týsdagur 13. desember 1927síða 4

Demokrati eller Fred — Diktatur fører til Krig. Af Chefredaktør ved „Vorwáirts“ Viktor Schiefer. Da den store Napoleons lille ! at han var Krigens Mand, men Nevø ved et Statskup havde til- revet sig Magten og gjort sig selv til Napoleon III, lod han dette bekræfte ved et Plebiscit. Han fulgte nøjagtig Eksemplet fra sin store Onkel, der halv- treds Aar forud lod sig udraabe til »Frankrigs Kejser«. Den Gang var der endnu ingen nævneværdig Arbejderbevægelse — det kommunistiske Manifest havde kun et Par Aar forud set Dagens Lys — det saakaldte borgerlige Demokrati var som Følge af Nederlaget fra 48-Revo- lutionen svækket og uden Be- tydning. Hele Embedsstanden rar kejserligsindet og reaktio- nære. Napoleon III's »Plebiscit« gav ham et Flertal paa omkring 8 Mill. Stemmer. For at faa Folkemasserne drevne til Valgbordene og stemme for Genindførelsen af Kejserdømmet, lod han Afstem- ningen foregaa under Parolen »L'empire c'est la paix« (Kejser- riget betyder Fred). Med disse Ord vilde han særlig vinde Frankrigs Millioner af Smaa- bønder, der endnu levede i Erindringen om Blodbadene un- der Napoleon I. De, der under Begejstring var draget til Valgbordene i den Tro, at de stemte for Freden, fik Skuffelsen at mærke, og fik at mærke, at den folkevalgte Kej- sers Ord om Fred ikke var mere værd end de Forsikringer, Mo- narker i andre Lande og til alle Tider har afgivet. Faa Maane- der efter sin Tronbestigelse ind- viklede Napoleon Frankrig i Krimkrigen imod Rusland. Fem Aar senere var Frankrig i Krig mod Østrig, og et Aar derefter var Frankrig indviklet i krige- riske Forviklinger med Meksiko og endelig faa Aar efter kom Krigen med Tyskland, paa hvil- ken den »folkevalgte« Kejser brækkede Halsen. * Maaske havde Napoleon lll ikke ment det uærligt med sin Fredsparole. Napoleon I erklæ- rede ogsaa Gang paa Gang, at han intet hellere ønskede end at være en »Fredskejser«, og at det var de andre, der tvang ham til at føre Krig. Selv medens han sad som Europas Fange pan St. Helena, sendte han Pro- klamationer ud om, at hans Maal altid havde været Freden. Naa, slutteligt kommer det for Menneskeheden ikke an paa Hensigterne, men paa Kendsger- ningerne. Det er Nationerne, der maa bære Følgerne af Selv- herskernes Politik. Dette gælder i vor Tid ganske særligt Wil- helm II. Han benægter ogsaa, af fascistiske hvert Menneske i Tyskland lider under Følgerne af hans Politik. Eksemplet med de to Napole- on'er — og med Wilhelm II — viser, at Fred og Autokrati er to Begreber, der ikke kan for- liges med hinanden. Det er ganske ligegyldigt, hvilket Klæ- debon dette Autokrati optræder i, enten det er »folkevalgt Kej- ser«, »Kejser af Guds Naade« eller militært Diktatur. Alle autokratiske — Systemer = maa tvangsmæssigt føre til Krig. Det, at den demokratiske Kontrol over Landenes Politik er gjort virkningsløs, tillader Militarister og Hofkliker at drive det Spil, der fører til Krigen. * Et Blik paa Europas politiske Kort og paa de Begivenheder, der i de sidste Uger har be- skæftiget Verden, viser endnu bedre end ovenstaaende Eksemp- ler, hvilken Fare Europa svæ- ver i. Vi har i de sidste Aar faaet en ganske anselig Række Diktaturer. For- merne er alle Steder ikke de samme, men i Realiteten er de alle ens. Italien, Lithauen, Spa- nien, Polen, Rumænien, Bulga- rien og Ungarn. Der er andre Steder i Europa, hvor Forhol- dene er saaledes, at en Gnist kan betyde en frygtelig Eksplo- sion, der kan faa hele Europa i Flammer. Med Undtagelse af Spanien, der ikke ligger umid- delbart i den europæiske Fare- zone, er alle de ovenfor nævnte Diktaturstater indviklet i uden- rigspolitiske Konflikter. Bulga- rien er afvekslende i Strid med Jugoslavien og Grækenland. Ung garn driver en farlig Irrendenta i Slovakiet og lurer med en vel- udrustet Hær paa at falde over og frarøve det afvæbnede Østrig, det tyske Burgenland. Rumæ- nien staar i Anledning af Bes- arabien paa permanent Krigsfod med Rusland og med Hensyn til Siebenbiirgen og Banat i stadig Konflikt med Ungarn. Bratianus Død har ikke gjort dette Forhold bedre. Dog, hvor spændte de her nævnte Forhold er, saa er de dog relativt ikke saaledes, at der er en øjeblikkelig Brand- fare. Langt mere farligt er det med de tre andre Lande, der