týsdagur 26. juni 1928síða 4

så A Í | me le kunnet vent og samtidig med | derne Tids LL De n Mm de FR ligesom en lilk engstelig Sky | tænkte HH Na disse lum > ke . ; ! Á 1 m d X novel } figurer Í Samfundsloppen der Overklassemennesker | over ordene, som om det var noget, | bugstigurer í | der ma e en skønne Dag kunde | oppe, med al deres Humbugskultur hanke á | D lumbu atriotisme og Humbugs Naar en dumdristig VONT For j } len | 7 { ing for Berømthed og Reklame! styrter sig og sine Ledsagere I Ulykke, Vielsen »ladet Slancej ' vars | ne flittige, jævne Lands j | n H H on í i i forsøger Nalionern« al oVergan hin urbeldsløshed Da havde Jensen sid Í enda KIN ia Í V ni í Under | anden ved, at udsende lljælpe-Expi det i »Lyst«-Huset derude og sagt: | i Fusindvis len , ' | Í | | vidighed rr 14 ditioner, men Nøden indenfor Landelts Næste (Gu í vel til | | | n | y anden ) | I | Der er í n Hjælpenk une Grænser, hvor tusinder af uskyl | j | , ; SENE FEM ' Nu havde S ( kken lukket | { í 1 ædel Kappestrid om at digt ramte lider af Arbejdsløshed, lensen | haft í Manneds Í hiv n naar en rig og fornem ; i | Hjemløshed og har Sulledøden í Arbeide havde ligesom fanet Sma | lien h tvilli styrtet Í 1 P Í 1, SN vente, er de moderne Overklasst en pan at væl Mi paanm | Under om en Flu en Sup stvrtede han und i fter c í sen i mennesker fuldstændig blinde for 0 i så HT Í n | | Í 1 í i lc n mate í Í Í ! í rærtet Í Nobiles skæbnesvangre Flyvning til fr Nordpolen og panafølgende Iljælpe- | id | Hamb FF aktioner, samtidig som den ene Á i | | n Slúai Í Harald restedt bejdsløse efter den anden berøvet | eee em "øøø meme, - - sig Livet, pan Grund af Næringssorg, . = .- = * . R "gm = 1 Á P pe + ; Bu Ég p H H y ! Ha 14 4 F har givet den danske Digter Hara 4 a Ba Á i Bergstedt Anledning lil al skrive føl 12 bi, AF KNUD KORST gende alvorlige Bemærkninger om | | er den store Humbug, der 4 | ( | i | Y | | Í H Í de teret í Overklassen | | 1 1 | | H . tg ' í Kræ ernn rd ] Í in i [| i i€! leve! Wilkins leve! Det runger | Saalænge Folk ikke er grebet af | har ppt ; vill Á Í - - P 1 Í ut H F iN . af Hurraraab og Nordpolsbeg« ! Kræmeraanden, kan man findel jen Y í ) Periode, hvor Í | | I 1 er Í e H 1 ' ' y y i den toneangivende Verden. De H Í ut du inge Lighedspunkter dg m! ie ; ende, rer og Damer opp ed ( fire | ; Hi mellem deres el Væremaade og | í í ] i fl a Ende af Samfundets Bol dan | i ; 1 af ] kes: nanset om d indtager | ( i on Get 1 el Í ilfældet i lig sat sig til Rette paanv, før de l | atter skal op og gi et nyt Vræl for en vidt fol elli Stiillnger 1 Úilvæ- | Vi ( ir det Ek Kl + } 4 A vor o vor. nv Nordpolstarer 1 en; Springet er saaled Vir-| ken, Godsejern 1de:en) og Byer ; | Og Pokker skulde ga 18] DIV lrali 8 R H lanot ra í 91 | nos LAN estre, jer SK ibte Sæd, KU i Í 14 5 i t uu SHTE pån ER snak Som ki hái i í MM! El N í Í i ti ad ti 1 Nordpolsfarere er jo faktisk frisi | ' | . lør er Fml | ind“ 1 kal id ner og - p si } k t Í på Mn % Í il, i i val forsorne Fvre Í sal e Støbnint | ' 1 + ; 4 TornicaT £ for ( ke Respek:; som Kanonkongen i Tivoli ( blot skrabe lidt