týsdagur 22. november 1927síða 1

FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsiduni, 20 oyr. å 3. og 4. sidu. Vid størri lysingum fæst avslåttur i prisinum. -FØROYA- OCIAL DEMOKRAT ——. Í FRAKLANDI, um várið 1789, hildin veljarafundur í býnum Marseille við Miðalhavsins strond. Frá rødarapallinum talaði aðilsmað- urin Mirabeau greivi til manna- múgvuna, og hansara orð vóru hvøll og hvøss, múgvan hoyrdi hansara talu vid fagnadi. Hann rópti til teir åhoyrandi: >Ansið tykkum, tit aðalsmenn og góðs- eigarar! Ansið tykkum, tit prestar og bispar, sum útsúgva fólkið, og royna til at halda tað niðri í óvitsku og armóð! Ansið tykk- varð stórur um, tit hovmenn, sum oyða landsins rikidømi í villum, vit- leysum levnad, sum tit næsta år við skatti aftur vilja pína borg- arar, bóndir og arbeiðsmenn eftir ti seinasta skillingi! Ansið tykkum, tit skattafriu, priviliger- aðu standsmenn, og undirvirði ikki tað fólk, sum framvinnur alt virði, sum kann fáa vanda- miklar fylgjur, um tað stødgar arbeiðinum!e Í París stóð um sama mundi ein asheð, sum fríggjaði til velj- ararnar, og hann segði ímillum annað: »Hvat er tridjustandur,« og svaraði sær sjálvum aftur: »Einki! Hvat eigur hann at verða? Alt! Hvat vil hann verða ? Nakað!a Hesu orð eru tíkin frá ti kapittuli í veraldarsøguni, sum greiður frá, táið byrjað var at greiðleggja hin franska upp- reisturin. Og mong eru tey, ið mega ásannað, at triðju- standur — her okkara verkfúsa fólk — í Feroyum, ikki er nógv meiri áleiðis komið, politisk sæð franski fyri o. u. eitt hundrað fjøruti enn tridjustandur var árum síðani. Óg skiligt sum tað er í ellum forum, táið merkjast skal við framburðin her á landi, bæði á ein og annan hatt, so eru vit mest altíð hálvthundrað ár aftaná hinum mentaðu fólk- unum; og tað vilja Foroyingar yvirhovur viðganga, at soleiðis er. Men í hesum fori eru vit enn sterri eftirbátar, enn vit hava haft varðhugan av. Fyri 4 mannaminnum síðani hitt arbeiðandi fólki í øðrum londum komið til ta åskodan, at tað mátti og átti at koma til ræðið fyri at fyribyrgja, at tað varð kúgað og knæboygt úr ervað frá. Føroyar, sum tær nú liggja — peningalíga sæð — gevur teim arbeiðandi ikki ljósar vónir um landsins framtíð, og enn minni um fólksins framferð og livukor. Tað verður ferð ettir ferð prógvað, at hin, sum strevar, verður við sviðisoðið, meðan ánarin av arbeiðstólunum, skip og førum og sakførarar takað ágóðan av øllum sleipinum. Fiskimadurin er heppin at vinna varð nakrar krónur við sínum heilsu- oyðuleggjandi strevið úti á hav- inum um árana. Hús og heim krevur eitt sindur, fyri at tey, ið heima sita, ikki skulu finnast køld og nidurstappadi, tåid mað- urin kemur aftur. Hann kemur væl hýrdur aftur til húsa, men sær táið hann skal fara at fáa eitt sindur av peningi, sum hann heldur seg eiga til góðar tá fellur frødin, tí hann fær, í staðin fyri? peningin, at frætta, at einki er eftir av ti, sum hann Tað, bråkt, er forvunnið. sum ikki sakførarin farin við hevur heimid hevur hann er beinasamur at krevja inn gamla handilsskuld, hann fær jú ágóð- tað kann tó an av ti men vera ein spurningur, hvørt tad er rætt at lata ein mann krevja ein annan á henda hátt, ti báðir partar eiga at verða hoyrdir — og eftirlurtaðir. Slíkar hendingar í okkara lítla mannfelagið, hvar mestsum hvor virka hvønn annan, kennur niðurbrótandi og oyðuleggjandi. Og slíkar hendingar vilja til eina hvørja tid vitjað aftur, so leingi, sum tað er einstaklingurin, sum verður at bestemma bæði hetta og hatta, bæði hvat tað kostar, sum tú hevur tikið frá honum, og hver ið avlopið skal hava, um eftir, táið hevur fingið sítt. nakað verður hann Hettaseru ikki einans dømir; vit kunnu eisini her sipað til, at tað í stórari bygd er sett í fólk lønin, sum teir fáa, er ein seðil, eftir hverjum teir kunnu fáa verur úr einum vissum handli. verk at lata arbeiða, og Og av hesu ársek eru nógvir um hetta mundið um at ganga út úr sjúkrakassanum, ti har rindast ikki við ti lonaseðili, sum er tað, sum fólk fær fyri sítt arbeið. Eftir hesum eru vit nú so langt úti á floti, sum sega okkara ikki eigur síðustykki til. Ti eigur