týsdagur 7. juni 1927síða 2

1 S. 0. S. Naar Nedsignalet lyder gennem Æteren, standser al anden Radioudsendelse. Igennem Nattens Stilhed lyder Sig nalet, der faar de fleste Radiotelegra fister til i en Fart at faa Søvnen af Øjnene og anspændt lytte. Det er den store franske Kystradio station Ushant paa Bretagnes Vest kyst, der har givet Ordre til at standse al Telegrafering for Nødsig i $ g nal, og i Løbet af de nærmeste Par Minutter give» det samme Signal fra en hel Række Kyst- og Skibsstationer til andre Stationer. Efterhaanden standser al Radiokorrespondance fra Gibraltar til Kap Lands End i Cornwall til langt Norges Kyst, og fra op i den finske Bugt, Det er dødsens Alvor, naar S. 0. S. svirrer gennem Æteren, san gælder det Liv og Død og derfor ma: anden Telegrafering standse, saaledes at Skibet, og i dette Tilfælde Kysi stationen, kan faa Ro til at ud deres Meddelelser hurtigst muligt. Desværre synes det at knibe for Skibet, en svensk Damnper, at mod- tage, hvad Ushant Radio sender, idet sidstnævnte Station idelig man gen- tage Meddelelserne, hvad der enten skyldes Damperens Tilstand — ellei snarere ikke kompetente Radiovagt paa Damperens Station; men Ushant bliver trofast ved, det lykkes efter- haanden Stationen at gøre sig for staaelig. Den svenske Damper er „heldig“, idet der paa den franske og engelske Atlanterhavs-Kyst er en he! Række af Radiostationer belig- gende, og Ushant dirigerer straks flere Pejlinger taget for at faa Skibets Beliggenhed paa Havet bestemt. Et Øjeblik efter sender Stationen: »Bjærgningsdamper forlader nu Brest for Assistance, vær god at opgiv Be- liggenhed saa nøjagtigt som muligt, til Underretning for Bjærgningsdam- peren". > Der er nu næsten Ro í Æteren; men Damperens Signaler er dog ulæselige her í Østersøen. I Stilhe- den høres Port Said Radio, Genua Radio og flere andre Middelhavssta- tioner, som var de ikke længere borte end England og Norge. Timerne gaar, og stadig kniber det for Damperen at modtage, endskønt Ushant sender meget kraftigt, lang somt og distinkt. Éndelig faar Dam- peren bestemt en Pejling. I Øst begynder Himlen at rødme for den frembrydende Sol, men sta- dig høres Kyststationen Korrespon dree med den nødstedte Damper, og er en eller anden Telegrafist ble- ven utaalmodig og vover at kalde et andet Skib og Land, saa lyder straks et snærrende „Stands“ fra Ushant, Lands' End, North Foreland, Ostende eller en anden Station. Respekt for S. 0. S.! Ushant er ikke færdig endnu. Og sære Fløjtetoner suser gennem Luften og melder om Kamp paa Liv og Død ude paa det store stormpiske- de Ocean. Menneskets Snildhed og Kløgt nedlagt i vidunderlige Instru- menter og Maskiner, vil søge al røve Dødens sikre Bytte fra det svigefulde Hav. (Skagens Av.) Missisippis vældige Vandmasser. Den store Flod, som i Aar foraarsager vældige Ødelæggelser. Missisippi, om hvis Lands- ødelæggelser Telegrammerne stadig beretter, er 4000 Kilo- meter langs Floden, som er Amerikas mest kendle, udsprin- ger í Minnesota fra Itascasøen, 512 Meter over Havet og op- tager paa sin Vej herfra til Ud- løbet i Havet en Række store Bifloder, bl. a. Missouri, Ar- kansas og Red River. Af disse er Missouri, hvis Kilde er at finde i det vestlige Montana, endnu længere end Missisippi med Bi- floder »vander« et Landomraade saa stort som 3!