af Fernisen af for | | 5 ] ' Looping-the-loop anden Ii (CLirk | at finde Liehedsnunkterne. | lor Frofithungeren; at | Ís tel me! ul Í); har 1 i | hina fr á RE ; Nogle Him elh In I Í I Ul Men bliver en Ma i erebe af | blev ai et for í Være er; nag fortjent [ t þú ( 1 Ha ande et d in | ( lan r meget for sit 1 |- Skaberen har givet os Struber, | | | ; z VDS VIS ( er | el ! V con Í UADGSTOKKEN, Og er det vel for at vi kunde | JE dem. Jeg er heri saa fuldkommen | h t ( ( | ( 1 li e- | Gen sehneidige Kræmmer blev be- | : , enig med den officielle Verden del evld vad Í jøvrigt beskæfti. | tragte i Mistro unGværes oppe ved Champagneborden« Í ger med. man altid kunne | kunde han ikke; men han kunde Og Hjælpe-Eksped erne, | kende det nan ham. Et Eksemn: holdes nede, og i givet Tilfælde udrustes, nu da Italieneren Nobile í I | dumpet ned etsteds deroppe í Isbi« | Pad I Ud i Á Á i ; ; " nelandet lle d Hjá jet í ' ved | i feber, der griber den halve Civi delsfeber, hvorved I pan afgø-| ons- og Omsætningsvirksomhed og tion, denne Hjælpeskinsvg Hjá T ; 1, dermed dens Sædvaner og Tanke elornærmelse = angaaende hve ; ' 1 ; | ' 1 ; 3 han sæt har faget indblæst Liv af Han har Retten til at hjælpe førs f Í Í jeg (finder det ltsamment hví ec je hørte. 6 pnaaede Lig- delen. Det er Handelsmanden det menneskeligt og uhyre naturligt. Naar | hed med Bver Grosserertype, | er den dominerende, Økonomi, Po Familiens gamle Vinterflue er falden i re Forstand litik og Aandsliv. Kapitalismen e) i Terrinen, saa kommer jo all ve 0 en I fol iv, | et ægte Barn af Handelen: det et alle syv Skeer farende for i | Í ; 1 LE Tr ; 1 I er Ø Handelen, der har kaldt Fabriker den op, og det er kun mu HM " i Í *1 | I « Dire » hits | ne, »KniKen (I 10orrygenda naar Skeerne kommer op at skændes | at I ) paa ÍílNngt le | eKniKel I t iorryg å m, 1 nenarf ix, i > í £ Tor ' x om Opfiskeretten Tempo, de mægtig« Rigdomm« Bevares! Eren er et Í Á | ; ; r ham | Storbyerne og Masseproletariate Iræ i Skoven! til Liv. | Í len midt í af i 7 Í Mindre end nogensinde før kan resse og Nobile-Begeistriny h de }í | va M ; ge ' : ; ! ; i i X í } H - | Hal ens Í 101 undværes; forleden en tlfærdig og ilter y 1 Y ' „ Oplevelse, der ilveson (iX unyre va i | man 1Or- af hele Nordpolsent | í | y | í py | ] iles, hvis ikke den enorme Men- Nu har Jensen t S , ; jan Gun | neskemasse, der nu befolker Jor- H £ dá ; | í i ” si | sagde Fru Hansen Hun Í Í c n of | der skal da if Sult: Handelens Inie Indgangen til sin Kolonih:a 1 | Á í F ; ; í | Í | pg nyskabendi ;Vne kan Ik« Vej hjem fra Markentenderiet med gelse in kan ÍK Spol | ; > HYSRADE ' R IK sin Kurv. Hi n Forretnij driver De? | ke undvær« Men Spørgsmaalet »Jensen« var deres O ( ; ; R fåo m.| í Kan vi skabe et System, hvor ) i Í í Í )t i . gennem mange Aar, en enli | Kk“ | im j is | disse r og ioner be. | FX Í if i i í Við [| 0) Slangen ri { ret g slang men hvor favesyge Taget Slangen el DE ( Á Oo e der knyttede moralske og taget sig af Dag ( ( D € í { i € . 