hósdagur 29. desember 1927síða 4

tarvelige Udvalg havde 13 mod 4 udtalt, at aarelang Konstitu- Princip-Rytteren. skulde vedtages for hans Skyld, men udelukkende for Princip- pets Skyld? med et fortræffeligt Argument: maalere som Iøjesteretspræsi- dent Gram, Landsretspræsident Friis, Retspræsident Kiihl, Rigs- advokat Goll etc. etc. Han mødte dog »principielle« Rytter faa sin Villie. »Jeg behøver slet ingen Ting at bestille, naar jeg falder som Minister, jeg har min fulde Pension. Det eneste, jeg tjener ved at blive Byretspræsident i Stedet for Pensionist er 136 Kr. 32 Øre mere om Maaneden. Tror I, at jeg vilde lave en hel ny Lov for at redde de Par Skillinger? Kan I da ikke se, at det her drejer sig om det ukræn- kelige Princip, at Embederne maa staa aabne Ministre. Ja, det er nemt nok at for- staa! Hvis det drejet sig om store fede Ben, for Venstres endda havde som dem d'Hrr. Kragh, Stens- balle og Slebsager med større eller mindre Held stred for at Stilling, bevare, eller om en som den Hr. Neergaard hæv- dede med Glans i Store nor- diske, ja saa kunde Hr. forstaa Modstandernes Ondskabs- fuldhed. Men 136 Kr. om Maa- neden efter Ministertiden, at man kan nænne Ganske vist var Hr. Rytter klar over, at han ikke Justitsminister og Byretspræsi- dent, og det stod ham ogsaa ganske klart, at Loven ikke til- lod at holde en Dommer kon- stitueret mere end et Aar. Men skulde han da have sagt nej til at blive Justitsminister? Hvor kan nogen faa en saa forrykt Tanke. Hvem andre skulde da være det, har Jurister. Ja, der er jo den væm- Store- FN. A 0 RA = AA SA lytter TL 8 det. baade kunde være Venstre andre melige Borgmester i hedinge, som staar paa Spring, men det kunde da aldrig falde Hr. Rytter ind at lade Venstre faa en saa tarvelig Justitsmini- ster, naar Venstre kunde faa den eneste, der duer: Svenning Rytter. Naar han saa ofrede sig, ; + skulde han saa som Tak se en ! $ anden blive Byretspræsident? 4 Havde han ikke Ret til at vente, k at Rigsdagen í en Haandeven- ding vilde ordne den Sag, saa at han kunde sidde Mini- ; ster med den trygge Følelse, at om Faldet var aldrig saa nær, som 5 vilde han dog altid falde ned je paa et blødt Dommersæde. Er få det ikke let at se, at det her | drejer sig om et Princip, og aldeles ikke om Hensynet til Personen. Og saa rislede Latteren endda gennem Huset, Hr. Rytter talte sig varm for Princippets da Skyld. Det skyldtes maaske, at et latterligt Udvalg, en Samling Undermaalere i Sammenligning med Hr. Rytter havde givet deres Besyv med om et helt andet Princip. Hvem forstaar ikke Hr. Rytters Uvilje mod, at man overhovedet skulde ned- lade sig til at spørge om Rets- plejeudvalgets Mening. Í dette ma LE Maa det ikke staa alle klart, Rige og at disse Mennesker kun hand- lede af Trang til lav personlig tion af en Stedfortræder i et | Forfølgelse mod Hr. Rytter, Hvorfor lo man saa hjærteligt | Dommerembede strider mod den | medens han nævnede Princip- i Folkethinget, da Hr. Rytter | Beskyttelse, som Grundloven | pet. Som en drabelig Princip- højrød af Vrede med strittende giver for Dommerembedernes | rytter! Manke og lynende Øjne slog Uafhængighed. Bag denne Op- Og dog lo man. Alle lo og fast, at Rytter-Loven aldeles ikke fattelse stod juridiske Under- alle lér — undtagen de Venstre- mænd og Højremænd, der af Grunde lod Hr. De skammer sig! fattige. En Kapitalist beklager sig. Af Knud En Mand, der betegner sig sel som Kapitalist, staar op og beken der: Jeg er led og ked af at tie ti alle de Angreb, der rettes mod mi; og den Klasse, jeg tilhører. Lang somt har Socialister og Arbejder undergravet vor Anseelse; ved 1e res