/, Million Kva- drat-Kilometer. I sit øvre Løb danner Missi- sippi flere Vandfald, som ud- nyttes i Industriens Tjeneste, Keokuk-Faldet i lowa produ- cerer saledes 300,000 Iestekraft Elektricitet daglig. En anden Kraftstation i Missisippi-Bække- net findes ved Des Plaines-Hi- ver, Vandfaldet her er skabt ad 4 For at skaffe Á kunstig Vej. løb fra sine Kloakledninger har nemlig Chicago ladet anlægge en Kanal, hvorigennem Michi- gansøens Vande har faget Ud- løb i Des Plains-River, og dette Udløb danner Vandfaldet her. I sit nedre Løb snor Missi- sippi sig i mange Vindinger gennem lavtliggende Land, som den for en stor Del oversvøm- mer hvert Aar, og ca. 150 Kilo- meter ovenfor Mundingen deler Arme, af Udlø- ejendommeligt Floden sig i flere hvilke Hovedarmen ved bet danner cl Delta, et af de største i Verden. Hvert Aar fører Missisippi med sig et Par Hundrede Millioner Tons Slam, som aflejres uden- for dens Munding og stadig tvinger Hovedarmen til paany at dele sig. Naturligvis er dette Skibsfarten til stor Gene for paa Floden, og for at forebygge udenfor Mundingen og tvinger Floden Slammet saa langt Slamaflejringer Få > disse til at føre ud i Havet, at det ikke bliver til Hinder for Dampskibstra- fiken, har man indsnævret Ka- nalerne, saa Strømmens Pres bliver stærkere. Men maaske har man herved netop bidraget til den nuværende store Over- svommelseskatastrofe, mener mange Sagkyndige. Missisippi med Bifloder dan- ner lilsammen et storslaaet Sy- stem af Vandveje fra Nord til Syd igennem de For- enede Stater, Vandveje, som er af overordentlig og stedse sti- gende Betydning for Landets Handel. Ca. 135 Kilometer fra Missisippis Udløb Flodens venstre Bred Byen New Orleans, grundlagt 1718 af Gu- ligger paa vernør Bienville, som styrede Frannrigs nordamerikanske Be- siddelser. New Orleans har fra Begyndelsen af det 19. Aarhun- drede under De Forenede Stater mægtig Udvikling. Í 1810 til 1850 øge- haft en Tidsrummet g des Indbyggertallet fra 17,000 til 150,000, og er nu ca. 400,000, hvoraf !'/, er Negre. Sundt er Byens Klima ikke. Den gule Feber huserer stærkt, og i tid- ligere Tider flyttede delen af Befolkningen fra Byen Aarstid. lave Beliggenhed medfører, at Storste- i den varme Byens New Orleans Huse ikke kan have Kældere. Vandet strøm- mer frem, blot man graver et ar Fod ned i Grunden. Om- kring 1850 var paa Kirkegaar- dene Forholdet det, at man maatte indrette Gravene over í Stedet for under Jorden. Kirke- omgaves (da gaardene med Mure, ti Fod i Højde og i Tykkelse, og i disse Murc ind- ogsåa rettedes Gravknmre. New Orleans er en af U.S. A.s hvorfra vigtigste Havnebyer, eksporteres Bomuld, Ivede, TFømmer og Kul, mens Kaffe og Tobak, Importen omfatter Sukker. Vort Telefonnummer 143. Í Jorden rundt. Atlanterhavsllyvsningen er nu gennemført, idet Svensk- Amerikaneren Lindberg Lor- dag den 21. Maj Kl. 10,22 an- kom til Paris, efter en Tur fra New York over Atlanterhavel paa 32 Timer og 30 Minutter. Om sin Flugt har Flyveren udtalt: Vagtel jeg inden min Arejse havde modtaget offici- elle Meddeleser om, at de me- teorologiske Forhold var over- ordentlig gunstige, mødte jeg dog Regn paa en over 1000 miles lang