týsdagur 8. mai 1928síða 4

o 2 oe hele Nationen, gør Regeringen gribende Ændring i Børne-, Alder» | Forslaget gaar ud paa, at Kommu« (JET e er e Il] Q er saaledes Forsøg paa at ødelægge, | doms-, Invaliditets- og Sygelovgiv- | Malbestyrelsen i hver Kommune e Paa saadanne Ting kender man, at | ningen .... vilde der dog under | Skal nedsætte et særligt socialt VM Knud Korst. det ikke er Statsmænd, der sidder Nutidens komplicerede og anarki- | Udvalg, der skal administrere baa- —— ved Roret í Danmark, men Folk, ske Forhold paa Arbejdsmarkedet | de Aldersrenten, Invaliderenten, hvis Syn ikke rækker over et | og under de raadende Pesiddelses- | Forholdet til de Syge og de Ar- Der er næppe Tvivl om, at en | praase og Bureaukrater, som skal | Markskæl eller en Butiksdisk. og Fordelingsprinciper fra Tid til | Þejdslose , Hjælpen i de spredte Reform i Retning af Forenkling | staa for Almissernes | ddeling. Dog gennem Reaktionens Værk anden opstaa en Række Trangs- Trangstilfælde, de særlige Forhold og Sammenfatning af Forsørgel- Naar en Mand af en eller anden naas der vel ogsaa det, at Vejen tilfælde, for hvis Afhjælpning der vedrørende Vagabonder ete — kort sesvæsenet er meget ønskelig og | Grund kommer í Nød, maa han | vanes for en gennemgribende Re- ikke vilde være givet Regler ....| Sagt hele den sociale Forsorg. vil blive det endnu mere, efter. | have den Følelse, at han har Ret organisation af hele Forsørgelses- | Som slige Trangstilfælde maatte Det skulde synes indlysende, at haanden som Nedskæringen virker | til at faa Hjælp, Og paa dette væsenet. En saadan Reorganisa- foruden rent forbigasende Trang | man gennem slige Foranstaltnin- til Bunds. For at tilvejebringe et | Retsprincip hviler alt nu en stor tion er tilmed ikke vanskelig at nævnes fejlagtige Dispositioner, | ger vilde opnaa ikke alene at gø- Grundlag for en saadan Reform, | Del af vor sociale Lovgivning; der praktisere, takket være Steinckes særligt Uheld, ringe Arbejdsevne, | re Hjæipen lettere tilgængelig og t studerede fhv. Justitsminist r | er ikke mere noget ydmygende for Forarbejde, sløj Legemsbygning, mindre Grad mere tiltalende og derfor min- Steincke i sin Tid paa Indenrigs- | et Sygekassemedlem i at søge Læ- De bitre Erfaringer siger os, at | af Aandssvækkelse, ekstraordinær | die demoraliserende for de Fat- ' ministeriets Foranstaltnng For- | ge og Hospital eller for en Olding | de Principer, der lægges til Grund | langvarig Sygdom særlig hos Hus» | tige end det nu er Tilfældet, men sørgelsesvæsenet i alle dets For- | i at søge Aldersrente, Naar ad- for »Fremtidens Forsørgelsesvæ- moderen, vanskelige Boligforhold, ogsoa at gøre Administrationen saa greninger og udarbejdede i Til- | skillige — og da ikke mindst blandt | gon« er de rigtige, Først og frem- | Vanskeligheder ved Plejoanbrin- | billig som overhovedet gørlig. knytning hertil Forslag til en Ny- | de gamle — endnu søger deres | most dette, at saa stor en Del á gelse og ved Udrede'se af Alimen- | Baade af denne Grund og fordi den ordning. Steinckes Studier og | fetmæssige Hjælp med bankende | gen offentlige Forsørgelse som | tationsforpligtelser, samt Arbejls- | gammeldags »Fattighjælp« for Ti- Forslag indeholdes i det store | Hjærte, er det blot fordi den gam- overhovedet mulig skal hvile paa | iede, Drikfældighed, Hang til Va- | den opnaar en lidet hyggelig Re- Værk »Fremtidens Forsørgelses- | meldags Autoritelstro endnu sid- Retsprincipet; naar en Mand bliver | gabondering, høj Grad af Usæde- | naissance, tror jeg Tiden er ved at væsen«, der ikke blot beskæftiger | der dem i Blodet; efterhaanden | arbejdsløs, syg, Invalid eller gam- | lighed, for store Forsørgelsesbyr- | modnes for en Reorganisation som sig med Lovparagrafer og dissos | forsvinder den Slags Fornemmel- nel, skal han vide, at han har Ret | der osv.