paagaaende Agitation har d bibragt Masser af Mennesker der Forestilling, at alt ondt i Verder stammer fra Kapitaliserne, og de tror ,at kan de blot faa os hæng paa Lygtepælen eller i hvert Fale tvunget os ind under deres Over opsyn, saa vil en ny og bedre Tid oprinde for Jordens Befolkning. Ja, prøv I paa det, siger denne Kapitalist til sine Angribere, og se saa, hvad der kommer ud af det Inden længe vil det gaa op for Jer at den Indsats, Kapitalistklassen gør i Samfundshusholdningen, et af uvurderlig Betydning ogsaa for de fattige; det vil vise sig, at selv om I uddelte vore Rigdomme til de fattige, vilde de dog i det lange Løb blive endnu fattigere, end de er i Dag; thi naar vi er blevet fjærnet fra Erhvervslivet, hvem skulde da sætte Fart i det, hvorfra skulde Initiativet komme til ny Fo- retagender, og hvem skulde admi- nistrere Landbrugene, Industri- erne og Søfarten, naar vi ikke var? Og er store Kapitaler ikke nødven- dige? Kan I arbejde uden dem? og hvem skaffer dem tilveje? De fat tige spiser jo deres Indtægt op. Kapital kun tilvejebringes gennem os. Nej, siger han, vor Rigdom skyl- des ikke jeres Fattigdom, tvært- imod, hvis vi ikke eksisterede, vil- de I være endnu fattigere. Thi fra vor Energi, Intelligens og Initia- tiv strømme Rigdommene likke ne ind til os selv, men ogsaa ud til kan ale- Nationernes menige Millionbefolk- ninger. Hæng os, og I vil inden længe blive nødt til at importere Udlandet, hvis I í Jorden Kapitalister fra ikke kan stampe dem op a i jeres eget Land. — Og selv om jeg — siger han — lever som Kapi- der to Biler, fører stor Husholdning, hol- mange Tjenestefolk etc. etc., saa føler jeg mig helt igennem berettiget dertil i Betragt- ning af de sture Tjenester, jeg yder min Samtid, Ja, min store Indtægt ilstrækkelig Bevis Samfundet sætter er i og for sig paa den Pris, paa mig; ellers ydede man mig vel ikke denne kongelige Belgnning. Al den Harme og Forbandelse der fra Millioner og atter Millioner af fattige Mennesker Verden over strømmer mod Kapitalistklassen skulde herefter være fuldstændig uberettiget. Alle de Lidelser, som Socialismens og Fagbevægelsens Pionerer og Martyrer har udstaaet, skulde med andre Ord være ganske omsonst, spildt paa at virkeliggøre et Fantasifoster, ødet paa at sætte et taabeligt Ønske op mod den tri ste Virkelighed. Alt, hvad der hedder Udbytning og Udsugning, skulde efter disse Anskuelser være Øjenbedrag. Naar Korst. den første Generation af Englands Industriarbejdere gik tilgrunde i Elendigheden, medens enorme Rig- domme hobede sig op hos Fabri- kanter, Grundejere og Handlende, saa skulde de to Ting med andre Ord ikke have noget med hinanden at gøre. Og i hvert Fald lærte National- økonomien os, at disse Tilstande trods alt var den højeste økonomi- ske Fornuft; man skulde bare for- staa det saadan, at naar Kapitali- sten tilsyneladende plyndrede A, saa var det til større Fordel for B og C. I det fri kapita- listiske Samfund, hvor der ingen Indgreb i de økonomiske Forhoid fandt Sted, vilde alle komme paa deres rette Plads og faa Belønning nøjagtig i Forhold til deres Ind- sats. Naar en Mand tjente 100,000 om Aaret, saa var det, fordi Sam- fundet i det fri Marked vurderede den Sum, saa meget hans Tjenester til og naar en Arbejder tjente 50 Kr. om Ugen, saa var det, fordi han un ydede Arbejde til en saa ringe Værdi. Naar nogen bliver rige og andre fattige, saa er dei derfor i Følge denne Lære me- ningslest af den fattige at være ikke som det er meningslest af en lige saa misfornøjet med, at han er rødhaaret at være misfornøjet med, at han ikke er sortkrøllet eller be- sat med Negerkrus. Fra min