hósdagur 19. januar 1928síða 4

453 me er Midler der er anvendt for at opho- be denne Rigdom. skeligt at finde slanende Kksemp- ler herpaa fra det danske Erhvervs- liv, fordi der ikke findes særlig store Formuer her og slet nogen Rigmands Dynastier. Saadanne Eksenipr findes der- imod til Overflod i England og da navnlig i Amerika. Undersøgelse al vogle af de he. rømte amerikanske ers Oprindelse og foretaget af Amerikaneren Gusta- vus Myers; han har ikke slaact sig > Nu er det van- ikke En indganende Kænmpeforniu- Udvikling er til Taals med de sædvanlige bio- grafiske Beskrivelser af Milliardæ- rernes eventyrlige Løbebane, men har søgt tilbunds i Problemet før at finde ud af, hvad de og sidst deres enorme Ophobninger af Rig- dommie. søgelser har han nedlagt i det for- ler til syven- ligger til Grund for Resultatet af sine Under- trinlige Værk »Ilistory af the great American fortunes:. Í en følgende Artikel skal jeg meddele et kortfattet Referat af, hvad Myers meddeler om Astor. Nu er jeg ganske klar over, at Forholdene i Nybyggerlandet Ame- rika har artet sig rent eventyrligt I Dynastiet Sammenligning med Formuedan- nelsen i de gamle, allerede for- længst kultiverde og tættere befol- kede europæiske Lande; men dette medfører selvfølgelig kun en For- skel i Henseende til den Tid, det tager at skabe en stor Formue; der« imod maa man antage, at selve Aarsagerne til at slige store For ; muer overhovedet opstaar, maa være nogenlunde de samme Verden over Det vil ikke være vanskelig at fin de et Sidestykke til Astor i Eng- land eller et Sidestykke til Carne gie i Tyskland. Ej heller vil det være vanskeligt — naar man redu- cerer sin Maalestok til en meget beskeden Størrelse — at finde Pa- ralleler dertil i et lille Land som Danmark, omend jeg maa indrøm- me, at der næppe findes noget Land paa Jordkloden, skellene er saa lidt paafaldende som her. Dette skyldes bl. a. dets Lidenhed, dets Mangel paa na- Mangelen paa hvor For- Lan- turlige Rigdomme, Kolonier, Jordfordelingen og flere andre Omstændigheder. + Grundlæggeren af Millionær- Dynastiet Astor var John Jacob Astor, en Slagters Søn, født 1763 i Waldorf i Tyskland. Da han var en Snes Aar gammel drog han til Amerika, udstyret med et godt Søndagsdres, syv Fløjter (han hav- de været ansat i en Musikinstru- mentforretning) og omtrent Hun- drede Kroner. I New York blev han Bagerlærling og gik rundt og solgte Datidens Skik var; senere gik han omkring med Brød, som en Bylt paa Ryggen og solgte Pels- værk, som han tiltuskede sig for alle mulige billige Smykker; der- igennem erhvervede han sig stort Kendskab ti: Pelsværk og til Pels- handlere, og efterhaanden foretog han lange og anstrengende Rejser for en New Yorker Pelshandler til Indianerstammerne i Vesten og i Kanada for at gøre Indkøb. samlede han Paa denne Maade lidt Penge sammen, hvormed han kunde aabne en lille Pels-Butik, altsaa blive selvstændig Mand. Som alle andre Pelshandlere paa den Tid afkøbte han Indianerstammerne værdifuldt Pelsværk for nogle Fla- sker Rom og alle Slags Kram og Stads. Naar han vendte tilbage fra seadanne Rejser plejede han at af- skibe sit Pelsværk til London, hvor det blev solgt med stor Profit. Han Rige og fattige. En Kapitalist beklager sig. Af Knud Korst. (Sluttet). var en udmærket Organisatoi og meget initiativrig, og snart begynd. te han at anbringe de Penge, som han fik for sit Pelsværk i London, i britiske Industrivarer som han indførte til Amerika, Dog, hans egentlige Indtægts- kilde var Pelshandelen med India- nerstammerne — en Trafik som dengang i det hele taget lagde Grunden til mange store Formuer, Denne Handel beroede simpelthen paa Rovdrift af Jagtmarkerne og paa hensynsløs Plyndring af og Bedrageri overfor de Indfødte, > Astor oprettede et Pelsselskab, som i lange Tider beherskede uhyre Di- Missourifloden; strikter langs Myers skriver herom >„Seiskabet beherskede alt og bredte Skræk og Rædsel omkring sig; det brød sig Pokker om Regeringens Forskrif- ter, anerkendte ingen højere Magt og ikke andre Love end dem, der tjente