týsdagur 10. januar 1928síða 4

A: RS BÆIR FRESS FELSÐS NORA rr GR a "AR OE Fe DO FI OR EO LT ET SO O kb TERE EN ER VR SKG GE OSTE Fe Så SF se Kø mer A frá, at teir í komandi tingsetu sjálvir vilja flyta ein líknandi tanka framm og biðja í forhond sambandið um at lata hann koma til viðgerðar. — Tað er hugstoytt at hugsa sær, at sjálvstýrismenn skulu vera komnir so niðarlaga, at teir taka domi eftir sambands- monnum í at ganga svikaligar snidgøtur. Hesin flokkurin, sum einaferð stóð so høgt í ment- aðum Føroyinga umdomi! Er tað so, at sjálvstýrisflokk- urin hevur havt rein frælsismál í huga, so hava verið góðar stundir — flokkurin er jú íkki nøkur fjørpisa — at koma framm við teimum fyrr enn nú og á ein slíkan hátt! — Tað er nú ollum kunnugt, at loysunarmenn ikki luttaka fyri seg sjálvan í hesum log- tingsvalgi. Og tað er einki at loyna, at >Móti ikki hevur sett limunum forboð fyri at stemma frítt hesa ferð. Hvor ger sum hann vil. Eg seti fyri, at av loysunar- monnum, nú vit ikki kunnu stemma hjá okkum sjálvum, mundu teir flestu havt hug at valgt við sjálvstýrismonnum. Men nú tykist mær, eftir ti at- burði, okkum er fallin í lut, at tað ikki vera so lætt spor at fara hesa leiðina. Loysunarmaður. loysing« Islandsfiskeriet. (Telegram til „Feroya Social-Demokrat“). Reykjavik, 6. januar 1928. Indtil 31. December samlede Fangst: Sydvestlandet 220,000, ifjor 152,700, deraf Vestmaneerne 28,500, ifjor 32,700, Smaabyerne 44,000, ifjor 24,000, Havnefjord Trawlere 41,500, ifjor 21,500, Reykjavik Trawlere 101,900, ifjor 50,200, Lineskibe 14,300, ifjor 16,500. Vestfjordene 40,900, ifjor 36,500, Nordlandet 27,000, ifjor 15,500, Østfjordene 28,000, ifjor 32,500, deraf iaar 195,000 Storfisk 85,900 Smaafisk, 8,500 Kuller, 26,500 Sej. Duurloo. Lysingar Tak. Maa jeg ved disse Linjer paa Sanatoriets Vegne sende en hjær- telig Tak til alle, som har været med til at gøre Julen saa festlig og smuk, som den blev for os alle. Paa Sanatoriets Vegne OCTAVIA FLAGSTAD. Halvskummet Mælk. Brug halvskummet Mælk, ca. 1 pCt. Fedt, udmærket til Bag- ning og Husholdningsbrug, 18 Øre pr. Liter. A/S Thorshavns Mælkeforsyning og Margarinefabrik. om Maaneden i 200 Kr. Bifortjeneste tje- nes let af unge Mennesker, Agenter og Rejsehandlende. Nettopriskurant og Prove gratis mod Porto. Specialmaga sinet, Box 227, København V. Ein evnaligan drong sum tilgingin er, og hugaður er til jarðaryrki, ynski eg mær til hjálpar. Bræv merkt „urta- aling“ sendir hann, ið jåttar, sum skjótast til , Føroya Social- Demokrat". HF „Tjaldur“ Sæben bedst og drøjest. Ein vindovnur av ti gamla, góða slagnum til solu. Greinligari hjá blaðstjórnini. ved Skansen advares Folk mod at pássere de opstillede Tavler. Sted '/, gøres ved Tudning i Horn og ved Hejsning af et rødt Flag, ligesom de nærmere Tidspunkter hver Formiddag vil blive opslaaet paa Tavlerne. lun | 1 H 1 UN | Sl kjøt, manilla og skipmannsgarn, teinastál, høgtl, blokkablyggj ov. m. a. Bekendtgørelse. Under Sprængningen ved Stenbruddet Sprængningerne, der i Reglen vil finde Time hver Middag og After bekendt- den 9. Januar 1928. L. SUNDORPH. Thorshavns Politi, TEEN UU ll SN Alle bør bruge: „Rita“ Sæbespaaner. Skrubbifon „R. A.“ »ljaldur Sæben. „OKKARA“ Toilets |p- bedste. |De færaske.| De drøjeste TU: sæber. HT Í I STN NNE 73 E73 3 NMN Alt til skipsútreiðs = Góð skipskeks, sera bíliu. Amerikanskt fæst bíligast frá POUL HANSEN í Havn. Telf. 228. Telegr.-Adr.: „Veritas“. Til Generalforsamlinger 0. 