Barndom mindes jeg f. Eks. en meget velhavende Mand, hvis Erhverv var at eje store Fat- tigkaserner paa Nørrebro; han var oprindelig Murermester, men hav- de i Tide givet sig til at spekulere i Grundværdistigning. Han tjente mægtige Penge ved stigende Hus- lejer, som han usentimentalt gen- nemtrumfede over for sine Lejere, hvoriblandt adskillige Enker med Børn, der skulde leve af 15 Kr. om Ugen, og som maatte aflevere om- trent to Ugers Løn pr. Maaned til Husejeren. Skulde der virkelig ikke være nogen Sammenhæng mellem denne Mands Rigdom og Enkernes Fattigdom? Skyldes den rige Mands Indtægt helt igennem hans værdifulde Indsats i Samfundsproduktionen og alde- les ikke fattige Arbejderes Slid og Slæb? Nu kan man sige: Lad os bryde os Pokker om, hvad Kapitalister- nes Forsvarere siger; vi er nu un- der alle Omstændigheder bestemt paa at bekæmpe den Ulighed i denne Verden, som giver sig til Kende i de store Forskelle med Hensyn til Indtægt og Formue. Vi vil udnytte de Midler, vi har faaet i Hænde — baade politiske, fag- lige, kooperatve og kulturelle Mid- ler — til at gennemtvinge dette Formaal, efter den gamle romerske Formel: flat justus pereat mundus (udøv Retfærdighed, selv om Ver- den skulde gas tilgrunde derved). Og ud fra denne Tankegang har jeg hørt Førere for Underklassen sige til deres Folk: Læs ikke de Bøger eller Aviser, som taler Ka- store pitalistklassens Sag, det kan kun bringe Tvivl ind i Hjærterne og Gift i Sindene; og nogen Nytte til er det ikke, da vi jo gaar vor Vej fremad, hvad Kapitalens Advoka- ter end siger, Et saadant Standpunkt lader sig naturligvis ikke almengøre i Nu- tiden. Saa længe de kapitalistiske Paastande og Læresætninger kun stod i de nationaløkonomiske Læ- rebøger eller doceredes ved Uni- versitetet, var det saare let at læse Tabu derover, og Kapitalistpres- sens uforskammede Omtale af Ar- bejderklassen og dens Krav kunde naturligvis umulig paakaide saglig Drøftelse af Erhvervslivets Grundproblemer, Men dette ligger væsentlig an- derledes nu, Dagbladene fyldes hver Dag med Nationaløkonomi, der udarbejdes Pjecer en og Bøger; Tryksager af enhver Art er over- maade let tilgængelige for enhver, gratis, simpelthen Ja ofte uddeles de endda Kort sagt Folk kan ikke undgaa hvert Øjeblik at støde paa kapitalistiske Forsvarstaler, tilpasset efter Nutidens Ønske om Kortfattethed staaelighed, og bygget op over saa Klarhed, og For- sandsynlige og tilsyneladonde strængt saglige Argumenter -:om ve! muligt. Alene af den Grund er det nødvendigt at tage Spørgsma: let om Kapitalistens Rolle i Nuti- dens økonomiske Liv op til Under- søgelse saa ofte og saa indgaasnde som muligt. Indenfor Arbejdernes Oplysnings Forbund er man da og- saa klar over, at der maa arbejles energisk paa at hindre, at det lite- rære Marked helt erobres af Kapi- talisternes Advokater. Men desuden ligger Forholdet jo saaledes, at Tanken om at reali- et Samfund paa større Lighed og mere Solidaritet mellem Menneskene, ikke mere er en Utopi; de socialistiske Partier, Arbejderpartierne i adskllige Kul- turstater staar meget nær ved det Tidspunkt, da den ringsmagt tilfalder dem og dermed den Opgave at realisere, hvad Me- nigmand har drømt om. Ja faktisk staar de midt i dette positive Op- bygningsarbejde, saasandt de i mangfoldige Kommuner besidder den udøvende Magt, mange Steder har Indflydelse paa Statsmagten, har opbygget storstilede koopra- tive Foretagender — kort sagt det praktiske Arbejde med at fortræn- ge Kapitalismen er alt i fuld Gang. Men navnlig dette, at Arbejder- partierne en Dag i en ikke fjærn Fremtid staar med den fulde Rege- ringsmagts vældige Apparat