Selskabets egne Interesser. Den Udbytning Selskabet drev var af den mest raffinerede, grusomme og haarrejsende Art.e Et af de mest anvendte Midler til at faa en Pelshandel i Gang med Indianerne var at for- syne dem rigeligt. med Whisky; Astor forstod at udvikle denne Me- tode til en uanet Fuldkommenhed. Hans Agenter drak Indianerne fra Vid og Sans og franarrede dem un- der Bedøvelsen baade Pelse og Landstrækninger. I talrige Indbe- >god« retninger fra den Tid (omkring 1820—30) gør Regeringens lokale Embedsmænd Centraladministra- tionen opmærksom paa denne Spi- ritustrafiks ødelæggende Virknin- ger; men Pelsselskaberne fortsatte uanfægtet deres Forretninger. I 1822 forelagdes saaledes i U.S.A.s Senat en Beretning om »denne eventyrlige Købmand (Astor), der var dreven i Bedrageriets og Spe- kulationens Kunst.« Astor forstod paa sin Side at gøre Indianerne mistroiske overfor Regeringen og Embedsmændene; f. Eks. bildte hans Agenter de Røde ind, at Regeringens Handelsdepo- ter solgte daarlige Varer, gav Un- dervægt etc. Bagtalelse og Mistæn- keliggørelse var i det hele taget sat i System, ogsaa mellem Pelsopkø- berne indbyrdes. Under alt dette sank ned i Fattigdom, Elendighed og Af- rejste de de Røde hængighed; undertiden sig til Hævnkampe, hvilket blot førte til frygtelige Af- straffelser og til, at Indianerne fik Ord for at være listige og grusom- me. Skalpjægere. Astor indledede en — storstilet Kampagne for, at al Handel med overgaa til >det grusomme de Røde skulde private Initiative, og gennem et System af falske Beretninger og Bestikkelser opnamede han, at Re- geringens Handelsstationer blev ophævet. — 1 Parantes skal bemær- kes, at ogsaa Regeringen selv for- fordelte Indianerne paa det grove- ste ved at købe dem deres Land (baade Ager- og Skovland og Egne med uhyre Mineralrigdomme) for næsten intet; Gennemsnitsprisen var 2 Cents pr. 4000 Kvadratmeter; og Regeringen overdrog senere dis- se Landstrækninger til Storkapita- len (Jernhaneselskaber etc.) medens Arbejder-Repræsentanter forgæves anmodede Kongressen om, at der maatte blive givet Arbejderne bil- lig Adgang til Jorden, eller at de naturlige Rigdomme i hvert Fald maatte forblive offentlig Ejendom til Nytte for hele det amerikanske Folk. Indianerne fik aldrig Betaling i Kontanter, men i Varer, som Astor importerede fra England, hvor de blev fremstillet af elendig betalte Kvinder og Børn, og solgt til de Røde til sindssvage Priser. Et Ge- vær, som kostede ham 11 Dollars, beregnede han til 30 Dollars, Krudt købte han for 20 Cents Pundet og solgte det for 4 Dollars osv. Og det- te var vel at mærke kun mod kon- tant Afregning; men efterhaanden lykkedes det ham at faa Indianer- ne í Kreditforhold til sig, og | saa- dant var hans Priser 3-—400 pCt. højere, Hele Indianerstammer kom i dyb Gæld til Astor-Kompagniet. Ogsaa sine egne Agenter udnyt- tede Astor hensynsløst, Han havde en Hær af Folk, som var parat til at sætte alle menneskelige Følelser tilside blot for at tjene til deres Underhold; parat til at beskænke Indianerne, bedrage og bestjæle dem, for selv at blive bedraget, pa- rat til at udsætte sig for Sygdom- me, alle mulige Farer og for en pludselig og voldsom Død — alt SÝinmen for en Løn af 180 Dallar om Aaret. Og Astor udbetalte den nødig deres Løn i Kontanter, hels i Naturalier — og ofte naar Aare var gaaet og de skulde have Mel lemregnskabet opgjort viste det sig hyppig, at de ikke alene havde op brugt deres Løn, men endogsaa væ kommet i Gæld til Kompagniet. Astor blev aldrig gjort retslig ansvarlig for Uhyrlighederne i Ve sten. Men han havde ogsaa Raac til at holde de dygtigste Sagforere og bekendte Politikere formuaed han at gøre afhængig af sig. Saa ledes fik Guvernøren over Michi gan-Territoriet, Lewis Cass store Summer af Astor-Kompagniet for »Uspecificerede Tjenesteydelsere Cass blev senere Krigsminister, og det var Krigsministeren der mod- tog de talrige Klager fra de lokale Embedsmænd over Astor-Kampag- niets Gerninger. — Det skal her siges, at de fleste større Handels mænd paa den Tid brugte