týsdagur 27. mars 1928síða 4

22 ør Ta er GE Ar Fy b « á du FE Fo use ER a 5 55 UTOMOBILETS Verdens- erobring gaar fremad med Kæmpeskridt, Nu har Ford faaet 700,000 Bestillinger paa sin nye Vogn som en lille Indledning. Og de andre Bilfabriker vælter ligeledes i Ordrer, Færdselsproblemet bliver derfor i stadig højere Grad et af brændende, Men Millionbyer, Sorbyens mest det er ikke alene i at de Sagkyndige Hjemer for at finde nye Løs- ninger paa at mildne haarde Regimente. Nej, som et Be- bryder deres Bilernes vis paa Bilismens internationale Karakter kan anføres, at saa gamle bibelhistoriske Steder som Nazareth og Kapernaum og Betlehsm endog er blevet tvunget til at indføre saa- danne moderne Institutioner som Færdselspoliti og »Stoppemænd«, Paa de samme Gader i Nazareth, hvor Jesus Kristus for næsten 2000 Aar siden skal have leget som Barn blandt Æsler og Kameler, d2r staar nu tyrkiske Trafikbetjente paa Ga- dehjørnerne og blæser i deres ame- rikanske Hvislepiber og viser grønt og rødt Lys. Og ved den berømte »Maries Kilde«, hvor Mesteren skal have slukket sin Tørst efter sine daglige Vandringer med Disciplene, læses nu et stort Opslag, trykt paa Engelsk, Tyrkisk og Hebræisk: »Højeste tilladte Hastighed gen- nem Nazareth 10 miles i Timen.« Tyrkiske Trafikbetjente og Motor- ordonnans?r patrouillerer regelmæs- sigt paa de store Veje gennem det hellige Land. Og omkring i de smaa Dale, hvor Nazaræeren engang skal have samlet alt Folket omkring eg og prædiket sit Evangelium, der er den nu snart 2000-aarige Stilhed brudt af Automobilhornenes Brøl»n og Sirsnernes Tuden, I selve Jerusalum er moderne ma- kadamiserede Automobilveje anlagt over de historiske Pladser, og over- alt paa de store Veje gennem det hellige Land ser man nu vældige Tavler med Trafikoplysninger. Til venstre Broen over Jordanfio- den. Til højre Vej til Kapernaum. 18 miles til det døde Hav, Kør langsomt gennem Jaffaporten. Se op! Højest tilladte Hastighed over Oliebjerget 12 miles. Men hvad nytter det altsammen! Turisterne farer gennem Landet som om den Lede var i Hælene paa dem. Især Amerikanerne beskyldes for at suse som rent forrykte, fuldstændig ignorerende alle Færdselsregler. Hvis en amerikansk Turist — hvad der er Automobilets Verdenserobring. Af Folketingsmand J. P. Brochmann. hændet — í sin vilde Fart styrter fra en Klippeafsats ned í Genesaret Se eller kører med sin Bil lige lukt gen- nem Jerichos Mure, saa køber han sig blot en ny Bil, hvis han slipper fra det med Livet, og fortsætter vi- dere sin vældige Fart. Hovedsagen er, at han »gør« det hellige Land i den kortest mulige Tid. Amerikaneren er i det hele taget Verdens hensynsløseste Bilist. Ven- der vi os fra det hellige Land til Amerika, da springer denne Kends- gerning endnu stærkere i Øjnene. I dræbes Fristaterne hvert Døgn 55 Mennesker og saares og lemlæstes 1750 af hensynsløse Bilister. Disse Cifre taler et skrækkeligt Sprog. Hvis man stiller sig paa Hjørnet af 5. Avenu og den 40. Gade i New York behøver man under en Gennemsnits- trafik ikke at vente længere end 5 Minutter for at se en »Dødsbil«, det vil sige en Bil, som har knust et Menneske. Paa 5 Minutter passerer nemlig 1000 Biler paa dette Gade- hjørne, og af hver 1000 Biler findes altid en »Dødsbil«. Med andre Ord: 20 Millioner af Fristaternes over Last- og Personbiler dræbtes sidste | Aar over 20,000 Mennesker, og ikke mindre end 640,000 saaredes og lem- læstedes, Den menne: kelige Sorg og Lidel se, som disse Katastrofer foraarsa- ger, kan ikke gøres op i Tal. Mer vor meget koster nu denne Øde- læggelse af Mennesker, regnet ud i tørre Tal? Hvis man regner 10,000 P "'nrs for et Menneskeliv — den amerikanske Statistik Roer. ing —, repræsenterer sidste Aars 20,000 Døde et direkte