týsdagur 8. mai 1928síða 1

SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI oyr. á 3. Nr. 19. | 20 og ENRY FORD hevur fyri H stutta tíð síðani vitjað Ongland, og sjálvsagt hevur hann verið órógvaður av forvitnum bladmonnum, ið fyndarorð frá hesum peninga- vildu hava manni til ta ensku pressuna. | fyrstani var Ford tæltur sum tunnan, men sum flíðin leið, kundi hann ikki halda sær og hann læk. Orðini, hann segði, nm» vóru borin um alt Stóra-Bretland og síðani út um allan heim: » »Atvoldin til ta stóra arbeiðs- loysi, sum er nú um stundir, er, Tað er av allarstorsta týdningi fyri fólk al Verður ikki ai lønirnar eru ov lágar. lærir lað allan heimin, al rinda lonir. gjørt, vilja tey aldri kunna vissa fólk, bangin sær sølumarknad, fí sum lítið, óttast fyri at gerast keyparar,« ljena Ov eru ng Ford er jú kendur sum ein sera virkin arbeidsgevari, og soleiðis sær hann uppá henda fyri arbeiðarafólkið mest lÝð- andi spurning. Vinningurin hjá arbeiðsgevarinum verður storri, landsins viðurskifli gerast betri, um arbeiðarin verður væl lontur. Hesi orð, sum bilhøvdingin Henry Ford hevur sagt um løn- spurningin, eru eisini verd al gerast kend herheima í Før- oyum. Tala til teir arbeiðandi, hvar teir enn hava yrki sítt, og spyr teir um korini, leir liva undir, og svarið vil altíð vera: at tað gongst illa at slåa seg igjøgnum við lí neyðars løn, sum givin verður. So dont inn í munnin og stundum nóg so knapt, men aldri, aldri nakað til avlops, so at ein kann loyva sær at keypa eitthvort, sum hent kann vera í húsarhaldinum. Í flestum forum er tað arta seg til, at ein arbeiðs- maður við familju má, fyri at kunna halda lívinum uppi, royna at halda hesar 3 fyriskriftur: eta lað minst møguliga, brúka tað tað minst møguliga og keypa gi minst moguliga. Men samstundis at hann skal gera tað mest møgu- verdur tad kraft av honum, liga, so arbeidsgevarin kann tjena tað mest moguliga. Um eilt samfelag skal kunna byggjast uppaftur av teim somu, sum lamt tað hava, so mega leir í fyrsta umfari gera sær skiligt, at teir skulu løna sínum arbeiðsmonnum soleiðis, at teir kunnu standa fríir frælsir, ístaðin fyri bæði í tíð og ótíð at klýpa, stundum 10 og stund- og um 20 oyrir av límanslonini, bara teir síggja sær ein kjans til tess. Jú, munur er á okkara Arbeiðsgevarum og so harra Henry Ford. Tær høgu lonirnar bera sam- felagið uppi, tær knýpnu bróta niður samfelagið, Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, | I. síðu. avsláttur i prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst | Tirsdag hin 8. mei 1923. JAVNADUR Et folkeligt Kultur-Røre. | Siljan Søen, »Dalarnas Øga«, er et | dragende Vand, ogsaa paa lang Af- stand. — Jeg sidder saaledes.og læn- Ogsaa ges efter igen at se den Sø. fordi saameget Kunstliv og Folkeliv i vore Dage har samlet sig og udfol. det sig ved (dens Bredder i Riittvit og Leksand. Denne Egn har paa særegen Maa- Nutidens Malere og Digtere: Zorn, Ankerkrone, Karl- de Forbindelse med feldt, Forslund, Carl Larsson i By man kan komme til at tænke paa Limfjorden, da ogsaa i vore Dage en Del er Digteres Kunstneres Navne knyttet til de Strøm, der og Nordjyllands pragtful slynger sig som et blaat Baand om Danmarks Pande. For henved 25 Aar siden var det, at der ved Siljan rejste sig en mærkelig Kulturbølge, en