týsdagur 22. november 1927síða 4

+ AD ØU Socialistskæbner i Sovjetrusland. Hvordan Bolchevikerne behandler Revolu- tionens og Frihedens Veteraner. En oprørende Liste. Der er i Anledning af Sovjets 10 Aars Jubilæum udsendt Med- delelse om omfattende Amnesti for en Række Forbrydelser, men i Meddelelsen hedder det ud- trykkeligt, at Amnestien omfat- ter ikke aktive Medlemmer af politiske Partier, hvis For- maal er at omstyrte Sovjetmag- ten, eller Personer, der er dømt for at have gjort sig skyldig i Svig overfor Staten. De arresterede Socialdemo- krater skal derfor vansmægte i Ruslands Fængsler. Vil man vide, hvad det er for Folk, der er undtagne fra Amnestien, saa er der i disse Dage en udmærket Lejlighed hertil. Den sociallistiske Internationale har Kommission, der søge de i Rusland arresterede Socialdemokraters Skæbne, og det er et rystende Resultat, den er kommen til. Det drejer sig om Mænd og Kvinder, hvis Skyld bestaar i, at de har til- hørt det socialeemokratiske Parti og derfor efter administra- tiv Domsforhandling for lukkede Dere er bleven deporterede og har været Genstand for den mest raa og haardhændede Be- handling. Arbejder- nedsat en skal under- Berætningen indeholder en Li- ste, der ikke gør Krav paa at være udtømmende over san- danne ulykkelige, der endnu venter paa deres Befrielse. Det er, som man vil se, næsten alle- sammen gamle Socialister og revolutionære, som har haft den Misskæbne at have en anden Mening end det herskende Re- gimes Mænd, og som derfor nu maa bære deres tragiske Skæbne. Her er Fortegnelsen: Viktor Korobkow, Bogtrykker fra Odessa, Medlem af Partiet siden Begyndelsen af dette Aarhundre. Blev under Zarismen dømt til Forvisning. Efter Revolutionen i 1917 For- mand for Fagforeningsraadet i Odessa. Paa Grund af sin Virk- somhed i Fagforeningsbevægel- sen, arresteret 1920, og i 1923 interneret i en Koncentrations- lejr. 1925 blev han overført til Fængslet i Tobolk. Efter Af- soningen af Straffen fik han i 1926 en ny Dom paa tre Aar. Benjamin Trochlenberg, Arbejder fra Odesse. Deltog i den revolutionære Bevægelse i Firserne og har ofte været i Fængsel i Sibirien. Efter Revo- lutionen i 1917 blev han Vice- formand for Fagforeningsraadet i Odessa. I 1923 blev han sam- men med sin Søn, Medlem af det socialdemokratiske Ung- domsforbund, arresteret og in- terneret paa Solowetski-Øen. Nu forvist til Turkestan, Alexender Dewjaktin, Bogtrykker fra Moskwa, Parti- medlem siden Begyndelsen af Halvfemserne. En af Stifterne og Lederne af Bogtrykkerfor- bundet. I 1920 blev han arre- steret, atter løsladt og af Arbej- derne valgt til Arbejderraadet. 1922 fulgte en ny Arrestation i Sammenhæng med en Bogtryk- kerstrejke i Moskwa. Nu i Landsforvisning. Georg Kutehin, 'artimedlem siden 1905, Kom- missær paa Vestfronten í 1917, i 1924 overskred han uden Til- ladelse Grænsen og tog Del í den socialdemokratiske Arbej- dereInternationales Exukutiv- møde í Wien. I 1924 blev han arresteret í Leningrad og paa Grund af sin Partivirksomhed, i første Række sin Deltagelse i den nævnte Konference, idømt 10 Aars Fængsel, som han for Tiden afsoner. Sergei Zederbaum Jeschow (en Broder til den afdode Parti- fælle Martow), Socialist siden 90-erne. En af Stifterne af det socialdemokratiske Parti. Un- der Czardommet 10 Aars Fæng- sel. 1921 arresteret í en Parti- forsamling, efter et Aars Fæng- sel forvist til Wjotka, derefter til Sibirien, hvor han stadig be- finder sig. Franz Bijalowski, Metalarbejder, aktiv Socialist siden 1910. Efter Revolutionen Arbejdsmand í Moskwa. 1922, efter en Bogtrykkerstrejke, arre- steret. 1923 atter arresteret og anbragt í en Koncentrations- lejr. Sin Straf afsonede han i Fertominsk og i Fængslet i To- Efter Afsoningen blev han dømt til Landsforvisning til Sibirien i tre Aar. Her be- finder han sig stadig, bolsk. | I i Moskwa. Ilja Buksin, Bogtrykker, Partimedlem siden 1903. Revolutionen i 1917 be- friede ham fra Sibirien. 1 1920 blev han for sin Virksomhed i Bogtrykkerforbundet arresteret I 1924 blev han for Deltagelse i Partiarbejde arre- steret og idømt tre Aars Fæng- sel. Senere fik han tre Aars Forvisning. Boris Ber, Partimedlem siden 1903. Indtil 1917 sex Aar i Fængsel. 1920 arresteret i Charkow og forvist til forskellige Steder. — Stadig landsforvist. Wassili Jepifanoff, Partimedlem siden 90-erne. Me- talarbejder. Under Czardom- met idømt talrige Fængsels- straffe. Nu forvist til Tobolsk. Elexander Bowsehowski, Partimedlem siden 1902. Indtil 1920, da Bolschevikerne opløste Bogtrykkerforbundet. Formand for dette. Siden 1923 landsforvist. Konkordia Sacharowa, gammel kvindelig Socialdemo- krat. Blev første Gang arreste- ret i 1897. Derpaa i 1921, atter paany arresteret i Siden da er hun af den politiske Statsforvaltning sendt fra det ene Sted til det andet. For Tiden i Sibirien. løsladt og 1922. Andrej Kranichfeld, en af Stifterne af det socialde- mokratiske — Ungdomsforbund. Blev som 19-aarig arresteret i 1921. Har siden stadig været i Fængsel eller deporteret. Be- finder sig nu i Turkestan. Rosa Elman, Medlem af Ungdomsforbundet. Blev som 20-aarig arresteret i 1921. 7 Maaneders Fængsel. Kort efter atter arresteret. Si- den har hun ikke været i Fri- hed," men har faaet Straf efter Straf. Hun har endnu to Aar tilbage af den sidste Straf, saa at der mindst vil gaa ni Aar, inden hun genser Friheden. Der er ikke rejst anden Anklage mod hende, end at hun tilhører Socialdemokratiet. den ovenfor citerede om > Kommunisternes man Efter Nyhed Jubilæums-Amnesti antage, at disse politiske Fan- ger og talrige andre, ikke min- dre værdige, er udelukkede fra Benaadning. Det russiske Kommunistparti vil tjene sine egne Interesser og rense sin egen Ære, om det havde sørget for, at der paa 10 Aarsdagen maa for Novemberrevolutionen i 1917 ikke mere fandtes nogen Martyr for sin Overbevisning i de russiske Fængsler eller For- visningssteder. Men det har det altsaa ikke villet. Den videbegærlige Dreng. En Samtale mellem Teglværks- ejeren og hans Søn. Far, hvad er det for en Byg- ning? Det er et Teglværk, min Dreng. Hvem tilhører det, Far? Mig, min Dreng. Tilhører alle de mange Stab- ler Sten Dig, Far? Ja, hver Sten er min Ejen- dom. Aah, hvor har det taget lang Tid at lave alle de Sten. Har Du lavet dem alene, Far? Nej, de Mænd, som Du ser graver í Jorden derhenne, har lavet Stenene for mig? Tilhorer Mændene da Dig? Nej, min Dreng. Det er frie Arbejdere. Man kan ikke eje andre Mennesker; deter