« den omtalte, Fortolkning, men tillige indehold | ser, og dermed forsvinder ogsaa til Hjælp efter visse faste Regler, Kun for Drankere, Vagabonder Derfor har det utvivlsomt ogsaa Í en skarpsindig Analyse af Nu- | det Vigtigmageri og den bureau- Lovparagraferne maa geres saa og forsømmelige Forsørgere fore- sin Betydning, at saa mange som j tidens sociale Tilstande og Reral- | kraliske Storsnudethed, som før I] rummelige, at vi undgaar det, ter | slaar Steincke en Særlovgivning, | muligt søger at orientere sig í dis- P ser. Derved er Værket blevet et | Hide trivedes saa godt paa Fattig- nu sker, nemlig at i tusindvis a | der til den ene Side tilsigter en Je- | se yderst vgtige Problemer, Det sociologisk Arbejde af høj Rang; | rets ge enEndS Oldinge, Invalider, Arbejdsløse etc | gemlig og moralsk Ophjælpning af | er derfor, jeg ved denne Lejlig- i HIS BØ sg SN henføres til Fattigvæsenet, altsaa| de paagældende og til den anden | hed har henledt Opmærksomheden | e staðig paa Fattigvæsenets g til ydmygende Almisse-Tildeling | Side gaar ud paa, hvor dette er | paa det foreliggende Værk om | Hjælpekassevæsenets Omraader -- Saa snart en Mand kan paavist | nødvendigt af Hensyn til andre | Fremtidens Forsørgelsesvæsen. | det ene ganske vist beregnet paa manglende Erhvervsevne ellet | Mennesker, at berøve dem Fri- Knud Korst. | saakaldt værdig trængende, dei Mangel paa Beskæftigelsesmulig« | heden foruden Indflydelse paa RAR | andet paa Bundfaldet. Men begge heder, maa hans Ret dermed være | Stats og Kommunes Styrelse, i Í | Dele er dog Almisser, uddelt efter tilstrækkelig begrundet, og har I alle andre Tilfælde finder han 165 gren ægen. | Skøn og vilkaarlig Vurdering og maa være fri for alle de Juristerier, | det ganske urimeligt — hvad det = | derfor velegnet til at opdrage Folk der nu ofte gør hans Ret illusorisk, jo ganske givet ogsaa er — at lade »Afhioldsdagbladet« fortæl'er; ges Sid g for sig er en bag- | til Hykleri, Kryberi, Taareperseri og som samtidig gør det egentlige Hjælpen have nogen Virkning paa Ørelægen vavde haft en velhaven- vendt Foranstaltning, men nødven- | og lignende Egenskaber, 'AK= Fattigvæsen saa omfattende. den Understøttedes borgerlige Ret- De al om i ere Maaneder og havde att n ehundlet ham energisk men uden t af den kapitalistiske Pro- teristisk lor Betlere. Steincke skriver herom: Naar tigheder. Men naar det saaledes større Held. duktions- gg Fo ig 1, | Men medens vi før i Tiden sta- Lovgivningen var ændret saaledes, | skulde være uden Forskel i saa San oprandt endelig den Dag, da fordi der und lette S I S i | dig bevægede os bort fra detta at de omtalte Foranstaltninger; Henseende, om Hjælpen ydedes at Mandens Behandling var færdig, og bes et Proletaria S ; er | dette, | Forbedring af Sygekasseloven, in-| den ene eller den anden Grund, vi Ørelægen sagde Ú hum — med 16) Det Offent- | sørgl- validerente, Alderspension, de for-| der naturligvis ikke være nogen anne: ; ; ide ul ge | lst In- skellige Lovbestemmelser om Bi-| fornuftig Mening i at opretholde ; Na har De fanst Deres Horelse | g g igen, saa nu Delhøver De ikke at 1 | Í, | valideforsørgelsen), saa er vi nu drag til Born .... de nærmere an- baade et Fattigvæsen og et Hjælpe komme mere! usikker Økol i, Op if | begyndt at gaa den modsatte Vej, befalede Forandringer i Lovgiv- kassevæsen (dette sidste er jo ude- Hvadbehager! Mennesker i Storbyel Ar. | Reaktionen er netop nu i Færd ningen til Fordel for de kronisk lukkende oprettet - for at skaane Lwgen brølede: bejderen er berøvet Adgangen til med at tvinge i tusindvis af selv- syge, fortsat Arbejdsløshedshjælp | Visse Grupper af Trængende for — Nu kan De høre igen! Behand- den produktive Jord. | Jølende Arbejdere ud i en ydmy- | m.v. var gennemført og gennemført Vanære); det vilde under saadanne lingen er fu egt SV jV Det rimeligste vilde være at æn- | gende Situation; medens de før saa vidt muligt paa Grundlag af Forhold være ganske hensigtsløst 5 a Kan jag nú her É Fr æ! Í Ma & 5 igen! Det var dejiigt!.... Hvor meget åre selve disse 1 I de | kunde gøre en Ret gældende og- Retsprincipet, vilde Forholdene se | og dertil" kostbart at opretholde to skylder jeg