de sam. me Metoder. — Paa denne Maade lagdes Grund- laget til Astor-Dynastiets saa kæmpemæssige Formue. senere Dog maa det herom siges, at vel tjente Astor uhyre paa Udplyndringen af Indianerne, men før eller senere vilde Mulighederne i denne Hen- seende udtømmes, og der vilde ef- terhaanden indtraadt en Standsning i Formuens Vækst, hvis han havde holdt sig til denne For- være retning alene. Hovedgrunden til Astorformuens saa fabelagtige Udvikling maa da ogsaa søges paa et andet Felt, nem- lig i Grundspekulationer. Astor opkøbte mægtige Grundarealer i saadanne Distrikter, hvor seuere Nybyggerne slog sig ned og Byer- ne voksede op, og da ikke mindst paa det Omraade hvor det rende New York ligger. nuvæ- Ved Er. hvervelsen af disse Arealer benyt. tede han sig hyppig af de snedig- ste Manøvrer og Prokuratorkneb. Et af de vigtigste Midler var at be- stikke Politikere og Embedsmænd, som dengang — og da navnlig í New York — var fuldkommen korrupte. Dette havde stor Betyd- ning, fordi det Offentlige oprinde- lig var Grundejer i stor Stil (Grun- fra Landnam, siaglæggelser, Konfiska- tioner, Panter for ubetalte Skatter dene hidrerte Je- Gaver, OSV.) Astor sørgede for at erhverve sig store Stræknin- Steder, forven- saa vidt muligt saadanne kunde ger netop paa hvor Bebyggelsen tes at blive tættest (saaledes om- kring Broadway, Manhattan, Green- wich etc.) Disse Kvarterer er da ogsaa nu tæt besat med Lejekaser- ner, Kæmpeboteller, Skyskrabere, Teatre,Butiks- og Kontorbyg inger. Efterhaanden som denneBebyggelse rejste sig, inkasserede Astor Leje- indtægter, der steg til det eventyr- lige. Og af denne stedse rigeligere flydende Kilde øser hans Efter- kommere idag. Det skal her he mærkes, at Astor ikke alene er hvervede Jord i New York, mer ogsaa i andre Egne af Amerika ogsaa der er Grundværdierne i Ti dens Løb blevet mangedoblet, Krisen 1887, der bragte Ruin over Tusinder af Forretningstolk blev en Guldgrube for Astor, del købte Aktier, Obligationer, Jord- stykker etc, til Panikpriser, I den følgende Tid begyndte Indvan- dringen rigtig at tage Fart; denne Indvandrerstrøm — maatte have Plads; men Astor drev den Trafik at lade sine store Grunde ligge brak, til Folk kom krybende til ham, rede til at betale hvad han forlangte for at faa Lov til at for- pagte Jorden Han havde nemlig det Princip ikke at bortsælge Jord, som han engang havde erhvervet; han bort- forpagtede den paa kort Aaremaal — en Fremgangsmaade som hans Efterfølgere nøje følger, som var det et religiøst Princip. Naar de 21 Aar var gaaet, tilfaldt alt hvad der stod paa Grunden Astor som hans fulde Ejendom (denne Metode at bortforpagte Jorden er som be- kendt ogsaa den sædvanlige i Lon- don). Følgen var at Forpagterei skulde have alle sine Udlæg og sin Fortjeneste ind paa denne korte Tid — gennem uhyrlige Huslejer. John Jacob Astor var langt den rigeste Mand i Datidens Amerika. Han var en Kolos, som ingen naaede til Skuldrene i Rigdom og Magt. Han blev uhyre gammel, og til det sidste var hans Aand ude- lukkende beskæftiget med at finde ny Rigdomskilder; selv de ubety- deligste Ting, der angik hans vidt- forgrenede Forretning tog han sig af. Der fortælles f. Eks. følgende Historie fra hans sidste Dage, da han var saa elendig og kraftløs, at han maatte indtage sin Næring som et Barn og maatte rystes i et Ulddækken for at faa nogen Mo- tion; en Morgen da han netop fik en saadan Rystetur, traadte en af hans Forvaltere ind; den gamle Mand raabte straks til ham henne fra sit Ulddækken »Har Fru N. betalt sin Leje?« — »Nej«, svare- de Forvalteren. — »Men hun skat betale,« raabte den arme Olding, — »Hr. Astor, hun kan ikke betale i Øjeblikket; hun har haft Uheld og vi maa give hende Tid.« — >Nej, nej« sagde Astor »jeg siger Dem, hun kan betale og hun maa betale. De forstaar blot ikke at behandle hende.