týsdagur 6. desember 1927síða 4

Få En ny social Moral? ten— Eller: — Socialismen med | Aar en utvivlsom Stræben efter | deres Stræben ikke andet end | Fordelingsidéerne, den sociale | et mindre snævert egoistisk Maal | en Reaktion mod de ny Sam- At Niels Hoffmeyer. Nivellering, Statsdrift og Albue- | í den offentlige Husholdning. | fundsidealer — i den snævreste frihed — og Foretagsomheden | De konservative, der plejer at | Egoismes Tjeneste. Naar de Ikke nogen Betegnelse er op- | Tilstand paa det historiske Mu- | med den stærkeres Ret til at | pynte sig med Liberalismens | bekæmper Strejker ved Hjælp rindelig saa velment og senere | sæum. herske? støvede Fjer, siger afvekslende | af Kapitalstrejke, naar de for- saa misbrugt som »liberal«. En Hvad var der da sket? Det Ja, der gør. Der gives andre | om den socialdemokratiske Ad- | dømmer Solidaritetsfølelsen hos liberal Ægtemand, ikke sandt, | højst bemærkelsesværdige, at | Muligheder. ministration, at den fylder Sta- | Arbejderne, der giver sig Ud- en liberal Far, en liberal Teo- | Socialismen var opstaaet. Pan I de sidste Aar efter Krigen | tens og Kommunernes Kasser | slag i Had til Skruebrækkerne, log — med andre Ord, »liberal« | det tankemæssige Omraade vir- | synes en ny socialistisk Tænke- | — og at den ødsler med deres | naar de gør Strejker umoralsk er i Tidens Løb og den folkelige | kelig som en Reaktion imod | maade at begynde at bane sig | Penge. Hvordan man kan gøre | og Skruebrækkeri moralsk, tror Opfattelse blevet det samme som | Liberalismen, der efter 1860 var | Vej. Det er vanskeligt at defi- | begge Dele er et Mysterium, | de Gud hjælpe mig at virke i | »svattet«. Det er Synd for den | blevet en Slags konservativ Re- | nere dem, fordi den endnu kun | men alene í Beskyldningen lig- | i et højt etisk Plan. Ofte støt- ú ethiske Vurdering af et Begreb, | ligion. Socialismen lagde alle | er som en Anelse om noget, der | ger der en dulgt og misundelig | tes de desværre i denne Opfat- der dog paa en Maade er det | disse liberale Fraser bort om | vil vokse. I hvert Fald er den | Anerkendelse. Og i Mysteriet | telse af den positive Religion. ; sjælelige Grundlag, vor Tid byg- | »survival of the filtest« (det | groet op af den socialistiske | findes jo netop gemt Kimbla- Andre Former for ny social 2 Í ger paa. Liberalismen — Fri- | stærke overlever det svage) eller | mere end af den liberale Jord, | dene til den ny Moral, Idéen | Moral trænger sig ogsaa frem. | i hedens Religion — Individet — | Manchesterteorien om »den størst | selv om den endnu bevarer en | om den sociale Tjeneste. Tan- | I Amerika — hvor man er vant | ; Naturens Magt — Rosseau og | mulige Lykke for det størst | svag Duft af en Art Individua- | ken om at sætte Tjeneste í Ste- | til at omgærde det materielle | i i Montesqueu — 1750. mulige Antal Mennesker«, Ord | lisme. det for Fortjeneste, Fælleskas- | økonomiske Liv med en fast : ; Selv Socialismen staar paa de | uden reel Værdi, sagde Socia- Den ny sociale Moral er som | sen skal være stærk, for at | Bestand af moralske Regler, i samme Forudsætninger som | lismen, et Individ er et Individ, | en Slags forædlet Socialisme, | kunne tjene den enkelte, og for | det af puritansk Ethik prægede : Liberalismen, den gaar ud fra | og alle Individer har samme | dugget af Liberalisme. — Den | den enkelte er intet for godt, | Amerika er opstaaet et Begreb, i den samme materialistiske | Ret i Individernes Individ stræber ikke blot mod en Soci- | intet for ødselt, naar man for- | service, en Udformning af den Í Grundanskuelse, den betragter | Staten. alreform, der vil lindre Mang- | langer af ham, at han skal tjene | offentlige = Tjenesteydelse, som Í „Hunger og Kærlighed“ som de Tanken om Staten som ene- | lerne ved det sociále System; | Staten. man undertiden ynder at kalde i eneste bevægende psykiske Kræf- | ste Arbejdsgiver traadte i Stedet | men den søger endnu svagl I Socialdemokratiets Skatte- | »Amerikas ubevidste Socialisme« } ter. Det er rigtigt — Menne- | for den om den fri og uhindre- | og famlende — at give selve | politik spores den samme Stræ- | (bemærk Komplimenten). Men sket sulter, hvis det