týsdagur 29. november 1927síða 4

i i — 3 dere: Hr ar Jer DR eh H. C. ANDRE Telf. 61. Ingen Vask eller Rengøring mere % uden Brug af Sæber fra OKKARA SÆBEFABRIK De bedstel De drøjeste! KR; De færøske! THORSHAVN ASSEN & CO. Telf. 61. Temrermestre. — Bygningsmaterialforretning. Q Lager af Temmer, Dere, Lister, Tagjærn, Kalk, Mursten, Cement, Ovne, Komfure, Bygningsbeslag, Sem og Stifter. Få agt, at løgtingsval skal verða í Térshavnar valdømi månadagin 23. januar 1928 í Tingstovuni í Tórshavn. Stemma verður í tíðini frá kl. 10 fyrra part til kl. 1 seinna part og tinæst frå kl. 6 seinna part til kl. 8 seinna part, og verdur nå ikki givid uppat, so koma at veljarar enn Í valdøminum verða leingi stemma. hesi pláss roknaðu at vera meira enn 2 km burtur frá valstaðnum (Tingstovuni), neyniliga: Norða- dalur, Hvítanes, Hoyvík, Sana- toriið, húsið hjá J. Nolsøe og Argir. Fyri valstýrið Jens Pauli Andreasen. Reparationer Møbler udføres. Divaner og Ma- af polstrede Chaiselonger, drasser leveres. Alt hentes og bringes i Byen. Hans P. Poulsen, Tlf. 238. Varðagota. Tlf. 238. KANDINAVIEN MA AMERIK LINIE direkie Ruter Eneste fra København til Amerika og Kanada. Regelmæssig Afgang fra Kø- benhavn og Oslo flere Gange om Maaneden. Ingen Pasvisering til Kanada. Alle Oplysninger om Forhol- dene, Rejsen, hvorledes Ny- ankommende hjælpes til Arbejde etc. faas ved at skrive efter vore illustrerede Haandbøger, der gratis sendes overalt. Ved Ankomsten til Halifax og Winnipeg vil Liniens egne Re- præsentanter være til Stede for at modtage Passagererne og være dem behjælpelige. Skriv til Agenten: H. C. Miiller, Thorshavn, eller Passager-Afdelingen, Kongens Nytorv 8, København K. Lysingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu mánadag fp. kl. 10. innan Under Marchen. Af Johan Skjoldborg. At Omgivelserne, at Leve- og Livsvilkaarene har meget at be- tyde for det enkelte Menneskes Udviklingsgang er noget, som almindelig sund Fornuft antager, og Videnskaben stadfæster. Det er jo netop den Antagelse, der giver os Grund og Lyst til at arbejde for en økonomisk For- bedring i den Tro, at det derved er muligt ogsaa at forbedre Mennesketypen og bringe mere Lykke til Jordens Beboere. Men i hvor høj Grad kan det bfive Tilfældet? Forholder en Bedring af de sociale Forhold sig ligefrem til Menneskets For- bedring, saa hvis vi naaede fuldkomne sociale Tilstande, saa vilde det fuldkomne Menneske og Menneskelykken samtidig naa sit Toppunkt? Nej, det synes ikke at være Tilfældet. Hvor ofte ser vi ikke, hvorledes den, der samler Lig- gendefæ, lægger Sum til Sum, saa Guldet bliver som en strøm- mende Flod under hans Hæn- der, at han — i samme Grad som Rigdommen tiltager — af- menneskelig Værdi og Lykke. Og omvendt daglig for tager i taber sin viser det sig vore Trolden altid forsøger at lure os. Altid forsøger at faa os til at sige noget, for da er det Slut. Havde jeg maaske ikke sagt det i Forvejen, Faarepande... Puh, nu er Slut... Det kan Du være saa sikker paa, bare for at Du... Du... forbandede Idiot ikke kun- de holde Mund... Just nu.. naar jeg havde fat í Haandtaget „. Haandtaget paa Kisten .. Buh! — Haandtaget Kisten? Nu lyver Du vist? — Nej, jeg lyver ikke. Jeg holdt i Haandtaget med Spaden. En stor, stor Kiste, større end din beskidte Seng, fordømte Klovn. — Ha, ha! — Ikke Spor at sige ha ha paa til. Har Du aldrig hørt, at de sorte Magter driver Spetakal med Skattesøgerne for at drive dem bort? Har Du ikke hørt det, hvad? De plejer at gøre meget .værre Ting end dette. De fanger en hel By, somme- tider, og saa blot dette her, ha, ha, din forbandede Kryster. Det er gjort nu. Vi maa saa spare Skatten til næste Mid- sommer! — Spare til næste Sommer! Har Du Raad til at næste Midsommer, hvad? det har ikke jeg. Og jeg har vist lige saa gode Raad som Du Slide-Ilans! Det er gjort, som gjort er. Og hold saa din beskidte Mund i. spare til For Øjne, hvorledes den jævne Mand og Kvinde, der har sit daglige, menneskeværdige Udkomme, be- varer sin Karakter ren og stærk, udvikler den endog og bliver lykkelig. Der man altsaa være Grunde til Menneskeudvikling