týsdagur 22. mai 1928síða 4

senere var han General. Hans Ud knap saa storslaaet som Nabolandets, (1 OM er få 8 er al nævnelse til Krigsminister en Reak- men dog af og til i Tidens Løb har 9 tion mod Engelskvældet, som siden | haft noget tilfælles med Persien, bl, if Herluf Froberg. har været i rivende Nedgang, og | a. ved at »Slavens Vidunder« knyt- endelig blev han som Fersteminister tede Afganistan til sit Rige, , ) den ledende i Staten, Den 31. Okto- En forfinet Aandskultur som den Den første Konge, det handler om, | Disse Ord kan den nye Diktator- ber 1925 T 1 iske Nati Persi | i i vom er 1925 vedtog den persiske Natio- ersten narede til omkring Aar 1000 er død, den anden er levende, og den | monark roligt gøre til sine, om han If li 1 I Í | rati Á ; , , nalforsamling med 80 Stemmer mo: kan de afganske Bjergegnes kriger- tredie er ude at rejse, og derved er | skulde fan Brug for dem; andet af . { te Nazi | Mulk ke Kl á á NOTSOR vr Á , 4 ; , ; . 5 at afsætte Nazir el Mulk af Kads- ske Klansmænd ganskevist ikke op- de hver for sig blevet aktuelle i det- | værdi arver han ikke fra sine For- l | let Tid a he ld i le I | ku tali lar, der paa det Tidspunkt opholdt vise; men de har da haft é iterær te dyre Øjeblik. | gængere. i I ý . g A I int a haft én literært : : me ; sig í Frankrig og í elleve Aar havde interesseret Fyrste, Mamud Sebek- Det foregaar altsammen i Perser- | Den sidste af disse Sværdets Søn- mi | : in an ; k Á | . 0 Á ladet Nationalforsamlingen ene om tegin 997—1080, hos: hvem den per- riget og nærmeste Omegn. | ner betegner nemlig et »Verfall ei- ; f ; le, Ol sæ | | et Regeringens Møje og Besvær. Kort | síske Skonaand Firdusi opholdt sig x ner Familie«, en højst forstemmende i , ; ” Mm ni ar efter vedtoges med 257 Stemmer ganske som Voltaire hos Prøjserkon- Et Telegram fra Teheran meddeler | Nedgangskurve, Á å ae í ; ; | ne mod 3 at vælge Rigsforstanderen til gen, indtil de blev hinanden for korteligt, at Eks-Shah Nazir el Mulk Í lange Tider laa England og Rus- Á , Á nr , af Perci ; ; á Konge af Persien og gore Dareios- | aandfulde eller, hvad det nu var. af Persien, den sidste af Slægten | land og lurede paa det rige Persien, 1, . : "ir i . rd. i 8 ) F , kronen arvelig í hans Slægt, idet 1747 stiftede Akmed, der tilhørte Kadshar, er afgaaet ved Døden, og det første interesseret i Olien og ) Ís. ; Í , 4 ; ; ; Á Arvefølgen tilfalder Sønnerne, saa- den samme Klan som den nuværende da dette aldeles ikke har noget at be- Vejen til Indien, det sidste ligeledes , R 4 , : , Á ; nunt j , 4 AU „ | fremt Moderen er en Perserinde. Fyrste, et uafhængigt Afganistan, tyde for Persien, endsige for Ver i Olien og desuden nok saa meget i ; ie > ; Á , . Persiens nye Herre blev derefter men det gik i Stykker ved hans Død den, har Pressen ikke kommenteret | at drille England. Ved Traktaten iP p Billed bestod af »trend le Skud , ; . , men omp og Pragt — paa Billeder og bestod a rende sygnende Skud« Dedsfaldet. Shahens Regering 1909 med England af August 1919 saa det p og hud ! ilt - ) : Á man saa hvordan — hyldet som indtil Dost Muhamed fik genoprettet 14 gjorde hverken fra eller til i den | nærmest ud til, at England havde . | . Á Í em - j ei. í vá Shah-in-Shah, hvilket er udlagt | Enheden. Under ham faldt Eng- jævnt skridende Nedgang, hvori Persien i Lommen; senere, da Sovjet ; ; , i Á ; R ans at ; R TLS »Kongernes Konge«, For at Yndere lænderne ind i Landet, og det var Landet befandt sig. Den nye Shah, fik Ekspansionstilbøjeligheder, var ' 1 : ksatt 1 ; , , ; . : . ; af amerikansk Film ikke skal tage láns Søn, der iværksatte det store Riza Khan af Pehlevi, har imidlertiq | det Bolschevikerne, der førte det sto- | * á ; i 8 " indvars tn 8 ei Anstød, skal det tilføjes, at eksotiske Oprør i 1841, hvorved den britiske indvarslet en Opgangsperiode og al re Ord. Persien stod aldeles magtes- ; : lere , ; . , o ; ; Herskere ofte kaldes saaledes. Den Gesandt blev myrdet og alle Eng- erede ændret Forholdene i R« tning løst over for disse Stormagtsaspira- ; Á tuni ; i Í 4 ; R kristne, abyssiniske Fyrste bærer jo lændere jaget ud af Landet og endda af Styrke og Selvstændighed. | tioner, som baade England og Sovjet RA - : Q rt Ti Á : po Á : ogsaa Titel af Kongernes Konge, Ne- forfulgt paa Tilbagetoget, saa at ca. Et østerlandsk Rige i Forfald er | forstod at camouflere paa det fineste, ; . | . Á Á ell lvsk le indre Forhold il at forl gus Negusti. 16.000 Englændere maatte lade Livet pliers selvskrever i a kom un og de indre Forhold var til a orbar- R . F ; 1 til at komme un | Riza Khan har travlt med at ud- i de vildende Bjerge i forrygende der Kolonimagternes Herredomme | me sig over, 4 ; . ' . | ; ..ð vide Hæren og bestyrke Riget ud- Snestorm. Hans Søn igen sluttede for før eller senere at blive fuld- | Shahens Vilje var Lov, men , ; , ; ; . ; i tændi } led Shal havde d ; Vili adtil; Afrustning eller Nedrustning | Fred og Vaabenfællesskab med Eng- stændig annekteret. Saaledes gik S0anen navde desværre ingen 11je. ra . Á let de 1 1 | = staar ikke paa Programmet. Har man lænderne, der ydede Midler til den | i ; } | c i £ | | . 6 Ø læst Rejseskildringer om Persie afganske Hærs Modernisering. Cochinchina, der ikke som Nabolan- | SAA KOM DER EN MAND, der Mi enni , ; ve ; . rv Midten af forrige Aarhundrede, Det var lidt af Fortiden; hvad det Siam er blevet reddet ved, at den | Var værdig at bære Dareios' Krone R . . Í m ; Á | . LS hvori den persiske Hærs Uduelighed | Fremtiden angaar, kan den se ud ti) stærke Mand er traadt frem i Skik- Riza Khan af Pehlevi. Kronen er Ur nt ; ; a} , . , ; | RF ; i Reglen omtales i Forbindelse med allehaande, dog næppe noget i Ret. kelse af en Stifter af et nyt Konge- | der ikke noget ved; den stammer Persernes almi v ; ; : i q : ; SB i ersernes almindelige Slaphed og ning af, hvad Riza Khan har ind- hus. Det regerende Dynasti i Siam | ikke fra Dareios Hystaspes, men er Dekadence. overrask s Ti 3 i ; i . ER IR ' ; ; eKadence, overraskes man nu ved varslet hos sig. Dets nutidige Stil- stammer nemlig fra en Førstemini- | i Konditorstil og af betydelig nyere h » at Persien í hí can fj í ; h ford | Dat rieinal ; | at se, at Persien aahenbart kan frem- ling er at være Stødpude mellem ster, som Iordrev den ganile, degene- | alto, ven originale var iøvrigt saa í : ; . Á le -, rede K famili tun t den sidste af de rigtige P bringe Personligheder; det har i alt Persien og det anglo-indiske Kejser- rerede hongefamilie emmelig ra- ung, at ce siaste af de rigtige er: Á R I $ . . . … likalt ved at lade all ? | erkonger (fer Shahern kom til Fald frembragt én Personlighed, og rige, og den