Strækning. Det var ikke meget lystigt. Snarl gik jeg til- vejrs og snart søgte jeg nedefter bedre Vejr. Det ene Øjeblik var jeg 10 Fod, til 10,000 Fod Forsøg for at finde andre lider over Havet, men trods alle lykkedes dei mig ikke at finde godt Vejr. Jeg mødte ikke et » Skib saalænge det var | yst den første Dag, først under min natlige Overfart saa jeg Ly- sene fra et enkelt Skib. Der var megen Taage undervejs og jeg g fløj ofte i Timevis uden at kunne erne. Jeg kedede mig Søvn fik jeg ikke, men jeg DÓNOVEUC IKKC Cn enestk Gang at bruge Koffein eller de andre stimulerende Midler, jeg medførte for en Sikkerheds Skytd. H 1 Jeg drak udelukkende Vand og » jeg maa dog tilstaa, al jeg var brændende tørstig ved min An- komst til Paris. Alt i alt gik det hele jo imidlertid godt. Jeg havde g g. Ved havde jeg 200 Litter Landingen zin i Behold. ngen Bagage med mig i 5 Bei Sluttelig udtaler Flyveren en Tak til det franske Folk for den storslaacde Modtagelse, var Gensiand for. England og Islaudsfiskerici. Ifølge Daily velten »Harebell« til København Mail skal Kor- og Oslo for atføre Forhandlinger angaaende britiske Fiskeriinier- esser. Inden Afrejsen havde Skibets Kaptajn en Konference med Fiskeindustriens Repræsen- tanter. Man drøftede bl, a, de i densidste Tid iislandsk Farvand fra danks Side foretagne Anhol- delse af britiske Trawlere. Pengene i Strømpeskafterne. De svejtsiske Bønder har in- gen stor Tiltro til Banker og De gemmer hel- Sparekasser. lere Spareskillingerne i Strømpe- skafterne. Det fik man for, da for nogen Tid siden, den le eVvIS svejtsiske Forbundsregering med- delte, at latinske Møntunion ophævedes, hvorfor Indehavere af Guldmønter inden en vis Frist maatte henvende sig for at faa vekslet Guldet om i ny, gangbar Mønt. Skete Omveks- lingen inden Fristens Udløb, fik man udbetalt Møntens paaly- dende Værdi, medens man efter den Tid kun fik udbetalt Metal- Og det kan nok være, at der ved denne Meddelelse skete en Udluftning af Indhol- det i Strømpeskafterne, idet den svejtsiske Nationalbank hidtil har ombyttet 87 Millioner Guld- indfandt en værdien. franc. Forleden Bonde sig i Nationalbanken i Genevé. Han salte en Vadsæk op paa Skranken, og op af den trak han en tung, hvid Pose, der viste sig at indeholde Man- dens Sparepenge 25,000 Frances i Guld. Der kan sikkert ikke være den mindste Tvivl om, at denne Mand paany la- der sine Sparepenge vandre i Strømpeskafterne. England og Rusland. For nogen Tid siden lod den engelske Regering foretage en Politiundersøgelse i de Lokaler, hvor den russiske Handelsdele- gation Arcos havde til Huse. Undersøgel. on = vakte — megen Harme i Rusland. Affæren har nu udviklet sig derhen, at det engelske Parlament efter. Regeringens Forslag har vedtaget et Forslag om, at Han- Rus- land ophæves og det kræves, at delsoverenskomsten med Sovjet-Handelsdelegationen = og forlade Samtidig kaldes den britiske Mission i Moskva lil- Sovjet-Missionen skal London. bage. Resultatet heraf er bleven, at Sovets Handelsdelegation slaar sig ned i Hamborg, og at Rus- serne anmoder Tyskland om, at varetage Sovjets Interesser i Engiand, Do store Rødspæiter forsvinder í Katiogat. Biologisk Stations Damper »Japetus Steenstrup« er indkom- met til Grenaa Havn. Fra