týsdagur 6. mars 1928síða 4

I se FT BR pp ør 2 RE pl ; P pe si å Få 8 + — BA NE hebr Lysing. Tað loysur seg at turka torsk- arhøvd (vid toknum í) og ryggir og turran seið at selja mær, og afturfyri lati eg pengarnar i hondina. Úr grannabygdum kann eg eisini keypa høvd, ryggir og seið í-bleytum standi og føra higar at turka. H. A. Hansen, Leirvík. . Husholdningsskolen. Kursus for unge Piger Maj— August, 75 Kr. pr. Maaned. Pro- gram sendes gerne. Naina Scharla. Skiparar verða mintir á, at teir ikki mega taka mann umborð til fiskiskap, sumikkiantin kann prógva får at veralimurav Føroya Fiskimanna- felag, ella hevur årskort fyri 1928 sum felagi í Foroya skipara- og navigatorfelag Um teir ikki halda hesar treytir falla teir í bót 6 kr. fyri hvønn mann bæði til Fiskimannafelagid og til Skiparafelagið. Eingin kann prógva at vera limur av skiparafelagnum, uttan hann hevur felagskort fyri 1928. Nevndin. Skiparalgnin er í 1928 10%, sum vanligt. Føroya limur av navigatorfelag Eingin skipara- og má fara fyri minni. Nevnd skiparafelagsins. Fiskimenn verða mintir á, at eingin limurav F F má fara vid skipara, sum ikki hevur árskort fyri 1928 sum prógv fyri at hann er limur av Foroya skipara og navigatorfelag, ei heldur má hann fara við skipi, har sum ikki oll manningin kann prågva at vera F F ella í skiparafelagnum, ger felagslimur móti hesum er hann fallin fyri $ 13 i felagslóðini. Nevndin. antin Í Ein treð, ið liggur við koyruveg, er til sólu. — Prentsmiðjan vísir á. 200 K om Maaneden i Pe Bifortjeneste tje- nes let af unge Mennesker, Agenter og tejsehandlende. Nettopriskurant og Prøve gratis mod Porto. Specialmaga- sinet, 3ox 227, København V. | Radiomodtagere køber man. selvfølgeligt hos FRITHIOF (58) TINGANES. WELLEJU THORSHAVN. $ Skerpukjøt fæst hjå J. Lambaa. Telefon 89. EF „Tjaldur“ Sæben bedst og drøjest. Kærlighed og Film. Ai en Filmsskuespiller. I Sne og Storm. (Fortsat). ÆR dog sparsommelig! Du kan aldrig vide, hvor længe hele Herligheden varer! — var hendes bestandige Formaning til den elskede Mage, som hun var lykkelig over at have hjulpet til det fordelagtige Engag2ment, og endnu lykkeligere over bestandig at have som Partner i de forskellige Films, saaledes som hun kontraktligt havde betinget sig det. For hun elskede ham mere end nogen Sinde. over hans Men hun ængstedes flotte Vaner. Naar han tjente godt — og det gjorde han heldigvis for Tiden — gav han straks Pengene ud igen. Hun derimod var Sparsom- meligheden selv. Baade som Barn i Hjemmet, hvor Forældrene intet havde haft at rutte med, og sid2n, da hun selv begyndte at tjene lidt ved Kontorarbejde, havde hun faaet det indprentet Gang paa Gang, at det gjaldt om at spare for at have noget at staa imod med i daarlige Tider. Og det var efterhaanden gaaet h:nde i den Grad i Blodet, at hun nu, hvor hun havde Raad til at være flot, alligevel passede nøje paa ikke at kaste Penge unødigt bort. Og bestandig varede hun ham bremsede og ad. Hvem véd. hvor længe Herligheden varer — og hvor snart kan Publikums Smag ikke forandre sig og en hidtil højtsidden- de Stjerne dale? — var hendes be. 1 standige Omkvæd. Men endnu b2- fandt de sig paa Stjernehøjderne og éled og svedte fra Morgen til Aften i Atelieret for at holde Pcsition n. Det kom som en herlig Afveksling for dem, da en Film, hvori de Begge medvirk:de, maatte optages i den frie Natur, fjernt fra Hollywood-Ate- lieret Først skulde der tages en Række Snebilleder oppe i Califor- niens Sierra Nevada-Bjerge, hvis enedækte Tinder de saa ofte havde set op mod, naar d> paa Automobil- ture om Søndagen gennemstrejfede Californiens Dale. Nu skulde de ined et større Selskab op til disse Tinder og en Ugestid filme i den evige Sne, Aah, hvor det friskede at indaand2 den rene, tynde Luft deroppe, naar man Maaneder igennem næsten kun havde slugt Atelier-Støv og Snavs! I det første Morgenskær, naar den flammende Solkugle duskede op der- ude i Horisont:n og god sit Purpur- skær over Bjærgenes hvide Tinder, og Kæmpecedrene og de mægtige Graner tegnede sig som mørke Sil- houetter mod det glødende Himmel- Par fra Cottag:n, hvor de havde faaet an- hvælv, startede