1. | udlejes »Havnar Tømrermestre., (Captain) G. Kristjånsson. Hafnarstræti 17. Reykjavik. P. 0. Box 772. Telegramadresse: Shipping. Skibsmægler Befragtningsagent Køb og Salg af Skibe Spedition. Paatager sig at expedere færøske Fiskeskibe, sælge Fisk, skaffe Salt og Agn etc. til billigste Priser. Lager af Byens bedste og billigste Bunkerkul. FKSPRESRUTE TIL AMERIKA (via England). Verdens hurtigste og Dampere. Uovertrufne største Be- kvemmeligheder og Behand- #7. -“ PE ; . 9 ; S : J ling. Kun 35 a 6 Dages Rejse J over Atlanterhavet. Rejsehaand- bog, Oplysninger om Canada CE U N ÁA ID) etc. erholdes hos LINIEN WHITE STAR LINIEN Jens av Reyni, Thorshavn. eller Generalagent C. Mogensen, Nyhavn 1, København K. er SUNLIGHT VIM . LUX . RINSO 004 9LK0DDDALLKDRLÐURDTARØNUDAKNUALALRUANLLAALLLANLLANLYAENDU RD BRUG „KUN. LAUNA (5 BN 3 Mødesal í Vågsboln. Arbeiðs Henvendelse til mannafelag«s Anton Andresen. C. ANDREASSEN & CO. Telf. 61. THORSHAVN Telf. 61. Bygningsmaterialforretning. Dej Lager af Tømmer, Døre, Lister, Tagjærn, Kalk, Mursten, Cement, Ovne, Komfure, Bygningsbeslag, Som ou Stifter, Rige og fattige. En Kapitalist beklager sig. Af Knud Korst. (Fortsat), Værre end de direkte Argumen- ter for Kapitalistens Fortræffelig- hed og Nødvendighed er den Be- grebsforvirring, der bestandig ska- bes om Spørgsmaalet Kapitalisme —Socialisme, hovedsagelig ved at blande Religion og Moral sammen Økonomi i en Pærevælling. med skrækkelig Hvor ofte man man ikke sluge en Skefuld som denne: Ja, naar Menneskene en Gang er blevet bedre, saa kan det broderlige Sam- fund realiseres, men før ikke; saa længe Menneskene lever videre paa de nugældende egoistiske Mo- raibegreber, er det umuligt, Det er i Smaabor- gerkredse ikke mindst eller om man vil i Istandskredse — man møder denne Tankegang, at det ny Sam- fund skal bygges op saa at sige indvendig fra i det enkelte Indi- vid; først en ny Livsanskuelse F , , at den ene lernæst en ygget paa det Princip under den anden noget, bt lre Og Smaaborgeren, der Samfundsorden. har; en indgreet Skræk for konsekvent Politik, gennemtvungne endsige Klassekamp og Ændringer i de Filstande, spørger So- Hvorfor begynder ! andre? bestaaende cialisterne ikke selv med at dele med Få f Nr ' Í . Jeg skal anføre et Eksempel naa denne meget udbredte Begrebs- forvirring. En kendt socialdemo- kratisk Agitator havde engageret en arbejdsles Maler til at udføre noget Arbejde for sig; Prisen blev nøje aftalt, og der var udtrykkelig blevet sagt til Maleren: Jeg kan ikke ofre mere end 100 Kr. paa dette Arbejde; kan De ikke uifø- re det for den Sum, maa jeg nøjes m oget mindrt irbejde len Ma | aalte ud og b nede 0 sagde t st Det kan codt gøres for de 100 Kr. ikke desto mindre, da han skulde have sine Penge, mødte han med en Regnin I I 150 Kr. og nogle Øre Man- der ar yderst nervøs, og nin I nmels ] forst >, Í d p- s le Ri ig var blevet til un- der indflydelse udefra Men i hveri Fald han protesterede be- stel mod denne Regning; hvor- paa Maleren — ude af Ligevægt som han var for op og sagde: det altid. Et er at tale - et andet at jan er om Socialisme prak- tisere den.