týsdagur 9. oktober 1928síða 4

| 0 pr Bi b fi EFTIR REGIN I LID (SJÓNLEIKUR Í 3. TÅTTUM FRÅ ÅRINUM 1001) er útkomin og fæst í bókaselunum ella hjá útgevaranum R. Rasmussen, Feroya Fólkaháskúli. Upplagið er bert 450. Prísurin er 2 krónur. den paagældende Magt 0 M Í D kt - gaaet ved at underskrive g On 0e- 0 Men. bundspagten. I Princippet eksisterer der i Virke- Folkeforbundet stilles ofte i det smaa overfor vanskelige Problemer. Nu har for Eksempel den lille mel- lemamerikanske Republik Costa Ricas Regering forespurgt i Genéve, hvorledes man skulde opfatte Monroe- Doktrinen, og hvorledes dens juridi- + all ler og Forpligtelser, ske internationale Virkninger kunde tænkes at være under en vanskelig Konflikt. Præsident Monroes Dok- trin, hvis Hovedmoment er Ameri- kas, det samlede Nord- og Sydame- rikas, højtidelige Erklæring om ikke at ville finde sig i nogen Indblanding fra Europas Side, omtales i Folke- forbundspagtens Parag. 21, hvor den gives en international juridisk Ka- rakter, naturligvis fordi den siden Versailles-Fredens Underskrift har været anerkendt som en Slags ameri- bortfalder, løvr Monroe-Doktrinen i klang med Pagten, nale Fred. sig herom, hvis kun 1 kansk Grundlov. Man forstaar nu, at Folkeforbun- det har været stillet overfor en lidt blevet forskudt over i , u four Jdviklinge pinlig Opgave ved at skulle svare under Udviklingen paa Costa Ricas Forespørgsel. Paa den ene Side maatte man passe paa, Magt. I ikke at støde Nordamerika, som man Sagen sig om al stadig haaber paa en skønne Dag vil amerikanske Lande i indtage sit Sæde i Genéve. Og paa den anden Side havde man den Pligt Kolonisation, og i at fastholde Princippet om Folkefor- bundets universelle Karakter, som sikrer alle sine Medlemmer de samme Rettigheder og de samme Garantier. Det gik jo ikke an i Princippet at ét begrænse Forbundets Aktion den Verden, der ikke falder ind under Panamerika. | Folkeforbundets Svar har derfor | herpaa. Og som Følge heraf været meget forsigtigt. Det undgaar | DPØrgsi t om Forholdet mellim omhyggeligt at give nogen Definition af Monroe-Doktrinen, som Costa ske Monroe-Doktrin Rica havde forlangt. | og langt fra uden international Men det understreger dog det | Wrøsse. uomgaaelige Princip, at en ameri- kansk Stat, som er Medlem af Polk: forbundet, ikke under en eventuel | ET Konflikt, hvor dette er mobiliseret, kan paaberaabe sig Monroe-Doktri- hugin loypur múgvan um brúnna. Í 4 langar tímar varar bardagin, múgvan streymar inn úr øllum ættum. Til endan gevst kommandanturin De Launay. Harðræðisborgin er stormað og fallin. Múgvan trokar seg inn. Nakrar fáar minutlir seinni, meðan júlikvoldsólin stavar á glæ yvir slåttumenn, kin- HØVDINGAR HITTAST nen, og derved unddrage nogle de Forpligtelser, havde Folkefor- ligheden intet Modsætningsforhc imellem Monroe-Doktrinen Folk2- forbundspagten for amerikanske Staters Vedkommende, Med- lemmer, idet allerede Pagtens Afta- 20 fastsætter, at alle ind under Pagtens Bestemmelser, igt anerkendes Parag. omtales kun som værende forsaavidt internatio- ønsker at opretholde Alt dette er jo me 0 intet Spørgsmaal vilde store ame- rikanske Doktrin endnu eksistere Monroe Men saaledes som Præsident sin Tid har formuleret er ikke ubekendt, hvordan et andet Plan, paa Grund af Forholdene, og navnlig forenede nordamerikanske Staters vældige Begyndelsen drejede forhindre, Fremtiden Genstand for europæiske Magters Henseende havde de smaa sydamerikanske Sta- | ler megen Nytte af det store efter lidt har Washington heraf uddraget Ret- A.s Protektion. Men 4 ten for sig selv til Intervention í alle Konflikter. U. 8. Ag