týsdagur 23. oktober 1928síða 4

i på + "= sem t må fr BEL TR Kres kæmpemæssige Saldaterbyrde, I denne Maaned afholdes í Nanking det støre Møde af Kinas eneste Parti, Kuomintang, Det er paa engang en Slass Nationalforsamling og en poli. ' tisk Højesteret, Den første Beslut- ning, dom Skil tages, er Forlæggelsen af Hovedstaden fra Peking til Nan- k'ng. Da der endnu intet Parlameut og ingen konstitutionelle Faktorer findes í det ny King, vil det blive Kuomintang-Kongressens Opgave at foretage lenne vigtige Handling, der baade er af symbolsk og praktisk Natur. Dernæst vil alle Førerne frem- træle, sflægge Beretning og mod- tåge Anerkendelse, Fordømmelse el- ler I igivelse for alt det, de har hait Ansvaret for under den store Bórger- Men fernæst vil en Mængde Srergsmaal blive sat under Diskus- slon. De - ner et vældigt Program, or fert KOMMET den KiNCSISKE G 2 r den ster ska ø; set smanlige San fol e ministe Detail Den ny St som den forsløbige Centraleksekut t Memorandun RE: clameret for Verden, s fundamen Det hli- ver et lir MIL Gg lviklet Arbejde, Men hvad der behersker hel ette Orzanisationsarbejde er Spørgsmaa- jet om Troppeaflastningen. Problem: em je forhenværende Soldater omfat. ter paa en Maade hele den indre Po- ltik, haade Finanser, Økonomi og Forvaltning. Ja, det er selve Statens Eks::tens, der beror paa, om det vil lykkes at bryde de feudalistiske Mar- skaldvnastier. De nøgne Tal í denne Forbindelse = er 'følge samstemmende Beretninger fø zende: Marskallerne har for Øje. blikket 2,300,000 Mand under Vaaben, Disse fordeles paa 84 Arméer med tit På sammen 300 Divisioner af højst for- skellig Styrke, ligefra 100 Mand til 15,000 Mand, Denne koster om Maaneden, det vil altsaa sige 720 Millioner Dollars om Aaret, der er Soldaterbyrde Landet 60 Millioner Dollars saa meget mere uhyggelig som hele den kinesiske Regerings beregnelige Indkomst kun er 500 Millioner om Aaret. Men i dette Tal er ikke med- regnet Mantchuriet, Mongoliet, Tur- kestan og de sydvestlige Provinser. bære 400,000 Mand. Regner man disse Styrker med, har Kina i Øjeblikket tre Millioner Soldater at føde og klæ- de, en Menneskemasse, der er uden Værdi og kun tynger paa Landet, ja som er en virkelig Fare, Hele Situa- tionen minder i større Format om den, der herskede i Europa efter Tre- diveaarskrigen, da Lejehærene drev plyndrende rundt. Til Sammenligning kan tjene, at man í 1923 regnede med, at der | hele Kinn stod en Million Mand under Vanben, For 20 Aar siden havde den kejserlige Regering 500,000 Mand til sin Raadighed. Det er denne Styrke, en halv Mil. lion Mand, det øverste Militærraad i Nanking vil foreslan som Maksimum, Samiklig skal Udgifterne til Hær og Flaade limiteres til 60 pCt. af de samlede Indkomster, hvad der jo endda er kolossalt. Men Spørgsmaalet er naturligvis, kvordan man reducerer dette sejge Menneskemateriaie Marskallerne skal, hvis det lykkes at bøje dem ind geringens Disciplin, opløse lisse Hære, hvis Kondottlerer de er, og de vil derfor være interessoret Í et opgive saa store Tal paa deres yr som muligt, Saa man for- barses ikke over, at det ny. Kinas Rogering Kuomintang her befin« r stig foran Løsningen af en gignn« tsk Opzave. Oz en Of et og maa løses, for Fundament kan lægge til den kommende Forfut- Gregorius, Japsns Stiliing til Mantchuriet har j eftiget Jen De! af Ver- denspo | r angnar det ny Kina, interesser Mantchuriet er en Kends- gerning, men om de politiske Hensig- ter, man i Tokio nærede overfor resmaalc Annektion eller ikke, eller om at forhindre Mantchuriet i at blive en Del af det ny Kina, har der været Usikkerhed og Mørke, Nu meddeles det, at'den japanske Ministerpræsident, Baron Tanaka, paa et