skal leve | de Konkurence, hvilken ifølge | dette System en ideel Prægning, ben mod Tjenesteidealet. Den | set fra europæisk Kulturstand- í af idealistisk-sentimentale Atra- | de gamle Nationalokonomers | uden derved at forlange Om- | er stræng og resigneret, den for- | punkt kommer man hurtigt til per, og det uddør, hvis det be- | Teori var den Tap, hvorom hele | væltninger. Lad os kalde denne | langer Skattevillighed, det vil | den Anskuelse, at denne service- i handler Kvinden platonisk — | Samfundslivet drejede sig. At | Retning Idéen om den sociale | sige Samfundsannd, af den en- | Tanke, der ender i en Slags alene. Socialismen, der begyndte som | Tjeneste. kelte; men dens retfærdige | Høflighedstræning, og faar sit i Men Liberalismen var Indi- | socialfilosofisk System, senere Den enkelte begynder at blive Fordringer om Villighed stiger | Udtryk i en evig Dans omkring vidualisme. Den troede paa | har plantet begge Ben paa Jor- sig bevidst, at han i alle sine | ogsaa sammen med Ilitlividets | »Hans Majestæt Kvinden«, intet den individuelle Frihed. Lad | den og er blevet Socialdemo- | Handlinger er et Led i det store | Skatteevne. har at gøre med den dybere gaa, alting ordner sig, og Ver- | krati, at Teorierne har materi- | Samfundsmaskineri, og at dette Maaske ser vi den ny Morals | Tanke om sand samfundsmæs- den gaar af sig selv, var dens | aliseret sig, at positiv Lykke og | Medarbejderskab forlanger lige- | Tilstedeværelse bekræftet aller- | sig Solidaritet. Kj heller kan Motto. Overført paa Samfundet, | materielt Velvære for Millioner | saa meget af ham, som det gi- | mest i de ny socialdemokratiske | man sige, at de amerikanske der er en Fællesordning, slog | af hidtil svage, som de stærke | ver ham. aa denne Maade | Forsvarslove i Frankrig. Disse | Trust-Herrer synes gennem- þ dette ikke til. Alting i Verden | mente at have Ret til at over- | bliver den enkeltes Handling til Loves ldé og Praksis kan slet | trængt af nogen service-Aand, ordner sig, Vækst, Blomster, | leve, skal vel sagtens ikke reg- | en Tjenesteydelse, hans Liv faar | íkke tænkes í Danmark. De | af hvad Art nævnes kan. ' ; Forplantning, Liv og Død — | nes den til Last — skønt Gud | ved Siden af det privat-egoisti- | er født i et Land, hvor Forsva- En ganske speciel, og i hvert i kun en eneste Ting ordner sig | ved. ske en social Karakter. ret og Samfundslivet er nøje | Fald ny Tanke om maalbevidst Á ikke af sig selv — Samfundet. Saa kom denne forbande Ver- Man ser let Forskellen paa | knyttet sammen. Intet er mere | Tjeneste-Tendens, møder vi en- ; Det var Socialismen, der først | denskrig, og sammen med de | denne Tankegang og den gamle | forkert end at kalde disse Love, | delig 2 den paagaaende italien- í i af alle sociale Anskuelser — | forskellige Samfund ramlede og- | liberale, der gik ud fra, at en | der som bekendt etablerer et | ske Facisme, der pralende er- : saa sent som midt forrige Aar- | saa nogle af de sociale Idealer. | ikke nærmere erklæret »Frihed« | Folkeforsvar, altsaa en Tjeneste- | klærer at staa over alle Partier i hundrede — slog dette fast, og | Det kan ikke nægtes, at Social- | for den enkelte ved Virkningen | ydelse i Nødens Stund, der en- | ogsaa i økonomisk-samfunds- byggede sit Hus paa en ny fast | demokratiet gik lidt skuffet ud | af en »naturlig« Ordning, vilde | dog organiserer Kvindernes Del- | mæssig Henseende. Dens cen- v Grund — Organisation, Tilbage- | af denne Provelsestid. Det havde | berede Vejen for den rigtige so- | tagelse i Forsvarets Arbejder, | trale Tankekreds er den nationale venden til Staten som til cn | jo ikke formaaet at hindre Kri- | ciale Organisation. Man ser og- | for militaristiske. De er lige | Velfærd, hvorved den allerede A Se evnen Mor. For Socialismen var In- dividet intet i sig selv; men kun som et Led i det Hele, som Bror, som Næve i det store Hus — Staten. Liberalismens Tid var en Tænkeperiode, der beherskede Slutningen af det 18. og Begyn- delsen af det 19. Aarhundrede. Den fængede atter i 60-erne og 70-erne som politisk og okono- misk Liberalisme — men i Slut- ningen af det 19. Aarhundrede var den fældet. Man kaldte den flad, svattet