týsdagur 29. mai 1928síða 4

Vrede Skatteydere. MW Knud Korst. US NU besværlig Omvej, som en Nød hjælp for at tilvejebringe blo nogen Balance i de altfor stom Uligheder og Ulemper, der skabe af den privatkapitalistiske Produk 1. Hellere Bankerot. tions- og Fordelingsform, Det Par Á int I) | tiet fremfor alt ønsker og tilstræ i Maaske mere end noget andet af let Formueskat — Formuekonfiska | ber er, at hver Mand faar det fuld i de mange Stridsspørgsmaal der er ten. | Udbytte af sit Arbejde, med Fra Man kunde selvfølgelig ræsonne- drag af det, som er nødvendigt fo Befolkningsklasserne imellem, erl > 8 den nyere Skattelovgivning gaaet re som saa: Lad denne literære | at gardere Folk mod de økonomisk H visse Dele af det danske Foik paa Virksomhed florere i Stilhed og | Følger af Alderdom, Sygdom, Inva % Nerverne. Dette lidt sygelige Fæ- forsvinde í Ubemærkethed; lad de | liðitet OSV. 5 i nomen — Lægerne vil sikkert kal- Mennesker æde Skatteborg: rens | Hvis hver Mand fik det fuld i de det a > kan give i heder, som Stand ti it Udbytte af sit Arbejde, og hvis om 3 . sie mærkelive le St uA ac ( løte den S 3 Saaont , ; I í H H H N mel ig í ksplostrs { aug je A ag i er im Á vendt ingen var i Stand til at til F Få Man kan f. Eks. opleve følgende: lertid, at katteneurotikerne har | vende sig Særindtægter gennen Í X I et Selskab, hovedsagelig bestaa. | Vist sig at være í Besiddelse af en Udbytning eller Flaaning, Mono i ende af selvstændige Forretnings- ikke ringe politisk Indflydel I | poler og andre Forrettigheder, Arv & folk, kommer Samtalen ind paa det | Fald fø len nuviære te | Spekulation, særligt Held eller Be F store Problem om Forholdet mellem Regering top Skatteborger-P Í- | gunstigelser eller det som værr 8 Arbejder og Arbejdsgiver; de flesta tik; og med Hensyn til Kravet om | er — saa vilde de store Ulighede 3 udtaler sig skeptisk, men dog for.| Dall reduktion har de Radikal: i Indtægts- og Formuefordelinger haabningstuldt om en eller anden Kol ; iVIS Kommunalbestyre se | simpelthen ikke opstaa, og en Be i Form for virkelig Samarbejde mel. | Ved tere Lejligheder givet Udtryk | skatning efter stærkt stigende Ska 3 lem de to Parter; det hele forløber | for de samme Tanker som Skatte-| la vilde da kun være som et Net ti ' kort sagt meget fredeligt, | borgerne. | Opfangning af de faa store Hajer i] Men pludselig kommer en til at | Denne Evne til at øve Indfly« Ise | der smuttede udenom den retfær: 3 nævne Ordet Skat — og í samme | hængt ormodentlig sammen med, dige økonomiske Ordning. | Øjeblik eksploderer Luften som at der bag de efficielle Skatteneu- Men som Forholdene ligger, vildt & Knaldgas; der udslynges Fordøm- rotikere staar en Magt, som vit ke | — hvis der ikke fra det Offentliges ; melser og Forbandelser mod det| lig bal yder noget, nemlig den | Side blev grebet kraftigt ind i For Í moderne Demokrati, hvis eneste! egentlige Rigmandsklasse i dette | per 2. delingsforholdene — Kløften mel H to see 4 4 ? | gr hidt ; Amerikanerinder i Selskabsdragt. le Rige og Faltige vær anari,0t Í gennem en hensynsløs Beskatning 18 n hidtidige Politik har Rege- | vi vilde maaske i Dag haft et Pro i den dygtige og stræbsomme Mand, | Ingen j hvert Fald udpræget tj nt| 1 letariat, der ikkee gav det russiskt á for at uddele hans surt erhvervede denne Rigmandsklasses Interesser. | fra før Revolutionen noget efter Penge til den dovne og uduelige, Dette gælder {. Eks. med Hensy: