týsdagur 20. september 1927síða 4

á þv Á | i! 4 F ; fS ; N á } 5 Þ. | ; F 4 SO a Det ny Europa. Monopolismen. Af Knud Korst. I de store Forberedelser, som Tyskland er i Færd med at træffe for at erobre sin Del af Verdens- markedet, spiller Dannelsen af Karteller, Truster o. lign. Sammen- slutninger en afgørende Rolle. I mange vigtige Industrier er der saaledes opstaaet mægtige Foreta- gender eller Koncerner, som prak- tisk talt er helt Hjemmemarkedet og altsaa besid- der et faktisk Monopol paa sit Om- raade. Men Í flere Tilfælde rækker dis- se monopolagtige Sammenslutnin- eneraadende paa ger videre end til selve det tyske Tjemmemarked, idet nogle af de yske Koncerner er Led i Sammen- lutninger, der omfatter større el- er mindre Dele af det europæiske £ontinent. Dette gælder f. Eks. Kaliindu- strien; indtil 1918 var Tyskland len eneste betydende Kaliprodu- sent i Verden, men da en Del af je store Kalilejer laa i Elsass gik disse ved Fredsslutningen over til frankrig. I Stedet for nu at etab- ere en haardnakket Konkurrence er det franske og det tyske Kali- syndikat blevet enige om at dele Verdensmarkedet mellem sig; ved Etableringen af denne Forbindelse over Rhinen (det var en af de før- ste Forbindelser mellem de to Dødsfjender) var iøvrigt den meget omtalte Arnold Rechberger en le- dende Kraft, den Mand der nu rej- ser om og præker Korstog mod Rusland, samtidig med at han er Fortaler for Fred mellem de øvrige europæiske Na- tioner. Den betydningsfuldeste europæ- iske Sammenslutning paa det indu- strielle Omraade er imidlertid det mellemeuropæiske Staalkartel, der praktisk talt samtlige Staalværker i Tyskland, Frankrig og Belgien-Luxemburg. Gennem dette Foretagende lige Landes Staalindustrier sikret sig mod Konkurrence paa deres Hjemmemarked, samtidig de har delt Eksportomraadet imel- Udenfor denne Sammen- og Forstaaelse omfatter , ir 1 ar de forskel- med at Jem sig. slutning staar England, der hidtil har vægret sig ved at gaa med til- trods for de Opfordringer, der har været rettet til det, samt — af an- dre store Jernproducenter — USA. Staalkartellet raader over en Ka- pital, der kan sidestilles med Farve- trustens, altsaa en Millardkapital. Sfterhaanden dets Funktio- ner kommer i Gang (det er jo ret nyt), vil det derfor kunne udfolde Hidtil synes som en mægtig Slagkraft. dets Forretning at have stillet sig Konjunkturerne paa takket væ- saaledes, at Hjemmemarkederne — re bl. a. en høj Toldbeskyttelse overordentlig gunstige Eksporten har været og lønnende, medens kun har været halvvejs tilfredsstil- lende. Ogsaa paa andre Omraader et de mellemeuropæiske Sammenslut- ninger en Kendsgerning, f. Eks. ! (Kartel- Kabel- og Traadindustrien let er nylig tillraadt af de danske Fabriker), Rørfabrikationen (her er Czekoslovakiet med í Sammenslut- ningen), Cement, Superfostat osv Dg Dag for Dag synes dette euro- pæiske Kartelsystem at vinde Ter- ræn; man maa utvivlsomt med, at dette System i Fremtiden regne vil være et meget vigtigt Led i Eu ropas økonomiske Struktur. Det er med andre Ord en i høj Grad betydningsfuld Realitet. Saa meget mærkeligere var det derfor, at hele Kartelsporgsmaalet blev kudt i Baggrunden paa den store skonomiske Konference, der af- 101dtes i Genåve i Maj, og hvor Ud- sendinge fra Alverdens Nationer kulde udtale sig ikke mindst om Udsigterne for Europas økonomi- "ke Fremtid. Paa denne Konferen- ce havde med Loucheur i Spidsen opstillet den Franskmændene Fhese, at internationale Karteller maatte være det store regulerende økonomiske Princip i Fremtiden; mærkelige, at Initia- nen der skete det Franskmændene, paa hvis tiv Konferencen i det hele taget var kommet i Stand, praktisk talt paa Forhaand opgav at føre deres These igennem, Kartelprincipet mødte den mest Konferen- tysk Side, mærkeligt, afgjorte Modstand paa cen, ikke mindst fri hvilket naar henses til den Rolle Tyskland forekommer spiller i den europæiske Kartelbe- vægelse. Den Délegation fremhævede, at Tyskland allerede tyske Erfaringer med det kontinentale BStaalkartel, thi de tyske Jernforbrugere maat- Ver- havde gjort sørgelige te betale Priser langt over densmarkedets Pris, og man maat- te frygte, at