skrappe Eks, i Panama, paa Cuba og i Nicaragua er tydelige Beviser Folkeforbundet og den panamerikan- fuldt berettiget, fåtækur og Det fransk-engelske Faadekompromis. Lord Cushendon, der er Formand for den engelske Delegation i Ge nøve, har følt sig nødsaget til at tremkomme med nogle Erklæringer om Afrustningen og især om det fransk-engelske Flaadekompromis, som Rygterne paa Grund af den en- gelske Regerings Hemmeligheds- fuldhed havde haft saa travlt med. Man ved, at Kellogg demonstrerede ved ikke at sætte sine Ben í England før sin Hjemrejse. Det var i Anled- ning af Rygter om Krænkelse af Washington-Overenskomsten. Og i "yskland navnlig frygtede man for, at de ny Aftaler skulde skjule en Genoptagelse af Alli: ncepolitiken fra for 1914. Dette vilde være intet min- dre end Krænkelse af Locarnoover- enskomsten. I sin Erklæring fastslaar imidlertid Cushendon, at det hele kun drejer sig om et Kompromis, der forener de franske og engelske Synspunkter med Hensyn til at begrænse Bygning af Krigsskibe indenfor de forskellige Kategorier, hvad der jo under Flaa- dekonferencen blev den Sten, der fik Vognen til at vælte. Da Frankrig og England nu har fundet et fælles Grundiag, har de meddelt dette til Regeringerne i Washington, Rom og Tokio og opfordret disse til at frem- komme med deres Synspunkter, Han benægter, at der findes hemmelige Klausuler i Overenskomsten, der ved- rører Samarbejde mellem de to Lan- des Søstridskræfter under en even- tuel Krig. Dette er ganske udelukket, siger han, da det aldrig har været paa Tale. Nu skriver »Manchester Guardiane«s Pariserkorrespondent, at disse Lord Cushendons Erklæringer kun har formel Betydning og kun vedrerer selve Marineaftalerne. Det er imid- lertid ikke muligt at komme bort fra, at Ententen er nyskabt i »forstærket Forme. Desuden har England, for overhovedet at bevæge Frankrig til at gaa med (til en Genoplivelse af Ententen, uafhængig af Marinekon- ferencen maattet gaa med til, at Landreserverne ikke blev medregnet, naar Talen var om Hærenes Afrust- ning, Mens et Brev fra Chamberlain til Briand, der er blevet offentliggjort Í Amerika, og som der har staaet me- zen Blæst om, aabenbart er falsk, Q 5 Í hesari fyrstu atløgu, og í leim fylgjandi bar- døgum, sum vóru byrjanin til endan á einaveldinum Europa, var tað støðugt hin fåtæki, ognarleysi arbeidarin, sum gekk á odda, men lá hverja ferðina, stóð hann á sama slødi sum áður, avlurkaði ultan ávirkan á landastjørnina, kan det, i Følge det engelske Blad, konstateres, at der parallelt med de marinetekniske Forhandlinger har fundet en Brevveksling Sted mellerø Briand og Chamberlain, Denne Kor- respondance befinder sig i Arkiver- ne paa Quai d'Orsay i Paris, Desuden betegnes det som en Leg med Ordene, naar det paastaas, at Flaadekompromis'et ikke er et Brud paa Washington-Overenskomsten. Afs talen giver udtrykkelig Frankrig Ret til at bygge san mange Krydsere af ringere Tonnage end 10,000, som det passer det. I Frankrig opfatter man det saadan, og i Amerika er man forstemt, Washington-Overens- komsten hvilede jo først og fremmest paa det Princip, at den engelske og amerikanske Flaade var lige store. Men iøvrigt kan det godt være, at det hele opløser sig i Røg, hvis man skal tro »Evening Standard«, der paastaar, at den engelsk-franske Flaadeoverenskomst holdes hemmelig af den simple Grund, at den aldrig vil blive offentliggjort, men at de to Lande paa Grund af den amerikan- ske Modstand agter at lade den falde, Og det er vist ogsaa det bedste for alle Parter, Den var jo dog kun en Draabe Malurt i det store Fredsbæ. ger. Amerikanske Valgehancer. Valgkampen