det unge vist Bo.ig. Og med et Par skikkelige Gangere for Slæden begav de to Un- ge sig hen til det snedækte Plateau, hvor Optagelserne fandt Sted, Ved disse skulde Han og Hun i en rue- sisk Kane — dog ikke med d2 skik- kelige Gangere men med et msende Hostespand for — suse i vild Flugt hen over Sneen, forfulgte af en Rø- verbande. Og heri Amerika var der ikke noget, der hed at lade sig rem- placere i farlige Situationer af an- dre, saaledes som de kendte det hjemmefra, naar en Akrobat eller Berider, iført de samme Klæder som Helten, i de afgørende Øjeblikke paatog sig halsbrækkende Kunst- stykker, Kørsler og Ridt. Han havde i Los Angeles maattet tage Undervisning i at køre baade med to og fire Heste, og var nu helt stolt over virkelig at kunne betvinge de ras:nde Dyr, der inden Optagel- serne fik noget at drikke eller lugte til, som bragte dem i vildt Raseri, saa de foer hen over Sneen som skudte ud af en Kanon. Mens han fuld af Mod ug Energi, med Tømmerne i den en? Haand og Pisken i den anden, og hun sad skælvende som et Espeløv i op- ikke for stod op i Kanen, rigtig og dyb Ængstelse, Films-Fjenden dér bagomme, men for den virkelig livsfarlige Kørsel, jog en anden Kane af Sted i lige saa sindssyg Fart ved Siden af dem. I denne befandt Fotografen sig, som optog den vilde Kørsel og det stakkels forfulgte Pars Bevægelser og Ansigtsudtryk under Flugten. instruktøren var mere end begejstret over Begges Spil, over den sejge Vilje og Kraft, der var at læse í hans Træk, og over Dødsfarens Gru, som tydeligt stod malet í hendes blege Ansigt, Selvom hun nok var glad ved at faa at vide, at de Begge hav- de løst den stillede Opgave paa genial Vis, frydede bun sig ulig? mere over bagefter at sidde foran den dampende Themaskine ved Pej- sen derhjemme i Hytten med ham ved sin Side. Og dér havde hun ham helt for sig selv, og Penge var det den elskede Ødeland umuligt at rutte med deroppe, hverken til Spil eller Luksus. Men snart var Opta- gelserne til Ende; og hele Selskab+t begav sig af Sted til nye Frilufts- optagelser i det skønne Florida, Efter et Par Dages Jernbanerejse ankommer de til Miami, Amerikas berømteste Badtsted paa Florida- Kysten. Dernede ved Havbugten paa den brede, hvide Strandbred aaben- baredes der for de Unge et Bad?liv, som de end ikke havde vovet at drømme om. Fra Filmens Verden var de vel vant til Elegance og Luksus, men alt det var kun for det ren? Intet at regne mod det, som her oprulledes for deres Øjne. Det forekom dem, som havde alle Amerikas Millionærer sat hverandre Stævne her paa Strandbredden. hvis milelange Promenader befolkedes af Tusinder af skøntklædte og skontaf- klædte Mænd og Kvinder, som spog- te og lo i Sommerdagens straalende Solskin. Her ønskede Films-Instruktøren at optage Billeder af det mondæne Ba- deliv samt en Motorbaads-Scen> ude paa Havet, naar dette engang kom i Oprør. Og atter skulde Han og Hun holde for. I en af disse »Lynbaade«, der dirrende af Motorens Hoben He- som kløver stekræfter og saa hurtige Lardjordens Automobiler Vandet, saa det staar i meterhoje Sprøjt til begge Sider, skulde hun staa ved Rattet og styre Raaden frem gennem Bølgerne, mens han Følge den ham tildelte Rolle laa bevidstløs henslængt i Baadens Ag terstavn. Scenen gengav følgende: Heltinder flygter efter mang? Pinsler og Gen vordigheder fra Fjenden, som hal taget baade Hende og Ham til Fan ge, og bærer sin saarede og 8yge Elskede ned i den hurtige Motor- baad, med hvilken hun saa, kun iført sit tynde Natlinned, spurter af Sted henover det oprørte Hav. Efter mange Dages Ventetid ind- traf endelig den nødvendige Uro i Luften og paa Havbugten, og det lille »Star« blev udkommanderet tid ligt om Morgznen fra det pragtfulde Luksushotel, hvor hun og Manden boede, Inden hun naaede ned til Broen, var Stormen taget saa vold- somt til i Styrke, at hun havde al- vorligt i Sinde at melde fra. Mon handes Mand, som skulde med 1 Baaden, var ikke forknyt ef sig og animerede hende til at tage ud trodø Storm og Sø. Tilsidet gav hun efter da ogsaa Instruktøren havde tigget og bedt hende om at. gaa paa med krum Hals og lovet dem Begge det