splittes Pengene blot for al! Viu > nisation De er kla: ; Elendighed. De der sædvanlig udgyder Vre-| til Formueskattens Nedsættelse | “* loddes ud i Smaabe øb og tabe at D (Ss Sejrsgan mn d Med andre Ord, den Skattelov- dens Skaaler over »Demokratiets (Formueskatten er jo i særlig høj| dermed deres skabende Kraft; na | ikke ende; men de kal rg eivning der bestaar, er ikke et soci- Skattepolitik«, hvori alle politiske | Grad bleven lagt fot Had). Men og. | tonaløkonomisk er denne Skatte | for, at det bliver et Fallith le | aldemokratisk Paahit; men den et Partier forresten har deres Andel, Í saa den 10 pCt. Nedsættelse af Ind- | lettelse det glade Vanvid. | overd s det. Eller som »Skutte sprunget direkte ud af Nødvendag: er vel næppe særlig talrige; de fin- | komstskatten bar kun de virkelig Denne Politik: at splitte ind vorgeren« skrev kort efter sidst heden. Havde Forholdene ikke des hovedsageiig indenfor Ga rd: | velhaven le Fornøjelse af; for en | TE ] enge for a i V nds ha | Pa | bin svalg: Nu er let sidst fremkaldt en saadan Lovgivning mandsklassen og Byernes Forret. | Arbejder- eller Husmandsfamilie, | Regeringen som bekendt ogsa | Gang vi har Slyret, inden Demo havde de utvivlsomt avlet en vold« ningsverden, men udgør s lv der | ja sel for en Middelstands- ellet ført paa et andet Omraade, nemii kratiet faar fast Haand om det; la som proletarisk Revolution. Den indenfor næppe Flertaliet thi] Gaardmandsfamilie, betyder denne | paa Jernbanetaksternes. Paa Trod | os deriytle del Politik de mest fanatiske Skatte- den Gaardmand og den Hand: S- | Nedsættelse kun en Besparels 19 at 3 le holdbare Finansprincipe Kan man begribe, at en saadar borgere gaar i Brechen for, maatte mand, der ikke har tabt Ove rblik- | nogle faa Kroner. nedsattes Kreaturtaksterne ej ] paa y lagen kan samle i sin sidste Konsekvens føre til en ket og dermed almindelig social | Naar man tænker paa, at disse | M*8tig Gave tii Bønderne, som n Hundredtusindvis af Stemmer; & | saadan Revolution. Men selv om Forstaaelse, ser meget vel den in- | Penge hidrører fra Nedskæringer. giver sig til Kende ved, at Stats | fleste af de Foik, der saaledes bil den Periode, hvori de kan tan Lov dre Nødvendighed i Nutidens Skat- | ne af de sociale Beviilinger tit) banerne giver et aarligt Underskuw | liget gefrem Bankerot-Aktior | at boltre sig, er begrænset til næ. teudskrivning. | Gamle, Syge, Arbejdslese ete., er| PY? 25—80 Mill, Kr. | er dog sikkert alt an let end Vel ste Valg, saa kan de i hvert Fald Men til Gengæld udfolder de | det ganske vist saa sin Sag at an- Hvis Hensigten var den at gør | haver naa at skærpe Klassemodsætnin- egentlige Skatteneurotikere en ikke | vende den sparede Skat til en gl xd | den danske Stat halvvejs bankerot | Naar saa mange Mennesker stem gerne i dette Land, ringe Aktivitet. I Hovedsagen ej | Aften, og mere kan det dog under kunde man næppe føre en mer | mer direkte mod deres egne Inter Knud Korst, rer de sig om den saakaldte Skatte-| ingen Omstændigheder blive til, hensigtsmæssig Finanspolitik em | esser, er det seivfalgelig ogsav kun | mmm— borgerforening, hvis Opgave oprin- | selv for en Mand med en meiiem- den, der nu føres — en Politik | fordi den egentlige Kapitalmag | á" Partifælle! Hardu delig var at kontrollere de offent | stor Indtægt ri LR ns | Løs | rr | at pre d PG) Á yg | spurgt din Nabo og din lige Udgifter og at paavise Odsel Regeringen proklamerede