týsdagur 4. oktober 1927síða 4

= > $ > x pe á UR 2 á Så Á 6 i 5 i mo 3 + , « 4 LI + + % i H AR po pe fø hp i {| Í £ é LT 3 i ra 3 + x Kontrolkomitéen for »Føroya Social-Demokrat« afholder Møde paa Bladets Kon- EET Lysingar mugu verda innsendar til okkara innan skrivstovu mánadag fp. tor Onsdag d. 7. ds. Kl. 8 præcis. | kl. 10. Í Filmsbyen ved Stillehavet. Bas-Sangeren Johannes Føns skriver om Filmenes By: Guld-Kyst-Linjens Tog leber overfyldte ind paa Los Angeles' Banegaard. Som Græshoppesværme vælter de ind over Englenes By, Lykke- ridderne, der seger Chancen paa de Kanter, hvor Filmens Guld spredes til alle Sider, og hvor Guld og atter Guld strommer tilbage fra hele Verden, og Skarer af Nysgær- rige, enten rige Folk, som vil til- bringe Vinterens sidste Maaneder i Los Angeles Solens gnistrende gyldne Straaler og i pirrende Nær- hed af alle Filmens berømte Stjer- ner, eller jævne Turister, der for kort Tid vil se sig om, og som i mere eller mindre passende Af- stand har til Hensigt især i Holly- wood at studere Livet, det saa be- rygtede Liv, som Filmen og Fil- mens Kunstnere siges at have af- født derude. Guld-Kyst-Toget har, lige for- inden vi nærmer os det forjættede Land, Englenes og Filmguldets By, som passende Optakt ført os gen- nem sande Paradis-Lunde, hvor Blomster pranger mellem Palme- træer, og hvor Solen faar de Tu- sinder af Appelsin- og Citron- træers gule Frugter til lokkende at skinne og blinke os i Møde, som var de kæmpemæssige Guldduka- ter i en Aladdin-Vidunderhule. Mindre tillokkende ser selve Byen Los Angeles ud, i hvert Fald de Kvarterer og Huse, vi passerer med Toget — det rivaliserende San Francisco er en Skønhedsaabenba- ring ved Siden deraf — og lidet indbydende den Banegaard, hvor vi sættes af og fra hvilken hver en- kelt af os starter sit Studie- eller Erobringstogt gennem Hovedbyen og alle de med den næsten sam- menvoksede skønne Villabyer, som Solen og Filmen kappes om at for- gylde, Hollywood, Beverly Hills, Culver City, Burbank og hvad de nu alle hedder. Først var Hollywood alene Ste- det, hvor Filmens Ateliers og Fa- briker havde til Huse. Berømt blev den lille idylliske Forstad med ét, og sammen med dens Ry steg dens Værdi. Filmen kastede sit Guld, skær over Hollywood, og Guld og Guldets Indehavere strømmede til den. Pragtfulde Palæer og vidunder- lige Villaer skød op som Padde- hatte baade i Hollywood og paa Højderne omkring den i Løbet af ganske faa Aar. Hvor meget Guld, der ofte ruttedes med derude, og med hvilken Luksus mange af dis- se Villaer eller Slotte indrettedes, kan man gøre sig Begreb om ved eksempelvis at betragte Brødrene Bernheimers Residens, Yamashiro, som ligger omgivet af de skønne- ste japanske Haver paa en af Hol- lywoods Højder med Udsigt til Los Angeles og alle de omliggende smaa Byer og til Stillehavets blaa Bølger. I 1918 byggede de to Brødre Bernheimer dette japanske Hus og ofrede alene for at faa den grønne Høj, paa hvilken Huset ligger, om- dannet til japanske Haver intet mindre end 2 Millioner Dollars (7—8 Millioner danske Kroner). Forøvrigt er det en dansk Mand, Gartner A. C. Ørum, der har Æren af at have anlagt disse Haver, i hvis fortryllende Gange man føler sig hensat til selve det blomstrende Japan. Den ene af de to Brødre Bern- heimer, der ofrede alle disse Mil- lioner paa at skabe et Stykke Ja- pan midt i Kalifornien, er