Kartellerne vilde være ligesaa hensynsløse overfor Arbej- derne som overfor Forbrugerne. Den tyske Delegation gav heri- Udtryk for der for Tiden er almindelige inden- gennem Stemninger, for visse tyske Industrikrese, ho- vedsagelig i de Brancher man kal- der Færdigvareindustrierne, f. Eks. í Maskinindustrien. Fornylig holdt for >Verein deutscher Machienen- saaledes Forretningsføreren bauanstalten« et Foredrag paa g Generalforsamling Foreningens g, hvor han blandt andet udtalte: »Den væger sig — jeg vil ikke sige nø- tyske Maskinindustri be- gen, men dog let klædt — mellem lutter tioner,« svært pansrede Organisa- Sagen er den, at paa nemlig samme Tid som monopolistiske Organisationer er vokset op, raa- eee 10 0 0 der stadig den fri ledes netop í Maskinbranchen, og deraf opstaar naturligvis Modsætningsforhold, Der blev paa den nævnte Gene- ralforsamling der i den mærksomhed rent bedriftsmæssige relse af Produktionen var industrien, altsaa under fri var sammenfattet Ii skæftiget Arbejder 1,20 Tons i Løbet af et Aar, ne her (og denne Kritik var som ligesom en Genlyd af Kritiken Geneve), erklærede de dog, at Ho- vedopgaven nu laa i at gennemføre en Organisation og Forstaaelse om- fattende = hele Maskinbranchen, der var for splittet og for overfyldt. Paa den anden Side fandt man det ikke nødvendigt at »gaa fra den ene Yderlighed til den anden; man kunde ogsaa uden Karteller og Koncerner til en vis Grad bekæm- pe det utaalelige System, som alles Kamp imod alle er.« Desværre blev der ikke ved den Lejlighed givet nærmere Anvisning paa, hvorledes dette lod sig praktisere. Man kan sikkert gaa ud fra, at naar Maskinfabrikanterne er saa meget imod Sammenslutninger, er det fordi de ikke selv har kunnet blive enige; og naår Tiden er mo- ; den gaar ogsaa disse Folk utvivl- > somt hen og skaber et Kartel lige- som Kulbaronerne, dernfolkene, Bankerne, Rederne og Cement- mændene har gjort, Der er i det hele taget næppe Tvivl om, at Evropa staar overfor en endnu videre Udvikling af Kar- blsystemet i Fremtiden, altsaa en Udvikling stik modsat den, der paa Geneve-Konferencen næsten enstemmic blev knæsat som den ønskelige for det ny Evropa, der skal rejses af Ruinerne. Man tog netop udtrykkelig Principet: Det lod si nægte, al s g naturligvis ikke be- lige Karteller eksisterer, og at de havde deres Betydning; men man kunde ikke anse dem for at være det Helbredelsesmiddel, der sku! Nød. Dette kunde ene og alene bestaa i at bort- ] le hjælpe Evropa ud af dets Jelbredelsesmiddel fjerne de >Verdensskonomiens Lænker«, som en uvidende Natio- nalisme har paalagt den interna- tionale Vareudveksling. Dette blev vedtaget af en uhyre kompetent Forsamling næsten i samme Øjeblik, som i hvert Fald Tyskland var i Færd med at ned- kæmpe Krisen for sit Vedkommen- de — i væsentlig Grad netop ved Hjælp af de Midler, som fordømtes i Geneve, altsaa gennem en Kartel. og Koncernpolitik af hidtil ukend- te Dimensioner. c Koncerner; Produktionen var sa: Konkurrences Princip i nogle Industrigrene, saa- mange tyske Presse er blevet viet megen Op- fremhævet, at den Rationalise- ring og dermed følgende Billiggø- blevet gennemført fuldt saa vel i Maskin- Kon- kurrence, som af de Industrier, der Karteller og 1- ledes steget fra 0,9 Tons pr. be- pr. Kvartal tii Trods det at Maskinfabrikanter- kritiserede aKrtelsystemet nævnt 1 Den fri Konkurrences, Frihande- lens Princip blev hyldet med Be- gejstring í Geneve, og Begejstrin- gen har givet Genlyd i Verdens- pressen. I det hele taget gaar en sentimental Forkærlighed for dette Princip for Tiden over Jorden, I Øjeblikket er det saadan, at intet Overgreb, ingen Hjerteløshed, in- gen Gemenhed bliver naar den blot begaas i dette Prin- cips Navn, umoralsk, Det er ikke noget Under, ati hvert Fald Lønarbejderne nærer den dybeste Mistillid til Frikon- kurrencens Princip; de Folk ved altfor el hvad det betyder, naar Arbejdskraft falhydes paa det Marked under fri Konkurrence mellem de Arbejdssøgende. Ja, kunde man blive enige om et System, hvoref- den munneskelige aabne ter Frikonkurrencen skulde være gældende undtagen for den men- neskelige Arbejdskrafts Vedkom- mende, kunde man maaske faa