týsdagur 11. oktober 1927síða 4

Føroya Fólkaháskúli byrjar vetrarstarv sítt 17. í h. m. Teir dreingir, ið ongan peninenstyrk vitasær, kunnu áa styrk frå Føroya Fólka- , tå ið teir sum skjótast skriva ella telefon- era til Nyholm Debess ella kennaraskúlan. Stjórnin. Kontorplads. Ung Mand med Handelseksa- men og nogen Praksis soges til Kontor i Thorshavn. Vedkom- mende mana være perfekt i Dansk, have noget Kendskab til Engelsk og være flink i Maskin- skrivning. Billet under Mærke »Kontor- plads« modtager Bladets Ekspe- dition inden 15. Oktober d. A. Arbejdermøde. Samfundsraadet for kirkelige Forening for indre Mission paa Færøerne indbydes herved atter i Aar Præster og Missionærer samt Mænd og Kvinder rundt om paa Bygderne, til det aarlige Arbejdermøde som om Gud vil, afholdes i Thorshavn i Da- gene 27.—30. Oktober. Hver Gang Guds Børn er kommen sammen til saadanne Møder har det været til Velsig- nelse og haft stor Betydning for Guds Rige paa vore Øer, derfor bedes Vennerne indtræn- gende om at være med i Thors- havn i disse Dage. De, der ønskerfrit Ophold under Mødet bedes henvende sig til Pastor Fibiger Jensen, Thors- havn, Telefon 136, inden den 20. Oktober. Program for Mødet: Torsdag d. 27. Kl. 4: Velkomst og Bedemøde. Kl. 8: Offent- ligt Møde. Fredag d. 28. Kl. 10'/,: Bibel- time. Emne: Bered dig at møde din Gud. Kl. 4: Forhand- lig. Emne: Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene, hvorfra skal min Hjælp komme. Salme 121,1, Kl. 8. Offent- ligt Møde. Lørdag d. 29. Kl. 10'/„: Bibel- time: Emne: Dersom du tror, skal du se Guds Herlig- hed. Kl. 31/,: Møde for Med- lemmer af Broderkredsen. Kl. 8: Offentligt Møde. Søndag d. 30. Kl. 11: Gudstje- ste med Altergang. Kl. 6: Of- fentligt Møde. Kl. 8'/;: Af- slutningsfest. Aarsmøde for Broderkredsen paa Havet 1927. Medlemmer af Broderkred- sen indbydes til Møde i Thors- havn i Dagene 27.—30. Oktbr. Lad os møde saa mange som muligt med Bøn og Forventning om Guds Velsignelse. De, der ønsker frit Ophold under Mødet bedes henvende sig til Pastor Fibiger Jensen, Thorshavn, Telefon 136, inden den 20, Oktober. p. t Thorshavn, 1. 1927. Oktober Alfred Petersen. Thorshavns tekniske Skole. Undervisningen begynder 15. Oktober i Kommuneskolens Lo- kaler. Indmeldelse sker til en af un- dertegnede. H. C. W.-Tórgarð. Steingrim Winther. B Lýsingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan månadag fp. kl. 10. I mw Det bedste er ikke for godt æi 1! Køb derfor kun færøsk Margarine !! HO RB rå Storm paa Atlanten. Af JOHANNES FØNSS. Bølgerne bryder mod Boven af United States«, straks vi er kommet ad af Øresund. Jordskælv i Skot- and og Jordrystelser i Norge, Orkan over det hele forude — meldes der os ad Luftens Bølger. Det gnistrer, piber og synger i Skibets Radio, mens Havet brøler og Stormen tuder. Og Baaden ruller, saa alle Ligevægts- begreber forrykkes og Passagererne straks fra den første Dag tvangs- vænnes til Skibets og den kommende Rejses urolige Gangart. Det er en daarlig Søvn, vi faar den første Nat i Skagerak. Hvert Øjeblik, mens mana er ved at trille ud af Køjen, høres der Brag og Bulder af tunge Ting, som kastes mod Kahytternes Døre og Vægge — det er