hører til Staterne uden Demo- krati, Italien, Lithauen og Po- len. Mussolini har i de sidste Aar planmæssigt skabt Uro i Europa. Der kan ingen Tvivl herske om, at man vil Krigen. Ja, han har selv, for at ingen skal tage fejl af hans Hensigter, profiteret, at Krigen vil komme 1935, og hans økonomiske Mis- regimente over Italien kan be- virke, at han forsøger før denne Tid — for at skjule sin inden- rigske Fiasko — at provokere en Krig frem. Hvad man i de sidste Maaneder har hørt fra Italien om feberagtigt Arbejde indenfor Rustningsindustrien, Forbud imod Udvandring og den til det rene sindssyge Hy- steri drevne Chauvinisme for- tæller, at det fascistiske Italien ikke ønsker Europas Fred bevaret, Ogsaa andre Kendsgerninger beviser den italienske Fascismes fredsforstyrrende Karakter. Kne- ben nok tre Uger efter den mi- litaristiske Demonstration ved Tanger følger Undertegnelsen af den anden Tirano-Traktat med Albanien. Naturligvis efter itali- ensk Forklaring kun et »Defen- sivforbund<. Hvem tror vel paa dette. Traktaten er vendt imod Frankrig og Serbien. Mussolini er Tidens farligste Mand. Han holder stadig Kuropa i Uro. * Hvad Polen og Lithauen an- gaar er det naturligvis rigtigt, at Konflikten ikke har en ny Dato. De to Lande har staaet paa Krigsfod Polen í 1920 besatte Vilna, men lige saa sandt er det, at Konfllikten forst blev akut, da baade Polen og Li- thauen, ved Kup, afskaffdde det demokratiske Styre. Med de to Diktatorer Pilsudski og Volde- maras i Spidsen for de to Lande, hænger Krigen Hovedet paa Europa. Selv om Krigsrygterne fra Moskva er overdrevne — noget positivt om Polens Hensigter foreligger ikke — saa er det klart, at Stillingen i denne Del af Kuropa, er me- get kritisk og at man ikke i Længden kan lade Forholdene gaa efter bedste Beskub. »Fol- kenes Forbund« har i aarevis — ogsaa forinden Tyskland blev Medlem beskæftiget sig med Vilnaspørgsmaalet, uden at kunne knække denne Nød. siden over Der er kun Dage til, at Folke- forbundets Raad paany træder sammen. Den tyske Rigsrege- ring har officielt erklæret, at den ikke agter at foreslaa en Mæglingsaktion i Vilnasporgs- maalet. Hvorfor skulde Højre- regeringen i Tyskland, om end kun for en Gangs Skyld, fore- tage en fornuftig Handling. Det var, synes vi, udmærket, om »Folkenes Forbund« benyt- tede denne klassiske Lejlighed til at træde ud af sin Passivitet i Vilnaspørgsmaalet og samlidig sagde sin Mening om Mussoli- nis sidste Traktat med Albanien, der absolut er stridende imod Folkeforbundets Statuter. Trak- taten betyder ganske simpelt Ophævelsen af Albaniens Selv- Albanien er af gjort til et viljeløst stændighed. Mussulini Kvinden. PARIS BERLIN. Madame Dorange, der har tilbagelagt Turen Paris —Berlin til Hest. my fff——————————————2f——<[———"2——=<—"——mmmmmmmmmm Redskab i den italienske Impe- ralismes Haand. * Den erfarne italienske Stats- mand, tidligere Udenrigsmini- ster Nitti, der som alle kloge, frisindede Italiene, mana leve i Exil, har lige nylig 24 Timer før Mussolinf lod sin nye Trak- tat med Albanien offentliggøre og de alarmerende Rygter fra Lithauen foruroligede Verden holdt en Tale i London. i hvil- ken han betegnede Diktaturet, som den største Fare for Fre- den, og opfordrede de de- mokratiske Regeringer til at staa sammen, for at redde den europæiske Fred. Han appel- lerede til England, men mon han egentlig selv har tænkt sig, at England, under sit nuvæ- rende Styre, der i Stedet for a) bekæmpe de fascistiske Regerin- ger, tværtimod hjælper dem fremad ved Begunstigelser paa næsten alle Omraader, vilde hjælpe Freden frem? Tilbage er saa Tyskland og Frankrig, der i Fællesskab kun- de tage Initiativet. Men der er for Øjeblikket en Højreregering i Tyskland. Har denne moralsk Mod til at gribe ind? Og hvor- ledes er det med Frankrig? Der sidder Poincare ved Bordenden, og i Nærheden af ham sidder mange belastede Personligheder. Der er under disse Forhold ikke meget at vente fra Geneve i denne Omgang. Man maa nøjes med at haabe, at det maa lykkes Stormagterne at faa ud- sat og dæmpet Eksplosionsfaren. Man maa vinde nogle Maane- ders Tid. Og da? Jo, da kommer det støre Valgaar i England og Frankrig. Folket, Vælgerne maa her gribe- Ordet og hjælpe de demokra- tiske Partier til eu overvæl- dende Sejr, der kan sikre Euro pas endelige Fred. Viktor Schieff. For vore smaa Venner. Skovuglen. Klæb denne Skovugle paa Kartom og udskær derefter Øjnene (+). Paa lim bag pan Uglen rødt Papir og stil (derpaa Uglen hen i Vinduet… Øjnene vil da lyse saavel Dag. som. Nat 6 Partifælle! Har du spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om han holder, FøroyaSo- cial-Demokrat«? Gør han det ikke, bør du opfordre ham dertil. Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja >Feroya Social-Demokrat«s, Torshavn, G ALGERNE. (Sluttet). — Hvis jeg købte din Søns Liv, fortsatte den gamle, da vilde Israel være Prisen, jeg betalte. Ordene faldt langsomt, og der laa endog Medliden- hed | Tonefaldet, men det Blink i de skarpe Øjne var det sam- me som før, Den gamle kendte sin Mand. — Raphael maa dø, sagde han. Men det er ikke derfor nødvendigt, at Guvernøren maa leve. Levi vendte sig forfærdet bort og Jukkede Øjnene for ikke at se det fortvivlede Udtryk í den lamme Mands Ansigt, og der indtraadte et Øjebliks kvælende Tavshed. Manasse var den, som brød den. Han begyndte paa klangfuldt hebra- isk at fremstamme de første Ord af Bennen for de døende, men holdt pludselig inde. — Et vil du vel indrømme mig, gl 4 nit tatid stige spede han. Lad mig dræbe Guvernø- ren jeg, Manasse! Hans Død skal være mit Værk, Den gamle hvem ingen Sindbevæ- gelse gjorde Indtryk paa, betragtede ham skarpt. Ogsaa det maa du af- staa fra, sagde han, hvis du ikke — — Hvis jeg ikke —! skreg Krøb- lingen hæst. — Hvis du ikke kan klare det, sag- de den gamle. Du er Krøbling, og her maa ikke være Tale om Fuskeri, Manasse brast Í en tør Latter, — Om jeg klarer det! raabte han. Fordi mine Ben er lamme, tror du disse Hænder er kraftløse? Se her! sagde han. og famlede i en af sine Lommer til han fandt en Rubel. Den gamle smilte haanlig, men Manasse tog Mønten og brød den over mel- lem sine Fingre, — (Godt, sagde den gamle ligegyl- digt, jeg skænker dig Guvernøren. [ Den aarlige Højtid for Byens Skyts- helgen faldt paa en Mandag, og det var Guvernørens Pligt at overvære Gudstjenesten i Domkirken. Da han steg ud af sin Vogn ved Kirkedøren, lagde Tiggerne, som var strømmet sammen for at nyde godt af hans Gavmildhed, Mærke til, at han kaste- de et spejdende Blik omkring sig før han traadte indenfor. De vidste hvad han frygtede for at se. Tiggerne, som levede deres Liv | Mudderpølen, væ indviet | Hemmeligheder, som dere Overmænd aldrig fik Rede paa. D* skrækkelige Tiggere i en russisk By de blinde, de forrykte. de spedalsk er alles fortrolige og Dommere. Nu stod de paa Trappen og vente de, mens Gudstjenesten inde i Kir ken gik sin Gang. Alle var sikre pat en Almisse í Dag, for denne Uddeling UUO hørte med til selve Højtiden. Solda terne af Guvernørens Eskorte, son stod opstillet i Gaden, tilkastede den fjendtlige Blikke. Gudstjenesten var forbi og Guver nøren traadte ud. Han bar i Haander den Pose med Smaamønter, der va: bestemt for Tiggerne. De istemte det samme et Raab, og da han gi. ned blandt dem og strøede sine Ga ver ud, velsignede de ham højlydt Det hele var gjort paa et Par Minut ter, og Guvernøren Var allerede Færd med at begive sig til sin Vogn da en høj, kraftig Stemme raabte ti ham fra den anden Ende af Søjlehal len: -- En Almisse til den lamme! Skal den lamme Mand ingenting ha- ve? Guvernøren vendte sw; paa denne Dag maatte han ikke lade nogen uæn set. Nu saa han, at der mellem W Søjler var anbragt en Madras og a der laa en Mand paa Madrassen. Mec et Smil gik han op ad Trappen. — Jeg saa dig ikke .Bror, sagde; han. Her har du din Gave, Krøblingens Haand laa paa Stem gulvet, og med sine skarpe Øjne sti» rede han Guvernøren ind i Ansigtet. — Stik den i Haanden paa migt sagde han, og Guvernøren bøjede sig: ned for at gøre det. Nedenfra saa det ud som om han stod og talte med“ Tiggeren. Men da han sænkede Hovedet, løfi £ tede Manasse sin Haand, og Í samme Nu lukkede de klolignende Fingre si: om Guvernørens Hals. Det var som et Greb af Staal, og i næste Øjeblik drog Krøblingen sin anden Haand frem under Uldtæppet og stødte en lille, smalbladet Kniv ind under Gu- vernørens Øre. Han døde uden Kamp; Det var først da Blodet begyndte æt sive nedover Trappetrinene, at Sól daterne forstod der var noget galt paa Færde. ————.80"