4 | H ( od MHisdlar en Fremgangsmagade ler ef | Í | { i ] ogiske Rædsler og Misdan- den er bleven t I D | o ut le neiser kan afskaffe > i Í ret bl. a. indenfo MEE] nm. | Det er klart, at det først og frem- se, saa den har kabt | ; > Ía Samfundslao La} . | I 1 | Í (| 4 1 H i 2 | i i I am na sprogligt agudtrvKk n od, | leita ; del I í P E j , 1 Pr Í f I « Í «alla í Nú har Jensen et S el i ( í [i | | 1 Stiller tte Spørgsmaal et sagde Fru Hansen bar Hur e | hvor gennem: ' merne nu |! lí pørgsmaal, det saa lørt og sagtmodigt som nov 0 n í ( eh ». | DVPpørgsmaal af uhyre Rækkevidde der i Grunden var en naturlig Tinu | ; : ; — lordi det er Proletariatet, der } { , HEIMI Á mmert nal i€ itur- | og ikke andet, end man egentlig h | | I ————IEÓqJ SE DOSIS RSS PSR FEE PÆN ROERE AF NKKS særlig mærker Skyggesiderne ved Handelsmandens Virksomhed; men dertil kommer flere og flere Folk i andre Stillinger (Embedsmænd, In- tellektuelle, Læger, Snmanbonder OSV, OSV), som enten føler sig bun- de g bastet af en kommerciel For- midler ({. Eks. Aandsarbejdere i Afhængighed af Forlag efter Blad- gi tætt, Smaabønder í Lominen på Prioritetshavere), eller som ikke kan finde sig aandelige Atmosfære Ha Paa en Maade finder disse del n ;SOFS Mistillid til Forstaaelse ogsaa hos Vareprodu- center og da navnlig hos Bønder Gartnere og Fiskere. Dog deres Mistillid til Handelen gælder i Vir- tand; thi disse Folk er hyppig den kun Handelen som sær- seiv gennemsyret af moderne Han- 14) R aa codt SÓ hove GQOlsaand saa BO Son nogen, hver í ker ] 7 hver lol Sig GUSKUL ae i0D- pris lor deres Varer; man behøver P hhx > : REM Hot at lænke pan hvordan Bønder- deres Priser paa de sælger til Landliggere; gene ko- n, hvad i Byen, og den Pris tager de, seiv om de blot skal hente Ægge- ne ude í Gaarden, medens Æg- handleren i Byen dog bande maa udrede Uransnartomla tnincer ved åTANNPDOTLONMKOSTNINEETr, Husleje etc. ete. Og der er noget at sige til det; de er nødt dertil Gennem Prækener kan man ikke tilvejebringe en mere tiltalen. de økonomisk Moral. Paa den man, atbønderne forarges, naar de Side forstaar anden Varer blive udbudt i By- dobbelte af den Pris de selv faar af Opkøberne. Og dette er i uhyre mange Tilfælde Reglen Fordobiing af Prisen fra det Øje- blik, den forlader Stalddøren til der naar Forbrugeren. Selv om Bon den ikke er interesseret i at faa ud ryddet selve Handelsaanden, sa er han altsaa paa en Maade inter esseret í at Handelsstanden blive trykket tilbage i andet Plan; del fordi han derved haaber at kunn faa en større Pris selv, dels ford han kan haabe paa større Salg naar den endelige Køber kan fa mere for sine Penge; og maask ærgrer det ham i al Almindelighed at den der har det store Arbejd med at producere en Vare, kur faar lige saa meget i Udbytte son den der blot skal dele den ud, Forsaavidt er Bøndernes og For brugernes (og det vil i Byerne fo en meget stor Del sige Industriar bejdernes) Interesser til er Overensstemmelst dette begrænse vis (Grad i med hinanden. Men selv Problem: at Stand, snævre Handelen som dens Virksomhed og dens Avancer synes ved nærmere Eftersyn a være uhyre vanskelig. Gang pa: Gang har det været under Diskus sion. Man har talt op, hvor mangt