Kufferterne, der maa holde Trit med Havets Rytme — og Klirren af Glas og Porcellæn, der styrter ned og splintres som Bølge- toppene, vi danser henover. De dej- lige Roser, jeg modtog ved Afrejsen fra København, ruller i Nattens Løb sammen med Skibets Blomstervase ned paa min Servante, hvor Vasen knuses, saa Vand, Blomster og Glas- skaar i en sød og malerisk Blanding fyger hen over mit Leje. — Dog, forinden har jeg været oppe hos Radiotelegrafisten for at »lytte«. Jeg skyldte jo mine saakaldte Radio- modstandere, som jeg lige havde sagt Farvel til, og vel ogsaa mig selv at tege til Takke med »Surrogatet«, nu, hvor jeg ombord var afskaaret fra at søge Kunstens Templer, Og dog — Købmagergade, Daven- try, alt, hvad vi paa de forskellige »fiskede« paa det bølgende Skagerak — takket Opfindelse, Luftbelgelængder derude være den vidunderlige Radioen — hvad blev de Toner, de Stemmer, saa gode de end var, mod det, der klang til os demidefre, lige udenfor Radiorummets Ruder, mod den Musik, Havet og Luften spiliede op. Kun tomt og fattigt mod dette Brus af Naturkræfternes gigantiske Orkester. Man faar tilgive mig: jeg var kun »Lytter« i nogle Minutter, saa foretrak jeg at gaa op paa øverste Dæk for at lytte til Himlens og Ha- vets storslaaede Symfoni og for at spejde ud | den mørke Aften. — Næste Morgen løb vi ind i Oslo Fjord og op til Norges Hovedstad, Dér fik vi det eneste rigtige Puste- rum mellem Stormene. I Havnen mødte vi den danske Baad »Kong Haakon«, som just stod ud for at sejle til København. God Vind! — Og »Kong Haakon« fik i Sandhed god Vind — hvad jeg siden saa Skibets Kaptajn berette — en Orkan, som han aldrig nogensinde før havde mødt Magen til i det Farvand, — vor Orkan, som varede ved, Kort efter stikker vi selv Næsen | Søen for at ride en fuldblods Nordsø- storm af, som raser og tumler med os, lige indtil vi faar passeret det jordskælvsrystede Skotland og befin- der os i Atlanterhavet, Nonlsøens korte og iltre Søer af- føses af Atlantens lange og voldsom me Bølger, og vi sejler atter ind mod Á nyt lavt Lufttryk. En ny Storm stryger os om Kinden. Brag og Brus uden Ophør, fuldt Orkester, et be- standigt Tuttil Der skal stærke Øren og et stærkt Bryst til, — men hvor er det pragtfuldt! En stærk Bringe skal dog først og sidst Skibet have, og det tør siges, at »United States« gamle prøvede Skrog virkelig er bygget for al Slags Vejr. Et storartet Søskib! Ængstelige Sjæle er der altid ombord. Kan Ski- bet nu ogsaa holde til disse evinde- lige Storme, mod disse taarnhøje Sø- er? — er deres bestandige Sipøngs- maal. Men »United States« gør en- hver Ængstelse til Skamme. Selv 1 det haardeste Vejr, vi havde, mens større Dampere, som var ude Í sam- me Orkan, »gnistrede« til os, at de ikke kom ud af Pletten men laa »un- derdrejet«, gjorde den gamle danske Skude dog í Turens drøjeste Vagt sine 9 Sømil i fire Timer. Ikke me- get — og alligevel en Pragtpræsta- tion under de givne Forhold. Men selvfølgelig giver det et haardt Ar- bejde for hele Skibets Besætning, en saadan Rejse, hvor Himmel og Hav er i Oprør — uden Ophør. Indenfor Luftlavtryks-Omraader maa alle ombord — lige fra Kaptaj- de saakaldte nen ned til Skibsdrengen — i Reglen arbejde under Højtryk. De stakkels Tjenere (Stewart'erne), som varter op ved Bordene, har det ikke let i saadant »Herrens Vejr«. I Forvejen skal de helst være smaa Balancekunstnere. Og dog kan Søer- nes Voldsomhed og Lunefuldhed faa dem til for et Øjøblik at vakle, og saa er det, dø maa tage sig i Agt for ikke at spilde Suppen eller Choko- laden ned over Gæsterne. Men de værste Skær klares som Regel flot, og Passagererne er fulde af Beun- dring for de raske unge Mænds til Tider rentud ekvilibristiske Balance- øvelser. — BSkibsorkestret bør dog ikke forglemmes. Vi har jo altsaa dog »den levende Kunst« ombord, syv gode danske Musikere. Hvad skal vi saa med Radioen? Og spille kan de, skønt det tit falder svært for dem at sidde fast paa Stolene under Udfø- relsen af »Taffelmusiken«, der lige som Middagen selvfølgelig serveres indendørs. Udenfor — paa Dækket — bliver der paa denne Rejse ikke megen An- ledning for Orkestret til at spille paa Grund af Vejrets Barskhed, Og dog var der Dage, hvor et enkelt Solstregt mellem Regn- og Snebygerne allige- vel trods den urolige Sø tillod en lille Promenade- og Danse-Koncert paa Dækket, selvom Promenaden og Dan- sen blev svajende og bølgende. Den 4. Februar har vi Fødseledag ombord; den kendte Grosserer í Listesko fyt- der Aar. Chokolade med Flødeskum i Kopperne og Kringle med Sukker- stads dertil. Og Havet fester med. Det sætter sænligt Skum og Stads paa Bølgetoppene og overvælder Sikt- bet med sine vaade Gaver. Bølger, større end de foregaaende Dages, styrter ned paa Fordækket og sprøj- ter rensende og forfriskende det hvi- deste Skum til alle Sider, sætter Kiu- lør paa Tingene — og liver op. Jeg staar paa Dækket og fryder mig over Naturens Pragt, over al dens Vælde. — I Tankerne sender jeg Dagens store Fødselsdagøbarn, Georg Brandes, en venlig Tanke. Og heroppe i Bruset og Braget er det, som mit Samvittighedsnag bortvejres, Naget over, at jeg i Travlheden inden Afrejsen fra København glemte at efterkomme Redaktionens Opfordring til mig om at yde mit Bidrag til 85- Aars-Fedselsdagens Enquete i Bladet. Og nu — blæse være med det! Hvad kunde jeg have sagt Georg Brandes, som ikke andre allerede hlavde fortalt, og som han ikke i Forvejen vidste og kunde udenad? Som en af disse Giganter, som en af de vældige, kraftdirrende, stormom- suste Salivandsbelger for mit Øje kom han jo netop dengang til os, ska- bende Bevægelse, Liv og Farver i det danske Dødvande, sprøjtende sit Salt i Brakvandet og bringende med sig et befriende og befrugtende Pust der- udefra til vor lille Andedam, hvor Saltet, hans Salt, endnu spores og aldrig helt vil svinde. — Derfor, tag alligevel herudefra ad Tankens Bøl- ger et til Lykke, Georg Brandes! Givið út av socialdemokratiskum feløgum. BlaOstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. Clonegodset. Han solgte gerne sin Sjæl for at kunne holde det paa Fode. Han har brugt hver Øre, min Stedmor ejede, for at holde Ejendommen i Stand, For mig som Arving, er det meget ubehageligt, for min Sted- mor har bare vist mig Godhed fra den første Stund. Hun er svag og eftergivende mod ham, det eneste Tegn paa Karakter- styrke hun har vist, er, at hun