týsdagur 25. oktober 1927síða 4

rele re De eg soya + LT KR nen Aarsmøde for 4. Nølsoyar bátabyggjari. | progerkredsen paa Havet Vit loyva okkum at gera kunnugt at vit byggja foroyskar bátar í øllum støddum; eisini bátar til at »installera« motorar i, likaleidis sum vit seta motor- ar i eldri båtar. Áralong roynd í bátasmíði. Altíð dygdarbátar til bíligan prís. Vendi tykkum til L/f. Nólsoyar bátabyggjarí, Nólsoy. Saltkjøt og pylsur. Nakrar tunnur av prima lambakjøti og pylsur fáast biliga við at venda sær til Chr. A. F. Hansen í Kollafirði. 1927. Medlemmer af Broderkred- sen indbydes til Mode í Thors- havn í Dagene 27.—30. Oktbr. Lad os møde saa mange som muligt med Bøn og Forventning om Guds Velsignelse. De, der ønsker frit Ophold under Mødet bedes henvende sig til Pastor Fibiger Jensen, Thorshavn, Telefon 136, inden den 20. Oktober. p. t. Thorshavn, 1. 1927. Oktober Alfred Petersen. Lysingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan mánadag fp. kl. 10. Gennem Amerika í Sovevogn. Af JOHANNES FØNSS. ) Det meste af Europa har jeg gen- nemkrydset | Sovevogn og haft rig Lejlighed til at konstatere, at alle europæiske Sovevogne ligner hver- andre, og at de gennemgaaende er ret behagelige at tilbringe Natten i. De er inddelt i Smaakupéer med Plads til 2 Personer i hver — dog er 3. Klasse indrettet saaledes, at der kan rummes 8. Mænd og Kvinder holdes temmelig skarpt adskilt fra hinanden. Dog kan et Ægtepar eller en Mand og Kvinde, som foregiver at være et saadant, faa Lov at bo sammen i en Kupé. I de europæiske Sovevogne kan den enkelte Passager, selv om han eller hun har en Medpassager, ret ugenert klæde sig af og paa ligesom man in- de hos sig selv kan vaske sig og ber- ste Tænder, da der forefindes en Ser- vante med Vaskekumme í hver Kupé. Naturligvis kommer man af og til ud for mere eller mindre ubehagelige Overraskelser fra den tilfældige Med- passagers Side. Kendt er saaledes Historien om den Mand, der opdager, at hans Medpassager har tilegnet sig hans Tandbørste og ufortrødent bør- ster Tænder dermed, og som til Svar og Undskyldning faar dette: Gud, det maa De undskylde, jeg troede, det var Togets! Selve Sengelejet er adskil- ligt smallere i de europæiske Vognø end i de amerikanske, og det er heller ikke saa stærkt konstrueret I hvert Fald hører man af som Í Amerika. og til om Uheld, som da en af mine kendte danske Sangerkolleger engang i Sverrig midt om Natten, mens han laa í sin tryggeste Søvn i Under- køjen, pludselig fik hele Overkøjen og dens Indhold en tyk svensk Grosserer — ned til sig. jeg aldrig hverken med Personlig har oplevet lignende Uheld, Tandbørste eller med tykke Grossere- re, skønt jeg tit har haft saadanne J min Overkøjen, og selv om jeg frit har ladet Tandbørsten overnatte i Glasset paa Servanten. Det eneste, som er hændet mig, — og det vil jeg ikke Just kalde et Uheld men højst en Fejltagelse — var, at jeg engang i en dansk Sovevogn — jeg tror, det var i Randers — tog fejl af Kupéerne, fordi den hvide Sovevognskonduktør ikke var til Stede, og ved at gaa ind I Sidekupéen, som var reserveret Da- inde En ung, merne, pludselig befandt mig paa det forbudte Omraade. blond Kvinde med udslagent Haar i en lilla Natkjole fo'r sammen, da jeg aabnede Døren, og hendes friske Kin- ders smukke Teint farvedes af en let Redme. Men en perlende Latter og et venligt Nik fulgte mig, da jeg und- skyldende min Indtrængen foretog et hastigt Tilbagteog. — — Følende sig som en Slags Sove vogns-Helbefaren, som En i europæi- ske Sovevognsforhold meget erfaren Mand stod jeg i New York foran en hurtig Rejse helt ud til Stillehavs- kysten, til San Francisco, Jordskælve- nes By, og Los Angeles, Englenes og »Stjernerne«s (Filmsstjernernes) Stad Det var ensbetydende med omtrent 4 Dages og Nætters Ophold í Pullman Car, den almindelige amerikanske Sovevogn. En saadan Pullman-Car har Sovepladser til 24 Personer, 12 i Underkøjer og 12 i Overkøjer. Man kan dog — men det er kostbart — leje sig Separat-Sovekupéer (Compar- tements) i særlige Vogne, men det mest benyttede er Pullman-Car'en med de 24 Sovepladser. 