Møde af Regeringspartiet har erklæret, at Japan ikke mere havde til Hensigt at forhindre Sammensmelt- ningen af de to Regeringer i Mukden, Mantehuriets Hovedstad, og det ny Denne Japans Eftergivenhed er vir- kel'; sensationel, og dens Forhistorie er meget interessant, Den 5. August sendte Tokio-Regeringen en skarp, meget skarp Note til Nationalregerin- gen í Nanking, hvori den erklærede ikke at ville finde sig i, at den be- stanende kinesisk-japanske Traktat hev opsagt. Nanking-Regeringen har jo opsagt alle Traktater og tilbudt n efter Lighedens Princip, Denne Note blev øjeblikkelig i Amerika og derefter ogsaa Í England brændemær- ket som »højst udfordrende<. Fra engelsk Side svarede man hurtigt og demonstrativt med en Erklæring om, at man i London var fuldtud handels- enig med Nanking. Og dermed slut- tede London sig til Washington, som først af alle havde vist forhandlings- venlige Følelser overfor det ny natio- nale Kina og dets Regering i Nan- king. Mens cen japanske Udsending i Mukden høfligt som alle Japanere, men energisk arbejdede paa at faa den særlige Traktat, Japan havde afsluttet med Chang-Tso-Lin, for- in í det engelske yet, stod Chamber Parlament og erklærede, at England bestandig vikle betragte Mantchuriet og F'aa som en wdelelig national En- hed, or at den britiske Regering kun i + + rn Ý H på Kune tiistan J. pan aimindelige øko- nomiske og transportmæssige Forr - Ugleder í Mantehuriet. Opmuntret Cianz-Tso-Lins Efter- iger í Mukden at forny: Traktaten m Japan, 2? indledede Forhandling- ger med den kinesiske Nationalrege- ring. Men i Tokio lod de japanske Im- perialister sig ikke afskrække. De an'.gle fuld Krigsmaling og aftvang Panakas Regering en Erklæring om, at Japan >i den østasiatiske Freds Inter: s hvor kender man dog detie Udtryk fra? ikke vilde fin- sig i, at Mantehuriet havde nogen- somthelst Aftaler med andre Regerin- ger end den ! Tokio, Denne »grau- same Salbe2 blev øjeblkkelig i hele den an ikslske Verden betegnet S0" i Anmasselse, der da kke le over Forsøret paa at skabe Japan en Over- magtstilling í Østasien, Og den Følge, at bande Amerika og England gjorde eftertrykkelige og fæl Forestillinger i Tokio, Det hjæl; Japan bøjede sig Dette er Sandhed sensationelt, ngen havde ventet, at Tingen skulde 291 891 glat, og man er lige ved at spørge, hvad der ligver bag. De ja- panske politiske Metoder er jo be- rygtet for deres Lumskhed. Imidler- til fastslaar engelske Blade, at den Japanske alcne vil bevare Neutralitet men end- Regering i Fremtiden ikke ca holde sig i Buggrunden, maar det gilder Forhondlinger mellem Mukden og Nankinu. Men at de japanske Nationlister vil tage Konsekvenserne af letto deres »Nederlag«, er der vist ingen, «Jer tror paa, Imens forbereder alle de andre Magler sig paa at genaabne deres Konsulater i Nanking. Ja, der beret- tes om et ligefremt Væddeløb mellem dem for at være den første, som of- ficielt anerkender det ny Kina, Oz nu begynder et nyt Kapitel Í den oule Verdenshistorie. Gregorius. Lt og andet. En Ædelsten paa 89 Kg. Et Ædelstenssliberi i Tyskland fik for nylig i Opgave at tilslibe den surste Ædelsten, de endnu havde haft til Forarbejdning. Det var en brasiliansk Ametyst, der sikkert er den største Ametyst, der endnu er fun et paa Jorden, idet den vejede ikke mindre end 89 Kilogram. Dens Dimensioner var 68,52 og 30 Centi- neter. Trods sin Størrelse er Kry- st len overraskende klar og har føl. gelig stor Værdi, (0) Kvorfor er der ingen kvin- delige Komponister? Kvinderne har snart trængt sig ind paa alle Or raader, hvor Manden før 1 enernadende, Baade i det prak- taste Liv og i Videnskaberne staar de to Køn nutildags næsten fuldstændig