« Den gode Mand havde fundet ud Mand agiterede for Idéer, ikke være bekendt at sætte sig til af, at naar en de socialistiske kunde han Modværge mod at blive trukket op og snydt. Mange ikke beg Mennesker har endnu rebet, at det, tierne vil, Arbejderpar- Filantropi eller medynksfuld Form Retfærdighed dette op- paa den ikke er nogen anden for Uddeling, men og Ligestillethed. Og man kun gennem: ene Side en Teknik, der gør det muligt at skaffe tilstrækkelig Føde, Boliger og Klæde — og paa 4en Behand- ling af dem, der vil arbejde sig til naar anden Side en haandfast Vejrs paa Ryggen af deres Med- Heraf vil selv opstaa en ny Moral, som staar mennesker, da af sig langt over den nugældende derved, at Følelsen af Frihed og Ligebe- rettigelse er traadt i Stedet for Yd- myghed og Kryberi, og at Følelsen ef Solidaritet og Agtelse er traadt i Stedet for Hovmod og Arrogance. Det er det forbedrede og riveli- gere forsynede Samfund, der skal fremkalde de forbedrede Moralbe- greber og ikke omvendt. En Sand- hed, som Socialisterne siden Marx' Dage bestandig har bygget paa, og som de skarpeste borgerlige Tæn- kere i vore Dage har erkendt Rig- tigheden af. Sigurd Ibsen har f. Eks. Række Artikler om disse Spørgsmaal, og hans Konklusion var den at en teknisk Forbedring, der kommer det store Publikum til gode er det bedste Middel til at højne Moralen. [midlertid er det klart, at en ny Moral baseret paa en fuldkommen Teknik paa den ene Side og en gennemført demokratisk Politik paa den ander Side maa falde fra hinanden, hvis den ene af dissé to Ting den anden. Hvis Ord en fuldkommen rigelig Produktion af Livsfornødenheder kun er mulig, dersom man opretholder det kapi- talistiske System og de Uligheder dette forvolder; dersom det virke- lig skulde gaa saadan, som Kapita- Kapitalismens foraarsage al- ja da vilde der frygtelig Moral ud af skrevet en udelukker med andre Teknik, en listerne spaar, at Neckæmpelse vil 1 mindeliø > komme en Armod hele denne Politik; thi den Moral, der vilde besætte udhungrede Menneskemasser i Nutidens tæt- pakkede Samfund vilde næppe Standard. den tyske Roevin- ter som permanent Tilstand. — Ting kender blive af syuderlig høj I, . #4 , * . Man tænke sig Ogsaa paa andre man den Begrebsforvirring — eller bevidste Forplumring — der i såå høj Grad kendetegner Nuti- dens Aandsliv, Det hedder f. Eks. »Der har altid været nogen til at herske over andre. Engang var det en suveræn Fyrste, en anden Gang Og nu Kong Dol- lar, Kong Kul og Kong Petroleum. en Adelsklike. Det kan aldrig blive anderledese. »Eller se til det vidstrakte De- mokrati i det antike Hellas; hvor varede den Herlighed? Efter gennemløbet alle Stadier Skuffelse til Misfornøjelse og Had til Demokra- tiet endte man med at tiljuble en Tyran.. Slige Betragtninger er naturfig- vis ikke meget værd fordi de siger os saa uendelig lidt om Virkelig- heden idag og Menneskelivet som det former sig nu. At administre- re en Stat er desuden ikke akne afhængig af Menneskenes »med- fødte« Egenskaber, deres uforan- derlige »Natur«, som det hedder, men i høj Grad af 'leknik og prak- tisk Kunnen og Viden. Det er let- tere at administrere et vidstrakt Omraade, naar man har Jernbaner, Telefon etc. og naar man gennem Statistik og > Kortlægning kan skaffe sig nøje Overblik over hver Enkelthed i topografisk og er- hvervsmæssig Henseende — langt lettere end under primitive For- hold, selv Menneskenaturen iøvrigt = skulde være forblevet uforandret. Derfor kan man gaa let hen over Argumenter bygget paa den menneskelige Natur, de medfødte Egenskaber etc. etc. Naar Folk siger »Menneskene vil aldrig blive anderledes; de store vil aldrig lære at forvalte længe at have fra Begejstring over om Masser deres egne Sager; de vil beherskes og de skal beherskes,« saa glem- mer de, at den moderne Andelsbon- des Íipolderfar sad paa Træhesten eller ravede drukken rundt i Svi- neri og Elendighed. (Fortsættes). Givid út av Blaðstyrari: Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, socialdemokratiskum felogum. M. S. Víðstein. Tórshavn.