i sin Haand, er af saa uhyre Betydning, at man ikke hyppig nok kan søge at gøre sig klart, hvad det er man indlader sig paa. De Befolknings- klasser, der paatager sig at ned- kæmpe den kapitalistiske Aand og indordne den under en eller anden Form for Fællesarbejde, staar bil- ledlig talt som en Ingeniør, der vil tøjle Fossernes vældige Naturkraft og lede dem i den Retning han ønsker og saadan at de tjener hans Formaal. Men regner han galt, er der en eneste væsentlig Konstruk- tionsfejl i hans Bygning, da risike- rer han at Naturkræfterne tager Magten fra ham og river ham og hans Værk med sig i Dybet. Paa samme Maade kan det gaa Arbejderpartierne, hvis de giver sig til at administrere Samfunds- produktionen, uden at være helt igennem fortrolig med de kapitali- stiske Kræfters inderste Natur, Hvis det virkelig var saadan, at Kapitalistklassens Rigdomme ikke stammer fra Udbytning, men kun er den samfundsmæssig sere baseret fulde Reg2- nødvern- dige og rimelige Betaling for hvad 5 den yder, og hvis den kun vil yde sin Indsats under den Betingelse, } at den hester slige Rigdomme, da er det aabenbart at Arbejderpar- tiernes Agitation og Politik ram- mer ved Siden af. Og kan man ikke , vække det økonomiske Initiativ | eller kalde det administrative Ta- | lent frem uden ved at love det Guld | og grønne Skove, da vil det være | vanskeligt for disse Partier at | svare til de Forventninger, der stil- | les til dem, Derfor synes det mig nyttigt af Prøve paa nærmere at undersøge Kapitalisten (ikke Kapitalismen) | og finde ud af, hvad Stot han er af. | Holder han den Vægtfylde han ' selv giver det Udsseende af? Er hans Betydning saa eminent, er | han saa værdifuld, som han selv fortæller os? Eller er han blot et almindeligt Menneske, der er kom- me! til at gro paa ualmindelig gun- stig Jordbund og derfor har anta- get større Dimensioner end nor- ; mail — og som yderligere ved at lade sig fremstille i gunstig Belys- ning synes større end han virke- |! lig er Det er selvfølgelig ikke muligt at bringe fuld Rede paa dette að lite- rær Vej; det endelige Bevis paa, at Kapitalisten i Virkeligheden ikke er af overnaturlig Format, kan kun tilvejebringes gennem en praktisk Nedkæmpning af ham; den Arro- gance og Dyrkelse af Uligheden, der plager Menneskene som en Forbandelse, kan kun udryddes ved at borttage Aarsagerne dertil. Men det skulde dog være muligt paa Grundlag af de Erfaringer vi besidder om moderne Samfundsliv at fortælle noget om, hvad Kapita- dsten i Virkeligheden giver os, og hvad han faar og tager. Knud Korst. Hvorfor er jeg Socialdemokrat? Fordi Socialdemokratiet i Modsætning til de øvrige Partier vil løse Fattigdomsspørgsmaalet ad den eneste mulige Vej, nemlig ved at Samfundet overtager alle Produk- tionsmidlerne og saaledes virker regulerende paa Produktionen, saa der ikke som nu kan op- hobes store Kapitaler paa Enkelt- mands Haand; fordi Socialdemokratiet er det eneste arti, der ikke fordrer Pligter uden samtidig at give Rettig- heder, saavel i politisk som i social Henseende; fordi Socialdemokratiet er det eneste arti, der vil have Stands- og dermed Klasseforskel bortryddet; fordi Socialdemokratiet vil indføre lige Ret for alle og dermed fjærne al Uretfærdighed, og fordi Socialdemokratiet vil, at færøsk Jord skal dyrkes af færøske Ar- bejdere, medens de nuværende Tilstande = driver Arbejdernes Børn ud af Landet for attjene deres Brød paa fremmede Steder. Vil Du det samme som Social- demokratiet, saa bliv Social- demokrat! pe 5 Givid út av socialdemokratiskum felogum. Bladstyrari: M. S. Víðstein. Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn.