týsdagur 29. november 1927síða 2

| Der er de første yderligere indløbet Bladkommentarer til det russiske Kommunistpartis Sprængning. Det meddeles, at den offielle Meddelelse om Op- positionens Udelukkelse af Par- tiet vakte voldsomt Røre. Sær- ligt har Eksklusion vakt stor Opsigt. Flere Bladkorrespondenter be- tegner Situationen som alvorlig, og meddeler om stort Opbud af Militær i Moskvas Gader. Det meddeles, at den tidligere russiske Ambassadør i Berlin Joffe har begaaet Selvmord. Joffe blev særlig kendt, da han for ti Aar siden sammen med Trotzki forte Fredsforhandlin- gerne med den tyske General Hoffmann i Brest-Litofsk. Kfter den tyske Revolution overtog Joffe Stillingen Gesandt í Tyskland, der under de store Uroligheder i 1922 blev rejst Anklager mod Trotzkis Ruslands da som men ham for at drive bolsjevisktisk Agitation, krævede den tyske Regering hans Tilbagetræden. Joffe rejste og drog til som Ambassadør. De Aar som Professor i var en meget nær Ven af Trot- Tokio han levet Han har Moskva. sidste zki, hvis Udelukkelse af Partiet han tog sig meget nær. Han befandt sig paa det sidste i en Depressionsperiode, og det me- nes, at en fremskreden Hjerne- sygdom er den direkte Aarsag til, at han søgt Døden for egen Haand. »Daily Mail«s Korrespondent i Warszawa, som har været Øjenvidne til Begivenhederne i Moskva under Sovjetjubilæet telegraferer til sit Blad, at Poli- tiet ved den paagældende Lej- lighed trængte ind i Trotzkis Hus for at arrestere ham, men at det lyk! Jes ham at und- slippe. i Moskva paagrebet ham. Mange at Trot- om, at man havde zkis Tilhæugere er bleven skudt. Korrespondenten meddeler, at Stalin hader Trotzki som Pesten, og der er intet, der Stalin i at. benytte sig kaen til at lukke Munden paa Trotzki. Stalin og Kolleger, der frygter en Opstand, har for alle forhindrer af Tje- hans Eventualitet er en Flyvemaskine staaende startklar til at føre Sikkerhed til Hæren Regime, derne og de unge Kommunister dem i Kaukasus, hvor rende støtter det nuvæ- medens Arbej- staar paa Trotzkis Side. Hvilken Skæbne faar Trotzki? Det er ganske klart, at det sidste Ord i Bolsjevikernes ind- byrdes Krig ikke er sagt med Eksklusionen af Trotzki Sinoviev, men endnu det udstødte og staar det dog hen i uvisse, hvilken Skæbne de faa. Muligvis bliver den næste Med- vil delelse fra det kommunistiske Tribunal i Moskva, at Trotzki er sat under Anklage, dømt og enten indespærret i et af Tsjeka'ens Fængsler eller paa Vej til Sibiriens Deportations- Lejre. Íovrigt staar de russiske Magt- Øjeblik, som Modstander havere i samme de giver Naadestødet, foran deres tiggende og tryg- lende den internationale Storkapital. Omtrent Meddelelsen Sinovieffs Stalin udenlandske den samtidig med, at om Trot- zkis Eksklusion og modtog Repræsentanter for den stiske mokratiske kendt ligesom i Zarens Rusland lukket Overfor disse Re- præsentanter Stalin Erklæring, í uvilken den hed- der, at Sovjet-Rusland er parat kapitali- Presse socialde- Presse er som be- ude. afgav en Der gik senere Rygter | i spg +. ll So PP til at anerkende Zartidens Stats- gæld under den Forudsætning, at fremmede Stater — det vil altsan sige de internationale Kapitalister — er villige til al yde Rusland Laan. >Proletaria tets Diktatur« gaar altsaa di- rekte over i den internationale Kapitalismens Diktatur. Javnaðarsongur. Arðmóð og neyð valdar yvir landi enn, armóðin nivur kvinnur og menn, armóð ger, at vit bíta saman tenn móti órættsins framferð á jørd, Lyfti upp merkið á javnaðarmanna hátt kring alla heimsins leið, merkið hitt fríða, eins og stjørnu reyð at nátt oss vísir frælsisleið. Armir ein