hósdagur 29. desember 1927síða 2

ege i få 5 a SR = RESET TYLER TS offentlige til Værkets Fuldførelse og til Starten og Driften. Der vil uden Tvivl inden ret længe indkomme Andragender baade fra Trangisvaag og andre Pladser om Laan og Støtte til saadanne Foretagender; men det er let at forstaa, at der først kommer Fart i Is- og Køle- anlægget, naar Laanet til Køle- skibet er sikret, De færøske Fiskere anser det ikke for ganske ligegyldigt, Maade Køleværkerne iværksættes. Det er Fiskerne, paa hvilken Eksporten og ikke ensbetydende for enten Eksportskibets Indehaver er en privat Kapita- list (Selskab eller Enkeltmand) eller det er A/S. ,Skipafelagid Føroyar", hvor langt den største Del af Aktiekapitalen er paa Fiskernes, Arbejdernes og Lag- tingets Hænder. Def er heller om Is- og Køleværkernes Inde- ikke ligegyldigt, haver er en privat Kapitalist eller det er Sammenslutninger af Arbejdere og Fiskere, som er de rette Indehavere af Værkerne og saaledes bestemmende over disses Virkemaade. Tilfælde Fiskerne til at staa som de af- I forste kommer hængige Arbejdere, der maa sælge til den Pris, der bydes dem. I sidste Tilfælde tager de den fulde Markedspris for deres Fra- kun med nødvendige Arbejdsudbytte, drag af de Om- kostninger. I første Tilfælde er Fiskerne nødt til at underholde en Række af sidste undgaar de al unødvendig lang Mellemhandlere, i Mellemhandel. Derfor ser den færøske Fisker- organisation med Bekymring paa, at de Idéer, som er opstaaet dels hos „Skipafelagið Føroyar" og dels hos Fisker- og Arbejder- organisationerne paa Færøerne, overgives til og gennemføres af »Det forenede Dampskibsselskab“. For Føroya Fiskimannafelag R. Rasmussen. Sekretær,« Aftanå hetta bræv vil hin so- cialdemakratiski flokkurin á Ríkisdegi, sum á er peikað í telegramminum av 19. decbr., ivaleyst leggja doyin á at fremja mál fyri hetta = neyðtúrvuliga Foroya fiskimenn. Regeringen og Færøerne. De Forsøg der gøres for at ophjælpe færøsk Erhvervsliv støder paa Hindringer hos Regeringen. — Regeringen afslører sig som Modstander af færøsk Foretagsomhed. I selve Hjærtet af Vinteren, hvor mange færøske Mænd og Kvinder sukker dybt, ved Tan- ken om de døde Tider, der ikke synes at faa nogen Ende, og Udsigterne til at faa det Livets Ophold 8 Dage før Dage Menne- nødvendige til er meget mørke; den store Julehøjtid, i de hvor alle menneskelige sker, i hvert Tilfælde en kort Tid, føler vil komrre til at savne mange, der Glæde i For- med de Juledagene, og derfor gør lykkes, for at faa ind til de lige Stakler, saa at ogsaa søg, der ofte samlet noget ulykke- disse, der ellers frister Tilværelsen paa Livets Skyggeside, paa den store Julehøjtid, kan være, om ikke glade saa dog mætte. I denne Juleuge, hvor alle har Forventninger og mange har store Forhaabninger 8 Dage før Jul — Regering det svarer den danske færøske Dampskibsselskabs Udsending, paa dennes Opfordring om Svar i Anledning af Selskabets Henvendelse til Regeringen om af et indsat i fast Laan til Køb Køleskib — der agtes Rute mellem Færøerne og Hull. Re- geringens Svar indeholder ikke noget godt Budskab som Fær- ingerne har nogen Grund til at glæde sig over, snarere det modsatte. Færinger, der har fulgt Regeringens Manøvre, havde maaske ikke ventet, at Regerin- gen stillede sig imødekommende, naar Talen var om Erhvervsliv, — da Regeringen ikke paa nogen imødekommende Maade har de- monstreret sine Følelser overfor de nødstedte danske Erhverv, og vi »ligger saa langt af Lede«; ikke »stærke«, men dog er vi længere borte fra de end al Færinger sender en saadan Re- Folke- tingsmand Samuelsen og Lands- gering to Åfstivere — tingsmand Effersøe. Saavidt os bekendt, er dette Julebudskab fra Regeringen, som er sendt Færinger igennem dens Svar til Direktør Holm-Jacobsen, kom- met Hr. Samuelsen lidt paa tværs, idet han kalder dette Svar »højst beklageligt«. Det »beklagclige« Svar indløb til Skipafelagið Føroyars Besty- December og Ordlyd: relse den 17. havde følgende København, 17. Decbr. 