Slaveri. Hvad er en Slave, Far? En Slave, min Dreng, er en Mand, som hele sit Liv maa ar- bejde for en anden og kun faar Føde og Klæder derfor! Hvorfor arbejder Mændene saa haardt? Tror du, de er glade for at fylde og skubbe de tunge og store Vogne? Nej, jeg tror just ikke, de er glade for det; men hvis de ikke gør det, faar de intet at spise! Er de Arbejdere rige, Far? Nej, de er skam ikke rige. Har de ogsaa noget godt Tøj, og har de ogsaa Tid til at køre i Bil? Nej, de maa stadig for at kunne leve? Hvordan mener Du — for at kunne leve? Jeg mener: De maa stadig ar- bejde for at kunne faa Penge til at betale deres Mad og Drikke og Bolig og alt det. Har disse Arbejdere det da bedre end Slaver? Sikkert, min Dreng. frie Mennesker, som ogsaa arbejde Det er ikke be- høver at arbejde for mig, hvis de ikke vil. De kan gaa, hvor- naar de ønsker det, min Dreng. Hvis de nu gaar, behøver de saa ikke at arbejde mere, Far? Jo, naturligvis, saa maa de tage Arbejde hos en anden. Og faar de saa hos den an- den mere end nødvendigt for at kunne leve? ' Det tror jeg ikke. Hvordan har disse Arbejdere det san bedre end Slaver? Fordi de er fri og har deres egen Vilje. Giver Du dem noget, hvis en af dem forlader Dig? Nej, jeg antager en anden Ar- bejder og sætter ham paa den bortdragnes Plads. — Hvis jeg vil. Saa behøver Du heller ikke at omgaas saa forsigtig med dem, som hvis de var dine Sla- ver? Nej, det kan maaske godt si- ges. Men sig mig nu, Far, hvor- for er det saa bedre for Arbej- derne, at de er fri? Spørg dog ikke saa enfoldigt, min Dreng? Hvad laver man Stenene af, Far? Af Ler, min Dreng. Har Du lavet Leret, Far? Nej, det har Vorherre gjort. Har han gjort det for Dig, Far? Nej, jeg har skam købt Leret. Af Vorherre? Nej, af en Mand. Har den Mand saa købt dei af Gud? Nej, naturligvis ikke. Han har vel købt det af en anden, tænker jeg. Ja, men saa den allerførste, som har ejet det, har han saa købt det af Gud. Det tror jeg ikke. Hvordan kom det saa i hans Besiddelse? Jeg tænker han tilegnede sig det. Hvis nu Arbejderne tileg- nede sig Leret, saa blev det og- saa deres Ejendom, Far? Lad mig nu dog faa Ro for dine mange Spørgsmaal, Dreng! Toni. Er De Medlem af Socialdemokratiet? Ellers bør De blive det! Givið út av socialdemokratiskum felogum. Bladstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmidja »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn, Klokken 12 stod de udenfor Slider-Hans' Rønne. De saa gravalvorlige ud begge to. Slider- Hans havde ogsaa Hakker med og gik med lange, sejge Skridt. Karl Petter, som var lidt kortere i det, havde ondt ved at følge med. Men han tog to Skridt, naar Slider-Hans tog et. Og der- for kom de frem til Fuglebjer- get samtidig. For mange Aar siden holdt Tatere til der og oppudsede deres gamle Øg, som de bagefter red til Viborg Mar- ked med. En Gang blev en Kalkbrænder borte her i Byen. Det var en Lørdagsnat med Brændevin og Slagsmaal. Man fandt hans Hue oppe paa Fugle- bjerget — og en Askehøj med brændte Ben i.... Efter den Dag spøgte det deroppe. Nogle havde ogsaa set Kalkbrænderen ride paa et Benrad til Hest en mørk Nat. Derfor gjorde Folk sig ingen unyttige Ærinder paa det Hold. Og jeg mindes, hvor- ledes jeg som lille