týsdagur 16. oktober 1928síða 4

fl Í Br Á anløber Aalborg ca. 7. November for Cement. Bemærk! Fragten paa Cement med S/S ,Havhesiur" er 3 Kr. pr. Td. Det bedste er ikke for godt Skipafelagid Føroyar. Galvaniseradar takplåtur Heilsølu, Telegramadresse VERITAS. bíligast frá Poul Hansens Telefon 228. keypast Saly af alle færøske Produkter modtages i Commission baade i større og mindre Partier. Tilbud modtages af alle, der har noget at sælge og alle, der vil købe. Alle Forespørysler besvares paa bedste Maade. M. Mørk, Telgr.-Adr.: Mørk. BROT UR SØGU JAVNADARMANNA 11 honum í hendi, til at ogna sær keisaranavnið og ræðið, sum við lí fylgdi, læt í uppgjald rikmanna liðið tiggja sær næstan sum tað vildi móti arbeið araflokkinum og súgva hann at mergi. — IHesin maðurin, hvors navn er so nógv útrópt um heim- in við heiður og pris, hevdi av sonnum einki endamál, sum lá uttanfyri hansara egna persón. Hann vígdi saman vanlukkuhjúnini, pengavaldið og hervaldið, og er henda vígsla aðalverk hans. Ein flokkur av leim útfluttu fronsku aðal- monnunum komu nú heimaftur og leitaðu upp síni gomlu ból, har teir royndu at seta seg til rættis, hjálptir av um hesar aðalmenn (teir sonevndu „fyrrverandi“), pengamonnunum. Tað er sagt sum uttanlands høvdu livað undir hini stóru koll- veltingini, at teir einki høvdu lært og heldur einki hareftir, tá teir gloymt. Teir líggjaðu sær eisini vóru heimaftur komnir. Aldri hevur verið so harðliga farið fram móli arbeiðaraflokkinum í Fraklandi sum undir eftirmanni Napoleons, Karli X. Árini 1815—1830 eru evdkend av níðings- gerðum og ráni. Peningavaldið hevði funnið seg í harðræði Napoleons, soleingi tað tænti tess enda- máli; men heldur íkki longur. eydnaðist sum sagt Napoleoni at binda saman peningavaldið og hervaldið, sum bæði kreyja at hava hin ognar- kanonfødi, um ley Tað leysa arbeiðarin til træl og skulu standa seg. Fyri at gera verkið fullkomið vildi Napoleon leggja hitt triðja valdið, kirkjuvaldið, sum eina signandi sakloysiskåpu útyvir tann ónos- liga deym, ið steig upp úr felagsbólinum hjá teim- um búðum fyrrneyndu. Leingi aftraði pávin í Rómaborg, sum Napoleon eyknevndi: „Hin gamli revur“, sær; men í 1804 salvaði hann Napoleon Tórs Teli. 233. Agentur á Commissionforretning. Bonaparla til k« havn. mio. | arrestere, Den hemmelige | gelse | den | teotti-Dagene. Cesare Rossi. I den Chef for Regeringens meget vigtigv Stilling som Pressebureau sad dengang Mussolinis nære Ven fra Kampaarene, Rossi, en typisk Arri- vist, tidligere socialdemokratisk Ty- pograf, der ikke skyede noget Middel Han var Med- Firemands- for at naa frem og op. lem af det fascistiske Direktorium, Kommandør af Krone- ordenen og Presseinkvisitionens Tor- quemada. Paa hans Initiativ stiftedes Bladet »Corriere Italiano«, der skulde være Organ for Hovedstadens Fasci- ster, og hvis Redaktør, Filipelli var en af Matteottis Mordere. Det var Rossi, der havde alle »Valgkampen«s spyede han Avisartikler ud og saaede i Tusindvis af Kroneordenens Ridder- kors over Landet. Om de ved Matteottis Mord behøver vi Omstændigheder ikke Det var desuden saa tragisk nærmere at tale. i sine Motiver og saa raat i sin Ud- førelse, at man helst vil udslette Min- det om det i sin Sjæl. En vis Dumini synes at have været Banditternes For- mand, Han og et Par andre Ligesin- dede blev endelig arresteret, for Skams Skyld, efter at man havde givet #1: nem rigelig Lejlighed til at forsvinde. Og da Forbitrelsen Landet steg, turde Mussolini ikke standse, det trak virkelig op til en alvorlig Krise for Fascismen, han lod Rossi og Filipelli Undersø- g Retshandlingen var noget af det mest skandaløse, Verden har set af den Slags, og Verden har dog set en Del. Den stod paa et godt Aar, 1! blev alle Morderne løsladt. og san Dommen lød paa, at den lange Vare- lige op med tægtsarrest kunde gaa Fængselsstraf, der var tilmaalt dem. De forsvandt saa ganske stille ud af Landet, Ogsaa Cesare