nu død, og Broderen smaat tænkt paa at sælge hele Ejendom- men. Den skal bl. a. være tilbudt nogle af de »Stjerner«, der som Gæster færdedes i Brødrenes pragtfulde Hjem, og ligeledes en af Filmskunstnernes Klubber, men endnu har dog ingen af disse tur- det »bide paa« eller gabe over den rige Mundfuld. Selv for Filmens Folk kan noget være for dyrt. Des- uden har de største af Stjernerne derude enten selv bygget eller købt sig pragtfulde Palæer, der, selv om de ikke har kostet saa meget som Brødrene Bernheimers og langtfra kan maale sig dermed i Pragt og Smag, dog nok vilde faa mangen europæisk Millionær til at blegne af Misundelse. Mange af disse »Stjerne«-Palæer ligger omgivet af ret høje Mure for at sikre Privat- livet hos Filmens Store. Thi de Nysgærriges Græshoppe- havde saa sværm, som lejrer sig omkring Ateliers og Optagelses-Pladserne for at faa Lov at skue ind i Fil- mens forjættede Land, ligger og- san paa Lur udenfor Stjernernes Privatejendomme og barrikaderer disse for at faa et Glimt af de For- gudede at se og for at kige ind i det Allerhelligste — ind paa de Omraader, hvor Stjernerne forsø- ger at faa Lov at leve et uforstyr- ret Hjemmeliv i deres oftest knapt tilmaalte Fritid, Thi dette er Sandheden om »Stjernerne« i al Almindelighed: at de lever deres eget rolige Hjem- meliv i de skønne Hjem, og at de overhovedet ikke har noget at gøre med det vilde Liv, som de sensa- tionsjagende Journalister først har fortalt om og faaet hele Verden til at tro paa, skønt de som den øvri- ge nysgærrige Græshoppesværm > | som Regel kun lige fik løftet Næse- tippen over Hækken og Muren om- kring Stjernernes Palæer — og in- tet saa. Hollywoods Stjerner sværger næsten alle til den Leveregel, som Colleen Moore offentligt har opstil- let som sit eget Livs Rettesnor, og som er den eneste, der muliggør, at man kan holde til det haarde Ar- bejde, det virkelig er som en Fil- mens Hovedkraft at agere foran Kameraet Dag ud og Dag ind. Og den Leveregel er: Staa tidligt op og gaa tidligt i Seng! — Tidligt om Morgenen begynder Arbejdet i de forskellige Ateliers, og tidligt su- ser »Stjernerne« af Sted i deres Automobiler ud til disse. Det er den eneste Vildskab, den eneste »Susen«, Stjernerne med Rette kan siges at være for- faldne til, det forcerede Tempo, hvormed de kører deres Vogne — selv om Tempoet saa nogenlunde svarer til det forcerede Atelier- Ar- bejde. Denne Automobilernes vilde Fart koster da ogsaa desværre aar- ligt adskillige Livet, og flere af Stjernerne er selv omkommet der- ved, saaledes som den unge sven- ske Kunstner Einar Hansson for nylig kørte sig selv til Døde paa en af Hollywoods Boulevarder. — For de store Skarer af Nys- gærrige, som kiger ind over Hæk- ken og Muren, og som tager Stade udenfor de store Ateliers for mu- ligvis at faa et Glimt af deres Ynd- lings-Stjerner at se, er det en end- nu større Skuffelse, at de end ikke om Aftenen paa Restavrationerne kan faa Lejlighed til at komme de udkaarne paa nært Hold. Thi da foretrækker de sig kun disse som nævnt Hjemmelivet, vover undtagelsesvis ud af deres Huler og hen i Lokaler, hvor de udsæt- tes for de Nysgærriges Beskuen og Tilnærmelser. Paa Café Mont- martre i Hollywood, det Lokale, som Journalisterne har slanet op til at være Natlivets og de vilde Or- giers Hovedsæde, sidder de Aften efter Aften, Nat efter Nat, alle