1 den ene Ende af en saadan Vogn findes der et Vaskerum for Kvinder, og i den anden et for Mænd. Men ellers er der ikke, som Tilfæl- det er i Europa, nogen skarp Adskil- lelse mellem Mænd og Kvinder i Pull- man-Car'en — tværtimod. Man færdes utvungent mellem hver- andre i de forskelligste og ofte sæl- somste Natkostumer ved Sengetide og om Morgenen, naar man staar op. Og der er ingen bestemt Regel for Grup- peringen af de forskellige Køn, ingen bestemt Mands- eller Kvindeside. Visse Ting falder straks Europwæe- ren i Øjnene, naar han første Gang betræder en Pullman-Car. Mens man i den europæiske Sovevognskupé kna aabne sit Vindu eller Friskluftsventi- le oppe under Loftet og saaledes paa behagelig Maade regulere Lufttilførs- len, er det forbundet med de største Anstrængelser at faa det inderste af Dobbeltvinduer skubbet saaledes i Vejret, at der ad en lille 'Sprække í det yderste Vin» due siver en illle Smule Luft ind gen- Pullman-Car'ens nem det Staaltraadsnet, som dækker Men i Stedet for at an- bringe Sprækken ovenover Passage- Del har men anbragt den forneden, saale- Sprækken. rernes Hoveder í Rudens ever des at Passagererne udsættes for en ulidelig Træk paa baade Ryg og Ma- ve. Et komplet umuligt og ubruge- ligt Ventilationssystem, ligesan umu- ligt som de faa Trækruder i Vognens Tag. ler ikke selv regulere, Varmen kan Passagererne hel- da Varmetil- førslen udelukkende 1igger i Pullman- Car'ens suveræne Herskers Hænder. Og denne Hersker er en Neger, en Neger, som man — for at mildne lidt paa det — har klædt i hvid Uniform med gule Knapper. For disse gule Knappers Skyld er Stillingen Sovevognskonduktør den af alle Neg- re mest eftertragtede. I Europa er hvide Mænd, som Konduktørerne men i Amerika anses dette at rede Senge og opvarte de Rejsende for en saa nedværdigende Beskæftigelse, at ir- gen hvid Amerikaner vil paatage sig Hvervet. Negerne, som Frihedslan- det Amerikas hvide Sønner ser ned paa med et gammelt indgroet Race- had, har man fundet gode eller daar- lige nok til at gøre Tjeneste som Sovevognskonduktører. Mener den hvide Mand saaledes endnu at burde svinge Svøben over sin sorte Broder, kan det ikke skjules, at den Sorte ta- ger Revanche over de Hvide i Sove- vognen. Thi dår svinger de Svøben over os arme hvide Stakler. Og cet er ikke langt fra, at vi Europæere. som krdomsfrie uden noget som helst Racehad meder op í Ameríka, efter blot een Dag og een Nat í PuB- man-Car'en kommer til at nære den stærkeste Antipati mod de Sorte — hvad der maaske netop er tilsigtet fra de hvide Amerikaneres Side. Naar man í New York holder sit Indtog i Sovesalen eller Varmestuen, som Pullman-Car'en efter europæiske Begreber nærmest tør betegnes som, er man ved at daane over den Luft, der hersker derinde. En tropisk Hede, som ustandselig forstærkes af alle de glødende Varmerør, og en modbydelig Duft af Snavs, Kulstøv, Pudder, Parfume og andre ubestem- melige, stinkende Ingredienser slaar En i Møde. I sin Vaande henvender Europæeren sig straks til Konduktø- ren, Negeren, og beder om lidt frisk Luft og om, at Varmen man blive stillet af. Negeren griner blot — en Neger lér ikke — og griner saa højt, at han kommer til at nyse der- ved. Thi forkølet er Sovevognsnege- ren altid, fordi han ikke kan faa det varmt nok; saa der skal ikke meget til for at faa ham til at nyse. Og mens hans Forkølelsesbaciller i Tu- sindtal spredes ud over det i For vejen stærkt inficerede Rum, svarer han blot med hæs Stemme: »Umuligt! Umuligt! Andre Passagerer taaler det ikke!