maður, trælabundin av neyð, nivdur av strevi fyri dagligt breyd, suffar tungan: hvar er hjálp til tey, sum líða órætt á jarð? Hjálp fæst við ýdni for javnaðarmanna mál, hjálp gjøgnum komandi tíð, hjálp til tað nivdu, trælabundnu Sál, hjálp gjøgnum javnaðarstríð. Fåtækradømi hvílir herðum á; vónbrotna sálin einki mið kann sjá, framtíð øll tykist myrk og grá, vónbrot hevur endamál fjalt. Strevandi maður, sjá várt endamál nú berst so víða um lond; stinnan ger armin og viljan eins og stál, tak javnaðarsverði í hond! Vónbrotin maður lyftir høvd mót sky: nær man renna upp ein betur tíð, nær man koma samfundsskipan ný, nær vinna vit vára rætt. Rættferð á jarð er javnaðarmanna mál, frælsi og bróðurskapsánd, | javnan av byrðu arbeidsnivdu sál, frælsið for trælkandi bond. Stjørnan reyð á himni glitrar hátt, boðar oss frá, at nú man líða nátt, dagur ið eystrid blánar brátt, og upp rísir frælsissól frið. Í sólarglamu aftur kennist vón, eygur missa tár skoðar merkið, ein frid, ein føgur sjón; tá aftur groðast sár. Út yvir landi strálandi og fri kallar hon okkum upp til javnaðarstríð. Vit vinna sigur yvir land og bý, seta rættin í maktsins stað. Kring várt merkið fylkjast vit til stríð, ei fyrnast getan hál, fúsir vit stevna gjøgnum vápnagný fram á javnaðarmál. Í javnað og frælsi og bróðurskapsins ånd frælslyntur maður hver annan tekur hond, við javnaðarsvorið sundurkvett tey bond, oss í trælaleinkjur bant. Av frødi tá hvor tunga ljómar hátt út um lond og leið, gleðir seg, tí burt er svunnin nátt, og dagur úr eystri steig. HANS HAVSTREYM. De færøske Dansere. Decbr. 1927. København, den 27. De færøske Dansere ankom til | København Lørdag Formiddag. Ved nordre Toldbod, hvor ,,Tjal- dur" lagde til, var forsamlet flere Tusinde Mennesker, Færingerne velkommen ved Hurra- raab og Sang. Peter Nolsøe tak- kede paa Dansernes Vegne. Turen havde været haard, Sø- sygen havde navnlig plaget Kvin- derne, men nu var alle i bedste Velgaaende. Under Orkanen blæste ,Tjal- dur"'s Antenne ned, men Skaden var hurtigt blevet udbedret. I Aftes overværede Færingerne i det kongelige Teater Opførelsen af Hakon Jarl. I Aften og i Mor- gen Aften danser de paa det kon- gelige Teaters Scene. Onsdag Af- ten arrangeres en stor Pest for Færingere paa Københavns Raad- hus. som hilste | Englands Regering og de fattige Minearbejdere. Der kræves Handling. Den konservative engelske Premiermini- ster turde ikke svare paa Arbejderpartiets Krav om Hjælp til de fattige Minearbejdere. Underhuset var forleden Skue- pladsen for en Række ualmin- delige Scener, der stillede de Konservatives Angst for Ansigt til Ansigt at møde Arbejder- partiets Krav om Hjælp til Mi- nernes fattige Arbejdere i den grellest mulige Belysning. Arbejderpartiets Fører, Ram- say Mac Donald, tog ved Modets Begyndelse Ordet for at fore- lægge Partiets Forslag til et Mistillidsvotum, der udtaler Be- klagelse over Regeringens fuld- komne Passivitet overfor den stadig vanskeligere Situation i Mineindustrien og manglende Vilje til at arbejdsløse Grubearbejdere, som befinder sig i den mest fortviv- lede Situation. Efter Mac Donalds Tale, blev holdt med Kraft, det almindelig ventet, at Premi- hjælpe de mange der stor var erminister Baldwin, der bærer Ansvaret for Regeringens Politik, vilde have svaret, men skønt Premierministeren var til Stede i Salen, tog Handelsminister Cunliffe-Lister Ordet. Arbejder- partiet vilde imidlertid ikke lade sig nøje Medlem- merne kræved energisk, at Bald- win skulde melde sig. Premier- imidlertid hermed, og 5 ministeren forsøgte stadig at unddrage sig, og fastholdt sit Mødet da Arbejderpartiet