ganske ing efter de Slebsagerske ihvecep or Scylla styrter de sig í har) dis Å 4 ; ; hed og Slendrian paa dette Omraa | vist, at slige Skattelempelser tilsig= | ter iøvrigt fremmer paa bedst mu | De tror nemlig, at Socialdemokra yi rbajfskammersk 0 de; men som nu ser sin Opgave | tede at fremme Opsparings- og Ka- lig Maade. | tiets vigtigste Opgave er den a hanholder,FøroyaSo- at arbejde for Likvidation af der | pitaldannelsen i dette Land. Men Men hvem kan have Interesse t| konfiskere al Ejendom, selv de: eial-Demokrat«? Gør sociale Lovgivning, og dertil kræ | hvis dette virkelig var Hensigten, at den danske Stat í de kommend | middelstore eller lille Erhvervsdri | han det ikke, bør du ver Skatterne nedsat eller, for visse | havde det dog været mere nærlig Aar kommer til at balancere paa er | vendes, ved at bortskatte al In | opfordre ham dertil. Skatters Vedkommende, helt op | gende at anvende Pengene til Af Knivseg henover Bankeroten De | komst'og Formue over en vis la | —— hævet. Foreningen udfolder en vi: | betaling paa vor enorme offentlig maa være Folk, som hellere ser do | Grænse | Givid út av literær Virksomhed, først og frem Gæld — en Gæld, der efterhaande danske Samfund gaa i Hundene — Og saa er Sandheden dog den, á | soeialdemokratiskum felogum. mest gennem sit Organ, dernæs | *r ved at klemme al Saft og Kraf økonomisk set — end de ser Demo Socialdemokratiet í og for sig ku | Bladstyra ri: MS Viðstein | ud af det danske Samfund. N kratiet i Spidsen for en velfundere betragter høj Beskatning som el | „Prentsmiðja Mm „Foroya Social-Demokral«s, Forshavn, gennem Pjecer, hvoraf en er betit HØVDINGAR HITTAST ( (4 Tróndur. Trondut SÍ Tróndut foonvur fram á leikpallin moti áskoðarunum). Fa hjálp eg kann veita tær, skalt tu fáa. (Sun la tíðina hevur stadtd í ; rundandi). [lt er at alvar (Ásla og Tróndur fara til go n Í l ma Sig mær prestur, var Ingibjørg særd? ovggjanna seggja tc ) ræði sær ræna Prestur. Nei. ikki tað vit kunnu síggja. ramir í tokum. Verri er vorðin vandin í Foroyum, tá lívd sær leysingar Prestur. Eini sorgarbod havi eg at bera, húsfrúu Tróndur. Ingibjorg... Høvdu Tórgerð og hon verið saman, dáðu leita í Noreg. ( ing ) Hvat bagir Ingibjørg? Prestur. > enn óhappið hendi. Løtan er loksins lið at savna. hilt eg Janabrandar i bitrar eggja, áður enn ovseinl (að haldi eg vist er, {í í sama Prestur kom út reið Tórgerð hiðani á hesti Ingibjargar. (gongur fram til Astu) Húsfrúa må troysta á Krist Ingibjorg el 2 ! ; ! ; Tróndur. IL re Ég farin Harrans í hendur Ég fann hana hei , : ; ótrúgvar týna. So er gåtan gilin, 1órgerð hevur greitt og bar hana til húsa, hon bragdaði ikki (í sálarneyð) hetta ber ikki til, henni frá ollum herverkum tykkara, og hjarta ALLA DIR. 4 4 | (Tjaldið sígur). hennara er tá brostið Á harmi, síðan hevut 4 Hetta eru fruktir tú nú Førgerd gjørt enda á sær nar av vitleysa atburði tykkara. Fa hiðani prestur, um tú vilt eiga lív. mn Nei, nei! Ingibjør kann ikki vera deyð? Prestur. líverri ein 6broytilig- In. | f , Prestur. gr Jú, hústfrúa, tað el þ , : Um eg fari og tú teku! ræði her, man Sig 1 ur sannbeikuu mundur leita sær hjálp hjá Olavi kongi í Noregi og veita tær atsókn, tí íkki gevast vil við al hoða læru Krists, meðan vit eru á lívi. (Fer til Áslu og roynir at fáa hana til gøngu). (Asla gongur nøkur stig fram, hovknar so niður id B við nevstavegginum og verður liggjandi fram á hend urnar níður á veggin Í sorg og gremju).