týsdagur 27. september 1927síða 4

a 6 þei: mm h 5 De industrielle Forbindelser, der er etableret paa Kontinentet er na- turligvis saare langt fra at være altopfattende; men dels fordi de berører overordentlig vigtige Pro- dukter (Jærn, Kali, Kemikalier, en skøn Dag vel ogsaa Kullene osv.), dels fordi de har en kolossal tæt- sluttet Kupitalkraft og gennem denne vidtrækkende Forbindelser, er deres Indflydelse uden Tvivl overordentlig stor, og ikke mindst deres Indflydelse paa Udenrigs- politiken. Kartelfolkene har saaledes gan- ske sikkert deres store Andel i det politiske Forstaaelsesværk, der indlededes i Locarno (Loucheur var saaledes en af Hovedmænde- ne), det Værk, hvis væsenligste Betydning skulde ligge í at sikre Fred og Forstaaelse mellem Tysk- land og dets vestlige Naboer, altsaa i Realiteten en politisk Bekræf- telse paa de industrielle Forbindel- ser mellem disse Parter. Det er ri- meligvis endnu saadan, at store Dele af det tyske Folk drømmer om Revanche overfor Frankrig (Elsass en Gang til); men de leden- de Finans- og Kartelkredse ønsker næppe en ny stor Udmattelseskrig vestpaa, dertil var den sidste en altfor daarlig Geschæft. Og da Jun- kernes politiske Magt er brudt i Tyskland, og da endvidere Social- demokratiet i denne Henseende ar- bejder i samme Retning som Er- hvervslivets Spidser, er der virke- lig mere Udsigt til varig Fred ved Rhinen end nogensinde før i Hi- storien. Tyskland har desuden an- dre langt større Opgaver at anven- de sine Kræfter paa (imod Øst og Sydøst). Bortset fra denne Forstaaelses- politik vestpaa frembyder de euro- pæiske Forhold et alt andet end harmonisk Billede; en Mængde vigtige Spørgsmaal venter stadig paa deres Løsning. Et uløst Spørgsmaal er Forholdet mel- lem Tyskland ikke mindst det der drejer sig om den saakaldte Korridor, der skærer tyskland over i to Dele; men ogsaa lorholdene i de tysk-polske Græn- elande indeholder Konfliktstof. Et andet uløst Spørgsmaal er det sstrigske; Østrig er som bekendt, hvad man kunde kalde en invalid Stat, alligevel maa Landet ikke slutte sig til Tyskland, hvorved dets Næringsliv kunde faa en mere normal Funktion. Men betydningsfuldere end alle disse Problemer er det maaske, at der udenfor Kontinentet ligger en Magt, som paa en Maade herer til Europa, men som alligevel danner saadant og Polen, Det ny Europa. Tilnærmelser og Modsætninger. Af Knud Korst. en Verden helt for sig sely, nemlig England. Den Modsætning, der er mellem England og Kontinentet, er desuden i visse Henseender i Færd med at uddybes; dette er nemlig en simpel Følge af, at medens Tysk- land, Kontinentets førende indu- strielle Stat, med største Energi omformer sit økonomiske Apparat efter den moderne Tid, staar den industrille Udvikling i England i Stampe paa mange betydningsful- de Omraader. Slige Omstændighe- der maa naturligvis ændre de øko- nomiske Balanceforhold mellem de to Nationer, selv om de i stor Udstrækning arbejder paa forskel. lige Felter i Verden. England har i det væsentlige holdt sig fra at anvende slige Me. toder, som man paa Kontinentet har fundet nødvendige for at kom- me ud af Krisen, altsaa Protektio- nisme, Kartellering, internationale Koncerner etc, Men Resultatet er, at medens Tyskland allerede er ude af Krisen, er de industrielle For« hold i England stadig meget daar« lige. Adskillige Gange har saavel Englænderne selv som udenland- ske Iagttagere af britisk Forret- ningsliv bedømt Landets Fremtids- udsigter altfor optimistisk; For- ventningerne om bedre Tider er indtil nu i det blevet skuffet, Depressionsperioden fort- sættes Aar ud Aar ind, og med vis- se Mellemrum sker der endogsaa væsentlige Begivenheder som gør Depressio- nen akut og ondartet (i Fjor Kul. lockouten, nu den kinesiske Revo- lution osv. Den Forretningsver- dens Optimisme trods alt hænger formodentlig sammen med Egenskaber, der ligger den for- b5 trinlig udrustede britiske Race i engelske Visse i Blodet, men vel ogsaa med Aar- hundreders Erfaring for, at Eng: land klarer sig gennem enhver Modgang, og Fornemmelsen af at dets Kolonirige og Verdensmarke- det rummer ubegrænsede Mulig- keder; man regner med, at naar