folkelig Vækkelse ved Kunstnere og Digtere i Samvirk« Befolk- ning. til Møder, hvor Folk kom til Stede í de- Malere og Digtere talte. Ankerkrona talte, Zorn talte, Karlfeldt fl. Der blev sunget Sange af Nutidens Digtere, der blev af somhed med den almindelige Man samledes í Tusindvis Nationaldragter, hvor res Forslund talte, 0. og spillet Folkemusik, Landsbymusik Dalar-Spillemænd der blev sunget flerstemige BSang« og danset Folkedanse Straalen- de, dragende Folkefester. Man prøve- at Folk dér mødie ikke saa mange, man vilde de samle andre Steder, men til Mora, det skulde foregaa dér ved Siljans Bredder. Naar sti- ger Art plejer det at ske ud fra religiøse eller Folkelivet ikke-materiel der saaledes i en Jølge af politiske Motiver. Det særegne i Rø- ret ved Siljan Søen var, at det ikke havde sit Udspring hverken i Reli- gion eller Politik. Det var en ren folkelig Kulturbevægelse, der som et aandeligt Vejr drog vækkende hen over Egnen. Først og fremmest var det en Hjemstavnsbevægelse, der vakte Be- folkningen til Glæde og Forstaaelse af de Værdier den besad i den ned- arvede Folkekultur. Det gamle Bo- have, de gamle Dalar-Målinger paa Døre og Skabe, de gamle Gaarde med deres ejendommelige Stil og Indret- ninger, de gamle Viser og den gamle folkelige Musik, — det kom altsam- men til Ære og Værdighed. Der findes oppe i de svenske Landsdele meget værdifuldt af den Slags. Angaaende Musiken var der efter Sigende en særlig frmragende folkelig Spillemand, hvis Navn jeg desværre har glemt, han spillede en Kirke op fra Sylden til Toppen. Det Maade, at Folk skulde bygge en Kirke af Sten, deriblandt Blokke, der løftes Stilladser deres Leje i Muren. Men Folket næg- Blokkene blev for store og tunge, det hele for hentet forskel. lige Spillemænd, der ved deres Mu- gik til paa den Egnens skulde til store føres ad og tede at arbejde videre, da besværligt. Der blev sik skulde opmuntre Arbejderne. Det hjalp en Tid, men atter gik det hele Í Staa. Da Bud efter ovennævnte Spillemand. Og saa kom der Gang Í Sagen. Naar han spilleda kunde Folkene ikke lade være at ar bejde, de kunde overvinde alle Van skeligheder, og det Glæde Sindet, Men naar han standsede si Bpil, stod det hele stille, Tilsidst blev der sendt med Mora, | | stod dog Kirken færdig, og man si ger med Rette, at denne Hjemstavns- Spillemand »spillede Kirken op«. Ligeledes findes der i Brunsviks Sangbogen en »Gånglåt«, spelat av Gyris Anders från Klitten med mån- ge Krumelurer. Ordene efter Frost Anders i Gásvard. Upptecknad av Carl Gudmundsson I denne hjem- | Vise Pige bl. a.: megjorte Karlen til sin synger Har du silver, har du gull, har du kistor full, har du penningar, visst roar det Har du ett det rikedomen min, det årr biittre in penningor och gull! skrin och mig! førnøjsamt sinn, år Det, der skete ved disse mægtige Folkemøder, hele dette Røre ved Sil- jan var, at Hjemstavnens Folk tog deres Hjemstavn med al den gamle, rige Folkekultur i bevidst Besiddel- se, de gjorde det i Glæde og med Stolthed over for Bykulturen. Og selv om Almuefolket blev sporet frem af Kunstnerne og Digterne, saa var det med det almene Folks Forstaaclse. Foruden Hjemstavnsforstaaelse og Hjemstavnsfølelse var der i dette Kulturrøre et andet fremtrædende Element, nemlig en ny og stor Inter. esse