og Menneskelykke end de sociale Tilstande, hvad der ogsaa er al- deles rimeligt, da Livet, hvor vi end griber ind i det, altid viser sam- andre sig at være saa filtret og mensat, at dets Ytringer saa al sige aldrig kan henføres til en Grund. Og tænk, hvor hvis det virkeligt bare man havde enkelt skrækkeligt, passede, al Penge, sig selv, at altsaa Menneskets Dannelse og Lykke var knyttet til Penge alene. Men hvordan mon san egentlig er med Hensyn til Forholdet det, vi taler og skriver saa meget om: De sociale Tilstande og Menneskelykke? Er det hele et Kaos, overgivet i Tilfældig- hedernes Virvar? Eller er nogen lovmæssig Bund i Sagen? der kan nytte at arbejde videre paa Tilstandenes og Men- saa det neskenes Forbedring ad den sociale Vej? Maaske kan Arvelighedsforsk- ningen give et Fingerpeg. Den taler om Anlægspræg og Frem- toningspræg. Í Menneskeverde- nen som í Dyreverdenen grund- lægges Livet ved Befrugtning, og del befrugtede Æg bærer i sig alle de Muligheder, som det In- divid faar, der i dette Øjeblik bliver til, dette er Anlægs- præget. Alle Individets Mulig- heder ligger indslumret í dette Anlægspræg, og saa kommer det an paa under Livets Gang og Livets Kaar hvilke Muligheder, der bliver udviklede, hvorledes de bliver udviklede og om de overhovedet bliver udviklede. Naar Anlægspræget som det naturgivne udsættes for Omgi- velserne, Vilkaarene, Samfunds- forholdenes Klima af ondt og godt, saa toner efterhaanden Mennesket frem for os, som det viser sig i Nuet med dets Frem- toningspræg. Saaledes er det der altsaa ikke alene lovmæssige Grundlag, beror paa sund Fornuft og Fol- kets Almenfornemmelser, men ogsaa hviler paa den videnska- belige Eftertanke, Forsøgene og praktiske Undersøgelser. Det er da berettiget — Livsvilkaarene spiller saa en Rolle — at tro paa og ar- bejde for den Fremgang ad den sociale Vej. Det naturgivne, Anlægspræget i sig selv er der nok ikke videre at gøre ved, hvert Individ har findes store naar stor menneskelige sit Præg, og der Forskelle i den Henseende. Men hvis én er en Slyngel og ender i Galgen, medens et andet Indi- vid ikke er til at ødelægge, selv om det slæbes gennem Rende- stenen, saa er det dog muligt, — Holde Mund for Dig? Din Bangebuks, som bliver ræd for lidt Spektakel... Ha, ha! Pludselig hoppede Karl Petter frem og griber Slide-Hans over Midjen, løfter ham op og faar ham kastet om paa Kalkgrubens Grund. Saa begynder han at sparke og spytte paa den faldne. Men saa kommer I umøret pludselig over den lange. Det saa næsten ud, som det tog længere Tid for Humøret at finde op til Slide-Hans' Hjerne i det lille Hoved. Men det kom der í alt Fald. Og siden det kom der, sad det der. Det blev en græsk-romersk Match, som ikke er set Mage til, Slide-Hans maatte holde sig san kom det øvrige af | i6 GG TTEE at de to kan have haft væsent- lig samme Anlægspræg, idet Slynglens gode Muligheder, der som Spirer var til Stede í An- lægspræget, ikke er bleven ud- viklede, og Ædelmandens onde Tilbojeligheder, der som Spirer ogsaa var til Stede i hans An- lægspræg, er bleven nedkæm- pede under Livets Kaar. Det er forøvrigt ved talrige Forsøg fra Dyre- og Plantever- denen godtgjort, at Anlægspræ- get holder sig uforanderligt gen- nem mangfoldige Slægtled. Det er altsaa mod Individets Omgivelser, dets Livsforhold og Samfundskaar, vi skal rette al vor Opmærksomhed, al vor Varme, al vor Styrke, Det er med Hensyn dertil, at vi maa tage hinanden i Hænderne og danne en trofast Vagt om vore Børn, Ungdom og vore Gamle. Og vi skal ikke os til Værn og Vagt til at sætte Dige om Haven, nej, vor indskrænke ikke alene vi bør handle positivt ved at skabe gode Kaar, saa Havens Træer kan trives, blomstre og bære Frugt ved Næring, Pasning, Pleje og saaledes faa et skønt list Framt vr SN og frodigt Fremioningspræg. Det er denne store, i sig selv og Naturen san dybt begrun- dede, Opgave, der samler os alle i Alvor. Det er ikke ud i den bare Luft Stemningsbrus, det er ikke paa bedste Beskub, vi arbejder for med Sus og en Bedring af vore Samfunds- forhold, hvad der jo ogsaa vil sige en Bedring af Hjemmenes Forhold