Købekraften atter tiltager rundt omkring i Verden, vil der ogsaa til- falde England en passende Andel i den voksende Omsætning Dette vil muligvis slaa til. Ikke desto mindre er det en Kendsger- ning, at man i England, Traditio- nens Land, først langsomt maa vende sig til den Tanke, at et Lands økonomiske Maskineri og for alle Tider kan forblive uforandret; visse Be- drifter, der har haft Sukces i Aar- Crganisation ikke tier, er dømt til Undergang. For England har Forholdene udviklet sig derhen, at netop en stor Del af de Industrigrene, hvoraf en Ho- vedpart af dets Arbejdere lever, nemlig Sværindustrien og Bom- uldsindustrien, for Tiden er sær- deles haardt ramt af Modgang. Da Omlægningen af Bedrifterne efter moderne Mutoder for det meste bli- ver forhalet eller forsømt, trækkes Depressionstiden i Langdrag. Ef- terhasnden begynder man at indse, at et højindustrielt Land som Eng- land mere og mere maa overlade det grovere Arbejde til de Lande, der staar í Industrialismens Be- gyndelse, og lægge Hovedvægten paa højt forædlede Produkter samt paa Handels-, Finans- og Organi- seringsforretning. Herigennem vil det muaske være muligt at bringe Rentabiliteten i Orden for en Mængde Foretagender, men det lø- ser ikke det svære Problem: at skaffe Arbejde til de mange ledige Folk. De store Rigdomm:e, som ude fra strømmer til England, forbliver i Hovedsagen udenfor den Sfære, hvor Hovedmassen af Industriar- bejderne fortjener deres Brød. Kun den stadig ventede Udvi- Verdensomsætningen i Forbindelse med en rettidig Om- lægning af Bedrifterne vil kunne Arbejds- delse af bringe en Lettelse paa markedet; men ikke en Gang Kul- minedriften, for hvilken der dog var udarbejdet et stort Reform- program, har taget fat paa Omlæg- ningen. Resultatet er derfor, at den Forbedring i Verdenskonjunktu- rerne, der er i sin Vorden, saa at sige gaar den engelske Industris Næse forbi, og væsentlig udnyttes af Englands ny Amerika og Japan og ikke mindst Konkurrenter af dets gamle Konkurrent Tysk- land. I tyske deretninger fra London kan man Biadkorrespondenters fra Tid til anden læse om de Naa- lestik, som engelske Forretnings- krese søger at give de tyske, f. Eks. ved at søge at udelukke tyske Varer fra britiske Udstillinger osv., siden man i England er blevet klar Skridt: Tysk- lands Nød- vendighed maa blive fulgt af det andet: Generobringen af Pladsen I Følelsen over, at det første Rekonstruktion, med paa Verdensmarkedet af, at Tyskland i denne begyndende Væddestrid er paa den sikre Side, tilføjer Korrespondenterne da Be- Eks.: »Vi vil overleve dette og meget andet«. I Virkeligheden nærmer Udvik- lingen sig mere og mere en Til- stand svarende til den før Ver- denskrigens Udbrud, nemlig den stærke forretningsmæssige Rivali- tet mellem den tyske og engelske Nation. Dengang førte Rivaliteten ua mærkninger som f. i en Krig, men dette vil næppe nu blive Tilfældet. I Øjeblikket har dette selvfølgelig ingen Aktualitet, fordi Tyskland militært er saa langt under- legent. Men mon ikke Kapitalens Re- præsentanter i de to Lande nu er ind- stillet paa — ligesom Arbejderne alle- rede længe har været det — at det vanvittige militære Eksperiment af 1914—18 ingensinde mere skal gen- tages; dertil var det en altfor daarlig Geschæft for begge Parter, Man er i hvert Fald klar over, at ganske vist er de to Nationer Kom- kurrenter mange Steder, men sam- tidig store Kunder hos hinanden, med andre Ord at det ene Lands økonomiske Trivsel er til Gavn for det andet. Og under alle Omstæn- digheder har man bitre Erfaringer for, at en Krig mellem dem blot medfører, at en tredje Nation be- nytter Lejligheden til at f&ge Kun- der fra dem begge. Tyskerne, der nu staar ved Af- slutningen af Depressionsperioden — tidligere end noget andet eurn- pæisk Land, i hvert Fald kun med Undtagelse af Sverige og Schweiz — har i Øjeblikket let ved at s2 lidt overlegent paa Englændernes industrielle Staaen-i-Stampe; det ligger iøvrigt nær at tro, at da Midler Tyskerne har benyttet for at komme gennem Krisen (altsaa Rationalisering, Koncentrering, stærk Reduktion af Levefoden ete.; lettere lader sig anvende i et gen- memdisciplineret