økonomisk Tab a 200 Millioner Dollars, ca. 800 Millio- ner Kroner. Hertil kommer det mi- ligvis lige saa uhyre Tab paa Grund af Lemlæstelse og Sygdom efter disse Bilulykker. Men hvar gøres der saa for at forebygge denne rent ud forbryderi- ske Bortødslen af Menneskeliv? Svaret bliver, at der gøres meget, uendelig meget, ja, man kan sige, man arbejder Dag og Nat for at finde nye Udveje til Løsning af Trafikproblemet, for at tvinge Man- den ved Rattet til nu: og da at standse og tænke lidt over, hvad | han risikerer ved at fare fremad med en Fart af 60—70 miles i Ti- men. De seneste Aar har man saa- ledes paa alle de store Bilruter be- gyndt at anvende kæmpestore Ad- varselsplakater, gennem hvilke man søger at indprente i Bilistens Hjer- frygtelige ne, hvilke Følger An- svarsløshed ved Rattet efter sig, I Sanct Louis afsløredes for kort Tid siden et stort Monument til Minde om Børn, faldne som Ofre for Automobiler — en Begivenhed, som gjorde et dybt Indtryk paa alle de Tilstedeværende. Hvor to af Byens mest trafikerede Gader mø- des, midt i Hjertet af Byens Forret- ningskvarter, samledes en Dag Borgmesteren, Repræsentanter for Trafik- og Politimyndighederne, for Hospitaler og Automobilklubber samt de nære Slægtninge til 35 Sko- lebørn, som paa Vejen til eller fra Skolen var bleven dræbte af Auto- mobiler, Og der midt paa Gaden afsløredes nu et Monument med følgende Indskrift: — Til Minde om uskyldige Børn, hvis Liv ofredes paa Væddekørse- kan drage lens Alter, Det er dog ikke alene inde i By- erne, at Bilisten møder disse Var. selstegn. I Ohio har Statens Guver- nør saaledes foran en Vejsnævring ladet rejse 20 store Trækors, malede i hvidt og Baggrund. Og om Nætterne er Kor- opsatte mod en mørk sene stærkt illuminerede, saa ingen kan køre forbi dem uden at se dem. Disse tyste, men dog talende Kors anvendes paa mange Pladser i Ame- rika som en hjerteskærende Forma- ning til Forsigtighed. Men i Ohio har de 20 Kors faaet em særlig al- vorlig Betydning: Hvert eneste af disse Kors er nemlig Erindring om et dræbt Menneske. Paa andre Pladser er man begyndt at anvende sønderknuste og havare- rede Biler som Mindesmærker over de Menneskeliv, Bilerne i deres væl- dige Fart har taget. I Bronz, en Forstad til New York, har man f. Eks. paa en livlig trafikeret Plads opført et Monument af Resterne af to Biler, som kolliderede paa et Gade- hjørne i Nærheden. Dette er i aller- højeste Grad uhyggeligt og velægnet til at vække alvorlig Eftertanke. Et Eksempel paa Amerikanernes Smartness, ogsaa naar det gælder Agi- tationen mod Bilulykker, meddeles fra Washington. Der var man netop i Færd med at ordne en Procession gennem Gaderne som et Led i Kam- pagnen for samvittighedsfuld Bilkør- sel, da to Biler stødte sammen, Fluks hidkaldtes en kæmpestor Last- automobil, hvorpaa de to Biler hejse- des op, og med dette yderst opsigt- vækkende Læs i Spidsen drog Pro- cessionen nu gennem Gaderne. Ude i Vesten har man fundet en ny Idé. I flere Byer gaar en Politi betjent, udklædt som Døden, fra Gry til Kvæld gennem Gaderne, belæsset med Træben og med en stor aaben Kurv fyldt med Glasøjne! Hver Gang »Døden« ser en for hurtig Bil, stand- ser han denne, banker paa Ruden med et af Træbenene og forærer samtidig Føreren et Glasøje! — — Hjælper nu alle disse Ad- varsler? Ja, til en vis Grad! Til Trods for det uhyre Antal Bil. ulykker i Fristaterne, stiger disse dog ikke i samme Forhold som Bilerne. Ulykkernes Antal er i de sidste syv Aar nemlig »kun« steget med 90 pCt., medens Antallet af Biler samtidig steg med 250 pCt. For syv Aar siden dræbte hver 500, Bil et Menneske, medens der nu kø- rer 1000 Biler for hvert Menneske, der dræbes. Selv med denne Nedgang er Biler- nes Myrderi dog frygteligt derovre i