Rossi. Det var det mest ubehagelige for Mussolini, thi den gamle Ven og Haandlangers Kær- lighed havde vendt sig til glødende Had mod ham. I Sikkerhed i Frank- rg udgav Rossi nogle Erindringer | fra sin Glansperiode — og fra Mat- Af disse fremgik det klart, at Mussolinis Forhold til Mat leottis Drab ikke var af saa platonisk Art, som det var blevet meddelt det stakkels vildførte Italien. Nogle Breve og Antegninger fra il Duces Haand | havde Rossi allerede bragt i Sikker- KS keisara, og harvið vai verkið full- hed før sin Arrestation, og de op traadte nu i Erindringerne i Faksimile, De beviste, at Mussolini havde mere end det moralske Ansvar for Mordet, nemlig det direkte. Senere har Rossi levet i Paris og spillet en stor Rolle i hele den store Koloni af politiske fordrevne Italiene- re, denne truende Hævnerskare, mod og Fascisterne Í Italien nærer et afmægtigt Raseri. Det var denne Koloni, der efter At- hvilken Mussolini tentatet paa Mussolini í Rom, var lige ved at kompromittere Forholdet mel- lem Italien og Frankrig. Og det er den, som stadig er den dybeste psy- kologiske Aarsag til det Franskhad, Kredse, der lever i alle fascistiske Nu har de altsaa faaet Fingre ! RF ; ; . Í Á Rossi )e , , nr r ar Fraade i sin Haand, Fra sit Kontor tossi. Det er et kært og kostbart Bytte. Ingen anstændige Mennesker har i og for sig Sympati for Rossi. Men en civiliseret Fantasi pines allt- gevel ved Tanken om, hvad der nu venter ham under det middelalderlige Retssystem og | de umenneskelige Torturkamre, Mussolini har indført i sit ny Italien. engelske Flaade- kompromis? Som vi har omtalt har den hemme- lige engelsk-franske Flaadeoverens- komst, der kom saa uheldigt lige før Kellogg-Pagtens Underskrift i Paris, Man mener der, at de Bestemmelser ; Af- vakt stor Forbitrelse i Amerika. talen, der drejer sig om uindskrænket Tilladelse til at bygge Krydsere paa Modstrid med Washingtonkonferencens Be- under 10,000 Tons, staar i stemmelser fra 1922, Det hedder sig endvidere i Amerika, at det engelsk- franske Flaadekompromis er et Ud- tryk for Englands Bestræbelser for ved et diplomatisk Rænkespil at gøre sig til Herre paa Havene. Formanden ! Kongressens Flaadeudvalg, en meget indflydelsesrig Person, som for Tiden bereiser Evropa, har til den franske Presse erklæret, at denne af England førte Taktik til Krig uvægerligt maatte føre Men selvom denne Opskræmthed vel nok er noget overdrevet, og selv- om den dybeste Grund til den er Skuffelse over, at Glansen derved ta- ges noget af Kellogg-Pagten, har den millum arheiðsgevarar dog vistnok haft sin praktiske Virk- ning. Baade í engelske og amerikan- ske Blade at hele det fransk-engelske Marinekompromis er dømt til at gaa í Papirkurven, og at dette er den egentlige Aarsag til, at den stadig hemmeligholdes, Naturligvis er der straks fra alle officielle Sider udsendt Dementier af Fra Udenrigsmi- meddeles, denne Meddelelse. nisteriet i Paris erklæres, at man kun venter paa et Svar fra de forenede Stater angnaende nogle Ændringer, før man ønsker at offentliggøre Over- enskomstens Ordlyd, og Lord Cushen- don har i Genéve i et Interview med »Sunday-Times«' Korrespondent sagt, at der ikke var et Gran af Sandhed í alle Rygter om, at Overenskomsten skulde falde. Tiltrods for dette fastholder Kor- respondenten til »Daily Telegraph« pg det amerikanske »Daily Heralde, der først bragte Nyheden, at det hele har sin Rigtighed. Han henviser til, at der fra officiel Side dementeres en helt anden Meddelelse end den, »Daily Den havde ikke sagt, at Regeringerne havde besluttet Telegraph« bragte. at lade Kompromis'et falde, men at det var under Overvejelse. Det vilde for alle Parter være hel- figt, om »Daily Telegraph« fik Ret. Kellogg-Pagten har Angribere nok. I militaristiske Kredse i Evropa, selv Í vor egen konservative Presse, an- gribes og mistænkeliggøres Freds- pagten, Det vilde være en Ulykke, om disse Kredse skulde kunne