« Forvalteren fortalte senere Astors Søn, hvor angst den gamle var for ikke at faa sine Penge; Sønnen betalte da Pengene og bad Forvalteren meddele, at Lejen nu var betalt af den virkelige Skyld- ner Fru N. »Naa, ser De« sagde Astor, da han modtog Pengene, >jeg sagde Dem jo, at hun vilde betale, naar De blot behandlede hende paa den rigtige Maade.e Da Astors Testamente blev aab- ne, gjorde det et mægtigt Indtryk. Aldrig før var en saa rig Mand gaaet hinsides. Aviserne henfaldt til lange Betragtninger over, hvor store Resultater en Mand kunde opnaa ved Flid, Dygtighed og Sparsommelighed, Kun »New York Herald« mente, at Halvdelen af hans uhyre Formue i det mindste egentlig tilkom New Yorks Be- folkning; thi de Arealer han ejede havde i Tidens Løb fordoblet deres Værdi udelukkende ved denne Be- folknings Flid, Intelligens og Ini- tiativ. — Astors Arvnger fulgte i Fade- rens Fodspor, og Dynastiets Rig- domme er siden bestandig steget. Det er ikke alene de mandlige Medlemmer af dette Dynasti, som har forstaaet at forøge dets Rig- dom; f. Eks. erhvervede en Sønne- datter af den gamle Astor gennem korrupte Embedsmænd store Are- aler ved Hudsonfloden til en latter: lig ringe Pris, | Iøvrigt skabte de fleste Mange« millionærer paa den Tid den Tra«, dition, at Formuen ikke er Indivi- dets personlige Tilbehør, men ef abstrakt Væsen, en fast Masse som skal holdes sammen og stedse for- øges gennem Tiderne, Og forresten blev det Sædvane, at de rige Grundejerfamilier indgiftede sig 1' hinanden, hvilket naturligvis førte til en endnu stærkere Koncentra« tion af Rigdommene. Den Lære man kan drage af John Jacob Astors Formueophob- ning er da den: han var en uhyre flittig, dygtig, foretagsom og in- telligent Mand, og han vilde under alle Omstændigheder være i Stand: til at producere betydelige Vær- dier og dermed fortjene en ikkø ringe Indtægt til sig selv, forsaa- vidt Indtægten skal svare til en Mands virkelige personlige Ind- sats. Men sin egentlige Rigdom skyldte han den hensynsløse Plyn- dring af Indianerne samt sine Spe- kulationer i Grundenes Værdistig- ning. — Nu vil man maaske indvende: en saadan Udplyndring finder ikke Sted idag. Fagforeningerne og Statsmagterne har sat visse Græn- ser for Udbytningen, Ja, dette gæl- der visse Kulturlande som Eng- land, Skandinavien etc. Men hvad foregaar der ikke i Kolonierne, paa Plantagerne, i de moderne orien- talske Fabriker, hvor selv Børne- nes Arbejdskraft udnyttes til det yderste, og de lave Lønninger Ar- bejderne faar i mange europæiske Lande (Polen, Czekoslovakiet, Bel= gien etc.) tyder dog ogsaa paa virkelig Udbytning. Men i hvert Fald: den Kilde hvoraf Astor-Dynastiet har sanket Hovedparten af sin Formue — nemlig Privatejendomsretten tál Jord, Grund o. a. naturlige Rig- domme — flyder stadig rigelig Verden over og hober hver Dag nye Formuer op paa enkelte Hæn- der. Og Kapitalisten, der beklager sig over at blive uretfærdigt angre- bet, kan i hvert Fald ikke sige, at det skyldes Initiativ, Organisa- tions- og Administrationstalent, naar Hertugen af Westminsters Formue stiger som Følge af Lon- dons stadige Vækst, eller naar Jarlen af Northumberland pludselig bliver en Million Pund mere værd blot fordi man opdager en ny Kul- mine paa hans Jord. Jo mere man studerer Aarsa- gerne til Rigdommenes Ophobning paa enkelte Hænder, desto klarere staar det en, hvilken afgørende Rolle netop Ejendomsretten til Jorden og dens Rigdomme spiller i saa Henseende. Astors Formue stammer fra Byggegrunde, Van- derbilts fra Jernbane-Koncessioner (inkl. udstrakte Jordtilliggender), Rockefellers fra Petroleumskilder, de britiske Jarlers fra Kul og Jern. Naar Arbejderpartierne faar den politiske Magt vil de derfor være i Stand til at fremkalde en betyd- ningsfuld social Afspænding alene ved at konfiskere — fremtidige Grundværdistigninger og ved gen- nem Beskatning at inkassere de særlige Indkomster, der hidrører fra den blotte Besiddelse af Jord og Grund (Forpagtningsafgifter af nøgen Jord, Kulafgifter til Jar- lerne etc.) Herudfra vilde man da med større Forsigtighed kunne gaa til den Opgave at gribe regulerende ind i det øvrige Erhvervsliv, der — det maa indrømmes — er en meget mere indviklet Affære end det blotte Ejendomsforhold til Jord og Grund. Knud Korst, |