med andre Ord, Dens Lære om det økonomiske Kapløb, om Individet og »Na- turen« blev videnskabeligt for- kætret. Dens sidste økonomiske Vaabendragere var de saakaldte Manchesterfolk. Hvad den poli- tiske Liberalisme angaar — lad os tale stille om den. Baade Tysklands Gammelliberale og de danske Nationalliberale, disse elskelige men ansvarsløse, naive kun i udstoppet forevises nu gen. Krigens Massepsykose hav- de angrebet dets Centralnerve- system. Da det internationale Socialdemokrati endelig havde det været i Den gamle friske, vaag- nede paany, Støbeskeen. rene Antiindividualisme var krøl- letlidti Kanten. Økonomisk Nød og Undertrykkelse havde alter tvunget Blikket mod de opbyg- gende og dynamiske Kræfter i Samfundsøkonomien, Individet (f. Eks. i Egenskab af Fører) fik sin Renaissance, man be- gyndte atter at beundre den self-made Mand. cialismen var ikke mere en Re- ligion og en Livsanskuelse, men en Livsbetingelse. Ikke længere en Moral, men en Praksis. Man hørte ofte Raabet! tilbage til den gamle Liberalisme, til Forny- elsen og Genopstandelsen af de Kort sagt, So- Kraftbærere, til ik ke individuelle Produktionsprincippet og det sociale Fordelingsprincip. Gives der da kun disse to En- saa, at den er en finere diffe- rentieret Udvikling af den klas- siske Socialisme, der paa Grund af sin Kampstilling mod Kapi- talismen i sin Form Indtrykket af, at den slængte den enkelte mag- første maatte give tesløs og uselystændig ind i Statsmaskineriet. Idéen om Tje- nesteydelsen er en vaagnende Bevidsthed om et Medarbejder- skab af social Art, der forpligter, det vil sige, som paavirker den enkelte Samfundsborger paa en anden Maade, end hans Er- hvervsinstinkter alene vilde gøre det. En Moral maales og erkendes Minstefordringer til dem, og den ny sociale Moral, kalde den saa- ved dens hvis man kan dan, har allerede bekendt dem. Ikke men overalt i Europa, hvor Social- demokratiet har Lejlighed til at gøre sig gældende i Samfunds- ledelsen, ser man i de senere alene i Danmark, det modsatte. De tager netop Hvervet og Ansvaret fra Mili- tæret, de er ikke skabt for at tjene det militære Begreb Fædre- landet, men det civile Samfun- det. Man kan godt dise Love paa en Maade har røvet visse værdifulde Samfunds- begreber fra den stupide Mili- sige, alt tarisme og forsøger at bygge disse Begreber op som Sam- fundsidealer i Stedet for Milita- rismens hektiske Fædrelands- idealer. Og nu er vi naaet til det cen- trale i den ny Moral, dens Stræ- ben efter at erstatte det gamle liberale Fædrelanderi med en bevidst Samfundsfølelse, Det er ikke af Vejen at gøre op- mærksom paa, at de andre, de blege Ætlinge af Liberalismen, Kapitalismens Riddere, gør For- dring paa at være Bærere af en ny Moral. Det er det, de kal- der for »Samfundshjælp«, Men i Virkeligheden ligger der i har indsnævret Begrebet. Dens drakoniske Forholdsregler over- for Mangel paa Maadehold og Pligtforsømmelse minder om Puritanernes ethiske Fanatisme, og hænger sammen med hele Facismens Præg som en religiøs Organisation, og dens Stifter, Mussolinis, hjemmelavede Sy- stem, et degeneret Vildskud paa den marxistiske Rod. Men skønt mange Udløbere af denne fascistiske Moral spirer andre Steder i Europa, kan man vist- nok gaa ud fra, at den vil leve og dø ud med den nationalt gødede Drivhusjord, hvori den er vokset. Det afgørende bliver, om den ny sociale Ethik, Idéen om den borgerlige Tjeneste, der spores overalt, virkelig vil gaa sin Sejrs- gang over Verden. Derom er det for tidligt at dømme. Men man har jo Lov at haabe paa det. Niels Hoffmeyer. »Tokkerup Kirketaarn!< skreg Kap- N tajnen. »Nej, det er Hans Majestæt Kongen, der staar og betragter »Sia« get« fra Foden af Bakken derovrel« Saa indstillede vor Ven Skydnin- gon. Vor Ven Jens Amager, der ogsaa Der var kommanderet Hurtigild, | »Hvad i Djævlens Skind og Ben har deltaget í de store Manøvrer, laa | men da vor Ven et Øjeblik sænkede | er det dog De skyder efter, Mand?« forleden fredeligt i en Skyttegrav og | Riflen for at fylde Patroner i Maga- | brølede han. »Efter Tokkerup Kirke- Þlaffede løs ud over Markerne, sinet, kom Kaptajnen hæsblæsende | taarn,< svarede Jens Amager. farende,