týsdagur 5. juni 1928síða 4

SA pr Vrede Skatteydere. vi Knud Korst, 2. Mod Kulturen og Naturen. Den skattefjendtlige Agitation gaar naturligvis í det hele taget ud paa at modvirke enhver Beskat- ningsform, der — enten det sker paa den ene eller den anden Maade — rammer de velhavende Befolk- ningslag i højere Grad end de fat- tige, altsaa den progressive Skatte- skala. Dog er det ganske særlig Formueskatten, der Had; den danske Formueskat be- tegnes som noget ganske uhyrligt, som Ejendom osv. Saaledes drager Foreningen af lægges for Konfiskation af retmæssig Skov- og Landejendomsbesiddere i Leding mod denne særlige Skat i en Pjece, som tager sit Udgangs- punkt i Tilstand. Dette Grevskavs Historie i de seneste Aar er Begivenheder, nemlig 1) at det er en og Naturen. gaaet i Arv, 2) at det er gane! til privat Ejendom, alts Lensforholdet til Staten og dis- Friisenborgs Grevskabet præget af to over an løst ira se to Begivenheder har medført betydningsfulde finansielle Virk- Ejeren. Grevskabets ninger for Formue blev ved Lensaflosningen opgjort til en Værdi af ca. 21,8 Mill, Kr. (hvoraf 13,5 Mill. for de , = faste Ejendomme og 8,5 Á natta for Værdipapirer og Løsøre). Ved Lensafløsningen afleveredes i Kon- tanter og Obligationer til Staten 5,4 Mill. Kr., og i Arv betaltes i Arveafgift til Sta- 1 Í } tie da Grevskabet gik ten ialt 3 Mil. Kr. — tilsammen | eller lige saa altsaa 8,4 Mill. Kr. meget som Værdien af Papir- og Løsøreformuen. Samtilig har Sla- ten imidlertid gennem den store Forhøjelse af Formueskatten i de senere Aaringer lagt en Prioritet paa Ejendommen svarende til et Deløb af adskillige Millioner. Ved Mand, der i at høre herom vil enhver dette Land maa ar- bejde sig op fra bar Bund, uvil- kaarlig tænke: Gud være lovet, at der paa denne Maade gøres godt Indhug i de medfødte Privilesier; mere meningsløst end noget medfødte Forrettigheder kan et stil- Arving til en For- Flid bare at normalt Menneske daarlig for le sig. At blive hverken eller mue kræver Dygtighed; man behøver lade sig føde. Men Skov- og Landejendomsbesidderne Disse Folk er dybt rystet over, at det nej, saadan ræsonnerer sandelig ikke, noderne Demo- Hovede. Men serens Skuddet blev opfaltet som et Attentat- forsøg, og skønt Hådel ved sin Arrestation bar et Medlemskort fra de kristelig-sosiate hos sig, hed det sig, at en Socialdemo- krat havde villet myrde Monar- ken. Den prøjsiske Indenrigsmini- ster, Grev von Eulenburg sendte et Telegram til Bismarck, der opholdt sig paa sit Gods Varzin. En Overførster bragte det aab- net til Rigskansleren, der spad- serede i Haven med sin Kone og nogle Venner. Overførste- ren raable stammende og for- virret Telegrammets Indhold ud over de forsamlede. Fyrst Dis- mark blev staaende, men be- varede, mens de andre var fuld- kommen bestyrtede, fuldstændig sin Ro. Saa stampede han í Jorden, svang derpaa Telegram- met i en stor Bue og sagde uden at tale direkte til nogen: — Nu nemføre. Ingen forstod Ordene. lig spurgte Fystinden: — Hvad kan gennemføres? — Socialistloven. Ikke et Ords Deltagelse havde Bismarck for den formentlig snarede Monark. Fem Aar i Forvejen havde Regeringen forsøgt i Rigsdagen at faa gennemført en Undtagel- kan det lade sig gen- Ende- il tit LL I krati pan denne Muade vandalise- rer den gamle FHerregaardskultur, og at det som de mener — S 80, der Ejendoms- krænker Grundlovens siger de dystre Ord: retten cr ul Som et andet Eksempel paa Her. text; enkelig : isku'turens Ødelæggelse nævnes i Pjecen Gl, Estrup Slot, der efter denne moderne Form for Plyndring (d, frembyder et Bi v. s. Formueskatten) lede, der ikk? kun- de være værre, hvis tidligere Ti- ders Landsknægte havde haft det under Behandling. Det ser ud, om Fjenden havde været i Landet,« som Denne Dyrkelse af Herregaards kulturen dukker ievrigt nu og dt op i dette skrækkelig sentimentale Land, Eks. Dr, Frederik Poulsen en sørgmodig Ar- Engang skrev f, tikel í denne Retning, — AK ja, hvor gerne vilde vi ikke alie leve