millum. Takið oll hendur saman og »Havnar avhaldsfelag«. >» ið kemur til ein okkara. I Forvæntning Myndig- hedernes Tilladelse, vil der Lør- dag den 28. ds. Eftm. KI. 4 í Teatersalen blive afholdt offent- ligt Udsalg med Tombola, Serie- bord o. I. til Fordel for »Frelsens Hær«s Arbejde paa Færøerne. om Nve Kartofler hos Trond Hansen. Telefon 146. Annoncer — H. C. ANDREASSEN & CO. Trøllanes). H } H h Telf. 61. THORSHAVN Telf. 61. Tømrermestre. — Bygningsmaterialforretning. Lager af Tømmer, Døre, Lister, Tagjærn, Kalk, Mursten, Cement, Ovne, Komfure, — Bygningsbeslag, Søm og Stifter. rúsdrekka! Rúsdrekka er ett hitt stórsta ónda mannana. Tað ger teimum vvara. Minkar fínleika sálarinnar. Ger sterkan til sjúkling. Rættsigtaðan til býttling. Oyðir peninga- ligar og andligar ognir. Ger ósemju hjúna millum. Loypur klandur bannið rúsdrekka. Allir Foroyingar kunnu gerast limir >Havnar avhaldsfelag«s. Ársgjaldið hjá Havnarfólki er 4 kr., hjá bygdafólki 2 kr. Oll av- haldsfólk á bygd, eisini tey ið standa inni í ødrum avhaldsfelag, kunnu vitja lesistovuna ella koma til fundar samkomur Í og At skriva undir og gerast limir kann hver maður ella kvinna, Jacob Vilhelmsen. Johs. 0. Joensen. J.P. Henriksen. Símun av Skarði. A. Ziska. I ådsalg. Alle Aartidens Frugter og Grøntsager, samt afskaarne Blomster i stort Udvalg til rimelige Priser anbefales. Trond Hansen. í 5 ára gomul ryssa og veturgamalt heyst- fyl er híliga til solu. Blaðstjórnin vísir á. 3 Læs Annoncerno næste Side. »Føroya Social-Demokrat«s Kronik, 24,5 1927. Karl Marx. Karl Marx var født i 1818 í Vesttyskland i en velstillet Em- bedsmandsfamilie. Den begavede Dreng blev sat til Studierne, blev meget ung Doktor i Filosofi, i Tænkningens Kunst, og hans Bane syntes at skulde blive en Professors i Filosofi. Men han var bestemt til det, der var meget større. Karl Marx' Ungdom faldt i en Tid, hvor den politiske Re- aktion bredte sig fra de mange smaa tyske Fyrstehoffer. Det gjaldt kun om at tvinge For- holdene tilbage som de var i de »gode gamle Dage« før den fran- ske Revolution og før den fran- ske Invasion i Tyskland. Men trods Politi og Domstole, kunde det ikkelykkes. De økonomiske Forhold var trykkende, billige engelske Varer, navnlig Bomulds- tøjer, øvede en Konkurrence, som aldrig tidligere var set. Under Trykket heraf maatte de tidli- gere selvstændige Vævere en efter en opgive Selvstændigheden, mod- tage Vævestol og Garn af Køb- manden arbejde for ham, naar han havde Brug for Varer og og ellers sidde og vente. Og paa lignende Maade gik det paa an- dre Omraader. En dump Fø- lelse af, at noget truende var i Anmarch, bemægtigede sig større og større Kredse; man vilde værge Men ingen vidste ingen lyse Hjerner stillede sig til Raadighed for at udforske det nye, tværtimod, de gode Ijerner søgte bort fra Li- vets Virkelighed, for at opstille Systemer og Love for Tankens Verden, medens de lod Lovene for den virkelige Verden være uænsede. Det var mellem disse Lærde, at Karl Marx skulde sin Plads. Tidlig følte han dog, at den ikke var der. Den haand- gribelige Verdens Liv drog ham, og kun 24 Aar gl. blev han Redaktør for et frisindet Blad i Køln. Iller skulde han tage Stil- ling til Spørgsmaal, som en Filo- sof endnu aldrig havde været stillet overfor. I de Aar førte Godsejerne over hele Tyskland sig mod det. hvorledes. søge en haardnakket Kamp for atfra- tage den fattige Befolkning den ældgamle Sædvaneret til at samle Kvas Bær i Skovene. Der blev som efter en fælles Parole anlagt i Tusindvis af Retssager for »Skov-Tyveri«. Karl Marx tog Stilling til Sagen ud fra de Fattiges Synspunkt, idet han i Kvassankningen og i Bærpluk- ningen san den sidste svage Rest af det Fælleseje til Jorden, som engang været dei almin- delige i Tyskland. Det var formastelige Anskuel- ser, der ikke kunde taales, og da, Karl Marx' Blad tilmed med Venlighed omtalte de svage og paa Bevægelse i og havde spredte Tegn den arbejdende Klasse, baade i Tyskland og i Frankrig, saa lød snart Anklagen mod ham for, at han varsmittet af de franske Socialisters Ideer. Han lod sit Blad svare: Vi kender endnu ikke disse Ideer, men vi vilun- derkaste dem en nærmere Prø- velse. Dette Svar blev afgørende for hans Stilling. Politiet vilde ikke finde sig i hans Forbliven; og- saa Bladets Ejere blev betæn- — kelig. Efter kun to Aars Virk- somhed maatte Karl Marx for- lade Køln. Det laa ligefor, at han nu tog til Frankrig for, som han havde sagt, at lære de fran- ske Socialisters Ideer at kende. Frankrig økonomisk langt mere fremskre- dent Land end Tyskland. Den store Revolution i 1789, Napo- leon-Tiden og det netop da her- skende saakaldte Borger-Konge- dømme, havde tilintetgjort de middelalderlige Forhold i langt stærkere Grad end det var sket i Tyskland. Men den store Re- volutions Ideal om Frihed, Lig- hed og Broderskab var man ikke kommet nærmere. I Frankrig var den Gang et saa man imidlertid klart, hvori Skylden herfor laa. Kapita- len traadte tydelig frem. Den havde en baade social og politisk Magt, som endnu var ukendt i Tyskland. Den franske Kapital var en udpræget Finanskapital, der skaffede sig sin mægtige Indflydelse gennem Bankvirk- somhed og Udlaan til det of- fentlige. Store Kredse san det med Uro, Skribenter paaviste, hvor fjernt Samfundets Kaar var fra Idealet. De vidste ogsaa mod hvem de skulde paakalde alle velsindedes Indgriben. De var Fjender af Kapitalen. Men de Ting, de krævede, viste ikke hen imod en ny Fremtid, det - kun Ting som et skuffet S borgerskab i manglende : Indsigt altid vil gribe til at ønske, f. Eks. at Staten skulde fastsætte Varepriserne saa højt, at den lille Haandværker kunde konkurrere. Karl Marx kunde ikke slaa sig til Ro med denne, trods al Venligsindethed, reaktionære Tankegang. Ved Studier og ved Tænkning trængte han mere og mere frem til Erkendelse af, at al Historie er Historien om Kam- pen mellem Klasser, og det vil igen sige mellem forskellige Pro- duktionsformer, og han forstod, at netop nu var en ny Produk- tionsform ved at bane sig Vej: den kapttalistiske, den der deler Menneskene í dem, der ejer Ka- pitalen, Produktionsmidlerne, og i dem, der kun ejer deres Ar- bejdskraft og for at leve, maa sælge den til Kapitalens Ejere. Dermed forstod han ogsaa, at ingen Vej tilbage til tidligere