mikudagur 25. januar 1928síða 4

jk: Í 4 á sp FO SEE ore SS A 3 » t 5 + Fo skabelige Villa, var samlet et | lille, men udvalgt Selskab: Ma- i I Monbijou. Oberst Garniers her- dame Marchand. en ung velvsten | Enke. sm efter sin nylig afdøde | Mand havde arvet en stor Formue; | Kapt>jn Bonard. den berømte Opla. gelsesrejsende, Perrier. kendt Jnriat og Politiker, Bertrand. Søn af Huset og en Del unge Venrer og Veninder af ham. Nogle af Gæstern» havde taget Tjener eller Kummerpige med, saa man kunde sige. at Monbijou var fuld af Folk fra Kælder til Loft En Aften ved Titiden var Gæster. re forsamlet i Selskabssalon, da Ma- dame Marchande Kammerpige komm styrtende ind sin Frue og fortalt med alle Tegn paa Forfærdelse. at en af hendes dyrebare Diamani broscher var borte. Pig>n havde fun- det det tomme Etui paa Gulvet i hendes Værelse Værelset blev straks grundig un- dersøgt. men Brochen var og blev borte. Madame Marchand vidste kun, at hun havd» tænkt at tage Diamantnaalen paa. da hun skiftede Kjole til Middagen, men i sidste Øje blik havde hun ombestemt sig g lagt den tilbage i Etuiet. Om hun havde laaset dette ned, kunde hun ikk> huske, da hun havde maattet skynde sig for ikke at komme for sent til Middagen - — —— ek mer I 0 7 Am Det var klart. Broschen va i . pet var klat. st : F EN KOLD STRAALE: Det gaar livligt til mellem de engelske Studenter. Vort Billede viser, hvorledes en „Sportskamp“ kan stjaalet. og at Tyven maatte være indenfor Husets Vægg: udarte sig i al Gemytlighed. Værten sad med Gæsterne Ryge. værels2t samme Aften sy talte yin W|—.——>P]P[|] [|| [|| Oy, | Of, y[,OO,OOOOO,OO,OT ORD AT OD OD TT UEL ODL IDG ØE SN SED SMADRE ORSA (UL det som ver hændt, — Det er naturligvis et ganske ba- nalt Tyveri, sagde Obersten irriterat — Den Fremgangsmande jeg agter d len Gal rund lan viste han sig i Døren og bad om ut | n Det er ubehageligt at vide. at vi har at anvende for at faa rede pan Ty- som | r nu maatte tale med Obersten og Ma: | ver I ; en Tyv i Huset. veriet, er ydemst enkel og letfatt g A saa epørgende 4 h non me Marchand rn — Man maa vel kunne find: ham Jeg har set den anvendt af en Hin ha! 1 det han hævede Stem De gik alle tre ind paa Oberstens re Side n éagde Juristen og tændte en Cigar dupræst langt borte i en Afkrog af men indtra Kontor. Bonard lod dem ikke vin 1 k Nu blev Døren aabnet og Hovme- Indien — og med godt Resultat. D>n J D p Vær saa god. Madame. her er p n for: steren, Armand. kom ind; han var menneskelige Natur el fter min me un paa. at Stokken son Deres Broche. sagde han og kte | Fi høje en Mand paa tredive Aar med et in- Mening temmelig ens over hi Vr- r af en ejendommelig B Í hende Diamantnaalen. | lød t fra Ol telligent Ansigt den, og det skulde undre mig, om fast ved Tyvens Fing Hvor i al Verden har De fundet Af Hin lu — Hr. Oberet. sagde han og søgt? ikke Metoden kunde anvendes ge t nd | } t n | den? spurgt Indame 1 m at lægge Baand paa sin Ophidstlse, saa godt i Frankrig som Indien Ft Kabin t beder r hver if — D:2t var meget enkelt. k stj jeg beder saa meget om Undskyld- Spørgsmaalet er kun om vor æred Dem l ! nd yge- - Den var altsaa stjaalet? spurgte | ning, men jeg og de andre Tjenere Vært vil give sit Samtykke til Eks- | vw t hv CN £ Obersten beder om, at vore Skuffer og Kuff>r perimentt | | D mn | | ) — Selyfolgelig! | ter maa undersøges. saa vi kan fri — Jeg har jo indet at gø | | ri yrhandled I n, — Men hvem stjal den? spur le os for Mistanke. svarede Obersten efter en Stunds De- og Armand svared ja paa alles begge to. | — Vi faar ee, hvad vi skal gøre, lænkning. ; Væg ; ; ed AÐ 7 Abd Á kør Dun sagde Obersten tvivlraadig — Vei, sagde Bonard, men hye, der odt Saa lt vrd vi sige m a al in egen Hovmester er Ty- 6 — Garnier, faar jeg Lov at svare kommer nogen. det er V Armand ! ; va Har han b ndt? spurgte Ober- | havde man for Dig? Sig Du til ham, Garnier, at d ngen | lag Stokken p n Sto sten strengt | Dette Spørgsmaal kom fr n Krog Undersøgelse