af Hensyn til vore Børn og den hele kommende Slægt. Nej, dette Arbejde er Udslaget af vor umiddelbare sunde For- nemmelse, af Eftertanke, af Videnskab, — og af vor Kær- lighed til det store Folk í By og paa Land, hvoraf enhver af os er et lille Led. Naar der af Hensyn til dette hoje Formaal rejses store Krav til det almene, saa er det saa langt fra at være et Partikrav, at det netop er et eneste sam- lende Folkekrav til vort fælles Samfund ud fra den Enkeltes Villie og Ansvar over for det fælles. Kravet f. Eks. om gode Næringsforhold, om Ret til Ar- bejde for alle, om grundig for alle tilgængelig Oplysning, sunde Boliger, Fritid til Fa- milielivets Pleje og Dyrkelse er saa langt fra at være rimelig 0. S. V. urimeligt, at det netop er et saare simpelt og ligefremt Krav som alle Borgere í Fællesskab, i fælles Arbejde og fælles Stræ- ben maa fremstille. Det bliver kun urimeligt, snæversynet, ego- istisk, hvis der kun tænkes paa saaledes en enkelt Klasse, som det hidtil har været en lille | Overklasse, Goderne særlig har været forbeholdt. De Samfundskrav, der stilles, og den Samfundspligt, der ydes, maa være lige for alle, saavidt Love kan naa. Ingen maa komme og sige, han er tilside- sat. Vi maa alle begynde Livs- lobet ved den samme Streg. Det Ideal, her antydes, er det, der rejser sig højest for Nutidens Slægt. Arbejdet for denne For- ædling er det mest ideelle, der i vore Dage kan tænkes over den ganske Jord — fordi det mere end andet bærer Retfær- dighedens = og — Kærlighedens Mærke. Man skulde synes, at det kunde samle alle brave Folk i Glæde. Det kan dette Ideal vel ogsaa i festlige og gode Stunder. Men saadan som Mennesket nu en Gang er, i al Fald paa det nuværende Trin i dets Udvik ling, saa bliver det svært at fast- det, i det daglige Livs Stræb, hvor man fristes til Egoisme og Materia- lisme. Derfor aldrig glemme, at Meningen er ikke at slaa andre Mennesker ned eller Nationer i Stykker for selv at brede sig i Magtens Sæde, men Maalet for vor Stræ- holde Kamp og maa vi andre ben er at skabe saadanne Vil- kaar og Tilstande, at alle Men- nesker og Folkeslags Anlægspræg kan omgives med det rette Klima, saa Verden kan tone frem i stedse bedre og fuldkomnere Skikkelse, En Fremmarch mod et saa- dant Maal, som er i Kristen- dommens Aand og Jesu Sind, er det store og ophøjede for Jordens Børn i Dag. Paa den March ofte under pinlige Forhold i Døgnets ophvirvlede Vejstøv — er det godt en Gang imellem at se frem efter til den røde Dug i Fronten og lytte til en opmuntrende Trommehvirvel. Johan Skjoldborg. For vore smaa Venner. Mandolin. ST MAAAAl Af en gammel Cigarkasse, en lille Klods, en Liste samt af nogle Stren- ge kan Du let lave dig en Mandolin. Begynd ved Tegn. A og gaa frem som vist paa Tegn. B. Kulørte Cigar- baand pynter meget paa Mandolin- halsen. Givid út av socialdemokratiskum feløgum. Bladstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn. til Gode med at famle omkring Modstanderens Hovede, og Karl Petter maatte holde sig i Nær- heden af Slide-Hans' Knæ. Men nu vilde Tilfældet, at Karl Petter stod noget for nær Grønnedybet, da denne Kamp begyndte... Og derfor gjaldt først og frem- mest om at holde sig borte der- fra saa længe som muligt. Og paa den anden Side Slide-Hans at faa sin Ven saa nær Afgrundens Rand søgte jo fordums som muligt. Men da Sagen tog denne Ven- ding, begyndte de to Unge og fremfor alt han — at faa Samviltighedskval. — Tænk om styrtede ned í Af- Slut kunde han Gubberne grunden. Til ikke hølde sig længere. Han vovede Risikoen at blive slaaet ned selv, men han maatte for hvilken som helst Pris afværge denne Udgang af Historien. Og atter gik Vejen mod Kalkgru- ben. Men nu sneg han sig ikke paa Knæ, Nu sprang han af Sted alt det han kunde og skreg: Vent lidt, vent lidt, det var mig der gjorde det! Men han kom for sent. De to Gubber styrtede, omklam- rende hinanden, ud over Af- grunden, saa Sten og Grus røg efter dem. Og der stod han, den unge Mand, og saa paa. Det blev selvfølgelig den visse Død for de to Kæmper, som blev de sidste, der søgte efter Skatten i Fuglebjerget — hidtil!