« At Bæstet lyver, er klart. Passagerer er kun ham selv, og han De andre foretrækker naturnodvendigt den tro- piske Sydens Varme, hans egen Slægt er vokset op i, og i hvilken alle dens Børn befinder sig bedst. Og som suveræn Hersker over Sovevog- nen trumfer han sin Vilje igennem, Stakler fra lider og gisper efter Luft. At de faar en velfortjent mens vi Europa sveder, Amerikanere saaledes Straf Racehad kan være meget godt. hvide deres Og at de tvinges til at antage Negernes for Vaner paa dette Omraade, saadan som de godvilligt pan saa mange an- dre Punkter har underkastet sig Ne- Eks. Charlestonen og de Sortes andre ej- gerkulturen og fí. tilegnet sig endommelige Mave- og Kropvrid- nings-Tilbøjeligheder, kunde muaske ogsaa synes berettiget og tør sikkert betegnes som en Skæbnens Ironi. Men pæere aldeles ubegribeligt, at Ameri- dog forekommer det os Euro- kas Borgere — som det synes — uden at kuy finder sig í og Aar ef. ter Aar kan holde til i deres disse Sove Land. Eller skulde det mon kommie deraf, vogns-Rædsler eget at Størstedelen af Amerikanerne ef- terhaanden slet ikke véd, hvad frisk Luft er? at melde kommet saa vidt, at Ameri- Det er nemlig med Skam kanerne, naar de endelig tager uden- for Hjemmene og Kontorerne, i Ste- det for at spadsere altid kører rundt i deres mere eller lukkede Automobiler, hvor Luften ikke er stort bedre end i Pullman-Car'en. -— Saa nærmer den første Nat sig —, den Sorte har under stadig Nysen redt alle Sengelejerne og hængt de grønne Midtergengs-Gardiner op, som skal skjule Afklædningsscenerne for de Forbipasserende, Med bange Anel- ser ser man Natten i Møde og fø svinder bag sit grønne Forhæng. Og nu følger Afklædningsscenen, som for et nogenlunde velvoksent Menne- ske er en fuldkommen Tortur. Op- rejst kan man ikke sidde paa Sengen, fordi der er for lavt til Loftet, d. v. 8. til Overkøjens haardt stødende Jern- underlag. Der kræves en næsten mindre ekvilibristisk Færdighed for at afføre sig sit Tøj derinde. Man støder baa- de Hovede, Arme og Ben, inden det virkelig lykkes En i halvtforoverbøjet Stilling at vride, rive og ruske alt Tøjet af og bagefter at faa listet sing Pyjamas paa. Sveden driver af En, ikke alene paa Grund af de store Vanskeligheder, men ogsaa, og først. og sidst, fordi der ikke findes for blot 2 Cents Ilt i det overophedede, genenminficerede Rum og allermindst inde bag de grønne Gardiner, der som Fængselsmure holder Ofrene indø- sluttet i de snævre veer. Endelig naar man da saa vidt, at man kan lægge Hovedet til Puden, der er hed som en Varmedunkt, fordi Varmeap- paratet ligger lige under, — og man lukker Øjnene og forsøger at falde I Søvn, Men inden jeg slukker det elektriske Lys i min Celle og paakal- der Søvnens Gudinde, hører jeg en Hvisken ovre fra min snakkesalige Genbo, en ældre, selvfølgelig kort haaret og stærkt sminket Dame, som hele Al:enen har søgt at fua en Sam tale igang: »Godnat, min Herre! Und- skyld, jeg husker ikke, om jeg fik spurgt Dem derom før, men skal De helt ud til Englenes og Stjernernes Jyv« Hun kan aabenbart ikke falde til Ro, før hun har faaet Rede her- pan og sin Nysgerrighed tilfredsstil- let. »Ja, om Englenes Herrer og den sorte Sovevogns-Mefisto vil forunde mig det,« lyder mit ydmyge Svar. Men kommer det ovre fra hende: »Men, min Herre, véd De af, at det er en frygtelig udsvævende By, Los Angeles — og at der i Hollywood derude leves et Liv saa vildt, saa umoralsk som ingen andre Steder paa Jorden, og at Filmens Stjerner, fører an i disse skrækkelige Sodoma-Orgier?« — Jeg véd det ikke, men jeg venter at fan det at se -- God Nat, svarer jeg den utrættelige, idet jeg bande afbryder det elektriske Lys og Kon- versationen, som sladrelystne Genboerske helst havde fortsat længe endnu, skønt der tyssedes paa os fra andre Stakler bag de grønne Før hæng, og skønt Negerens manende Snorken lyder ned til os fra en af Overkøjerne, hvor han som Herske- ren har besteget sin Troue, højt hæ- vet over sine Ofre. endnu Stjernerne, den (Fortsættes) ! ga Partifælle! Har du spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om hanholder,,FøroyaSo- eial-Demokrat“? Ger han det ikke, ber du opfordre ham dertil. Vort Telefonnummer 143. Givid út av socialdemokratiskum