Krav, Formanden suspendere. En lod Time senere begyndte Forhandlingerne paany, men Situationen var stadig ufor- andret. Baldwin vilde stadig ikke tage Ordet, og Arbejder- partiet, der nu fik Tilslutning af adskillige liberale Medlem- mer, genoptog derfor sine ener- giske Protester mod, at Handels- minister Lister talte. Formanden hævede da paany Mødet, blev til den næste Dag. Inden Underhus-Medlem-mer- ne havde forladt Mødesalen, kom det imidlertid til nye stormende Optrin. Forskellige af Arbejder- partiets Folk kom i hæftig Dis- kussion med Til- hængere, og da Baldwin stadig befandt sig i Salen, forefaldt der en Række Demonstrationer over- for Premierministeren, som til- sidst maatte forlade Huset under Hyssen fra Opposi- som udsat egeringens indigneret tionen. Baldwin som Diktator! Han erklærer, at der ikke vil blive givet Parlamentet Lejlighed til at drøfte Kulsitnationen og Minearbejdernes ulykkelige Kaar. Under stor Spænding aabne- Underhusets Møde den næste Dag. Man var klar over, at Regeringen paa en eller anden Maade Arbej- derpartiets den foregnaende Dag mod Stillingen til Mineindustrien og Mine- arbejderne. Under lydløs Stilhed tog Bald- win Ordet, og afgav den opsigt- vækkende Erklæring, at Rege- ringen efter det, der var passeret i denne Sag, overhovedet ikke mere saa sig i Stand til at drøfte denne Sag med Uuderhuset. Denne Erklæring, som i høj Grad minder om Diktatur, idet den jo ganske sætter den engel- ske Folkerepræsentation ud af Spillet i et af de Nationen allervigtigste Spørgsmaal, væk- des maatte svare pa: skarpe Protest for ker koløssal Opsigt, og man maa imødese en yderst bevæget po- litisk Periode. Ur Føroyum. | | Tórshavn. Thorshavns Byraad. I Fredags holdt Byraadet or- dinært Mode. Fraværende var Evensen, Heinesen og Mitens. Der blev behandlet bl. a. føl- gende Sager: — Indstilling fra Teknisk Ud- valg om at sløjfe Udsmidnings- stedet nede >í Pakka« grundet paa Kørekejanlægget, Borgerne »åt í Grind«, vedtoges. Indstilling fra Teknisk Ud- valg om Istandsættelse og For- længelse af Vejen, der gaar igennem J. Mouritsens Trø, af Hensyn til Transport af Vand- ledningsrørene, vedtoges. Andragende fra Højskolen Peter Poulsens Sløjdskole om Understøttelser paa Kr. 500 sendtes til Skoleudvalget; lige- ledes Andragende om Anerken- kelse af Slojdskolen. — Skrivelse fra Kontrolkomi- téen og „Foroya Social-Demokrat« med Henstilling til Byraadet om at foranledige, at de af Byraadet udstedte Bekendtgorelser og Li- citationer m. m. bleve indrykte i de herværende Blade, affødte en Del Udtalelser fra nogle af Raadets Medlemmer. Formanden oplyste, at alle officielle Be- kendtgørelser skulde indrykkes i »Dimmalætting«, og mente, at man af Sparsommeligheds-Hen- syn ikke tillade sig at benytte de andre Blade. Debess følte sig lidt ilde berørt ved, at et Andragende som deite ikke var affattet paa Færøsk”), men dette vilde dog ikke hindre ham i at tage Stilling til Sagen, han var iøvrigt interesseret i et af Bladene og vilde derfor ikke sige saa meget, men maaite dog udtale, at det syntes nogel uret- færdigt, at Byraadet kun skulde benytte det ene Blad; men han syntes at huske, at »Dimmalætt- ing« var forpligtet at optage offentlige Bekendtgørelser uden Vederlag, og hvis det forholdt sig saaledes, saa var der jo ikke og henvise og Forretningsføreren for kunde noget at sige til det, for saa stod det jo de andre Blade frit for at gøre det samme. Johannes Joensen mente, at man kunde nøjes med at ind- rykke de tvungne Bekendtgørel- ser i »Dimmalætting« og ellers benytte Sortetavlerne til Resten, og saa kunde jo Bladene sørge for at underrette deres Læsere om, hvad der forelaa. Clementsen var noget længere ude, idet han mente, at hvis man skulde gaa længere end til »Dimmalætting«, saa maatte man jo tage alle Blade med, saasom »Dågvan«, »Vardin«, »Kirke- tidende« 0. 