øjeblikkelige Interesse, st ; í Í ! | | ; han har vist, at der findes Stof til | Landet nyder, skyldes udelukkende | mere slaa ihjel — og gjorde sig selv | maatte have den hængende over sit ode Tr GT, á | . Å | 5 r SA Á , ; SOUt ropper í Landet. Kong Amanullas Europafærd, | til Konge. Denne Fremgangsmaade | Hoved í Kæder ned fra Loftet. Det kke alene som Kriger. men ogsa: Afganistan er nemlig et K spfera. | . , | ; f Í he >; - ; AÐ div SO vriger, men ogsaa Alganistan er nemlig et Kongerige har ofte fundet Anvendelse i Persien, | havde Riza Khan næppe behøvet. om Politiker har På ; ; på | | Á ; K Det í som Politiker har Riza Khan lagt | skønt det forhen som oftest benævn- og selve et, at en rask Mand af Men nok om Kronen, et er an- R í . en TASK MAN Í 1 : : , større Evner for Dagen end nogen tes Fyrstendømme eller Emirat, og folket svinger sig op paa, »Paafugle- | den, der er noget ved. . ; ; ; ; É tronen«, fandt Sted | ; | Det ikl It at vide. hvorfra anden moderne Perser. Det er ikke selvstændigt — om end i høj Grad "onen-, fandt Sted baade ved Dyna- et er IKKe godt at vide, hvorir: lukk 1 : s | Få ; + FA | so so udelukket, at han vil gøre sig uaf- | under britisk Bevaagenhed. Denne | stiet Kadshars Dannelse Marts 1726, | han har taget Navnet Pehlevi, der hi AL ; * . la Ri Kl | Hl N t let tængig af Nationalforsamlingen og bestaar som bekendt i, at man kloge- og da Riza Kh: rundede Pehlevi- jo ellers er Navnet paa det gamle ; : 1 BR me rem isl isk kr:f blive absolut Monark. Lykkes dette ligt beskytter Monarken i det paa- dynas *{ 06 'r 1925 aramaisk-persiske Skriftsprog, som Å ynastiet í December 1925. | 81 > ; i ham, kan man ikke andet end ønske gældende Land, om fornødent ind- Jikti et í Vesterlander« tøtter | brugtes i den berømte Sasanidetid ; . . . ; Diktaturet í Vesterlanden PÅ ; ld li Á Persien til Lykke; thi hvis Dyna- sætter en saadan eller forfremmer | sig jo til Monarkiet, eller maaske | 226—642 og som egentlig betyder : ER : ; st 1 ; 'B | 10 R MOABKR. | oe oe | > and stiet Pehlevi derigennem kan sikre ham til Konge, og derved forlener narere støtter Monarkiet: men í | Dare ! , j Landets Uafhængighed, vil det der- | det med en mere eller mindre illu- | Østen gør man Skridtet fuldt ud og | ed V f dette Navn for sit med ogsaa have grundfæstet sin egen | sorisk Selvst: igher Or e or Í Í á | A ; ; gruudfæstet sin egen | risk Selvstændighed. m det er} rør Diktatoren ti onark | Hus llet antyde en Afstamning fra gør Diktatoren til Monark. | fæ VM : | i Eksistens saavel som Grundlægge- | saa forfærdeligt klogt igen, er en Stamfadere il den afdød ks. det gamle, tapre og vilde Krigerfolk, tamfaderen til den afdøde Eks | Um pre og Vik i rens Berømmelse, | Sag for sig. Landets Indbyggere eller | Shah, Nadir Kuli, var ikke bange for | : | I Fod levede i er FORSAND, Fremtiden vil i alt Fald ikke stan Fyrsten selv kunde jo gaa hen og í de sin ringe Byrd í si Tør ivor Riza Khan og ejendommeligt m..