utiker, der er i Forhold til Be folkningen; í Hovedstaden er de 19,000 Butiker, hvilket vil sige, a Butik leve af 10 Familier, Man vil pat Forhaand synes, at dette er ganski hver gennemgagende ska meningsløst, og at der maa gøre. noget for at indskrænke Antallet ar Butiker, Thi man er jo klar over at naar Omsætningen pr. Butik et san ringe som 10 Familiers Vare forbrug tilsammen (hvilket vel kar anslans til 15,000, maaske højs 20,000 Kr, aarlig) man Avancen paa hver Vare være meget høj, hvis ikke Handelsmanden skal dø a Sult For at opnaa et færre Antal Bu tiker med større Omsætning ti hver har lagt Hjernen Plo.l: en har fundet ud af, at Ret- ten til at aabne Butik bør bero paa mange kommunal Bevilling (saaledes som Tilfældet for Vedkommende), det i Øjeblikket er deværtningernes en anden finder det formaalstjen- aarlig Eks. 500 Kr. — paa ligt at lægge en fast Afgift f. hver Butik, gen, hvilket vil tvinge de daarlig- lukke; en tredje mener, man kan opnaa no: uanset Omsætnin« ste Forretninger til at Ændring i Konkurs- get gennem reglerne, idet man mener, at naar Butikslejen ikke er et privilegeret Krav í Konkurstilfælde, vil Hus. ejerne være mere forsigtige end nu med at indrette Butiker, Slige Projekter har man Gang paa Gang tumlet med, men lige me- get hjælper det, Undertiden hører man følgende Udtalelse: En Gang vil der opstaa en Detailhandelens Ford, der finder ud af, at bedre og billigere Organi- satlon af Varefordelingen vil ikke alene gavne Forbrugerne, men og- saa give den, der hitter paa det, en Formue, Dog vi har set, at Opret- telsen af de store Magasiner ikka har gjort Varepriserne billigøre mindste Maade, I udenlandsk Byer har man indrettet de saa kaldte Enhedspris-Butiker, hvo alting koster 3 eller 6 Pence, 5 elle 10 Cents osv. — men lad os vær enige om, at Grunden til de billig Priser i disse Forretninger, der js ofte har en fantastisk Omsætning er den simple — at Varerne er no get Bras, Man skal sikkert ikke vente sis for meget af en saadan >Rationali sering« af den private Handel, sva rende til den, der med saa mægtis Sukces er gennemført i moderne Industri, det er ligesom al virkelig Konkurrence og rationel Organise- ring taber Kraften, naar det gæjder selve Handelsvirksomheden. En af Grundene til dette mærke- lige Fænomen er dog maaske der meget nærliggende, at det til sy- vende og sidst slet ikke er saa bil- lig en Affære at distribuere Varer. ne, hvordan man saa vender og drejer sig, Dette Spørgsmaal vil vi prøve at belyse i en følgende Ar- tikel, Knud Korst, i Amayer havde in »De skal fan den for 128 Ki Kamp í sagde han; men den snedige Jen Vor Ven Jens gen Billet til den store | 1 s i På 1 . Gaar; men en »Jobber« havde een, | pustede kraftigt til Billetten, med for, var vor som han stod og viftede skødesløst Í det Resultat, | Trængslen med med, | Billet. sorc, | at den blæste langt væk, og før den | overraskede Handelsmand Ven den forsvundet | Det viste sig at være en fin Plads saa sig til 28 Kroner — uden Forhøjelse — i og Fornøjelsen er jo altid dobbelt, indfangede | naar man er kommen billigt til deul ið) — PP