felogum. Bladstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn. TE Eee Javnaðarrerslan. [: Javnaðarrerslan ella socialisman er ein verdaldarrørsla. f øllum Jondum og gjøgnum allar tidir leggja undir seg landsins ognir, medan fjøldin, ið slitið hevur fyri at fram- leiða åvøxturin og fremja framburð, hevur verið við sviðið soð. Í ollum londum hava hjartagóðir menn roynt at reisa mannamúgvuna til at krevja sín rætt. Hendan rætt kann fólkið bert fáa gjøgnum felags- skap, og hesin felagsskapur er socia- hava einstaklingar roynt at lisman. Tað er gleðiligt, at hendan rerslan nú er íbirt her á landi; tí har hon fyrst er íbirt, kann hon aldri doyggja aftur; tí hon er náttúrlig og má finna jarðbotn í einum og hverjum óspilt- um barmi. Her á landi hava bert verið tveir politiskir flokkar, styrismenn« og »Sambandsmenn«. »Vit skulu nevniliga »Sjålv- »Sjålvstyrismenn« siga: sjálvirla Hesa sjálvstýrishugsan hevur hr. Jørgen Fr. Jacobsen, rithøvundi, framsett á fundi og í »Krossi«. Í sambandsblødunum svarar aftur: »Hvem skal betale?« »Vit orka einki! 0. s. fr. Soleiðis togast hesir báðir flokkar- nir enn sum áður, eingin hugsar um smámannin, og eingin er framburður á nakran hátt. Í ødrum londum hava smámenn- Mir gjøgnum mong ár tikid lut í tí politiska lívinum. Arbeiðsmenn og fiskimenn okkara hava gjøgnum allar tíðir givið ræðið frá sær upp í hendur ríkramanna, og tí er so vorðið sum er. Hr. J. F. Jacobsen hevur gjøgnum fleiri áhugaverdar greinir í »Krossi« greitt frá brekum >Sambandsflokks- hans viðvíkjandi inntøkunum til Føroya landskassa prógvar, at hann ikki skilur, hvat ið gagna kann fátækum fólki her á landi. Hr. fram, at vit kunna millión krónur gjøgnum toll á ymsar verur. ins«; men svar Jacobsen førir fáa o. u. eina hálva Hann mælir til at stovna ein fiskari- banka o. s. fr. Latum okkkum kanna eftir, hvor ið kemur at gjalda tollin, og hvor ið fær mesta nyttu av einum fiskaríbanka. Verður tað ikki hin fátæki arbeiðs- maðurin og fiskimaðurin, ið kemur at gjalda tollin? Og hvat, ið viðvíkur bankanum, so nevnir hr. Jacobsen einki um, æntin hann ætlar, at løg- tingið skal eiga hendan banka, ella hann skal Skal ein døma eftir hr. Jacobsens tollpolitikki, vera privatur. ætlar hann, at bankin skal verða pri- at hann skal verða monnum og vatur, I. V. 8. styrdur av privatum lána pening til privatar. Hvi brúkar ikki løgtingid tann pening, id fåast kann, og keypir skip til landið? Hettar skal eg seinni venda aftur til. Skal smámaðurin fáa livilig kor, må hann seta sinar egnu menn til ráðið í landinum; tí annars kemur hann skjótt í vesældóm og á húsagang. Arbeiðsmenn og fiskimenn muga ganga saman í felag og standa oxl móti øxlum. Ímóti slíkum felagsskapi arbeiða ríkmenn við at elva klandur og illsemju millum smámenn sína millum, so at teir skiljast og ikki styðja sínar egnu menn, Tað besta dømi í so máta er Føroya Fiski- mannafelag. Fiskimannafelagið fyri, at fiskimenninir skulu fáa sín reina triðjapart av veiðuni og galda sum minst av tí, ið reidarin åleggur honum sum t. d. agn, lóður, bát 0. s. fr, Hettar felagið syngur kanska skjótt sítt síðsta erindi. Formaðurin hevur hevur starvast sagt seg frá, og eingin fæst aftur í hans stað; tí allir vita, hvat løn hr. Konoy fekk fyri sítt starv, og hver vil leggja navn sítt til at verða út- dálkað? Hví fella limirnir úr teirra egna felagi? Jú, tað hava reidarablødini, »Dimma« og »Føroyatidindi«, útint. Hesi bæði blødini hava lastað hr. Konoy og hr. Rasmussen soleingi, til tey fingu fiskimenninar til at skúgva og stoyta hesar menn; tí so er spælið vunnið. Reiðarin sleppur einsamallur at smíðja kontraktina eftir sínum egna tykki. Hvi styðja fiskimenninir ikki teir menn, ið vilja teim væl? — Eg veit, at óupplysing er atvoldin 1, at teir heldur lurta eftir reiðarabloðunum. Men hettar verður ovlangt at umrøda á hesum sinni. Eg má halda fram við ti, sum eg byrjaði við, nevniliga javn- Tað skal eg umraða J. H. Danbjørg. adarrørsluni, næstu ferð.