Lonarbejdernes Tilslutning; men det er sikkert ikke Meningen. Iøvrigt staar der udtrykkelig i Versaillestraktaten, at den men- neskelige Arbejdskraft ingensinde mere maa behandles som en Han- lsvare; dette har Alverdens be- de tydende Stater givet deres Under- skrift; ikke desto mindre er de fle- ste Regeringer for Tiden beskæfti- get med at undergrave Arbejds- kraftens eneste Værn mod at blive behandlet nemlig Fagforeningerne, som en Handelsvare, Der var derfor ikke noget mær- keligt i, at de franske Arbejdere gav Loucheurs These om Karteller- økonomiske ne som Fremtidens Princip deres Tilslutning. Ganske vist har Arbejderne ingen Grund 1 1-1 ti! uden videre at være lykkelige g 'Koncerner; thi over Karteller o disse er jo kæmpemæssige kapita- listiske Dannelser med en uhyre Magt og Slagkraft, som de natur- ligvis i givet Fald vil benytte gan- ske hensynsløst ogsaa overfor Ar- Men j skolet Í at regne med den ek bejderne. Arbejderne er jo hvad temmer Gene- ske Udviklings Realiteter; hjælper det, at de í vekonferencens højstemte Hyr til Frikonkurrencen, naar de klart ser, at Udviklingen faktisk gaar en Beit anden Vej. Ud fra denne Realitet man de er desuden en kendt Sag, at derne stiler videre, nemlig til en i Kontro! med Kartellerne gennem en stærk demokratisk Statsmagt. Et saadant selvfølgelig ikke vinde Gehør paa Kontrolprincip kunde Genevekonferencen, saaledes som Stemningen var der. Konfenrencen fandt, at den vig! igste Cl artnl að Kartelmagten Regule- ringsfaktor overfor var den offentlige Menings Kri- tik(!). Hertil ytrede en af de russi- ske Delegerede med besk Lune: »Man Kartellerne gennem den offentlige taler om en Kontrol med Mening? Men tænk vel paa, at det let kan gaa omvendt, nemlig saa- ti ti ledes at det bliver disse mær y > Karteller, der kommer til at kon- trollere den offentlige Mening.e degejstrede Mennesker bliver gerne fornærmede, naar andre ikke deltager i Begejstringen. Man vil maaske sige: Socialisterne skal al- | tid stille sig kontrært. Skal de nu ogsaa forgifte den smukke inter- nationale Stemning fra Geneve? I Virkeligheden har Socialister- ne gennemgaaende — stillet sig yderst velvillige til hele denne Fo- restilling. De ved nemlig meget vel, at det ny Evropa ikke skabes gennem Frikonkurrence, fordi Fri- handel faktisk næppe eksisterer selv i Lande med ringe Toldbe- skyttelse; Erhvervslivet tenderer af sig selv i det store og hele en anden Vej. Selvfølgelig var den fortrinlig udrustede Genferkonference lige- saa vel informeret om denne $Sa- gernes faktiske Stilling som So- cialisterne. Hvortil da denne store Forestilling? Eller var det hele maaske en stor og smuk Iscene- sættelse for at dække de to Krav, som der nu gøres saa store An- for at vinde den of- fentlige Mening for i Evropa: nem- lig at formindske Statens økono- miske Magt og at svække Fagfore- strængelser ningerne. En og anden vil maaske spørge: Hvorfor Kartel- mænd ikke noget i Geneve? For- sagde de store modentlig var de engageret paa anden Maade, nemlig med at be- stemme i Praksis hvordan Tingene skal være; de har da godt Raad til at lade andre om at udtale sig om, hvordan det burde være. Og i hvert Fald har Kartelfolkene næp- pe noget imod, at Frikonkurren- cens Princip bliver omgivet med en ekstra Glorie; de skal nok sørge for, at Principet hovedsagelig bli- Opløsningsmid- Stats- ver anvendt som del! mod den demokratiske magt og Fagforeningerne. undskuevasen. Vi bringer her et Billede af Aarets Rundskuevase, der er teg- net af Maleren Oluf Jensen og udført af »Den kgl. Porce- lænsfabrik. Vasen forestiller Run- entaarn og indgaar som et Led i Rundskuevasernes Serie af Chr. IV.s berømte Bygninger i Kø- benhavn. Jens Amager skulde selviølgelig se Flyveudstillingen, men var saa uke!- altsaa sprang han op i den nærmeste dig at møde sin Skræder. Godo Raad var dyre, I | Og hurtigt maatte der handles — udstillede Maskine. Der hang heldig- vis en Flyvehjælm ved Førersædet, skine«. Da Skræderen kom, sagde han til sin Datter: >Nej se, hvilken livagtig | fjærnet sig, fik den udstillede Figur Figur man har anbragt í den Ma-|Liv og forsvandt skyndsomst ud af Lokalet. Men da Skræderen atter havde