týsdagur 14. februar 1928síða 4

NS EÐA ET Samfundsforvandling. Af Harald Bergstedt. Naar í »Verdenshistori- hele en«s Forløb har Menneskene oplevet en Omkalfatringsperiode som den, vi staar i? Store Forandringer og For- skydninger har man set før under Solen. Hele Folkeslag har i vældige Horder snart til Søs, Overbefolkning og snart til Lands, 3opæl, drevet af Nød. Men midt under alle For- skydninger har Slægterne be- varet deres Sind og Tankegang væsentlig uforandret deres daglige Livsvaner og Synspunk- ter. I denne Tid sker der det uhyre sjældne, uhyre vanskelige, at Forvandlingen trænger dybt ned i Sindene, omkalfatrer Livs- Tankegange, de dv- Ð 5 vaner og beste og sejgeste Magter i Men- neskenes Liv. Thi vi Mennesker hader For- andring. Forvandling er vor allerdybeste Natur en Modby- Vor solideste Trang er Fred og stille allerdybeste og delighed. Grøde. Vi har det deri paa samme Maade som baade Lær- ker og Roser, ja hvert Væsen, som drager Livets Aande under Solen. Dybt, stærkt og velbehageligt ilp SIKTC, Vaner, Morgen til Aften. Vi vaagner paa vor Pude hviler vi i vore solide Vaner fra paa sædvanligt Klokkeslet, lig- Side i gende paa samme Sen- gen. Et dybt Ubehag fylder os, dersom vi vækkes paa usædvan- lig Tid, eller vi anbringes med Hovedet ved Benenden og Be- nene ved Hovedenden. Vi ind- tager vort sædvanlige Morgen- maaltid siddende ved den sæd- vanlige Side af Bordet, vekslende de sædvanlige Bemærkninger med de Væsner, vi erævant til at se omkring os, idet vi rører med den sædvanlige Teske i den sædvanlige Kop. Vi gaar ud af vor Dør til den sædvanlige Tid sædvanlige paa Dagen, i vort Tøj, nikker til dem, vi er vant til at nikke til, og ser surt til dem, vi er vant fil at se surl til — og saaledes lige til vorl Livs sidste Dag, hvorpaa vi ladet os begrave paa den sædvanlige Metode under Anvendelse af alle de sædvanlige Ceremonier, hvor- med vi saa vore Forfædre blive puttet i Jorden. Hvilen i Vanerne er vi dybeste Natur. Men- neskers Kun Paa en Svampetur havde Jens Amager netop fundet et Par her- lige Kæmpesvampen, da han plud- selig nærved opdagede Dame ... | ulykkelige eller nervose eller »forstyrrede« Mennesker er rast- løse, midipunktlose. Kun i store UN kkestider sker det, at Slæg- ten bryder sine hundred- ja tusindaarige Vaner. Al moderne Historieforskning ender derfor ogsaa i den samme forbløffende Erfaring: Hvilken Uforanderlighed der dog gaar gennem Slægternes Liv trods alle ydre Omskiftelser. I Øster- landets afsides Egne, i Ægyp- tens og Jødelandets Landsbyer lever Slægterne uforandret som i Tusind Aar før »Kristi Fødsel«, Meninger, Skikke, som ingen længer forstaar, ligger og flyder i vort daglige Liv uforstyrret som Andemad paa en stille Strøm. Ingen kan længer for- klare hvordan de er bleven til, vi ved blot, at saadan siger man saadan plejer man. Folk har Lykkeskillinger, Folk 13-Tallet, Folk St. Hans-Blus, Folk lægger ikke undgaar tænder Knive overkors Hvorfor ikke? Ingen ved det længer. Det hundred- er Andemad, maaske tusindaarig Andemad paa Livets vældige Strøm. Det er til- Få der vel kan vante Begreber, holde sig hundredtusind Aar endnu og først dø, naar Men- neskeslægtens Saga er omme. Men derfor er det dobbelt forbløffende, hvad vi í vort Slægtled har oplevet af For- vandling og Omkalfatring dybt ned i Sindene. 