bliver, men at Jeg be- Den fø si som sku le pr ål 5. NV Ál Det var han io nødt | svarede | af Værelset, hvor de gennem Tobaks- der alle Tjenern bande Hus:te 4 M Marchands Tjet . Ti n rå | ter. som den økyer kunde skimte Bonarde skarpt- Gæsternes, samle sig Musiksalen. | 1 ned en selvbevidst Mine. di Men hvordan kunde De vide, af med, Hannen skaarne Ansigt. Den berømte Opda=- Efter en Stunds Forløb < hele P ne godt fol K In )enDIIK det netop var ham. som stjal Bro- n Adfærd gelseæsrejsende havd kke før viet Selskabet ind M saler hvor | ft i ign. og Í K emil i vor ” n? enurste Madame før den ung nogen Interesse for gen jon b vde samle | G Mi salen id Nygevæ Dam ndvie Dem í Hem- blik, man lukke — Med Fornojelee. svared )ber- sig. Damerne í P og Bonard | rele Bonard , | n me løkken. samde Bo- Í han over h Bonard vendte sig mod Hovmest& | skarpt B þaa s l ere. sræs Tjener. Han kom Aøsaa n r Spa nen jeg | bed hende ihj i. Og ren Et Tyveri er : t her í Hu- | uskadt ud igen 3 | | len dræbte Hun Kom igen ym fem Minutter, set. Alle ønsker v ut Tyven m%a »a var det Kammerpigene ir, rienlask O n j iltid | sir det mindste gagde han rolig bliv p Men | ! p I som havde fur l (me led mig Á f len. und- | svandt, og Bonard fortsatt opdag yveriet p ( t Í I p 1 je. ; i ul. | I r IA — Det tjener ikke til nog ut un- glæde mig, om ned ti hl ru d Ud lp) n foran mil | komm od. dersoge deres Skuffer og Kufferter hvad jeg nu foreslaar. Jeg heder Tj tr if Lettels« sit Ansigt ind ti N lat Ik | t at | Gol som Om en af dem har begaaet Tyvriet, nerskabet bemærke, at Husets Gu '| Bonard i Rygeværeleet. kende Lusten af den rlentaleke On te saa vil han ialfald ikke gemme Tyve- allerede er t m p mit For- | Efter h:nde kom Turen til á le Olie | d Hænder. Alle Tjenere | —— kosterne der. Men jeg har en anden slag. Sagen i ler « v nd Fjener Tilslut var d sun ne | le I den, det var lei a Ig- | Lysingar Udvej. Jag har i mit Eje en som 3 Stue] Ann g Arman n 8 mer í Turen kom til Ar- | — Hvilken? raabte Gæstern« Kor, | har ført n ng a I! | g m | Ani gik in kabinettel nedens mand. kund2 j | mærke noget | — De vil le af min Fremgange- er af et md Beskallon hun højlydt mumlede noget om | og da vidste j han var Tyven, | Skrivstovu maade og finde den i højeste Grad hed. Der ; ! } nj > Paafur kom m 8 | n nin Historie om | kl. 10. barnagtig, det er jeg forber>dt paa Stol ind | u n Ligesnadan m2d Armand — Men, saa fortæl da, hvad den Siden af ] Á | Hermed P n for for Tj ———— REIDAR UUO Af re » alle ed r Den I I | Gæster? D | ge jeg dampede hinaetlet ; 7 | si 1 g saa Daa hverandre. lidt Givid út av socialdemokratiskum felogum. rolig paa Piben og sagde med et for i | flove ved Situation:n. M Bor Blaðstýrari: M.S. Víðstein. Smil: f 2 | : ie | em PMI Prentsmidja »Førova Social-Demokrat«s, Tórshavn. BEVISET MELLEM STUDENTERNE Jens Amager stod forleden og saa »Det kan jeg ogsaa gøre,« tænkte; Vor lille Ven er jo, som vi våd, en paa, hvorledes Røgflyveren paa den |han, og købte saa en Kasse store Ci- | lidenskabelig Cigarryger, og 2000 Þlaa Himmel reklamerede, saa det |garer, og med den besteg han sin |Meter oppe í Luften begyndte han bunde ses over hele Byen. lille Klemm-Daimler Sportsmaskine | at dampe løs paa fuld Kraft, og se le of GR Í“ og styrede opad, tøgen fra 15 Cigarer hang tyk og fed bag hans Maskine, og nede fra Jorden kunde hans Røgskrift læses af alle, og den blev læst med stor Opmærksomhed! á z hænge ved Tv. ham en rigti. være paa g ikke overhovedet sultatet Paafund Østen Den glubske Panter Fangenskab har »forbry- Saaledes virkelig deriske<x Tilbojeligheder. en tysk zoologisk Hav n sort Panter, der i længere Tid var i Bur ved Siden af en ung Hunpar skulde lukkes sammen udviste den mest kæl- lokkede smiskede Hun, men i samme Øje- dem sammen, før g hende i Gulvet Slag, nde, hvorpaa han derefter lod han ligge uden at bryde hende, for Børns Ved- sa høj Grad et ;abelighed er et mugu verða innsendar til okkar: mánadag fp. innan