barfodet Hyr- dedreng gerne blundede med det ene Øje — det vil sige det, der var nærmest Fuglebjerget! — hver Gang jeg gik ud om Høst- aftenerne. Jovist spøgede det. Den her Midsommeraften sad en ung Knøs inde fra Byen med sin Pige omkring Livet oppe paa Toppen af Bjerget. Knøse, som er forelskede og Piger, som gaar i Giftemaalstanker, tror ikke paa Spøgelser og dumme Histo- rier. Og derfor sad de deroppe, lunt og fredeligt og tittede hin- anden ind i Øjnene, og havde det saa rart paa alle Maader. Til med et, da de hørte tunge Fodtrine og Støj af Sten, der rullede nedover. De smøg sig bagom en Busk for at se, hvem der kom. Og de saa Slider-Hans først og senere Karl Petter. Nu vidste baade Knøsen og Pigen at Slider-Hans var en Karl, som havde en lang Ar- bejdsdag — det samme kunde nu ikke siges om den lille trinde Karl Petter — men at han var ude med Værktøj og fuld Hver- dagsudrustning, Halvstøvler og Bulehat og alt det der, saa sent paa Midsommeraftenen, det kunde de ikke fatte. Fremfor alt, naar Karl Petter var med. En lang Stund stod de ogsaa kun og gabede. Men til sidst kom Knøsen til en vis Klarhed: — Marie, — — — de tænker paa al grave efter Skatten i Fuglebjerget, de to! — Tror du? Ja, naturligvis. Det var i hvertfald de to jeg mindlt havde ventet. De to Unge kom overens om, at de vilde luske bagefter ' og kigge lidt. Og de fik ikke Lov til al luske ret langt, før de to Skattedragere standsede og hvi- lende sig paa deres Spader og talte lavmætjt. Det var Karl Petter, som førte Ordet, — Og naar nu Klokk er 12 snart, skal du først og sidst komme i Hu, at du ikke siger det mindste Kvæk. Tavs som Graven, thi siger du blot et ene- ste Ord, er det forbi med Skat- for denne Gang, husk det! — Jo, det skulde Slider-Hans nok huske paa, Naturligvis. Og saa vandrede Gubberne opover igen. Og de to Unge fulgte nysgerrigt efter, paa behø- rig Afstang! Helt oppe paa Fuglebjerget, hvor ikke et Træ skygger for Udsigten, lige op til Grønnedy- bet, som er 40 Alen dybt, ligger en sammenfalden Kakkelovn. Ja, Gud alene ved, hvor gammel den er. Der vokser Græs og Fan- dens Mælkebetter oven paa Murværket, der er frønnet og grønt af aarhundredgammelt Mos. I Tidens Løb er denne gamle Kalkovn, som tillige har været Kalkbrud, dannet sig en hel Grotte. Inde i den Grotte smøg Gubberne sig. Karl Petter smøg først ind paa Knæ og bag- efter Slider-Hans, tyst som en Rotte. Og ikke langt derfra stod de to Unge og havde paa deres Plads den bedste Udsigt til Skattegraverne. Og havde den største Møje med at holde Lat- teren tilbage. — Bare de nu er heldige at finde Skatten, lo Knøsen. Det kunde være morsomt at lave lidt Spøg med dem. — Ja, gør kun det, hviskede hun. Det skader da ikke. Og san blev hun siddende og saa hendes Knøs paa Knæ smyge sig hen til den gamle Kalkovn. Han lager det forsigtigt og har sik- kert noget meget morsomt for, kan hun se paa ham. Der er tyst derinde i Kalkov- nen endnu. Ikke en Lyd for- styrrer Nattens Stilhed. Kun et hæst Fugleskrig lyder nu og da inde over den store øde Hede. Og Søen derborte er klar som det pureste Sølv i en bred sort Ramme af Træ og Krat. Og Husene ligger graa nede i Dalen, langt dernede, 40 Alen er der derned til Grønnedybet. (Sluttes).