týsdagur 12. juni 1928síða 4

R5005 A A 2 Éi rå EO 0 + + FØ SAT i. ;* mg % Thorshavns Sygeplejeforening afholder ordinær Generalforsam- ling Lordagen den 16. Juni KL 8 Aften i Logebygningen med føl gende Dagsorden: 1. Formanden aflægger Berel- ning. 9, Formanden fremlægger det reviderede Regnskab. 8, Valg af sorer. I. Forslag til Lovændringer. Bestyrelsen. ) text ri Destyrelse og Hevt- Lieitation., Í Licitation udbydes Arbejdet Opsætning ; 1 Kommunens Anlæg ved af Iegn om gamle Kirkegaard efter nærmere Beskrivelse og Betingelser, som fans ved Henvendelse paa DA raadskontoret. Tilbud indsendes til Byraads- kontoret inden den 20. ds. KL 6 Aften. Thorshavns Byraads Udvalg 1 for de tekniske den 8. 1928 Juni Í ESS EM TES Til Canada med Cunard os: White Star Linien. Thorshavn, Cl Í C. Mogensen, Nvhavn 1, Køhenhavn. = pm, (74 | #4 KAN DIN VE! LINIE Eneste direkte Ruier fra København til Amerika og Kanada. Regelmæssig Afgang fra Kø- benhavn og Oslo flere Gange om Maaneden. Ingen Pasvisering til Kanada. Alle Oplysninger om Forhol- dene, Rejsen, hvorledes Ny- ankommende hjælpes til Arbejde etc. faas ved at skrive efter vore illustrerede Haandbøger, der gratis sendes overalt. Ved Ankomsten til Ílalifax og Winnipeg vil Liniens egne Re- præsentanter være til Stede for at modtage Passagererne og være dem behjælpelige. Skriv til Agenten: H. C. Miller, eller Passager-Afdelingen, Kongens Nytorv 8, København K. Thorshavn, Skrubbifon ,,R. A.“ renser alt. Vrede Skatteydere. VM Knud Korst. Daarlig anvendte Penge. Naar en brav dansk Skatteborger gaar til Rodekontoret og indbetale: sin Skat, saa er det med en Følelse af, at det er de Penge, han i det hele taget giver daarligst ud; det synes ham klart som Dagen, at for de Penge faar han intet som helst tli Gi de efter hans Mening altfor talrige æld. En Del af Beløbet gaar til Embedsmænd, og Resten uddeles til de Gamle, de Fattige og andre bestille Hvordan skulde en saadan Mand forøvrig le virkelig Besked om | | Í; i Skolen har han in- derom, i sin Avis fin- 1 ( | 1si H h ti If, yr Í mad k | )g Ni fi Og | n dog nær- 8 ; Mand i dett« H s nl >» faar fuld Va- | K i han yder i n Í stor eller lille Skattevder, maalt efter Ind stskattens Beløb. Det er i hvert Fald ikke vanskeligt at paa- vise, at der bestaar en vis Balance Moarnd hr af Mand har af Il i el je;e, el d få lige Inst jer, og de Del jan yd ti l Institutio- n | ho 3 Lad i f + t. t 3 t i Í sl i. (CIS LS 1 E er on Sk itter g i [i sk tér i) St se kal ind D! I ) reonet 1 runde Tal Til Bj i 20 Mill. Kr. fil I inel 70 Mill. Kr i » . … 50 Mil Ki 140 Mill. Kt Á 6 Mil n Staten inkas- 40 Mi Formes! at, K - t Ejendom Hvis mi: indersø Ud- 6 | 14 ( nogle Be- løb, som netop først og fremmest kommer de Besiddende til Gode; dette gælder saaledes Udgifter til Ve SI n, der jo maa si- Dernæst Udgifterne til Rets- og P es 1 godt som ude- Jlukkende ide I | les In t 58 i hvor var Formue og I ri n nenne€ Í s der ikke va! et Justit il at erne den med Stave og Knipler. Alene disse {4 Ud i Ve væsen og Just a indrager tilsam- henimod 100 Mill, Kr, aarlig, man kan derfor ikke sige, at Yder- ne af Ejendoms- og Formueskat ikke faar noget for deres Penge. De er aldeles ikke flaget til Forde! for andre, Det ovenfor opstillede Regnskab halancerer ganske ikke helt idet Skatteyderne maa ud med 14! Mill., medens de kun faar saa a sige direkte Valuta for de 100, Dog der er ingen Grund til Graad; th vist Ejendomsskatterne i Byerne, de andrager 20 Mill,, væltes gansk simpelt af Ejendomsbesiddern: over paa Huslejen. Og paa Lande ha tg Få r en stor Del af Ejendomsskat terne maaske de alle — bund fældet sig som en Grundbyrde paa Byrde Eiendommenes Værdi, en som den, der køber Gaard, tager i Betragtning ved sit Bud paa Ej- endommen, paa samme Maade som han tager en Prioritet i Betragt ning, naar han skal præstere Ud betalingen paa den, Og jøvrigt maa det anses for at et saa stort Privilegium at af en Del af Danmarks være Ejer at det vilde være ganske uri- om de, der har været saa , ikke skulde yde et Veder- lag til Samfundet som Helhed der- Vor Indkomstskatternes Ved- kommende kan nan foretage en til- svarende Balance-Opstilling. Disse Skatter indbringer omtrent følgen- de Beløb om Aaret: til Bykommuner.... 125 Mill. Kr. til Landkommuner.. 50 Mill. Kr. til Staten „.s....... S5 Mill. Kr. 260 Mil. Kr, Heroverfor maa man med Rime: Tilsammen... lighed kunne opstille følgende Ud» giltsposter, som í det store og hele synes at komme Borgerne tilgode I omtrent samme Forhold som deres Indtægt er. Nemlig: Skolevæsen og Videnskab; Udgifter til Erhvervs- livets Fremme; Medicinaivæsen samt endelig Omkostningerne ved Alt i alt andrager Hær og Flaade, | inklusive en for- disse Udgifter holdsmæssig Andel i Administra- tionsudgifterne — netop et Beløb paa omkring de 260 Mil., som Ind- komstskatterne aarlig indbringer. Udgifterne til Skolevæsen og Vi. denskab samt Medicinalvæsen er utvivlsomt til størst Fordel for de store Indtægtshavere; thi en stor Indtægt opnaar man kun, naar man direkte eller indirekte — beskæf- tiger en større Arbejderstab. Men hvis ikke det Offentlige tog sig af Sagerne, vilde Arbejdsgiverne — Í Stedet for som nu at faa en Stab af oplyste og fysisk set nogenlunde velkonserverede Arbejdere ind Ii Bedrifterne — faa en Samling Analfabeter med daarligt Helbret | og ringe Arbejdsævne, Og mon kan sige sig selv, hvad dette bety- der for en Virksomhed, der skal: tage Tørn med andre Landes ra- tionaliserede Bedrifter, Udgifterne til Erhvervslivets Fremme man antages at forøge Er hvervenes Konkurremekraft i a Almindelighed og dermed at skaffe dem forøgede Indtægter. Og hvad Hær og Flaade angaar, da er dette jo Ting, som i det væsentlige kræ- ves bibeholdt af de store Skatti ydere; derfor maa det være dem e Trøst at vide, at en meget væsen lig Del af netop deres Indkoms skatter anvendes til dette Format og ikke til Uddeling til de Fattigt De Fattige? Ja, hvem betaler d Udgifterne til de Fattige? Hvi Penge er det, der deles ud til d Gamle, Invaliderne, de Arbejdsla se? Hvem dækker da de sociale Ud gifter, naar det ikke er Velhaver ne? Det gør simpelthen Forbruger ne gennem Forbrugsafgifterne Disse Forbrugsafgifter, der betale af et meget bredt Publikum, nem lig hele Landets Befolkning, udgø ca. 250 Mill. Kr. aarlig, medens d sociale Udgifter alt i alt kun naa op til en Sum af 160 Mill, Nu vil man maaske herimod ind vende, at denne Opstillineg er me ningsløs, fordi Forbrugsafgiftern: i Hovedsagen gaar ind i Statskas sen, medens Halvdelen af de social Udgifter udredes af Kommunerne saaledes at Kommunerne i hver Fald ikke kan siges at dække den ne Del af af deres Udgifter ve Forbrugsskatter. Men dette er dog temmelig lige gyldigt; Hovedsagen er, at Arbej deren, Husmanden saavel som en hver anden Mand i dette Land me fuld Ret kan sige: Velhaverne for ærer mig ingenting; jeg betale gennem mine Forbrugsafgilter (Told, Sukkerskat, Afgift paa To bak etc.) et dækker min forholdsmæssige An Deløb, som mere en del í det Offentliges Udgifter ti