de mange Tilrejsende, for at studere Natlivet og for at se Stjernerne svinge sig i Dansen til det pragt- fulde Jazz-Orkesters Toner — for fordi de i Stedet for de rigtige Stjerner højst bestandig at skuiles, regnet faar de tilkommende at se. Det er bande Kvinder or Mænd i de forskelligste Aldre, som med derude paa Danse-Rotunden i Haab om at blive betragtet fra alle Sider og derved maaske »opdaget« af en af Forkærlighed svinger sig Filmens » som det kan hænde — gør Studier i Marken og gaar paa Stjernejagt. Blandt Filmsdirektører — Instruktører vilde vi vist kalde dem herijemme — findes der som bekendt flere Skandinaver, som har formaaet at naa frem i aller- første Række mellem Amerikas mest berømte Autoriteter paa dette Omraade. Saaledes hører Svensker- ne Sjøstrøm og Stiller saavel som vore Landsmænd Sven Gade og Benjamin Christensen absolut til Numer Et'erne blandt Direktører- ne i Amerikanernes Ateliers. Og efterhaanden er det heller ikke saa helt faa danske Skuespil- lere og Skuespillerinder, som har faaet Foden indenfor i den ameri- kanske Filmsverden og som, selv om de endnu ikke som vor Lands- mand Jean Hersholt er naaet op i »Stjerne«-Højden, hvor man søges af alle de store Filmsselskaber, maaske alligevel er godt paa Vej mod Stjernerne. Men baade i Paramount-Selska- bets Forstue í Hollywood og i de mange andre Selskabers Vente- værelser i den lille idylliske By og ude foran Metro-Goldwyns prangende Borg i det fjærnere lig- gende Culver City — et Kæmpe- Kompleks, der giver En Begreb om dette Selskabs Størrelse og Magt — og i den lille By Burbank foran »First National Studios«, inden i hvilke vor Landsmand Max Rée residerer som en højt skattet kunstnerisk paa Dekora- tions- og Kostumetegningens Om- raade — alle Vegne sidder de og antichambrerer og venter paa Chancen, som de tror og haaber maa komme, alle de mange Mænd directors«, naar disse — disse Leder og Kvinder af de forskelligste Al- dre og Nationaliteter — der er og- saa mange Danske iblandt, som nu har sat sig i Hovedet, at de vil til Filmen og helst have Del i dens gyldne Gaver, Og nogle af dem faar det vel, naar de har Tid og Raad at vente, men endnu flere eller tydeligere sagt de fleste skuffes — paa sam- me Maade som de nysgærrige Tu- rister skuffes, som har villet stu- dere eller deltage i Hollywoods be- rømte og berygtede Orgier og sø »Stjernerne«, og maa drage bort uden at have sét det fjærneste til nogen af Delene. Men ogsaa mange af Ventevæ- relsernes skuffede Stakler gaar helt til Bunds derovre eller maa sø- ge Arbejde ved hvadsomhelst for at klare Dagen og Vejen, om det da ikke lykkes dem for de sidste Penge at drage tilbage til Stedet, hvor de kom fra — bort fra »det forjættede Land«, hvor Solen for- gylder alt i Naturen, og hvor Fil- men forgylder nogle, men kun faa — meget faa af Menneskenes evigt mod Lyset og Guldet stræbende Børn. — — Og dog drager der bestandig Ka- ravaner ud mod Film-Byen Los Angeles, der lokker Menneskebør- nene til sig som Fyret Fuglene, og Togene læsser dem af paa Los An- geles' Banegaard, den evige Skare af Lykkeriddere fra fjærn og nær, ikke blot Skuespillere, Journa- lister, Forfattere, Malere, Fotogra- fer og alle de andre, som paa en el- ler anden Maade i Forvejen har »lugtet til« Film, Teater og anden ogsaa Arbejdsfolk, Tjenestefolk, Kontorister og smaa Ekspeditricer, som drømmer