fiskarin og arbeiðsmað- urin at skilja, at her má gerast nakað annað munagott fyri at sleppa burtur úr hesu — av teim ráðandi skaptu — flokju. Fyrst við at seta sínar egnu inn á allar teir menn SCSSar, sum fólkið nú á dogum hevur valrætt till. Og seta mark fyri, hvussi nógv hitt fámenta for- oyska fólkið kann útpínast. Óskilið skal ikki verða varðandi. Hin er enn einki, líkindi til, at nakað, men hann má og skal foroyski triðjustandurin men tað eru nú hann vil verða verða alt. Og sjálvur má hann ríða í herðnaðin, sjálvur fora sína sak á mál. Eingin annar vil og kann gera tað fyri hann. Minnist til Fraklandsfólkið fyri 4 mannaminnum síðani og sam- anber við okkum nú á dogum. JAVNAÐUR | Tirsdag hin 2. novembir 1927. BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Rusland—Polen og Líthauen. Bolschevisme og Fascisme, Beretninger fra Østeuropa. I Tjekaens Tugihuse. Et af Bolschevikernes Slagord mellem alle organiserede Arbejdere. Et saare kønt Ord, Bolschevikerne praktiserer paa den Maade, at er: »Enhedsfront« som de, overalt hvor der gives Lej- lighed til det, falder Socialdemo- kratiet og de organiserede Ar- y bejdere i I en. Nu er, som man véd, to af de Mænd, der sammen med Lenin gennemførte den bolscbevikiske Revolution, Trotzki og Sinovjef, udelukket af Partiet, de er ikke helt sikre paa, at de ikke en skønne Dag lukkes inde i et af Tjekaens Tugthuse. Forud deres Eksklusion gik imidlertid en Diskussion, der nu efter Tilladelse af Rege- ringen delvis offentliggøres i den russiske Kommunistpresse. Efter et Referat i »Prawda« udtalte Trotzki bl. a. Hundreder af Proletarer, ægte Bolscheviker, er enten udeluk- ket af Partiet eller sidder gemt i Tjekaens Tugthuse. Videre sagde Trotzki: Man har forsøgt at retfærdiggøre disse Arresta- tioner ved Beskyldninger om, at de paagældende har staaet i med Beskyldninger er ilveje- Doku- "00 55 og for følgende: Forbindelse erne. Disse grebne ud af Luften og bragt gennem [falske menter. Det blev endvidere oplyst, at Lenin havde efterladt »En sidste Vilje«, i hvilken han havde opfordret til at fjerne Staiin, Sovjets nuværende Magihaver, fra Stillingen som det russiske Kommunistpartis Sekretær. Saaledes Enhedsfronten ud i selve Sovjetrusland. De, der ikke siger Ja og Amen til alt, hvad Ledelsen ønsker, inde- Tugthuse. Kom- sig ser spærres i Tjekaens Dette er munismens af Trotzki Kommunistpartiets ikke fortalt af Modstandere, men refereret i og Hovedorgan »Prawda«. Her er altsaa ikke noget at dementere. Der holdtes for Tiden store Festligheder í Moskva for Sov- jets 10 Aars Fødselsdag, det er mærkeligt paa Baggrund heraf at læse de fortvivlede Nødskiig, som fra Tid til allersidste Dage er kommen fra anden og i de de georgiske Socialdemokrater. En Flygtning fra Lithauen anraaber om Hjælp mod Blodhundene. Døds- og Tugthusdomme regner stadig ned over Befolkningen. — Der er ingen Pardon, og den socialistiske Verdenspresse maa ikke standse sin Kampagne mod Bødlerne. Fra Berlin meddeles: En af Lithauens ledende Parti- fæller er kommet hertil for at informere den socialdemokrat- iske og frisindede Presse í Eu- ropa om de fascistiske Rædsels- tilstande i Lithauen. - De skal ikke — udtalte vor artifælle — nævne mit Navn i »Social-Demokraten«. Det lyk- kedes mig efter Ugers Ophold i Skovene at naa ud af Lithauen, Hvidsardist- | Sværger san mig kan hverken Voldema- ras eller hans Kreaturer ramme. Men Lithauen min Familie og Venner, » tilbage i sidder og faar Fascisterne at vide, at jeg er blandt de Levendes Tal, vil de hævne sig paa dem, der er hjemme. Det er, fortsætter vor Parti- sidste fælle, de Uger er indtraadt nogen Stilhed som om der i i Lithauen, og Omverdenen tror Volde- maras og den fascistiske Militær- støtter sig til, Men Dodsstraffe Tugthusstraffe maaske at Smetona og bande de har udraset. brutale regner dagligt ned over alle, der ikke og til Fascistregimentet. Naar Verden ikke hører Skri- gene fra de martrede, er det fordi de fascistiske Magthavere nu bedre end i de første Dage efter Kupet og Befrielsesforsøget i Tauroggen forstaar at benytte Censuren. De har lukket