Jamperen meddeles, at Rød- spættebestanden i Kattegat tager af, og at det vilde være at for- udse, at de store Rødspætter helt vil forsvinde fra disse Far- ande, saafremt der ikke ind- føres Fredningsbestemmelser. Paa Damperens Tur fra Hals nordefter har man kun fundet smaa Rødspætter og ikke en eneste fuld Fisk, saa det er aabenbart, at Fisken tages, før den faar Tid til at vokse. Stemmer fra Puhlikum. Amtmanden og Crayon. I »Dimmalætting« for 1. ds. har Amtmand Olrik og en af samme Blads Medarbejdere alieret sig til et veldigt Angreb pan Frelsens Hærs Arbejde pan Færøerne, Anledningen siges at være en i »Føroya Social-Demokrat« af Undertegnede fremført Beklagelse over, at Amtmanden ikke har villet give Frelsens Hær Tilladelse til ai holde Udsalg m. m. Det er jo meget beklageligt, naur to Stormagter som Amtmanden og »Dimmalætting« skulle søge Anledninger til Overfald mod en Institution som Frelsens Hær, og det beklageligt, naar disse An- 'r dobbelt greb støtter sig paa saa intetsigende Grunde, som at Amtmanden ikke skulde have Hjemmel til at give om- talte Tilladelse, og at Udsalg til sam- fundsgavnlige Gjemed skulde være til stor Skade for Købmands- standen. Anganende Crayons Slutningsbe- mærkning, at Frelsens Hær ved sine Udsalg o. 1. skulde føre Folk bag Lyset ved at give det Udseende af, at det indkomne skulde gaa til vælde- dige Øjemed, saa røber dette en sua udpræget Ukendskab til Hærens Ar bejde, som man ikke skulde tiltro en Medarbejder ved Færøernes største Blad. Det burde sikkert være de fleste bekendt, at Frelsens Hærs Arbejde hviler paa et religiøst Grundlag, og at Hovedformaalet er at vinde Menne- sker for Guds Rige, Naar derfor Hæ- ren aabner sin Virksomhed paa en ny Plads, saa maa der jo skaffes Lo- kale til Mødesal og Beboelse, og Ud- gifterne dertil skal for en stor Del afholdes af de stedlige Officerer, og dette sker ved Kollekt, Indsamling, Udsalg m. m. Til Underhold faar Officererne et Beløb, der er mindre end hvad der bydes lavt lønnede Ar- bejdere i Samfundet, En anden Gren af Hærens Araejde bestaar í at komme de betrængte i Samfundet til Hjælp, og at saadanne ogsun findes paa Færøerne, kan man forvisse sig om, ved at henvende sig til Læger, Jordremødre og andre, der har sin Livsgerning blandt Folket. Der findes Mennesker, der trænger til økonomisk Støtte, og andre der be- høver Hjælp og Opmuntring under Sygdom, Skuffelsor, forfejlet Liv og mange lignende Situationer, som nu en Gang Livet fører med sig. Det er til Mennesker i sandanne Forhold, at Frelsens Hærs Officerer vier deres Evner og Kræfter ved at tale deres Sag hos andre, opmuntre og hygge om de syge, trøste dem der ere be- drøvede, lægge Haanden paa deres Skuldre og bøje Knæ sammen med dem under Bøn til ham, som kan lindre alle Sorger og rejse den der faldt. Jeg tvivler ikke paa, at hvis Amt manden og Crayon havde nogen Kendskab til hvad Livet byder Men- nesker af før omtalte Ting, og kendte lidt til den Velsignelse, som Frelsens Hær har været for saadanne Menne- sker, saa vilde de sikkert ikke stillet sig saa uimødekommende overfor Ar- bejdet, som de nu gør; men de maa jo undskyldes. For hvad en Mand ikke kender, det kan han ikke bedømme. En Ven af Frelsens Hær. Den trofaste Angorakat, En