1927 Regeringen nægter at støtte vort Andragende og har over- givet vore Idéer til Det forenede Dampskibsselskab, der vil sætte en Trawler i Rute paa Hull. Holm-Jacobsen. Dette Jul har Regeringssvar lige før virket nedslaaende paa alle de mange der har sat sine Forhaabninger til Ruten Fær- øerne-Hull, da denne aabnede Mulighederne for bedre Afsæt- Produkter paa Marked ligeledes ning af færøske et langt bedre end der hidtil er Færinger ad kendt, vilde denne Vej kunne rekvirere Varer til langt billigere Priser, end der kan skaffes, naar Varerne skal gennem mange Hænder, der alle skal have en Smule Profit. Sidst men ikke mindst er det af stør- ste Vigtighed at Handelen med Hull ihvertfald for de fær- øske Fiskere — har ført til at man faar rene Contanter før de Varer som sælges ad den Vej. Vi har før i en Artikel i De- tailler behandlet denne Side af Sagen, og skal derfor ikke denne Gang komme nærmere ind herpaa; thi bag dette Øn- ske om at et dertil egnet Skib indsættes i Ruten: Færøerne- FØROYA: - SOCIAL DEMOKRAT NANNA eitt gleðiligt nýggjár! 3 ristir ynskir ollum lesarum sínum KR på Hull, og ejes og administreres af Færinger, staar alle Færinger, der har Forstaaelse af den Be- tydning, et saadant Foretagende vil have for færøsk Erhvervsliv, saavel i en som anden [Hen- seende. »Føroya Social-Demokrat« fik ogsamen Meddelelse om Rege- ringens Stilling til dette Fore- tagende, og naar man gennem- læser Telegrammet, vil man straks være klar over at den samlede Rigsdag ikke er saa ligegyldig overfor de færøske Erhverv, som Regeringens Jule- budskab vidner om: Decbr. 1927. Redaktør Niclasens og Direktør: Holm-Jacobsens Ekspedition til København, for sammen med Folke- tingsmand Samuelsen at opnaa Laan til et færøsk Køleskib, maa anses for strandet, idet Regerin- gen har nægtet at yde det omtalte Laan. Færøernes Fiskerforening burde tage denne Sag op og i Forening henvende sig til Rege- ringen og Rigsdagen. Rigsdagen vilde da sikkert stille sig velvil- lig. Socialdemokratiet vil i alle Tilfælde paa det energisike støtte en saadan Henvendelse fr» fær- øske Fiskeres Side. København, 19. Vi har overladt dette Tele- gram til Fiskernes. Organisation, og disse har nu taget Sagen op til fornyet Behandling. Og da Grund til at tro Sag vil get omdebatteret i der er al god at denne blive me- Rigsdagen, kommer til Be- naar den nu handling, vil Færinger med spændt Interesse afvente Begi- venhedernes Gang. Mage« men Hrr. Ryt- »Krage søger er jo el gammelt Slagord, ter og Slebsager gør øjensyn- ligt Indtryk af at være to nette Alen af samme Stykke; to For- poster, der, saa langt de er i Stand til det, vil kapitalistiske forsvare de danske Selskaber selv om det skulde blive paa Bekostning af de færøske Fore- tagender. Lillejuleaften offentliggør Han- delsminister Slebsagei' en Er- som er den høje Exe- klæring, lence og hele Ministeriet vær- dig. Herom vidner følgende Telegram der ikke behøver Kommentarer af nogen. Art. Det er tydeligt nok, at disse Exe- lencer med »skæve«t Blikke (Modsætning til J. C. Christen- sens milde do.) ser paa del færøske Dampskibsselskab og dets Virksomhed. København, 23. Decbr. 1927. Handelsminister Slebs ager har offentliggjort en længere Erklæring i Anledning af hans Afslag over- for de færøske Fiskere. Erklæringen skal være et For- svar, men er blevet noget ganske andet. Statslaan til en Køledamper kan Færingerne godt faa, men kun hvis de helt eller delvis vil op- give det aarlige Statstilskud; med andre Ord: De skulde omgaaende opgive „Tjaldur“ — altsaa, lade sig spille i Hænderne paa „Det forenede”. Saaledes optræder Hr. sager. Sleb- Saaledes optræder den nuvæ- værende Regering overfor Be- folkningen paa Færøerne — Enkers og de faderløses Land. De socialdemokratiske Kriseforslag i Folkethinget Stauning gør op med Regeringens onde og skadelige Politik. Den 15. December var sidste det og- saa I Samling forelagte socialdemokratiske Lovforslag om midlertidige Foranstaltnin- Støtte for til 1. ger til Industri og Haandværk Behandling i Folkethinget. Forslaget, der byder en effek- tiv Hjælp til Støtte og Udvik- ling af Erhvervslivet i Form af Laan til