Dem saa? Nu maa vi indtil videre nøjes med | **8 |] Tilfælde af ekstraordinær helt anderledes ud end nu. Det ganske parallele Systemer med Lægeu raabte ham ind i Øret; at bøde paa dem gen ffentlig | Arbejdsløshed, maa de nu, da Virk- | faste Klientel, saavel for Fattig-| hver sit Apparat. - ed Kroner. Forsorg, og det gælder da om at | somhederne uke ser sig ] Stand æsenets som for Hjælpekassens Kunde man da ikke simpelthen kj ert ED vigtigt sagde gøre denne Forsorg | ge- | Ul at anvende deres Arbejdskraft, Vedkommende, det store Flertal af | ophæve Fattigvæsenet og Jade De 200? til og billig som mulig og samtidig | ansøge om Hjælp; er de saa hel- de fast understøttede og af de saa- Hjælpekasserne overtage Forret- Og Lægen brølte: æg“: le saaledes Rette, at | dige at bo i socialdemokratisk sty- kaldte værdig trængende vilde da ningerne? Steincke finder, at dette — Ja! den ik | er yd le - | rede Kommuner, kan de dog und- være blevet hjulpet og efter faste er upraktisk; Hjælpekasserne er moraliserende paa Modtageren, Er | g it biive egentlig vanæret; er Regler, som vilde være tiltalende jo et temmelig vidtløftigt Apparat, Innsendar greinir mega det saadan. at Folk s nækka | de ikke det, maa de tømme Bæga- for den Trængende og forsvarlige | med særlige Valg etc. Han fore- | vera okkum í hendi seinast deres Stolthed og Selvfølels ide | Fell sunds og melde sig paa Fat- fra Samfundets Synspunkt, ikke slaar derimod at skride til en gen- | friggjadag kl. 10 f. p. Hovedet af al Skam, na: le ga. | ! senet. mindst fordi man derved havde sat nemført Centralisering af den so- rade Nød, opdragt nan dem | værdifulde Karakteregenska- Dom for den demoraliserende Al- ciale Forsorg ikke alene gennem 5 blot til Tiggere og Hyklere di r | ber, I Arbejderne gennem misselovgivning og det dobbelte en Samling af samtlige sociale . Givið út a þa:af tl 1 for en Alm € 7 | Kamp g Selvtugt har idviklet I Forsergelsesvæst nt Fattievæsen Love, men ogsaa en vraktisk Sam- soelaldentokrstiskut feløgin. ; 55 | ' = ; , ED = É Bladstyrari: M. S. Víðstein. til den anden Side opblæser man | €€ SKS Menneskealdre, og som og Hjælpekasse,« menfatning af det Apparat, hvors ; Ni ' | 1 , ; Prentsmiðja derved de Personer til Vigtig- | er af uvurderlig Betydning for Men selv efter denne gennem- igennem disse Love administreres, »Førova Social-Demokrat«s, Tórshavn. 79 74 75 Ingibjørg. Torgerð Fórgerð. Veitsi tú, hvar Hermundur er (tekur aftur í Ingibjorg). Fad kann vera, men eg var har, tú ikki, Tórgerð Far ikki, lat heldur meg ríða fyri teg! Ínribíora | 3, eg veit! Ingibjørg hut Ingibjørg. | grad Hví hevur Hermundur ikki leitað meg upp Stendur Svarti saðlaðut Sk pp mær, p ro: síðan ? Á rOpFA Órgeri — lat TØTRere. (f ti sama fk sleppur), Tørgero. Hann leitaði meg upp fyrst! Invibiørg Uttan tað skalt tú vita, at eg havi ríðið eg, ríði Hermundi ímóti Hermundi ímóti eina ferð fyrr. Ingibjarg Etlar at far: Ingibjørg (vreið). Tú lýgur, Tórgerð! Ella hevur tú svikið (Vreið), ibjørg) Hevur tú! meg? Tórgerð. Nei; men eg elskaði Hermund hægri enn 5 | Í Far ikki Tórgerð. HL Ja, tá (i stongdi teg inni uppi í bonhús- Hví skal eg ikki fara? 1 , s g il inum hjá hinum berskølluta, tók eg hest lín tú, systir! Tórgerð. og reið móli hólminum, har Hermundur og lí tú torir ikki at ríða, har Hermundur Ingibjorg (høttir henni i vreiði). Arngrímur bardust. Sig mær, hvar Hermundur er! nú er. Ingibjorg hjara Ingibjorg. (høttir henni). Fori eg ikki? Hvat meinar ta Tórgerð (kaldliga og álvarsamt). Hermundur er nú hjá fedrum okkara. Sigmundur hjó honum banasár, tá hann hevdi X felt Arngrím. ) li! Tørgero (sigursglad). Ja eg, og tå feldi Hermundur Arngrím Tórgerð. Nei, tú torir ikki. Eingin kristnaður torit at ríða til Hermunds nú. Ingibjorg. knappliga; áður hevdi hann bert leikuð við Ingibjorg Nú er hill ringa lagið á tær, TÞórgerð! hann! (Slítur seg leysa og skal fara). SIg mær nu, hvar (við stirdari rødd) Ingibjorg. Hermundur er, um tå veitst tað! Få lýgur! So kendi hann teg fyri at vera meg