om Chancen derude i Englenes, Stjer- nernes og Filmguldets By. Og hvem véd: maaske er det ikke blandt de mere eller mindre pro- fessionelle, men netop blandt de sidste, blandt det jævne Folk, at den nye Valentino og en ny Glo- ria Swanson bliver at søge og at finde? For denne gyldne Drøms Skyld, som næres i mangen en Kontoristø og mangen lille Ekspeditrices Barm, er det vel ogsaa, at Guld- Kyst-Linjens Tog hver Dag løber overfyldte ind paa Los Angeles' Banegaard, mens mangen ung Mand og Kvinde i ængstelig For- ventning og usikkert Haab gen- nem Kupévinduet for første Gang retter Blikket mod det forjættede Land, hvor deres Livsskæbne maa- ske skal afgøres, ind mod Film- Byen Los Angeles. Johannes Fønss, Kunst, men godt lide Dem. forsikrede hun før hun forsvandt. Hun var næppe færdig med at spise, da Husets Frue traadte ind. — Lad os gaa op i min Stue, her bliver vi stadig forstyrret. Hun tog en Hatteæske i hver Haand, den unge Dame gjorde det samme; de to andre Æsker var nu tomme. Oppe i Stuen lyttede hun nu først ved ene Dør, saa ved den anden, og spurgte saa hviskende: — Hvor mener De at gemme Halsbaandet? — jeg har jo min Lomme... — Aa nej, det duer ikke. De maa have det paa Dem.... un- der Kjolen .... det er godt den er højhalset og naar De rejser, maa De smøge Kaabe- kraven op. De aner ikke hvad det betyder for mig at vide at Halsbaandet er i Sikkerhed. Det er det eneste jeg har at efterlade min lille Pige, hvis jeg skulde falde bort. Alt hvad jeg har ejer af Penge og Juveler har min Mand brugt til at holde Godset i Stand. Godset er hans eneste Lidenskab, og for det har han ofret alle vore rede Penge: Vor Datter faar intet efter ham, og selv om Ralf er god mod hende, er den Tanke mig uudholdelig, at hun skal være overladt til en Mands Lu- ner. Har hun Halsbaandet, kan hun jo sælge det og leve af 2 I kogende Hede stod vor Ven for- | Pengene. Jeg stoler paa Dem, De har saadan et godt Ansigt. Hun bøjede sig ned og smø- gede Kjolekanten op. I næste Øjeblik var der mellem Hæn- derne paa hende et Væld af tindrende grønne Straaler. Den unge Dame gav et lille Skrig af Henrykkelse. Skynd Dem, bøj Hovedet ... saa nu er det gjort .... husk at smøge Kaabekraven godt op .... Nu gaar Toget snart. Jeg vilde gerne beholde Dem her en Stund, men det er bedst, De rejser straks. Jeg vilde være Dødsens angst før jeg hører, at de kommen af Sted, Pludselig fo'r Hatteæskene; Miss Billigt og aktuelt Sommertelt, »Bravo,« tænkte han, — >det kunde ikke have passet bedre. Naar »Undskyld,« sagde Jens Amager hun hen til Raven gav sig til at rasle med Silkepapiret; Døren gled lydløst op, og Hu- sets Herre viste sig i Aabningen. — Skal Du og Carol paa den Visit, I talte om? — Javist, nu har vi jo de nye Hatte at tage paa. Vi tager den røde Bil, naar den har kørt den unge Dame her til Stationen. (Fortsættes). Og saadan kan man altsaa faa sig til Flyveren, — »jeg tager lige lidt | et vandtæt Telt, bare man er saa leden og ønskede, at han havdo el: lille Telt, Da saa han pludseligt on det er e Lærred, nogle Pinde og Barduner til | heldig at være et Sted, hvor der pas ot Teit, — det hele skal jo bare smi- | serer on militær Flyvomaskine. des væk alligevel« .... n Militærmaskine, skal den Flyvemaskine, Paa Mærkerne kunde nok snart nødlande, Dat nassede va- han se, at det var en af Militærets. . |turligvis paa en Prikl