allerstørste »Fare-Honorar«. Saals- des kaldes det Ekstra-Gratiale, der udbetales til dem af Filmene Folk, som vover Trøjen, Og det tør nok øiges, at hun vove de Trøjen — eller rettere Chemisen Mens Stormen piskede Bølgerne th Skum og rev hendes tynde Paaklæd ning i Laser, stod hun kækt ver Rattet. Godt var det, at hun som lille Tos sammen med Faderen. hviø eneste Luksus det var øm Sendage- ne at leje en Robaad til Fisketure, havd» vænnet sig til al Slags Bølge- gang. Søsyg blev hun ikke. Mer Bølgerne saa hvert Øjeblik ud til a skulle knuee den lítle Spirrevip Baad, der foer frem som et Lyn Skum og Sprøjt. Baade Hun og Han blev gennem blødte til Skindet, hvortil Vejen j heller ikke var lang. Men Bille- derne, som optoges fra den ledsagen de »Lynbaad«, blev fortrinlige, saa- ledes som kun de dygtige og dum dristige Amerikanere formaar at lave dem. »Det var noget andet end vore tamme Vandbillader derhjemme« sagde hun om Aftenen, da hun Jes velbeholden i sin étore varme Ho Dagené Strabadser, løjede af udenfor telseng efter mens Stormen Ruden. »Ja, svarede han, og sikken et Læg Du dig roligt til at sove! Det trænger Du til. Jeg gaar imens i Spillesalen og faar en lille Poker med de andre.e Og saa laa hun alene tilbage oppe paa Værelset. Falde rigtigt i Søvn kunde hun ikke, skønt hun trængte saa haardt til Sevnen. Det nagøde hend2, at han, den elskede Ødeland, lod sig drage af Spillet — og fore trak de andre Selskab fremfor. hen« des. Og som hun laa der i:halv- vaagen Tilstand fyldtes det trætte Sind af ængstelige Drømme, og det forekom hende som trak der mørke uheldssvangre Skyer op ovar hendes Vej, tildækkende Solen og version: de Storm. Fare-Honorar vi fik! (Fortsættes). ——————|u&——Um5————— Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn AAA 13 Ingibjørg (álvarsom). (Fer yvir til Tórgerð). Góða, góða systir, sorga meg ikki meir, men siða teg og tak eftir lærdómi prests. Tórgerð. Ingibjorg, eg kann ikki gera við, at hend- Ð ( søja trúgvin er mær í móti, alt 55 an ny frægasta sum í mær er, sum feður okkara fyri at trúnaðarskiftið. drupu Ingibjorg. Feður okkara fullu á vali, sum móti monnum. tað reisir seg ímóti teim, fremja menn Tað var okkum stórur miss- ur; men ikki eiga vit at kenna ødrum meira 14 15 Tórgerð Ingibjorg (øsin, bítir saman tenn). (ivandi). Og eg vil hava hevnd! Hevnd yvir faðir Hermundur Steingrímsson er ikki kristin min! Og gævi mær Freya, at eg fekk biðil madur enn — hann er heidin! — tann, ið eg kundi boðið tær treytir fyri meg, Tórgerð at hann skuldi felt Arngrím Aðalsson, sum eg (hugfangað). hati mest, tí at hann feldi faðir mín við orva- skoti, tå hann við sverði í hond hevði verið tveyggja manna bani! # Ingibjorg (stendur eina løtu sum burtur í øðrum heimi, so strikur hon hond um enni). Hvor heldur tú tað er, sum ríður higar til garðs; sig mær, reið hann hvítum hesti, sást tú tað gjølla? — Tórgerð,. enn teimum sjálvum um fallið. Tú veitst eis- ini, at eg í hjarta mínum hevði tikid við Ja, hann reið hvítum hesti! kristnari trúgv, áður enn tað illa hendi. Ingibjorg Tórgerð (stærir fram fyri seg). (harm í huga). Hvítum hesti skuldi Hermundur ríða. Tú ert villað av presti og tú elskar íkki Tórgerð feður og fosturland longur, systur. (forvitin). Ingibjorg Hermundur! — Heldur tú, at tað kann (rørd) vera Hermundur Steingrimsson, id aftur er Jú, nú meira enn áður, eg vil bert at her skal verða friður á jørd og monnum góður vilji, komin. Ja, tá vanti eg, at vit fáa at síggja annan leik. Á! — systir, systir, eydnuborðin ert tú, ið lovaðist slíkum manni. Kristin ella heiðin, tað er mær eins kært. — Hann er hin sterkasti og prúðasti maður, ið nøkur kvinna kann ynskja sær til mann! Ingibjorg (suffar tungliga). Gævi Gud, at Hermundur var kristnaður. Tórgerð (fornvitnisliga). Ætlar tú at leggja tær treytir á fyri teg, at hann skal skifta sid og trúgv? Ingibjorg. Ég kann íkki eiga heidnan mann —:og tó — heldur tað enn hitt. — Tórgerð, — eg verði eydnuleys — Krist er mín einasti uggi. Tórgerð (bilsin). Hitt! — Hvat meinar tú, systir? Ingibjorg (horm í huga). Ég fái íkki yvir varrarnar at siga tað sum mær er ætlað av vannvirðing. kk