er begyndt i Amerika, De to Præsidentskabskandidater, Hoover og Smith, holder deres Pro- gramtaler henholdsvis for det >repu- blikanske« og det »demokratiske« Parti, Men ingen Modersjæl i Ver- den, ikke engang i Amerika kan fin. de et eneste politisk Korn i nogen af dem, Om økonomisk og social Par tideling í europæisk Forstand er det ikke Tale. To Problemer synes af skulle beherske Valgstemningen, nem li: Farmernes Misfornøjelse med den republikanske Regerings Uvilje til af give dem protektionistiske Fordele, der kan holde deres Priser paa Land. brugsprodukter oppe, — og Alkohol forbudet. Spørgsmaalet om en Len pelse af Forbudet ved at tillade let. tere Vine og Øi, ikke en Ophævelse, der ikke vil kunne iværkssættes uden ved en Kongresbeslutning, benyttes t i Valgkampen som Trumfen i et Spil Kort. Hoover holder som Coolidge paa Bevarelsen af Forbudet i sin nu værende Udstrækning, mens Smith aabent har erklæret sig som en Ven grannalondunum vaksandi javnaðarmannarorsluni. Robespierre var í sínari tíð farin fram við af personlig Frihed paa det spirituese Omraade, Hoover haaber at vinde de 1 Forbudshenseende fanntiske Syd- staters Stemmer, skønt disse ellers er demokratisk indstillet; mens Smith angler efter de vistnok store Mæng« der »vnade« Republikaner i Hoovers Flok. Saaledes flyder alle Skillelinjer ud, Heller ikke Coolidge har villet for. holde sig tavs, Han synes nu paa Slutningen af sin Præsidentperiodø at ville fastslaa sit haardkogte poli. tiske Standpunkt. Han udtaler sig om Antikrigspagten. Sagener, at om Antikrigspagten. Sagen er, at Forvejen ikke er videre venlig stemt mol Kelloggs Forslag, og til sin Tid vil disse vistnok forsøge at hindrø tatifikationen af den underskrevne Pagt. Dertil kommer saa den lidt uvillige Stemning, der er skabt ved den fransk-engelske Overenskomst om Flaaderne. Imidlertid erklærede Coolidge i en Tale i Wisconsin forleden, at han kke ventede nogen Indskrænkning Í de forenede Staters Hær og Flaade- program som Følge af Kelloggpag- tens Underskrift, Antikrigspagten, sagde han, blev hovedsagelig kun slut- tet for at undeaa Angrebskrige, Ame- rikas Hær og Flaade var derimod kun Instrumenter til Forsvar, og blev saaledes ikke berørt af Pagten, Talt- fald vilde det være bedre at afvente Mag Antikrigspagten før man diskuterede, ternes og Senatets Ratifikation af hvad der saa skulde ske, Dog var Coolidge saa naadig ikke at vilje indvende noget imod Eng- lands Fcretæggelse af Pagten for Folkeforbundet — »skønt han ikke kendte den virkelige Hensigt med dette«, Han kunde dog ikke tro, at Folkeforbundet kunde have nogen- somhelst Indvending imod Pagten, da Forbundet jo selv var et Fredens In- strument. Skinhellighed altsammmen. En med politisk Tankegang fortrolig Euro- pæer forstaar ikke ret meget af de Í Bunden raat kapitalistiske, i Munden sødladent moralske Principper, der raader i amerikansk Politik. Som med Valgkampen saaledes med den Anti- krigspagt, Amerika selv er Fader til, or som ansvarlige Kredse af sure Hensyn, fordi England og Frankrig træffer Naboaftaler, nu allerede før Undertegnelsen forsøger at forringe, Man maa være 100 pCt, Amerikaner for at begribe det, 10 tryfalum tiggjunda: Hinum gamla konga- og kirkju- veldinum í Fraklandi, uttanveldisfíggjundum í ov síðst men ikki minst: hini » srimuligari hevnd og harðræði móti sínum figgj- | Frá 1789 til 1794 slongdust ymsir flokkar við ræði í Fraklandi, og lilgøongdin var bæði blóðug og fekk so bráðan andi friðfullum bygdarløgum ella spunakonum við teirra einsligu småttu, ferðast gjøgnum Parisarborg hitt blóðrjødda hevur kommandantsins, De Lau- nay's, uppi á einari stong, meðan hin blóðugi bulu: hanns liggur fyri durunum á fongslinum. Tað, at dastillian er fallin, hevur skakað Fraklandi í tess insta tilverunnardypi.