for Folkeoplysningen. Thi, om det end kan synes, at en stærk Sans for det gamle ikke let lader sig ene med Synet for det nye, saa viser det sig dog Gang paa Gang, at dyb Forstaaelse af Fortiden giver Lyst til Fremtidens Opgaver, og den hi- storiske Sammenhæng kommer i god Orden. Og naar man nú Spørger, merbugten, nye Lande, nye Horison- hint Folkerere har efterladt sig, nu ter, en ny Verden aabnede sig for de store Møder forlængst er forbi, mit Blik, og jeg mærkede Erkendel- saa er der jo det usynlige, som vel sens rene Glæde risle gennem mit oftest er det vigtigst Men saa er Indre. Hvor. lykkeligt, at jeg i mine der paatageligt for det ene, at der Ungdomsaar kom ind i et folkeligt har rejst sig flere og flere gamle Røre og tillige fik fat paa Bogen Gaarde rundt omkring som fredlyste Hvordan var det ellers gaaet mig? Minder om Fædrenes Væren og Væ- Jeg siger dette til I Unge, f eg sen i Dagligliv og Fest. For det an- | ønsker Jer den samme Lykke, for det har Siljan-Røret med Hensyn til Folkeoplysningen givet sig Udtryk i Folkehøjskoler i Mora, Ma- Forbindelse med tre de lung og Brunsvik i et stort Studiekredsarbejde. Fra den Skraaning, hvorpaa Bruns- vik Folkehøjskole ligger, gaar der ud lille Halvø, Dy- Sø Himmelbjerget. i Søen en lignende næs i Juul ved Paa denne lille Halvø ligger en gam- mel Bergmandsgaard, hvor jeg hav- de den Glæde at gæste en af Siljan- Karl E. Førerne, Digteren Forslund, der beboer den gamle Guard og holder den i Hæder og Ære. Saale- des er her Sansen for det gamle enet med Sansen for det ny. Sammen med Hjemstavsbevægel- sen er disse Højskoler et Udslag af Siljan-Kulturen. De interesserer sig i højeste Grad for Folkeoplysningen, religiøst men er ikke som de danske betonede eller dogmatisk bundne, Saadan et svensk Kulturrøre pa alménmenneskelig Grund er en Ap pel til os gæt ikke mindst ti Arbejderungdommen. Sang, Musik Foredrag, Læsning, Arbejderhøjsko ler forfrisker, oplyser, levendegø og styrker, ogsaa til Kampen for de daglige Brød, Driveri er sløvende, uværdig fo enhver rask Svend. Lediggang 6 Fandens Hovedpude. Derfor aldrig ledig, altid i Arbejde og Virksomhed hvad | ØR I UUU UU . BRODURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bílagt á posthúsinum, brævsa | og skrivstovuni. Telf. altid paa Vandring frem mod noge bedre Der findes í vor Tid tusind blande de til sig: Dans, Radio, Idræt, Foredrag I har ling, der vil drage Ungdommer Læsesale vælg det, mes for til legemlig Udvikling, Brug saa I kan mærke, at Safterne stiger og strommer gror, at | som i et ungt Træ. Aldrig ledig. Et | Drivert er det værste og grimmeste | Ord, der kan fæstes paa en ung | Mand Han vil heller aldrig naa | frem. Røst og slat Lyt derfor til Tidens | | Lejr, hvor det ideelle Røre findes | saaledes som Dalfolket ved Siljan | Jeg traf flere Mænd, som havde væ | lige, at deres Sind og Sans Ung | 'domsaarene var bleven knyttet ti dette Kulturrøre, som havde g dem en ny Forstaaelse af Livet Jeg vil tilføje, at af alle Kultur- midler er der i Længde ntet al | større Værdi end Bogen, Læsning, Selvstudium efter min Erfaring været Jeg har ogsaa nastiksalen, deltog i Skyttefester paa Selvarbejdet, at Í kan vide, jeg taler af Erfaring, for at ægge Jer til Røre, Liv og Ar- bejde. Til Arbejdet — Liv eller Død! Johan Skjoldborg. Kørevejene fra Havneanlæget I »Dimmal.