be- nytte den fransk-engelske Aftale i deres chauvinistiske Propaganda. Hvad Kellogg-Pagten angaar, er det ganske interessant, at Kellogg selv fra den store Damper »Leviathan«, der er paa Vej over Atlanten, har traadløs Protest imod, at Pagten anvendes som et Partispørgs- maal i den Han betonede, at Pagten, der støttedes af alle Partier i Amerika, ikke maatte tages til Indtægt af Re- Kelloggs Protest sendt en amerikanske Valgkam- pagne. publikanerne alene. er rettet mod Hoover, som havde til Hensigt at benytte Slagordet »de re- publikanske Fredsbestræbelser« i sit Valgfelttog for at erobre Præsident- værdigheden, Men alvorligt for, at Senatet ikke vil rati- Kellogg frygter ficere Pagten, hvis den gøres til et Partispørgsmaal, Kelloggs Skridt er saa meget mere virkningsfuldt, som han jo selv er Republikaner, og arbeiðarar. Aftaná deyða hansara í 1825, lóku næmingar hansara seg saman Í 6klårum seinri kom at vera berandi í Javnadarstevnuni við Hlin veiki og peningagfrigi Karl N seldi til saman í eitt felag ella eina sekt, sum blandaði endan ríkisræðið heilt í hendurnar á prestavaldin- um, sum hevði sínar dopru njósnarar í hvørjum hugsjónum mangt av lí, sum Hin gamla frælsa grundvallarlógin frá koll- 1789 var nú avlikin med alla. Valrætturin varð beinskerdur, 30 ár var aldurs- markið og 300 frankar mátti hann leggjá á borðið, sum vælrætt vildi krevja. Hóast javnaðarsteynan síni millum arbeiðaranna, treyt ikki av monnum, sum teoretisk arbeiddu fyri henni hesa tíð, skriv- aðu bokur og settu uppgreglur; men tað var íkkí Tí, hóast javnaðarrorslan altíð má ganga króki. veltingarlíðini í stoggaði í framferð nokk. hond í hond við hollum mentunnarstarvi, er all í tóman heim, har fólkið knógvar undir armóð og líður hungur og hall. Søguligar royndir prógva, at hóast eitt fólk stundum kann varðveita ein ment- unnararv í fíggjarligum kann ein arbeidaraflokkur ikki gera mentunnarlig framstig og heyja seg míllum aðrar flokkar í samfelaginum, uttan hann fyrst vinnur lað neyðturvuliga til lívs- vesaldómi, so upphald. Í hinu fyrstu javnaðarhugsannir greiðastar settar fram av Babeuf, Meiri menn til, kollveltingarlíðini vóru sannar sum áður er neyndur, nú komu sum royndu at feta í hansara fótafari; men ymissir vóru teir á máli. Saint-Simon, ein høgt gávaður maður av gamlari aðalætt, sum eins og aðrir undir kollveltingini í 1789 hevði mist allan ognarrætt til uðalgóðsið, helt serliga fram, at alt verksmiðju- arbeið skuldi organiserast. Hann meinti at loysn- in og hjálpin lá í einari seming og samvinnu kristuligar áskoðanir, Fouriers, ein keypmanns- sonur frá kollveltingartíðini, sum hevði mist alt og tó við sínum serstoku gávum hevdi arbeitt seg upp til einastandandi lærdøm, bar fram somu hugsanir og fordi tær víðari. Hann segði at bótin fyri vanda målli vera felagsogn til jørd og kapital. Í mótstríð vid hesar åskodannir kom Proudhon, arbeidarsonurin frå Besancon í Eysturfraklandi føddur í 1809 og helt fram, at ríkir og samfund » bert vóru til tarn og ónyttu. Øl ríkisstjórn skuldi koyrast frá, allar samtøkur skuldu vera privalar og fríar. Tað var hann, sum stillaði upp spurn- ingin: „Hvat er ogn?“ og sjálvur svaraði stutt og greitt: „Hon er stuldur!“. — Han var ikki social- istur men anarkistur, og cin mólsetningur til javnaðarmenninar, sum vilja samfund og lógbundn- an felagsskap. Fram um allar hesar skrivandi og fyriskip- andi menn Í teirri líðini er at nevna Louis Blanc sum, hóast hann var av stórborgara ættum komin — pøjørdist hin sanni undangongumadur javnaðar- manna í Fraklandi. Aftaná, at hann leingi hevdi virkað sum blaðmaður og talari, gav hann í 1840 út eina bók, sum hann kallaði organisation du travail“, harí ræður hann til at organisera arbeiðið. Slálurin skuldi vera verjan fyri teir ognarleysu arbeiðararnar, hann skuldi taka ognarrættin til målmverkini, jarnbreytirnar, verksmiðjurnar og bankarnar og vera hin einasti stóri arbeidsgevarin,