Fristaterne. Herhjemme er Usikkerheden ikke saa stor. Men hensynsløse Bilførere farer bevislig ogsaa frem her som en Trusel mod alle de mange, der stadig maa nøjes med at gaa. Og Bilernes Antal stiger ligeledes her i hurtigf Tempo. Under disse truende Forhold bliver det derfor ogsaa en af vort Politis allervigtigste Opgaver nøje at paase Færdselsreglementets Overholdelse. J. P, Brochmann., UNARD (via England). største Verdens hurtigste og — I Dampere. Uovertrufne Bekvem- meligheder og Behandling. Kun 5 a 6 Dages Rejse over Atlanter- havet. Rejsehaandbog, Oplysnin- ser om Canada eic. erholdes hos > Jens av Reyni, Thorshavn, eller Generalagent C. Mogensen, Nyhavn 1, København K. fg Brug „Rita“ Sæbo… spaaner. Skerpukjøt fæst hjå J. Lambaa. Telefon 89. Vore Damer. Russervesten. Russervesten, som florerede stærkt í Sommer, har endnu ikke udspillet sin Rolle, den ses endnu paa mange af de allersidste Modeller, men den har mistet noget af sin masku- line Form. Her er en Eftermiddagskjole i sort og hvidt. Nederdelen, som er let rundskaaret, og den ærmeløse Vest er af sort Fløjl eller Velour, medens Jumperen er af hviet Crepe Satin. Vesten er naturligvis foret og kantet med hvidt Crepe Satin. G. R. Givið út av socialdemokratiskum feløgum, Blaðstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn, 37 Tórgerð (stendur eftir í høllini eina, hørm i huga). Harmuligt er at breiða beinkir og hásatið, her Brandur far- bróður ráddi, og síðan sjálv verða noydd at » ganga teim fyri borðum. gingið, var eg síggja Ikki skuldi so til- maður, sum eg eri kvinna, (bítir saman tenn og knýtir nevar), bráðan banan skuldu teir fingið! men svorð hesir ránsmenn reika um búgvið, sum Brandur títt sitid so fast í slíðranum; ætlaði tær. Hermundur. Tær nýtist ikki at eggja mær, lítla mín; tað veit eg, at annað skal enn orðabrask meðan 38 Tórgerð. Hevur tú nakað dirvi, Hermundur, og Hon elskar hann drápsmenninar ætlar tå tær Ingibjørg, so mátti tú ikki latið 39 Fórgerð, ikki, hugsi eg. Hermundur. Veitst tú, hvar Ingibjorg er? Tórgerð. Få Ja, hon rymdi fåni og stongdi seg inni f bonhúsinum. at skifta hogg við Sigmund og menn hans. Hermundur (kemur inn og hoyrir tað sum Tórgerð sigur). Ikki verður Sigmundur av einum vegin Á víðum velli. Tórgerð. Ert tú her, Hermundur? Hermundur. Tórgerð (firtin). Mær kann tað vera eins, antin Arngrímur fær Ingibjorg, bert eg kundi fingið hann, eg vildi. Hermundur. Er Arngrímur her við. Tórgerð, Hon var ikki ment at vera her longur, segði hon, hon bað meg eisini saðla sær »Svarta«; so eg veit ikki, hvat hon ætlar. Hermundur (stendur eina løtu tigandi, fer so út). ella Áh Freyða Tórgerð (stendur eina lotu tigandi eftir í høllini; men talar so hugfangað). góða, sum Hermundur er eiggjuligur, túsund ferður ovgóður fyri teg, Ingibjorg, tí tú ert vorðin eitt bert hým av hesari nýggju trúnni! Mær tykir tú gerst so rísin, Tórgerð lítla, hvat hevur her verið á vási. Tórgerð. Tað hevur verið her á vási, at Asla hús- frúa hevur boðið Sigmundi Brestissyni hásetið og noytt okkum systrar at ganga rånsmonnum fyri borðum. Hermundur. Slikt er harmuligt; men hon veit sær ikki mangar útvegirnar. Hann og alt hitt harkið fór beint nú út í skattkamarið at rána fæ niður í Noregskongar. Hermundur. Tú veitst, at Arngrímur er fosturbróður mín, Tórgerð. Tað veit eg; men eg hati Arngrím mest av ollum. Hermundur. Hvat sigir Ingibjorg um hann, (Tórgerð skal fara út, men er ikki sloppin út um, tå Sigmundur, Einar, Tórir, Arngrímur og Asle koma Hermundur kemur seinni tigandi inn um dyrnar). Sigmundur. Ja víst, tað vóru kanska høvudsørindini, og sum eg sigi tær, Ásla, ætlan mín var, at vit kundu komið til sættis um hetta eisini í dag. Einki skal av mínum verða spart til tess at bøta um lut Arngríms. inn aftur. Á