gammel Dame, som var en stor Katteven, panstod altid, at Katte kun- le være fuldkommen saa trofaste som Tunde, og hvad hun selv oplevede, »ekræftede i høj Grad hendes Ord, Hun havde en Kat af den meget fine Race, der kakles Angorakatte. Dens Navn var Lolo, og den var et sjæl- dent smukt Dyr, der fulgte sin Frue, 1vor hun gik og stod. Det eneste Sted, hvor det ikke var nuligt at faa den til at følge med, var Vognen, naar Fruen om Formidda- gen kørte ud. Kusken prøvede paa at sætte den derind, men lige saa hur- tigt var den ude igen. Saa lagde den sig i Vindueskarmen i Gangen, hvor- fra den kunde passe paa, naar Vog- nen kom tilbage, og saa snart den hørte Hjulenes kendte Rumlen, for den op, var i et Spring nede paa Gul- vet, og i det Øjeblik, Døren blev aab- net, hilste den sin Frue Velkommen. Da Lolo var omtrent to Aar, blev den gamle Dame alvorlig syg. I Be- gyndelsen laa Lolo Dag og Nat i en Lænestol ved Siden af Sengen, mon da Sygdommen tog til, blev den sat ud af Værelset. Det var dog til ingen Nytte at forsøge at jage den bort, at- ter og atter kom den tilbage, og inden nogen vidste af det, laa den igen i Lænestolen ved Siden af den Syge. Omsider blev Sygeplejersken ær- gerlig over det stædige Dyr, som hun kaldte den, og lod den spærre inde i et Værelse langt fra Sygeværelset. Ikke desto mindre laa efter et Par Timers Forløb til Sygeplejerskens store Forbauselse Lolo nok saa beha- gelig i Lænestolen, uden at nogen kunde begribe, hvordan den var kom- met der. Ingen havde aabnet hverken Døre eller Vinduer for den. Nu bar Sygeplejersken i egen høje Person den tilbage, forvissede sig om, at alt var forsvarligt lukket og stak Nøglen i Lommen. Natten kom, og alt var stille, hele Huset sov, undtagen Sygeplejersken, der vangede hos den syge Dame. Det var en stille, varm Sommernat, og for at skaffe lidt frisk Luft i Syge- værelset stod et af de øverste Vin- duer aabent. Patienten fik en rolig Søvn, der var indtraadt en lille Bed- ring i hendes Tilstand. Der hørtes ikke en Lyd, kun af og til et lille Pip fra en Fugl i sin Rede eller en sagte Susen i Bladene udenfor. Selv Syge- plejersken lukkede Øjnene, idet hun lænede sig tilbage i den store Stol, hvor ellers den stakkels Lolo plejede at hvile. Pludselig for hun op, hendes aar- vaagne Øre havde opfanget Lyden af en sælsom Raslen i Vedbenden uden for Vinduet. Først lød den i nogen nærmere og blev tydeligere. Tanken nærmere og blev tydeilgere. Tanken om, at det kunde være Tyve, der var paa Spil, slog ned i den brave Dame; rystende af Skræk og med bankende Hjerte listede hun sig hen til Vin- duet og trak forsigtigt Gardinet lidt til Side for at kigge gennem Spræk- ken og maaske opdage, hvorfra den hemmelighedsfulde Lyd kom. I samme Øjeblik satte Lolo gennem Vinduet, og i et lydløst Spring stod den paa Gulvet og var med et let og simidgt Hop oppe i den tomme Læne- stol, hvor den roligt lagde sig til Rette, som om denne var dens lovlige Ejendom. Og til Sygeplejerskens Ros maa vi fortælle, at hun lod den blive liggende, ikke blot den Nat, men fremdeles alle de følgende Nætter og Dage. Alle Husets Beboere var rørt over det gode Dyrs ufortrødne Anstren- gelser for at faa Lov til at vaage over sin syge Frue. Men hvordan var den