paa et Gods og af Hjertens Lyst dyrke Herregnardsliv, om ikke som aa som Gæster. Men skal man leve et saadant misundei- Liv, kan det ikke lade sig gøre uden en 4 he. som 79 kendt anselig Flok Arbejdere og Tjeneste- folk lægger alt tilrette for en. Og forlange dette af Folk? kan man ki Fald meget frabede mig at lægge Ryg til (Forher! turen Y digi) havde (hvad der er blevet nævnt som en værdifuld kulturel Faktor) at over- være, hvorledes et smukt klædt Herskab gaar pænt, holder paa en Ske og taler gennem Næsen, Forøvrigt er der ingen særlig Grund til at begræde den gamle er nemlig ved at genopstaa unter ny Former; enhver, der har del- t: i et Stævne paa Hindsgavl Ká <ræite deit Skov- og Land lomsbesidder- ne i esterer igvr í IMO jen så B itning af de velhaven- de som værende Strid med Grund- som sagt værnel den private Ejendomsret, Hvor staar det skrevet? Forfatningen hjemler dog Staten Ret til at ud- 2 skrive Skat; her staar altsaa Para- graf mod Paragraf, og hvor man € > 5 y æg Vægten afhænger af, om man vil sikre Fur Borg« ( res nedarvede eller tilegnede Forret- ; ; ; for Socialdemokra- bleven afvist. CSIOY Over tc en var Nu var der skaffet et Tilfælde", en gunstig Lejlighed indtraadi. Timen, hvor Undtagelseslov mod de forhadte Socialdemokrater med Ifeld lød sig gennemføre, syntes nu Bismark at være kommei. >ismarck benyttede si uendelig digegyldige Hødels >At- tentat« til at fremkalde den verdenshistorisk kendte Konflikt mellem kapitalistisk Feudalari- í af den = stokrati og proletarisk Socia- lisme. En »Lex Hødel« skulde standse den socialistiske Agita- Forsamlinger, Fagforbund og Devæ- tion i Presse, Foreninger og kvæle den socialistiske gelse i Fødslen, Forfølgelserne mod Social- demokratiet. Nigskansleren viste sig her paa Højden af sin Kunst i Retning af at udnytte gunstige Forhold. Í Løbet af fan Dage havde han bragt det saa vidt, al en Social- demokrat, en Anarkist, en Fyr- stemorder og en Samfundsom- styrter overalt i Tyskland blev betragtet som et og del samme. Pan hans Vink prædikede de gejstlige det i Kirkerne, lærte Professorerne det fra Universi- teternes Katedre og bragte Bla- dene og omvandrende Talere det i Omløb, tigheder paa Helhedens Bekost- ning, Den Slags Juristerier er be tydningsløse; det eneste, der kat mod der have Værdi i Kampen moderne Beskatningsform er reella økonomiske og derfor tungt vejen- de Argumenter; kan man paavisa at Beskainingen virker mod sin Hensigt eller rekte skadelig for Landets Økono- maaske endogsaa di- mi slige Realiteter maa nan tage Hensyn til. Men vejer for selvføigelig tomme Lovparagrafer lidt. Saadanne tungt vejende Argu- menter har Professor Wieth-Knud« sen søgt at basere en lille Alhand.« ling om Formueskatten paa. Han nenilig at forklare den store som søge Ulighed i Indtægtsfordelingen noget, der til syvende og sidst er bestemt fra Naturens Haand, og ik: af en uheldig Han skri- ke som et Udslag g Samfundsorganisation. ver: »Man kan trygt sige, at der for alle Tider og alle Samfund í fri økonomisk Udvikling gælder som almindelig sociologisk Grund- lov, at Besiddelse og Ind- tægter i det lange Løb har en udpræget Tendens til at fordele sig mellem de enkelte Individe og Slægter proportionalt med For delingen af de aandelige Kvalite ter (især Intelligens og Karakter). Eller med andre Ord, den rigest Mand skulde efter denne Filosof være den fra Naturens Haand beds medens Armoden næ baade udrustede, sten altid svagere udrustede fortrinsvis rammer der Del af Defolk ningen, Dette kan medfølende Hjerte, haardt for e Wieth men det er dog Sandhe synes siger Knudsen, den, Naturens egen uomgængelig Sandhed, »Intet er saa uretfærdig og grusomt i menneskelige Øjn som Naturens Orden, der ved si! ulige Fordeling af Aandens og Le gemets Gaver har forforde't ialt fald den Femte- eller Sjettedel a Menneskenee, der er Undermaaler paa et eller flere afgørende Om raader.s Dog, Naiurens Orden lader sig ikke spotte; og naar Statsmagter derfor søger at bøde