Indførelsen Teknik, Om- lægning af Drift, Koncentration, Garanti for af en forbedret Eks- Anskaffelse af Maskiner, portkredit, Undersøgelse af nye Afsætningsmuligheder og Til- skud til Opretholdelse og Ud- videlse af Beskæftigelsen og Produktionen, Modstand synes al Billiggorelse af mødte selvfolgelig hos de Partier, der have størst Interesse í at opret- holde Krisen for at søge Ar- hejderklassens sociale Kaar for- ringet mest muligt. Tale den I en skarp gjorde Stau- ning Rede for nuværende tegerings evneløse og ondsin- dede Polilik. Stauning udtalte: Det er næsten for meget Stads at gøre af Regeringens Fødsels- dag ogsaa at sætte denne Sag paa Dagsordenen. I Dag er der givet 13 Millioner til Vel- haverne, medens vi med Hen- syn til Erhvervskrisen og År- bejdsløshedens Afhjælpelse ikke er kommet et Skridt videre, men længere ned i Sumpen. Forslaget er kendt fra forrige Samling. Titlen maa forandres, saaledes at Forslaget ikke blot kommer til at omfatte Industri og Haandværk, men ogsaa Fi- skeriet. Vi befinder os stadig i Krise og Arbejdsløshed, og Re- geringens Handlinger har kun forværret Situationen. Vi har 60—70,000 Arbejdsløse og en Nødssituation som ingensinde for. Af en af Statistisk Departe- ment foretagen Opgørelse i September ses det, at usædvan- lig mange ganske Unge er ar- bejdsløse. Denne Undersøgelse viser, hvor forfærdeligt det staar til i Arbejderklassen, hvor Nød, Savn og Demoralisation maa blive Resultatet. Det er den triste Baggrund, dette Lov- forslag fremtræder paa. Der er ligesom nogen Vaklen i Regeringens Stilling overfor Krisen. Man synes at have glemt Agitalionen og fremsæt- ter nu Forslag med klingende Titler og Blændværksmillioner. Vort Forslag betegner en Er- kendelse af, at vi lever i et Land, der har Smaaindustrier med ringe finansiel Bæreevne og i en Krise, som Staten ikke roligt kan lade gaa sin Gang. Det byder Hjælp til Specialise- ring, Koncentration og Eksport til Oparbejdelse af Industrien, det byder Tilskud til betrængte Virksomheder, til Toldlettelse og taastoffer og Indførselsafgifter af midlertidig Karakter, hvor det gælder om at hjælpe en Industri op. Ved Hjælp af den ekstraordinære Afgift kan man hjælpe Industrien, fremme en Prisnedgang og bidrage til en Løsning af Beskæftigelsespro- blemet. Der er ingen Tvivl om, at der kan gøres meget for Fiske- riet for Eksempel ved Færøerne, men den danske Regering ser roligt til og overlader Fiskeriet omkring de danske Øer til Englænderne. Satte man ind her med Statsstøtte, var der Muligheder for bedre Vilkaar ogsaa for den færøske Befolk- Fiskerne har deres Re- præsentant i Regeringspartiet (Kutterfører Jensen). Jeg for- venter han vil støtte vort For- slag om Hjælp til Fiskeriet, og- saa til det store Havfiskeri. Hvad Industrien angaar, byg- ger vore Forslag paa den Op- fattelse at faa Industrien til at gøre sin Del af Pligten og at lade Staten hjælpe paa Grund af den herskende Fattigdom, og af Hensyn til de mange Arbejdere. Lignende Synspunk- ter gør sig gældende andre Ste- der, saaledes i Irland. Det er nøgterne Betragtninger, vi gaar ud fra, for blandt andet at faa af den Ungdom som nu til Lediggang og De- i Arbejde. ning. nogle forfalder moraltsation Regeringens Opfattelse af Sta- ten er, at den er en Natvægter- institution. Dette Natvægter- standpunkt billiger vi ikke. Samfundets Interesser kræver, at man ikke ligegyldigt sidder Tilskuer til en saa oprø- Situation som den nu- Regeringen savner Vilje til at afhjælpe Dens Løfter og Tilsagn førte ikke til noget; det ind- rømmer den kaarede Statsmini- ster nu — bare han havde sagt det for et Aar siden. Disse Stormanstaler med store som rende værende, Mod og Krisen. Ord skaber virkelig ikke Ar- bejde. Statsministeren = delte fornylig Politiken i den lille og store Politik, ingen er i Tvivl om, hvem der her i Landet driver ond Politik. De mange Tusinder paa Gaden, med hele og halve Aars Arbejdsløshed, har dog et Krav paa at være til, selv om de ikke har saa stor en Gæld som andre. Fra- tagelse af Understøttelse og Milliongaver til Velhaverne har