« Ein høvudsatvoldin til kollveltingina, ið her um yvirvaldið við sínum oyðslusemi hevði hålvt omanyvir Frakland. Dirvi byrjaði, var tann neyð, til at bróta hitt gamla niður og reisa eitt samfelag á nýggjan stovn hevði fólkið fingið gjøgnum tann upplýsning, sum frægir óeginnytlugir menn eina høvdu bardaganum móti bæði innan- og ullanveldis- fígsjundum. Har mátti tí eisini gevast og í okkurt um eitt ár hovdu (Sansculottar vóru lang- saman við mongum oðrum missa høvdid undir falloksuni. Hann fall fyri svikaráðum frá sínum stórborgarar, ið vóru knæbuksumenn) Hin egnu, enda. ymislig; eftirlæti, lottarnir ræði í Paris. buksumenn, arbeiðarar og smáborgarar í mólselning franska stjórnarskráin av rætt, 810) = hálva old frammanundan høvdu spreitt út um Stórborgararnir, sum nørdu al skipuðu fyri landsins fíggjarmálum og vinnuvegum, støðugt og framvegis brúk fyri múgvuni í mangar lógir vóru sama ár givnar hinum til . PP + til frama; men 1793 leit á vanligan val- tetla fekk alt ein bráðan sær og mågvuni undum, og (ad var ein av grundunum til, at hann hana. Hann var ikki jarnaðar- maður í núlímans falan, hann var ikki friðar- og ráðgerðarmaður; men tað hevdi ivaleyst svara tað sama, um hann hevði verið tað, tí samtíðarmaður hanns Babeuf, sum var sannur javnaðarmaður í falan nútímans og Robespierre mótsettur av lyndi, Sanscu- vann heldur ikki á mál. Í 1797 mátti eisini hann Enn faladi hin ognarleysi arbeiðarin ikki tann sannleika, at einasti vegur til hansara frama gongur gjøgnum hin allmenna valrættin til tess, at stjórnar- valdið liggur í hansara egnu hondum. Hann kann landið. Hitt samankomna fólkatingið, sum kongul hevði kallað saman, men ikki kundi fáa til at fara heimaftur, hevði studla fólkinum til uppreist; men tað vóru tó fáir av tingmonnunum, sum fóru við í bardagan. Hverjar vóru tá hesar frælsishetjur? Oddamenninir vóru vanligir soldåtar, einstakir herhøvdingar, smáhandilsmenn og verkstjórar. Her- liðið var alt smáborgarafólk og handverksmenn. Á listanum yvir leir, sum inntóku Bastilluna, var eingin pengamaður, kapitalistur, stórkeypmaður, verksmíðuharri ella sakførari, hóast lað var av tilikum stórborgarum, fólkalingið var samansett, Túið Robespierre við hjálp av smámannaliðinum hevði sligid allur innanveldis- og uttanveldisfíggj- undar til jarðar, varð hann feldur og dripin, Bestaborgarskapurin sell seg síðan væl tilrættis fyri í náðum at njóta fruklirnar av lí rikidømi, kollveltingin hevði ført í hansara hendur. Í 1795 kom nýggj stjórnarskrá, harf valrætturin varð dúliga skerdur, og nú byrjaði ein tíð, lå hin hægri stórborgarin livdi í sama vælleynaði, sum adal- maðurin áður, og nordi dúliga um sín egna penga- posa av sveitta og sliti arbeiðarans. Storborgarin vildi nú hava frið, og hann fann í Napoleon Bona- parta eina hóskandi låturverju fyri seg móti einum sera so mangar kollveltingar, hann vil, hann verður aftaná hvorja ferð, tå avturkar, burturkastadur sum eitt útslitið amboð, um hann íkki dugur at åtnyta sigurin so, at hann fær stjórnarvalið sjálvur. Lítur hann oðrum, sum bert fagurliga láta og rósa honum fyri dirvi og då0, stjórnarvalið í hendur, gongst lað honum illa, Aflaná deyða Babeufs tóktist javnaðarmanna- stevnan at vera kolnað út í Fraklandi, og Napole- onslidin, sum aftanå fylgdi, er ein tíð, tå ríkmanna- liðið tykist at sita tryggari í hásætinum enn nakrantíð áður. Napoleon, sum sjálvur hevði brúkt lað valdið, hitt franska ríkmannaliðið hevði givið Så 4