jævnbyrlige, undtagen paa et Felt: Der findes ingen betydelige kvinde. lig Komponister. Den franske Digter Valery har Mohandlet dette Fænomen i et fransk Kvindeblad. Han mener, at dette skyldes, at Kvinden i sta n ge Aarhundreder har været un- lige aardlige Evner har derfor først "anden. IJ les rskel- vore Dage kunnet komme til Ud- foldels: Men de aandelize Evner, der er —neolcon for at blive en stor Komprenist, har hos, Kvinden lidt saa meget under »Trælielivet«, at det først om nogie Aar kan ventes, at Kvinden vil non op pan Se. af Man- den ogsaa i denne Henseende, Vale- ry mener, at det vil gan saaledes, at der i hvert Fald om hundrede Aar fin- des lige saa manze betydelige Kom- ponister blandt Kvinderne som blandt Mændene, Frisørens Dobbeltliv. Et Arbejderægtepar lagde forleden Aften foran Stettiner Banegaarden 1 Berlin Mærke til en elegant klædt Herre, der hjalp ældre Damer og Herrer med at komme ned af Omni- bussen, men som aldrig selv steg op, Da de saa nærmere til, opdagede de, at den hjælpsomme Herre sænkede sin Haand ned i en Dames Lomme, idet han hjalp hende ud af Bilen, De slog nu Alarm, og efter en hidsig Jagt blev Lommetyven fanget. Det viste slg, at det var en Frisør, der havde en stor Forretning i Berlin, hvor unn beskæftigede seks Medhjæl- pere, Han havde allerede fire Gange for fanet Domme for Lommetyveri, og det er rimeligvis for Udbyttet af sine Lommetyverier, at han har star- tet den glimrende Forretning. Han blev anholdt, og i Gnar fik han sim Dom. Den lød paa et Aars Tustus. o Til Muhamed uden Krop! For nogen Tid siden hændte der Í Casa Blanca en opsigtvækkende Begi- venhed, idet for første Gang en Ind- født, der var blevet dømt til Døden, blev skilt ved Livet ved Halshugning og ikke som ellers ved Hængning. Det var selveste den parisiske Bøddel Deibler, der med to Rakkersvendes Hjælp kappede Hovedet af den sorte Franskmand. Kolonifolk er imidler- tid utaknemmelige Mennesker. I Ste- det for at fryde sig over den Ære, der var blevet en af deres Frænder til Del- knurrede den indfødte Be- folkning, og i Koranen staar der skre- vet at Muhamed hjælper de Døde ind i Paradiset ved at hale dem opad i Haaret. Men naar nu den arme Djæ- vel havde faaet hugget Hovedet af, kunde Muhamed jo højst faa halet Hovedet ind i Paradiset, I Almincelighed reynes det fur en grim Ting »at trække Folk op« Vi synes snarere, at det moa kal- des fortjenstfuldt! A —— — .”="%”—oD»e…om rr om Givid út av søcialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. 8. Vidsteim Prentsmiðja Mantchuriet alene maa for Tiden Kinas Regeringsby Nanking, »Føroya Socisk Donokrates, Tórsharn BROT ÚR SØGU JAVNADARMANNA 11 Louis Blanc var ikki kollveltingarmaður ella nakar bråræsin broytingarmaður, hann vildi geva stundir til at fremja sínar hugsjónir í; men hansara góðu ætlanir vóru missfataðar av samflíðini og gjørdar ónýttar. Tað rikidømi sum aftanå kollveltingina og í Napolconstidini var fallið verksmidjuhørrum og bankmonnum í lut vegna alla ta stórdrift, sum kom í gongd, tå aðalmannaræðið og einiveldisokið lætti av í Fraklandi, læk nú útaftur í skattum og avdråttum, sum kongur, aðalmenn og prestar umaðu út av driftini vegna óhúsligt landastýri. Sjålvsagt lótu verksmiðjuharrar og aðrir arbeids sevarar skattabyrðurnar ganga víðari yvir á arbeið- ararnar, sum lønlækkan og longri arbeiðslíð, men av lí, at har er mark fyri hvat, ein arbeidari tolir til hansara kreftir minka, kom tað at:svíða aftur til arheiðsgevarans og verksmiðjuharrans. Í 1830 kendu verksmiðjuharrær, bankmenn og arbeiðgevarar í Fraklandi so mikla trongd av rikisstjørnini, sum tá var í hondum aðalmanna og presta at teir settu sær fyri at minna konga- og stjórnarvaldið