paa denn Ulighed Beskatning, naturlige gennem pro gressiv opnaar del kun at svække de dygtige, driftige evnerige Mænds, for hele Samfun det veisignelsesrige, produktiv Kraft aa Produktionen , — altsaa at lægge en Hemsk« og det vil iger sige at gøre Samfundet som Helher Hertil uddeler Produktions fattigere, kommer, at naa man saadan udbyttet til de Fattige, spiser mar derved en Del af den produktiv Man man erkende, at Kejse- ren og hans Datter i denne Af- fære spillede en Rolle, som man kun kan rose dem for. Stor- hertuginden erklærede, at de tre Skud blev affyrete uden Sigte, og at de fløj højt over Hovedet paa Kejseren. Hun kunde ikke tro, det drejede sig Attentat. Endnu gunsti- vere for Hødel var Kejserens Udsagn. »Jeg er fast overbevist om,“ sagde han, »at om et At- tentat kan der ikke være Tale. Muligvis at en Forrykt med Fare for sit eget og mit Liv har leget med en Revolver. Men myrde mig har han ikke villet,« Disse Vidnesudsagn af Kejse- ren og hans Datter er optaget i Justitsminisleriet Aktstykker. Men de findes ikke i Protoko- lerne over Sagen, og Offentlig- heden kendte dem ikke. om el Morderen selv. Men nu Hødel selv? Det pas- sede slet ikke, at han havde af- lagt Tilstaaelse. Han erklærede selv: »Jeg ved, at jeg lider af Syfilis í en ondartet Grad, og al jeg kun har en kort og ikke behagelig Tid tilbage at leve i. Jeg vilde tage mit eget Liv, men dog først foretage mig et eller andet usædvanligt. Derpaa sagde jeg til mig selv: »Hvis du af- fyrer et Þar kraftige Skud í Kapital op, og bidrager saaledes til at gøre den almene Armod endm større, Gennem den moderne Skat tepolitik opnaar man altsaa nok »a gøre de rige fattige, men derimox ikke de fattige rigere end før« Det gaar med andre Ord som i Bi belens Historie om de syv magre og de syv fede Køer, Vel Opbygningen af denne Filo sol nar Wieth-Knudsen forset sig pau den ubestridelige Kendsger ning, at kun en Del af et Samfund Medlemmer er egnet til at udfør fuld produktiv Ydelse, En Mængd maa melde Pas í denne Henscende Oldinge, Invalider og kronisk syge amndejigt og legemlig svagt ndru Desuden ad skillige, som befinder sig í Lær lingvalderen, Stand til Mands Ydelse. Naar disse Menne stede Personer etc. og derfor ikke er at præstere fuldvokser sker har en ringe Indtægt, kan mar derfor gerne sige, at dette skykle, Ubarmljertighed, (th skulde de leve af det, de seiv pro Naturens ducerer, vilde de utvivlsomit gaa til Grunde, Men lad os vende Opmærksom heden mod dem, der er normalt ud rustede fra Naturens Haand og fuldt udviklede og trænede, Inden for disse Personers Rækker ser man ikke de mægtige Forskelle Kvalitet, som W.K. og mange andre taler om, men ikke destc mindre store Forskelle i Indtægt Lad os fí. Eks. sammenligne en fuldt udlært første Klas ses Mekaniker, der altid præ sterer fineste Arbejde, med el lige saa vel udlært første Rangt Handelsmand, der ligeledes paa si Felt præsterer fineste Arbejde, alt saa leder sin Virksomhed mønster gyldigt. Men den første tjener 5001 om Aaret, den sidste 500,000, altsas 100 Gange saa meget; Handelsman den skulde derfor efter den Wieth Knudsenske Teori være 100 Gang saa godt udstyret fra Naturens Haand som Mekanikeren, uagtet de hver paa deres Felt præsterer de ypperste; dette er dog ret bese noget Nonsens. Forskellene mellem Mænd i den fuldt produktive Alder er i Virke- ligheden ofte overraskende smaa, kvalitetsmæssig set, derimod er der naturligvis stor Forskel paa, hvad de beskæftiger sig med, de er jo fordelt over alle mulige Fag og Be: stillinger, Men de kaotiske Produk- tions-, Omsætnings- og Efterspørg- under Privatkapitalis- men medfører en ofte forbløffende selsforhold Forskel i Vurderingen af de for- skellige Arter af Beskæftigelse; og Luften naar Kejseren farer forbi, saa bliver man opmærk- som paa Dig, Kejseren vil se hvor slet Du bar det, og kan tænke over, hvor megen Elen- dighed, der er i Verden, og der- efter muligvis søge at forbedre Forholdene.