… at antyde sin ringe Byrd i sit Navn, 5 7 ii i Forfaldets Tegn over Perserland, | tage det bogstaveligt saaledes, som der betyder Slavens Vidunder«; nok ogsaa Nadir, den første Kadshar ; vilke 'Tidar r ellers vi | 'ptiske Nationalister | men hvilke Tider, der ellers vil'op- | de ægyptiske Nationalister gør det, N ertil ko rigtienok Fan er it. Kadsharerne var ellers : ; | men hertil kom rigtignok Famili Lør vadsharern« «re 3 rinde for det, er et Spørgsmaal. | og saa gaar de ; før eller senere ; I Is] Tyrl , pørgsmaal, g saa gaar det løs før eller senere navnet el A í Og Kongenavnet en tyrkisk Race, endskønt Tyrken er ; $ ; : Á ; k Mulk og Kong i | isl ! ende: På Kl Fremtiden alene kan lose. Kommer — les fra Kolonimagtens Baand, iishar. Da Stormogulen sen ; 4 | Kaul op 4 det derimod an paa Fortid, turde Í den modsatte Ende af den muha- Betænkning at give hans Søn en kej- | rr lerimod al I . AUKASÍS á dette Oldstidsrige være et af de medanske Verden, i Algier, følges en erlig Prinsesse. naar han i . Í Riza Khan er født Kriger — ret ; i þ sk Prinsesse, naar han ikke kun |: ; te 1 rigest udstyrede i Verden, Persiens- anden Taktik. Her gør Franskmæn- e opvise mindst syv Ahner, agde | en Oidperser, der kan ride, bruge … . í . i : | I k ) ; | j historien er et helt Eventyrskrin at dene Indbyggerne til Landsmænd af Shahen: »Sig, at han er Søn af Na- | Vaaben og sikkert ogsaa tale Sand- 1 ; ; LT pe GE | ; ; dykke ned i. sig, muhamedanske Franskmænd, dir, Sværdets Søn, Sværdets Sønne- hed som har svunget sig op ved % ; ; An n, Sværdets S | sit gode Sværd og sin faste Vilje der — i hvert Fald i Teorien — er søn rdets SONNESONSSEI eg | BUUC SV 8 “ di JÓ. á Få SR Go AC T , , a s i nes øn I. | F lent SÍ : Mani VED SIDEN AF SHAHENS RIGE fuldt saa gode som katolske dito fra aaledes videre i il P ter ' | ian har tjent sig op Ira Menig og i Á . saaledes videre indtil halvfjerds Led | ty g ef ú £ 0i ligger Afganistan, hvis Fortid er Gascogne eller Bretagne. Landet er i Stedet for syv | blev først 1918 Officer. Tre Aar HØVDINGAR HITTAST 76 —— Asla. hevði cø 5 annekteret og indkorporeret — fær- dig! Ærligt Ran uden Udenomssnak. foretrækker at som ædle Beskyttere, ikke af Folk, men af Fyrster — nu som dengang, og gjorde Briterne optræde de kom til Stormogulen Kæmpekaal paa hans Riger og Lan- de, For de af os, der ser op til dette fornuftige Folkefærd, er det under- ligt, at det i den Grad giver sig af med at hykle, men — det er jo Glad- stones Landsmænd, Et Led i digheds«-Politik er His den britiske »Selvstæn- Kongerejserne. Regering hevæger gennem Resident den østerland- Drot til for Tid at for- lade lueforgyldte Rokokkostol (idet de gamle Møbler, Tronstole m. opmagasineret i London og Musæet i South Ken- at begive sig med Ek- til Land; Verdens Majesty's sin ske en llile sin m,., er kan ses paa sington) for Land hans at hilse paa strapost fra Pligt det er største Mand, og — for at fortsætte Rimkrøniken — med Ordner rigt begavet, han drager hjemad over Havet, saa at han ogsaa kan se, at »Britannia rules the waves«., I Sommer var den smækfede Kong Fuad med Stangpomadeskægget par Tourné, og hans faraoniske Grin lyste en Række Dage over den illu- Nu kom- Amanulla af Afgani- Englandsbesøg »bestyrkede Forhold, altid« 0. s. v., hvilket altsaa vil sige, at en Konflikt var gende end nogensinde, Man maa der- for formode, at der ogsaa er noget i Vejen hos Kong Amanulla. Amanulla strerede Presse. er Turen men til Kong stan. Kong Fuads det gode der mere overhæn- Men nu er Kong med Gemalinde og Hofstat altsaa paa Vel gennem vor Verdensdel, Mus- Despoti Majestæten har været hos solini, der med sit dygtige og sin helt orientalske