um, at kollveltingin frá 1789 væl um tey vóru ov nærgongin Hetta ríkmannaliðið gjørdist kundi endurnýggjast, móli pengavaldinum. tessvegna kjarnin í einum politiskum mótmælistlokki, sumtåkom fram. Ullan umhandan kjarnan stillaði seg fyrst og fremst hitt hægra borgarafólkið, síðan småborgarar og småhandilsmenn, og tilsidst kom hin fjølmenta rúgva av handverkarum og ognar- leysum arbeiðarum upp í felagsskapin, tí andstoð- an móli stjórnarvaldinum vokk í 1830 líka á botn í hinum franska følkahavinum. Pressan, sum var í hondunum á rikmonn- unum. sekk á odda í lí osingararbeiði, sum skuldi undirbúsva eina nýggja kollvelting, og aðruferð eydnaðist rikmonnum at beita arbeidaraflokkarnar í bardaga móti yvirvaldinum, sum gjørdist teimum ovbágið. 28. juli brast hin tiltikna julikoll- veltingin í Paris á. Ein so harður og blóðugur bardagi í gøtunum, sum eingin hevdi sæð makan | bardust til. Í tvey samdøgur arbeiðararnir í villum orrustum við våpnum av ollum sløgum móti kongsins herlið, men tá høvdu teir vunnið ein sígur, sum gav teimum stjórnarvaldið í hendi, um teir hovdu duga at tikiO tað. Teir byrjaðu nú við at seta eitt ríkisráð og kjósa sær hin navn- Lafazette, herhovdingin frá 1789 og frá frælsisbardaganum til høvidsmann; men nú kom ræðsla á ríkmannaliðið. Hetta var ikki ætlanin. Væl untu bankmenn og verk- smiðjuharrar í Paris konga- og prestavaldinum eina frama ameriska álvarsama skelkan; men at fáa arbeiðaraflokkin til harrar, vildu teir síðst av ollum; hann var hentur nokk til at taka tey tungu tøkini; men til at hava ræðið í landinum, nej, tað var bert verri vandi. Og áður enn nakran vardi; hovdu teir fingið flag eina semju millum hertugan av Orleans, Ludvig Philip og Lafazelte, so at arbeidaflokkurin læt sær eftirlíka, tå teirra egni álitismaður sjálvur fordi herlugan fram og bað leir taka hann til høvudsmann ríkissins í slaðin fyri seg. 50 var vjørt, og um 8 dagar var Ludvig Philip „kongur teirra Fronsku“. Nú byrjaði ein líð, tå leir, ið áttu kol- og málmverkini, verksmiðjurnar og bankarnar ríkaðu seg meira enn nakratíð áður, men arbeiðararnir, sum høvdu barst sum gammar fyri pengavaldið 16 fingu skerdan lut. Teirra løn hækkaði ikki, og hartil kom arbeiðsloysið at vaksa vegna tess, at maskinurnar nú fyri álvara byrjaðu at gera tað sum mannahándin áður hevði gjort, so , arbeið, var bert til avlops í samfundinum. arbeiðarin Vesaldømurin vaks umkapp við rikidømid, vorur- nar hópaðu seg upp, men arbeiðarin svoltaði. »Lat bert eitt hóskandi hópalaí av arbeidarabørnum svølta íhel, so minkar arbeidaratalid av sær sjålv- um og lønin gongur uppaftur«, søgdu teir ríku, »ptad er hin vísa náttúrlóg, sum Malthus“) upp- dagaði“. Nú skuldi ein trúð, at arbeiðaraflokkurin var vorðin nóg klókur av skaða, og at hann ikki oftari læt seg brúka til skotbjálva fyri ríkmannaliðið; men tað var minni enn so. Menniskjan er ótrú- lign tornom, tá umræður at lærn av royndum, tað tykist næstan sum, at hvort ættarliðið má byrja av nýggjum og líða tey somu vónbrotini. Frakland hevur í mongum forum verið leik- vollurin fyri teimum bardogum, sum eins og barnsverkir hava gingið frammanundan, tá frælsis- hugsjónir eru bornar í heim í Europa; so var eisini, tá arbeidarørslan á fyrsta sinni breyt fram sum serstøk rørsla, tå hin neyðstæddi fåtaki ar- þeiðarin bar sina søk fram serstaka, loysta frá tí politikki, sum rík nannalidid og kongavaldid altíð dríva í navni fólksins og tjóðskapsins, og hartil í navni Guds, lá tey eru styðjaði av prestavaldinum. Hetta frælsa tiltak arbeiðaranna hendi á meg- inlandinum fyrstu ferð í Lyon í Suðurfraklandi 1831. Lyon hevði frá arildstíð verið midstødan *) Ein enskur samfundsfrødingur frå 18. eld,