1884, tror jeg. Jeg husker i Min Far Han tog os var Skolelærer i Køge. Børn med ud for at se Kongehuset, der gæstede Vallø adelige Kloster. Hvilken Folkevandring, og hvilken Yd- kunde myghed! Alt hvad der krybe og gaa, var paa Benene. Med Jernbane og paa Landeveje myldrede man til i tætte under- danige Masser. Timevis stod vi ] Menneskehavet og stirrede op paa Adelsdamernes salige Vin- duer. En Kammerpiges Skik- kelse gled forbi og en Susen gik igennem Menneskemasserne. sik op og & Verandadoren Kongehuset traadte ud: Det var som Gud selv og alle hans Engle strommede ud fra Himmeriges Port saadan stirrede vi imod de Salige, de Ophøjede, Verden, denne Støvet. De denne højere Aabenbaring over en ung gyndte at regne, Han stod og grundede paa, hvor- ledes han bedst kunde nærme sig Paraply, — og det havde gled forbi — ned gennem Ræk- kerne. Hvad vi saa? en Snip af en Hofdame et Glimt af en trekantet Hat vi henrykte og straalende, da vi og dog var gik. Vi havde fanget »noget at Glimt af noget højere og saligere over tage med os hjem« et Hverdagens nøjsomme Liv. Det var i Ryk i Ryk kom siden alle de Begivenheder, ÍS81. der har forvandlet Tankegangen dybt ned í Folkemasserne. Jeg husker í 1901 skiftets Aar. Hvilket Ryk í Sin- IIvilken System- dene! Forfærdelse i alle gamle Begreber. En simpel Bonde med Fornavnet Ole og Efternavnet Hansen rykkede ind som Minister í »Kongens Sale« paa Hoffets og Kammerjun- kernes bonede Gulve. En Lands- bydegn med Fornavnet Jens Christian og Kfternavnet Chri- 8 stensen blev Kulturminister, blev sat ovenover alle Købstadlærere, og Overlærere og Adjunkter paa alle Latinskolen, ja ovenover Præster og Biskopper med Rid- derkors og Fløjelsmave. Og nogle Aar senere sad Stau- ning der, han der en Gang kun Paa Trone var en Tobaksarbejder. Kejser Wilhelms gamle har en tidligere Sadelmagersvend siddet og paa Czarens op- | højede Tronstol er sket det, som værre er. Man kan sige, at Omvæltnin- ger er før sket. Ja, men disse Omvæltninger er trængt il > Bunds i Sindene. Pressen Nutidslivels største Samfunds- fænomen bringer dem daglig ned í alle Folkehavets Millioner af Hjerner, hvor de virker om- kalfatrende paa de gammeldags Begreber. Aldrig, aldrig kommer Aanden fra 1884 igen. Ved Krigens Udbrud var der Missionskredse, der paa gammel Maner anbefalede Bonnen, Nat- tebedning og Masseandagter i Kirken for at afværge Ulykkerne nærmende og imødegaa den Få] Dommedag. Det sker ikke mer. Sel Sind Koner disse gammeldags Mænd og af gamle rare g er forvandlede paa alle Begre- ber, fordi selv den kirkelige Presse sender Begivenhederne daglig nøgternt ned i Sindene. Uundgaaeligt, uafhjælpeligt, ustandseligt og uopretteligt for- vandles Menneskehedens Begre- selv« ber ned paa Bunden Bunden af Folkehavet — i disse nærværende Aar. Hr Í AM M Hun havde ingen improviserede, | men med sin Kniv afskar han re- den Skønne, da det beldigvis be- | solut Kæmpesvampen og gik ga- | lant hen og tilbød den Skønne sin Det er ikke Menneskeheden, der bliver bedre. Hvad skal det til? Nej, Guldet Kejserkronerne, Glandsen gaar men gaar af af Storautoriteterne, Bævelsen gaar af Menigmands ydmyge sølle Knæ Nakkerne løfter sig i Flovhed og vaagnende Nys- gerrighed = og Tænksomhed: Var det det Hele? Forvandlingen. Og Herregud! Dette er dette er det Afgørende. Thi fra nøgterne jævne Snusfornuft og samme Stund denne Eftertænksomhed er vaagnet ned paa Bunden af Menneskeheden og Folkelivet saa er