« for i Onsdags findes en ganske lille Notits om Udgravningen »nidri á sandi og det el vel kun de færreste, det ironisefendt det rigtig fattet der OD- i denne »Nyhed«, naat Ivses, at man maa grave dybt for at til Nu er det næppe rigtigt af >Dimmal.c komme Bunden. kun at blive staaende ved denne ironiske Hentyden og ikke sam- tidig paatale, hvad der i Virke- ligheden foregaar ved Anlæget af den saakaldte Kørevej fra Havnekajen, for sandelig mana der graves dybt, men det bliver bare ikke gjort. Og dette er dog noget, der interesserer os allesammen og har vidtræk- kende Betydning for vort lille Samfund som Ielhed, og aandelig ung, jé gg daise- de med Glæde og Lyst med de vakr unge Piger, jeg brødes í Livtag med andre Unge paa Landsbyens Gren- svær, sprang over Træhesten í Gym- men samtidig gik vi í Aftenskole og benyttede efter smaa Forhold de da værende Sognebiblioteket idrig ledig. Da jeg í 20 Aars Alderen blev Sko- lelærer, forstod jeg, at min Semiina- rieuddannclse var temmelig intetsi- gende, hvis jeg ikke vilde bygge vi- dere, og saa kan I tro, jeg tog fat naar Dagens Skole- gerning var endt, Under dett pda- gede jeg, naar jeg sad og læsti nit lille Værelse í Skolen ude ved Jam- Porto 143 ÆT Tandlæge B SN 25 Blaðið narstoðum tr 2. årg. REND Telf. 114. ffes 11 3, le = 2 <a ix imum, sum á ymsan mintist okkum á 25-ára psdegiuum, bera vit hervið best takk. CH HOLM ISAKSEN Kort vyelene ' Hove mend« 8) 1 dt roiekt 1OICNKI, t tilgængeligt, udføres sikkert i ekkene overensstem med det foreliggende selv om vel hver enkelt Borsert mildest talt paff«, efterhaanden som vokser frem. Men her- der intet at gøre. Pro- ar jo ikke været offent men har alene staaet til Byraadet at være kendt med |Í har gere mange nkelthederne, Tidspunkt dette tidli- sodkendt 00 på formentlig paa et Rigtisnok er der lunger, der paastaar, at ogsaa Byraadets Medlemmer be- finder s Resultatet, ved forhaabentlig kun lige Mænd, det og med dette alene besidder, stillinge ] navnlig under ligere Side, Virknins Imidlertid er som raadc S aller ede Handlinger næ ppe der formentli Bod ig en Del desorienterede men dette er den sædvan- kritiseren af Byens vise for ellers vilde vel Raa- have haft Affære den Kompetence, som gjort Fore- hvilke, til tid Raadets paa rette Sted, Henvisen fra vilde været uden alt dette noget, ikke nu kan » fol len derimod, som førnævne Notits i »Dimmal,« sikkert bø maaske det, hed hi ning mente, forringe særlig s lade Gruppe saavel Kajanlæg som der selv af S1 maa eller Byraa- Hel- at tager gte paa, og være Anledning, rettere Pligt fol om Anlæget som været en Skuffelse, dette gennemført med al Hensyntagen til Solidi- tandet har jo tidligere ølelsen af sin Pligt (og dels ved i sin Tid at paatale de Ændrin- var foretaget ved Stob- Molen og, som man i betvdelig Grad vilde dennes Stabilitet, og senere ved ikke at turde Byen garantere overfor en af Køreveje, Borgeres Udførelse mest motiveret ved, at man ikke kunde anse disst for at besidde den fornødne Kompetence til at faa Arbejdet overdraget, dette udtalt fra Formandspladsen un- der Sagen. Raadets Forhandlinger i Men naar nu Byraadet har været saa heldigt at faa de kompetente Folk til at ud- føre Arbejdet, saa bør det ogsaa