Lithauen hermetisk af for Omverdenen. Hør blot om nogie af Begi- venhederne i de sidste Dage. Tre Smaabønder blev for nogle Dage siden trukket Stand- retten i Byen Ponewjech. De var sig intet andet ondt bevidst, for end de politisk var Fascistrege- Modstandere. Under Retsforhandlingerne havde man intet andet at anklage dem for, ringens end at de var Ledere af Egnens Oplysningsarbejde. De to af.dem dømtes til 10 Aars Tugthus, den tredie til 5 Aars Tugthus. Hele Egnens Befolkning med dens to Præster i Spidsen gik i Forbøn for dem, men der Naade. De blev Hustruer og Tugthuset. En anden Birscha fik Ordre til at møde for den samme Standret. Han blev beskyldt for at have hjul- pet et Medlem af Landets lov- Regering til Flugt. Han nægtede, men blev dømt Døden, og en Time efter uden at have taget Afsked med sin Hustru blev han stillet Fængselsmuren og skudt. Blandt fire Arbejdere, der var var ingen fra Hjem, Børn slæbte i 3onde fra Bven lige op ad dømte til Døden, opdagede Dommerne, at der beiandt sig en nær Slægtning til en af de Man vilde derfor nødig skyde ham. Man kom ud det ved at hente en anden Arrestant fra Fængslet og lade denne skyde i den andens Navn. Hvorfor fascistiske Masthavere. over finder Litauens Befolkning sig i dette Rædsels- regimente? Fascisterne udgør jo kun et Mindretal? Det er rigtigt; men det er et stærkt bevæbnet Mindretal. Dog man skal ikke undre sig, hvis Verden om ikke saa lang Tid overraskes af en Meddelelse om, at de litauiske Folk har rejst sig og afkastet det fascisti- ske Blodregimente. D'Hrr. Voldemaras og Sme- tona er ikke saa sikre paa Mag- ten, som de forsøger at give det | verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telí. 143. til | 1. årg. Porto. Bladid ÉN 8 E J. H. O. Djurhuus yvirrætssakførarin = býr nú í Klettarborg á Bryggjubakka. Máltr. 152 6 167. KNEE TE JMI 1 rr 3) Udseende af overfor den øvrige Verden. Se nu det Komediespil, de laver overfor Folkeforbundet imod det polske Regimente i det besatte Vilnadistrikt. Hen- sigten er tydelig nok; den naive Del af Befolkningen skal for at glemme de Forhold i Lithauen opfanatiseres imod Po- len, Fanatisme er paa Kogepunktet, ja saa for- søges der med et Valg, der skal sætte Fascistregimentet paa lov- lig Grund. Vor Partifælle slutter: Hold ikke op med at skrive om Li- thauen. Sørg for at Skrigene her- fra bliver hørt af hele Verden. Vi vil alle, baade vi, der for at redde Livet, maa leve udenfor Lithauens Grænser, og”de,”der endnu lever derhjemme, fort- sætte Kampen indtil Lithauen atter finder sin Plads indenfor de civiliserede Staters Rækker, Den Pressekampagne, der af vor 'artipresse Verden over er ført imod Rædselsregimentet, har frelst Hundreder af Menneskers Liv. indre og naar denne Baade Smetona og Voldema- ras frygter den socialdemokrat- iske Verdenspresses Kritik. Svigt os derfor ikke, men hold ud og hjælp os indtil Sejren er vundet. Polen og Lithanen. At det nuværende Forhold mellem Lithauen og Polen ikke kan vare evigt, er givet. Engang for eller senere maa Europa have dette østlige Led ilave. Det er som bekendt først og fremmest Wilna, det drejer sig om. For Lithauen er denne By og det Distrikt, der knytter sig til den, af vital Betydning. Men Mellem- Wilna i 1922 over- Polen, der jo dengang endnu Dag i Dag er Frankrigs Kælebarn. Men siden har Forholdet de to østeuropæiske Lande været mere end spændt. Ja Lithauen har stadig ikke været at formaa til ved Folkeforbundets komst blev draget som den mellem at etablere blot den svageste diplomatiske Forbindelse med Polen. . Men udenom denne gærende Kærne ligger et helt Kompleks af politiske Problemer. De bal- tiske Smaastater, der bestandig kastes mellem russiske Indfly- delser og separate Sammenslut- ningstanker. For er Li- thauen en naturlig Fælle. I Vest ligger det evigt truende Tyskland, der i hvert Fald med Hensyn til Memelkorridoren, den smalle Strimmel, der har bortsprængt og isoleret et Stykke af Øst- preussen, har en vis politisk disse Ret. Og i Øst ruger den store Sovjetrepublik med sine altid bevægede Fangarme, Alle fly- vende Traade mellem Moskva LE