Verdens- historiens største Forvandling fuldbyrdet, hvorefter der er for- holdsvis fri Bane for den mo- derne Samfundsforvandling, for den saa nalurlige, saa nøgterne, saa selvfølgelige, saa medfødte og san nødvendige socialistiske Samfundsbetragtning, at hver Mand har Krav paa at være ligeligt med i det fælles Sam- fund, modsat den forrykte gammeldags rovdyragtige Be- tragtning: Klare sig hver, som han kan! til Storspekulan- terne: Konkurrer, snyd og be- kæmp hinanden og skrab hver til sig, det han orker! og til den arbejdsløse: Lev eller dø paa Gaden eller Landevejen som du selv bedst kan! det kommer os ikke ved. Der er Folk, altfor udspeku- lerte, altfor lærde Folk, der tvivler paa, at Socialdemokra- tiet kan erobre sig Folkeflertal og siden Verdensflertal for sin Samfundsforvandling, som de indrømmer vilde være baade retfærdig og ønskelig, blot den lod sig gennemføre. Reformen forekommer dem altfor omkal- fatrende, til at den kan gennem- føres. Det maa være en Utopi. Det er underligt nok, at saa- danne ofte særdeles forstandige den første og vanskeligste Del blinde for, at kan være af Forvandlingen allerede er foregaaet og i hvert Fald i fuld rivende Gang, nemlig Sindenes Forvandling. Selv i de mest af- sidesliggende Menigheder, hvor man alleromhyggeligst værner om gammeldags Tankegang, er en Forvandling i Gang: Respek- ten for denne Verdens store er i rivende Nedgang og Tilliden til Aanden fra de jævne Hjem er i rentudsagt rivende Opgang. Det er denne Sindets afgørende Forvandling, — der er Tidens store Oplevelse, — dette dybe Brud med tusindaarig tilvandt Ydmyghed og aandelig For- skræmthed. Det er sket og det er sket — i hvert Fald hos os — i det Slægtled, sem lever endnu. Vore Vaner er omkal- Sind og vore fatrede í den Grad til Bunds, at al Tilbagevenden til den gamle Tid er umulig. Vi har set foran vore Øjne den store Verdensomkalfatring i Tankegang. Vi vil ogsaa faa at se Menneskenes Samfund for- vandle sig og lægge sig praktisk og naturligt til Rette efter den nye Tankegang, efter alle Men- neskers naturligt medfødte So- cialisme eller Kristensind. Mægtige Rystelser vil det af- stedkomme, naturligvis — det er jo allerede i fuld Gang. Og det skræmmer naturligvis mange Mennesker, saasom vi alle nødig vil ud af vor tilvante Fred. Men een for een, baade blandt Bønder, blandt Menigheder, ja helt op blandt Bourgeoisiet, — vil lære sig selv at tænke: At vi skal jo igennem det, selv om det bliver nok saa strengt. Til Gengæld faar vi trøste os ved, at bagefter, naar denne vulkanske Tids Drøn og Brag og Samfundsforskydninger alt tilhobe er overstaaet, saa vil Menneskeheden paany, glad og lykkelig falde til Ro í sit nye System, danne nye tusindaarige Vaner og dobbelt lykkelig over, at nu er det over- Tankegange, staaet, og at nu fik man allige- vel indrettet sig paa en mere praktisk Maade, og rolig kan gaa en lang moderne og mere og uforstyrret Grotid og Freds- tid imøde. JF Partifælle! Har du spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om han holder,,FøroyaSo- cial-Demokrat+? Gør han det ikke, bør du opfordre ham dertil. Vort Telefonnummer 143. Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. han ganske vist heller ikke, — | men gode og vandtætte Paraply, og saa fulgte han sit nye Bekendt- skab til Banen, som hun naaede tør og velbeholden. nere blev til, vedkommer ingen. Hvad det se hf A: a — se EP