har holdt paa Halsbaandet, som han mere end en Gang har for- søgt at faa fat i, specielt i den sidste Tid, da han har haft store Pengevanskeligheder. Tror De mig nu? — Jeg vilde gerne, men — — — — Vi kommer for sent til Toget hvis De gør Ophævelser. Se paa mig. Hun saa paa ham og lagde saa stille Revolveren fra sig paa Bordet og gik hen til Bilen. — De glemmer Revolveren, raabte han efter hende. — Kan De ikke tage den, svarede hun uden at vende sig. Da de kom til Stationen, skulde Toget netop gaa, Trods Protest fra Konduktøren fik han hende op sprang selv efter. — Pas paa min Bil, jeg kom- mer tilbage med Aftentoget, raabte han til Stationsbetjenten. En usigelig Tryghed faldt over hende efter al Spændingen. — Tænk at De kom Det var da morsomt. med. — Ja, jeg vilde gerne se Dem vel hjem i Aften. Han fortalte hende ikke, at han havde set den røde Bil i Nærheden af Stationen og Fa- deren, som stod og spejdede efter hende. Pludselig holdt han begge Hænderne ud imod hende, og hun lagde begge sine i dem, og det Øjeblik vidste hun, at alle Golcondas Skatter trygt kunde betroes til ham. — Ved De, at jeg har kendt Dem længe, spurgte han. Kan De ikke huske, at De har set mig før! — Jo, af og til, paa Vejen til Kontoret. — Ja, men før, for tre Aar siden? da boede jeg paa et lille Badehotel. og en Dag holdt en Bil foran Hotellet, og i den Bil sad De og Deres Fader. Vil De vide, hvordan De var klædt? De havde blaa Spadseredragt og en Rose i Knaphullet, og Haaret krusede sig saa morsomt under Hatteskyggen .... — Nok, mer end nok, afbrød hun ham leende. — Da De var gaaet op, fo'r jeg hen og undersøgte Rejse- bogen, jeg var saa bange for, at Deres Fader skulde være Deres Mand. Han var vist meget syg dengang? — Han var dødssyg. Vi maatte rejse næste Morgen. — Ja, De var borte, da jeg kom ned. Anden Gang jeg saa saa Dem, var en Dag De gik ind paa Advokatens Kontor. Men i Dag var Skæbnen mig naadig. Jeg havde netop købt en Avis i Kiosken paa Stationen, da De kom med alle Deres 'akkenelliker. Jeg hørte De nævnede Clone Station til Bæ- reren, og saa tog jeg altsaa med. — Men De kunde da ikke ane, at jeg skulde hente Hals- baandet? — Halsbaandet! Det var det sidste i Verden, jeg tænkte paa. Det var Dem jeg vilde se paa. Senere forstod jeg jo, at De spillede Komedie, — indrøm forresten, at De ikke var videre flink, hverken De eller min Stedmoder — og saa kunde jeg jo sætte Tingene sammen. Det var for at redde min Faders Ære, at jeg greb ind i Spillet. Naar jeg nu kommer hjem i Aften, skal jeg snakke ud med hende om alle hans Svagheder, Vi har nemlig aldrig gjort det før. — Sig mig, anede Deres Søster Carol noget? — Hun ved intet om Hals- baandet. Hun saa mig í Hind- mans Frakke, og jeg maatte sige, det var en Spøg. Hun er ogsaa forelsket i Dem... Klokken slog seks, da hun gik ind til Advokat Helms, og ti Minutter efter kom hun ud igen og saa ned paa Hjørnet, hvor han stod og ventede, Hun kom mod ham, let paa Foden, straalende og ikke saa lidt kry over den Ros Chefen havde gi- vet hende. I sin Iver og Glæde stak hun Handen ind under hans Arm og saa ham smilende op i Ansigtet. Han tog Haan- den, som var uden Handske, op og kyssede den. ——