Folk som det ty- ske end i det britiske, Men maaske vil Englænderne en skøn Dag have arbejdet sig ud af Depressionen, omend ved andre Midler, f. Eks. ved som før nævnt at lægge Væg- ten paa Kvalitetsvarer, Sker dette, da er det paa den an- den Side klart, at England — lige- som Danmark — først kan vente at komme ud af de daarlige økonomi» ske Vilkaar et Stykke Tid senere end de Lande, der lægger sig efter at sælge det billigste billige; thi de store fattige Befolkningsmassers Købekraft strækker kun til overfor sandanne meget billige Varer; ja man kan sige at disse Befolknings- massers Købekraft først skabes i det Øjeblik saadanne billige Varer bliver tilbudt dem. Og først naar der saaledes er skabt en vis Købe- kraft hos de store Befolknings- kredse, faar Mellemstand, Over- klasse og offentlige Institutioner Midler til at købe Kvalitetsvarer, og først fra det Tidspunkt indtræ- der der bedre Tider for de Na- tioner, som lægger Vægt paa at producere saadanne Kvalitetsvarer. Verdens længste Landevejsløb. ne Om: Den svenske Konkurrent snød Danskeren K. Thorenfeldt. Kaj Thorenfeldt, fotograferet til „Chicago News“. Fra New York skriver Kaj Thorenfeldt: ; »Verdens længste Cykleløb nærmer sig sin Afslutning,< — saadan skriver de amerikanske Blade angaaende min Cykletur Verden rundt. Jeg tror i al Beskedenhed, at Amerikanerne har Ret, da ingen anden Verdenscyklist har kort gennem hollandsk Indien, Australien og Sydamerika. Denne Strækning gav 8 Maane- ders ekstra Kørsel. Havde jeg fulgt Svenskernes Rute, vilde jeg være i Danmark for et halvt Aar siden eller omkring 1. Januar 1927. Svenskeren kørte gennem en stor Del af den amerikanske Ørken med Toget for at komme uden om mig, nemlig gennem Staterne Nevada og til Salt Lake City, Utah, og paa en eller anden underfuld Maade kom han ogsaa udenom mig fra Chikago til New York. En Undersøgelse af Svenskerens Dagbog om Bevis- materiale vilde utvivlsomt være højst interessant. Svenskeren paa- staar at have kørt 27,000 engelske Mil, 43,200 Km. 1 á ; i Min Distance er 25,830 Km. til New York, ikke kørt paa Cykle. Det har han men ialt maaler den Strækning, jeg har cyklet, 62,281 Km. mod Svenskerens 43,200. Fra England vil blive telegraferet om min Ankomst til København, antagelig omkring den 1. Oktober. | | H | Givid út av socialdemokratiskum feløgum, Blaðstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Torshavn. — Da vil jeg rejse som Ud- sending fra en Modeforretning. Jeg har en Veninde, som netop har startet en ny Forretning, og jeg laaner en 5—6 Hatte af hende og tager med mig. Jeg gør hende desuden en Tjeneste, for jeg kan maaske faa Afsæt- ning paa en eller to. — Det var ikke nogen dum Idé, sagde Chefen efter et Øje- bliks Betænkning, og hermed var Sagen afgjort. Næste Dag kom der Telegram om, at den Person, som kom fra Modeforretningen, skulde blive hentet paa Clone Station af en rød Automobil Klokken 12 Middag. Miss Raven sad vel installeret med sine mange brogede Hatte- æsker, alle mærket med Firma- mærket »Betty«, i Morgentoget og saa ud af Vinduet paa Folk som fo'r forbi. Hun fik Øje paa en høj, smuk Mand med et aristokratisk Udseende, som slentrede op og ned paa Perro- nen. Just da Toget begyndte at gaa, entrede han den Vogn, hvori hun sad. Han gik forbi og sendte Blik ind Halte- Korridoren Vinduet et hendes ude i gennem paa hende og æsker. Hun vidste, hun havde set den unge Mand før. Hun havde Vor Ven, Jens Amager, vilde ogsaa svømmede san en halv Kilometer ud | mødt ham flere Gange paa Vej til og fra Kontoret, og hver Gang havde han set saa under- lig kendt paa hende. Mon hun havde truffet ham i de gode, gamle Dage, før hun havde be- gundt at slide Kontorfrakken +. pag et Bal eller i et Sel- skab? (Fortsættes). Saa hængte han sig fast i et Tov, svømme over Sundet og sætte ny 'og blev saa roligt liggende i Vand- der hængte nod fra Færgens Agter- Rekord, Han startede fra Havnen i Malma | komme ud af Havnen, | skorpen til han saa Malmølærgen ende og lod sig bugsere ad Køben- | havn til. Lidt udenfor København slap hav Tovet og svømmede det síðstu lille Stykke. Jubell Stor Modtagelsel Ny Rekord!