Magtfuldkom- menhed maa have mindet ham om de Stormægtigheder, der i Fordums Tid udfoldede sig i Morgenlandene — Nadir, Ismail, Abbas 0. a. — eller om Dagens Mand paa den eranske Høj- slette, Riza Khan. Dog, indtil denne gør sig Afgani- stan underdanig, eller Mussolini ud- vider sin Magtsfære via Syrien til Vestasien, er det den rare Kong Georg, han skal hylde som sin Over- herre, og da denne hverken er despotisk eller magtfuldkommen- er det muligt, han vil sympatisere med den Afganernes Konge, som han skal medens — vises frem sammen med; alt fuldstændig = henover Hoveder — den store Bolde deres salvede Politik Øst og server sine mellem Vest. Givið út av socialdemokratiskum feløgum, Blaðstyrari: M. S. Vidstein, — Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn, vunnið mær við royndum og ran- Tórgerð. Nei systir, nú sigi eg satt. er deyður, og Steingrímur bóndi við monnum Hermundut sínum setti hann í heyggj í nátt. Brátt skal eg meta Hermundi á Iðavollum. (Ingibjorg stendur eina lot tív og stærir mál leys, so tekur hon báðar hendur upp fyri hjartað og smellur devd á gólvið) Tórgerð (hugtikin stillari orsku) Nú Få kundi um at skunda sær. ríði Nú eg Hermundi ímóti aðru ferð, systir. ræður átt hann á lívi, nú skal hann verða mín í deyðanum. (Vendir sær á) Nú komi eg Hermundur! (Fer kvikliga út millum klettarnar). Prestur (kemur leitandi inn frá vinstru) farnar, eingin (Verður varur við Siglt Hvar eru genturnar seg hava borið eyga við tær, Ingibjorg). Hjálp harrin, hvor liggur her. Ingibjørg! hennara). Hon bragdar ikki! (Nígur á knæ; tekur um handleggir (Tekur hana uppí føvningin og fer berandi hana út til vinstru). hinumegin klett Málið (då (Uttanfyri leikpallin til høgru arnar hoyrist ymist óttafullt Áslu hoyrist týðuligt, alt hit er óskiljuligt), mannamál, Í ríðandi á svarta at gjøgn- Farið eftir henni, skundi Hygg! hon fer um líðina. (Óttamikil). tykkum! , Nú før hon av gotuni. - (Rópar í angist). A! — hon øsir hestin. Hann fer út av bakkanum við henni! (Eitt angistróp av fleiri røddum ísenn hovrist og so er kvirt eina lotu). (Trøndur og Ásla koma inn frú høgru síðu Fróndur er dapur í huga og Åsla ber seg illa). Asla. Hetta var mær ein dyggur stoytur. Tór- gerð var altíð nakað ólálin; men al tað skuldi enda so, vardi meg ikki. Nú havi eg bert 2 Ingibjorg at líta á. Tróndur. Ja, Ásla, illa hevur gingist tær, síðan Sig mundur kom við tråarskifti sínum og kúgaði teg til at bróta niður hovid og byggja bøn- húsið. Asla, Sigmundur kúgaði teg, Tróndur, ei dåni Få al eg målti lúta. Tróndur. Sigmundur kúgaði meg og húski mítt til hugsunnarfrælsi og átrúnað Álrúnað mín men kann vatnskfru; mansins eingin kúga, sóknum, áður enn Sigmurdur kom higar. Asla. eisini Iðan, ) hevur tå mist álilið á Oðin og Tora? Tróndur. Ikki varur so mikið um nøvn og heitir royndum líta á ein Gud, sum um tað, at vil í ið er yvir okkum og øllum lutum okkara. Ásla. Sær tå hin sanni Gud yvir lutir Sigmund ar og tínar? Tróndur. Hann rindar hvorjum eftir sverðum hans- HINIR Ásla. Tá fær Sigmundur ivaleyst ringt endur- gjald fyri herverkini, hann her hevur gjørt. Tróndur. So man fara at verða. Ásla. húsa, Tróndur, nú Kom nú nidan til lorvar mær hjálp tína. = Ingibjorg er min einasta von; men enn veit hon einki um, hvat her er hent í nált og í morgun, og eg beri ótta fyri at sign henni tað,