sociale Formaal, At Mellemregnska Stat og ordnet paa en daarlig Maade er lo bet mellem Kommune e at se; Staten har i alt for høj Gra væltet de sociale Udgifter over pa Kommunerne; men dette gør dos i hvert Fald ikke det Beløb mindre som Folk maa udrede i Skat elle! Afgift, Naar der agiteres imod den pro gressive Beskatning anvender mar hyppig det Argument, at en saa dan Beskatning virker ødelæggen de paa Kapitaldannelsen, og dett er navnlig uheldigt i et Land son vort, der sædvanlig ikke opsamle tilstrækkelig Kapital. nemlig ud fra, at det kun er de stø Man gan re Indtægter, som er i Stand til a afse noget til denne Kapitaldau nelse, og man ræsonnerer derfa som saa, at naar Skatten forhøjes indskrænker Velhaverne deres Op sparing før de begræner dere Forbrug; og naar det Offentlige først faar Pengene, er der ikke Tale om Kapitalopsparing. Imidlertid maa man erindre, a en meget stor Del af Kapitaldanneb sen i vor Tid ikke foregaar privat men i Institutioner, f, Eks. Forsik ringsselskaber, indenfor Virksora hederne (saaledes gennem Pen sionsfonds, Reservefonds etc.) sam — Í den allernyeste Tid — gennem det Offentliges Vinansstyre; deta sidste gælder i hvert Fald visse = Sociaklemokratiet styrede offer lige Kasser, Socialdemokratiet faar hyppi Ord for at ødsle med Pengene, den Forstand, at de splitter de op samlede Pengemidler for alle Vin de og saaledes forvandler produkt Kapital til uproduktivt Forbrug Dette er helt igennem urigtigt, Fo det første kan man ikke sige, at á Penge, der gives ud til offentli Forsorg er uproduktivt anvendt, & de dog tilsigter at vedligeholde á forbedre vort vigtigste økonomisk Aktiv, nemlig Folkekraften. Og Ud gifter til Forbedring at Vejene 1 Eks. er jo heller ikke uproduktive selv om de ikke giver Rente, ford Benyttelsen af Vejene er gratis. For det andet har Partiet ' Praksis vist, at det er det er gan ske klar over Kapitaldannelseru Betydning, nemlig gennem sit Konsolideringspolitik i de offent lige Finanser, Det er saaledes vel kendt, at Københavns Kommunm fører en storstilet Opsparingspoli tik (Dannelsen af Fonds af forskel lig Art); og i den korte Tid Par tiet dannede Regering, blev Stats gælden formindsket dels ved Afbe taling, dels ved Konsolidering; Mi nisteriet Stauning er den enest danske Regering i den nyeste Tid som har formindsket Statsgælden alle andre har forøget den, Et andet vigtigt Træk fra dei socialdemokratiske Regeringstic var dette, at Arveafgiften blev an bragt paa Statsfinansernes For mueregnskab; den maa altsaa her efter ikke anvendes til løbende Udgifter, og man opnaar derved at engang opsamlet Kapital ikk igen adsplittes, hvad den ellers nor malt vilde være blevet, dersom det var forblevet i privat Besiddelse det er som bekendt sjældent, at er Formue bestaar i mere end 14— Generationer. Efter Samleren kom mer Sprederen. Men Staten bestaar, Og der a da Haab om, at de 12—13 Mill. som Arveafgiften indbringer, kom mer til at betyde en lige saa sto. Tilvækst i Nationens Kapitalrig dom; medens den ellers utvivlsom vilde være blevet spist op af er større eller mindre Kreds af Ar vinger, Knud Korst, AA AAA [ pA AA AA AAA ÉA Å A [| AA [AA [AAA [AA [fy [AA [fy [[[[ [fy [ [fy [fy Oy fy [ Givid åt av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Førova Social-Demokrat«s, Tórshavn | Man kold 67 naar Tøsjap gennøm hænger, jeg trygt kan Skoen trænger, åisug rulelale,« Lidt vide i det er da gerne, de skal jo være lidt moderne, Jo, Gummistøvler er de rette i Regn — for Saalerne er tætte! —