1. Debess henledte Opmærksom- heden paa, at der vistnok kun mentes Ugebladene. Sagen henvistes til Udvalget for Kasse- og Regnskabsvæsen. — Flytning af Porten ved Sanatorievejen = overlodes til Teknisk Udvalg. - Skrivelse fra V. Mohr om Opsigelse af Kasserer- og Sekre- tærstillingen sendtes til Udvalget for Kasse- og Regnskabsvæsen. *) Eg loyvi mær at nerta við hesa atfinning frá Nyholm De- besss, (i eisini eg eins og hann er harmur um, at noyðast at skrivað til býarstýri á donskum. Jlletta sum voldi slíkan dráttur á byarstyris- fundinum, var skrivað av mær eftir tilmæli frá teim, ið saman við mær hava undirskrivað tað. Av teirri årsøk, at eg sum formaður í Havnar Arbeids- borgarar bræv, mannafelag seinasta vetur sendi bræv til býarstýrið, ið skrivað var á foroyskum máli, og hetta bræv ongantíð enn er komið fram á almennum býarstýris- fund — eru fleiri enn eg komnir til tað hugsan, at brævið hevði tann fúla brek at vera skrivað á foroyskum, og so leingi sum eitt slíkt býarstýrið situr, sum stingur bræv frá borgarum undir stólin, sum skrivað er á før- oyskum máli, er tað ónýtt at endurnýggja slíkt. Vit kenna tað alt ov væl, at oll hókforing — gerðabók og alt annað — er á donskum. Brævið frá arbeiðs- mannafelagnum var á føroysk- um og fekk sítt »heidursplåss« í Havnar byarstyri tad var stungið undir stólin. So lítið virða teir vísu okkara móðurmál og arbeiðsfólkið í Havn. = Maurentius Viðstein. Hvað er Meningen? Efter hvad jeg har faaet op- lyst, har Trorshavns Byraad erhvervet 3 Alen af Pakhusbyg- ningen i Vågsbotn, der tilhørte M. C. Restorff & Søn, i den Hensigt at lade disse 3 Alen nedbryde for at udvide Broen. Forresten en nok saa net Maade at udvide paa. — Men bortset herfra er der Grund til at spørge, hvorlænge den ved Nedrivningen fremkomne aabne Plads paa Broen i Vågsbotn skal henligge som en »urd«. At Kørevejen ned til Broen har været snæver i altfor lang Tid, er saare rigtigt, men at den fremdeles skal være det, efter Byraadets resolute Beslutning — er der ingen Mening i. Borger. At Byraadet udvider paa den Maade, som den ærede Indsen- der skildrer, er rigtigt nok, og at Pladsen nede i Vågsbotn fremdeles ligger i sin førnævnte Uorden, er ogsaa sandt. Vi er ogsaa enige med Ind- senderen i, at det er ganske hensynsløst, at Pladsen ikke bliver ryddet, saa Transporten op og ned fra Broen kan fore- gaa uden Ulæmper. Hvad Byraadets »resolute« Beslutning angaar, mener vi, at resolut Handling fra Byraadets Side her havde været paa sin Plads. Red. Dansiferðin. | EI BLOT TIL LYST | Við »Tjaldrinum« fóru til Keyp. mannahavnar, 50 dansarar, kvinnur og menn. Í Danmørk hava konur og menn stákast mikið fyri at fáa hetta í lag, og enduliga eydnast tað at dansuringurin kemur at kenna rákan frá roykilsinum á »ti konguliga«. At nógvir Keypmannahavnarar- og innur vilja vitja hitt konguliga eitt so- vorðið kvold, táið »føroyskur« dansur var sýndur á pallinum, er sjálvsagt. Men tó sigst, at tað í summum heim- um í Keypmannahavn, skal hava komið til ektaskapilaga scenur, vegna tvídráttar hjånana millum, um hvar ið best man verða at fara: Í »Cirkus« ella í hitt konguliga, at síggja og hoyra »Færø-Dansen«. Hesu omanfyri avmyndaðu hjún, eru toluliga samsint (hann letur sín stóra betra hålv part ráða) um at fara til hin føroyska dansin. Hon dregur hann við sær og hann stetlar við tað, hann er mentur. Tey skulu siggja »Færø-Dansen«. | xx,