< Undersøgelsesdommeren spurg- te Hødel om Forbindelsen med Socialdemokratiet. Han erklæ- rede, at han ikke tilhørte det, og slultede med at sige: >Vi kristelig-sociale dyrker Kærlig- heden til Konge og Fædreland,« San gik man en anden Vej og lod Fængselsbetjenten forsøge at vinde hans Fortrolighed. De bilte ham ind, at han havde opnaaet at hele Verden talte om ham. Det steg Hødel til Hovedet. Han troede paa sin egen Stor- hed og skrev et Brev til sin Moder, i hvilket han sammen- lignede sig med Wilhelm Tell og beklager, at han ikke har ramt san godt som den svejtsiske Folkebefrier, og han underskri- ver Brevet: »Max Hødel, At- tentatforoveren mod Hans Maje- stæt Kejseren.« Til en af Fæng- selsbetjentene sagde han: »Hvis jeg kommer ud igen, skal jeg nok ramme bedre,« Nu havde man Tilstaaelsen. Men overfor Dommeren fast- holdt han sin første Forklaring. Alt andet var kun Pral, det er dette, langt snarere end Styrken, Stræbsomheden eller Dyg- tigheden, der bevirker de enorme Forskelle i Indtægt. Derfor vilde det rimeligste være, om de, der yder fuld Indsats i det produktive Arbejde, ogsaa fik no- genlunde det samme Vederlag for det. Men naar dette ikke er Tilfæl- det, er det rimeligt, at man gennem Skattepolitiken søger at udjævne en Del af de unaturlige Forskelle. Man taler om, at Beskatningen af de store Indtægter virker lammen- de paa Initiativet; man burde be tænke, i hvor langt højere Gral stræbsomme, dygtige Arbejdere bliver lammet i deres Initiativ der- ved, at de ikke — hvor meget de san umager sig — kan naa op over de 3—5000 Kr., der er den sædvan- lige Løn for deres hele Indsats Udløs dette Initiativ ved at for. mindske de store Direktørgager Aktionærprofiter, Tantiemer etc. i Bedrifterne, og sæt en Stopper for Arv, eller for priva' Ejendomsret til de naturlige Hjæl- pekilder — og den progressive Be- skatning eller Særbeskatning af Formuerne vil blive uden praktisk Betydning. Imidlertid Forholdene nu ligger har vi disse Skatter og maa have dem. Nu vil man sige: det er altsammen meget godt; men un- der de nuværende økonomiske Til- stande medfører Beskatningen, at Produktionen kører fast; derfor bliver det af største Vigtighed, at Skatterne nedsættes, særlig for de store Indtægter. Men ser man til Bunds i Spørgs maalet viser det sig, som før frem- hævet, at det er af langt større na- tionaløkonomisk Betydning at til- vejebringe Tilstande, hvorved den arbejdende Befolknings Andel i Nationalindtægten bliver forøget, og de store Særindtægter formind- sket. Der er næppe Tvivl om, at ska! de europæiske Lande kunne hævde sig í den internationale Kon- kurrence, maa de ind paa et Sy- stem, hvor alle arbejdende Menne- sker er ligeberettigede Medarbej: dere. Monopoler som af Partifælle! Hardu spurgt din Nabo og din Arbejådskammerat, om hanholder,, Føroya So- cial-Demokrat'? Gør han det ikke, bør du opfordre ham dertil. Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Torshavn, Imidlertid havde Bismarck ikke ligget paa den ladeSide. — Allerede tre Dage efter »Åtten- tatet« laa paa Rigsdagens Bord Udkastet til den berygtede So- cialistlov. Forhandlingerne var hurtigt afsluttede, og den 29. Maj fandt den sidste Afstemning Sted. Rigsdagen forkastede Und- tagelsesloven. Den var saa skarp i sin Form, at selv de national- liberale paa to nær stemte imod, Bismarck overvejede to Mod- træk. Skulde han opløse Rigs- dagen? Skulde han forøve et Statskup og gennemføre Loven udenom Rigsdagen? Et virkeligt Attentat. Saa kom den 3. Juli 1878 et virkeligt Attentat mod Kejser Wilhelm I til Udførelse. — En Landmand, Dr. Karl Nobiling, skød paa Kejseren og saarede ham alvorligt. Der var dog ingen Mulighed for at drage Forbryderen til Ansvar, thi han skød sig selv umiddelbart efter i Hovedet og døde tre Maane- der senere i Fængsel. Denne Begivenhed dikterede Bismarck Afgørelsen: Han op- løste Rigsdagen. Hele Tyskland var saa stærkt rystet, at han af den nyvalgte Rigsdag hunde faa vedtaget mod Socialdemokrater« ne, hvad han vilde, — ——