týsdagur 4. desember 1928síða 1

FRÆLSI *"FOROYA : Nr. 49. U' GIVIÐ VERÐUR GÆT- UR, so vil ein í tí »au- toriserada« kunngeringarbladi »Dmmalætting« mangan hava rent ímóti lýsingum frå tí í nú- tíðini nevnda »Færøernes Foged- har démarin, ein ret«, vegna ella annan sakfora, hevur tikið ella hatta hetta búgvið »under Konkursbehandling« Henda lysing er tiverri ikki so sjåldsom at síggja í ti »autorise- rada«. Men til tidir koma eisi- ni slíkar lýsingar fram, ið hava nakað nógv til felags við hesar áðurneyndu — eisini frá »Fær- øernes Fogedret« — men tó ljóða eitt sindur ødrvisi: Vegna ein ella annan sakførara, >for en Pant- og Udlægshaver« verð- í og ur ni so hatta heim selt vid >Tvangsauktionc. hetta Hesar »tvangsaksjonir« eru ikki sjáldsamar nú á døgum her í Føroyum. Tær kunnger- ingar, ið koma fram í tí »auto- riserada«, bera progv um, at tað er víða hvar í Føroyum, at statt, at ringum og trongum korum, ikki soleiðis er menn í reiða sínar eru mentir at -— 9 skyldir og ábyrgd í ásettari tíð. Og Creditor leggur sektin í um eitt heim verður lagt oyði, minni enn so. Vit hava so mangan sæð, at soleiðis er, og er tað ónýtt at undirstrika tað nærri. Tað hevur so mangan hent. Men hin fátæki skal eisini liva og honum skal eisini unn- ast eitt heim, eitt skýli undir himninum. Hann kann íkki gera við, at hann er fátakur, sum hann kann líka so gera Men hann er lítið við, at hann er føddur. til á foldum, og eitt hvort stað må hann vera. skal eitt heim, og um honum ikki Onkurstaðni hann hava eydnast at halda sær egið heim, tað skýli, hvar hann kann liva við tað eitt, hann kann nevna sítt, ella so má unnast honum eitt sínum, æntin nú bert er tað eru fleiri. >Himmalsins fuglar hava reidur«......... Segði meist- arin, tå hann fjakkadi f hesum hjartaleysa heimi. Men nú sær illa út, at tað heppnast tí stórsta Harrans skaparaverki menniskj- fåtøkk — til eina hverja tíð at finna sær anum — um hon er eilt heim, ella í minsta lagi eitt skýli. Í útheiminum er tað all- mannakunnugt, at hópur av menniskjum liva uttan heim. Og roynt verður, har góðhjart- aði menniskjur stjórna býum og stérstødum, til at beta um viðurskifti. hesi Og mong eru tey heimini, ið býarstýrir hava reist, ja bæði stórir og príðiligir bygningar vera reistir, fyri at 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. á forsíðuni, Við storri lýsingum fæst fáa teim heimleysu innivist fyri rímuligan pening. Heldur illavorðið ella kanska tað at menniskjur í einum so lítl- beinari miðsátt sær út, um samfelagi, sum her í For- oyum, hvar vilt næstan kenna hvort annað, annaðhvort bein- leiðis ella umvegis, skulu vera so fsastird, at síggja eina slíka lýsing, sum frammantyri nevnt. í tí »autoriserada«, og ikki geva tí gætur meira enn so, at táið aksjónin er av, so er alt yvur- staðið. Úti á teim smærru bygdunum kann kanska ikki stórt gerast fyri at bóta um hefta, og sjálv- andi allarminst um viljin skuldi skorta í teim smáu vidurskiftum. Men í størri stoðum, sum t. d. ikki gangsheimini, lesið bert >Dim- í Havnini (her tróta húsa- malætting«) kundi nógv verið gjørt fyri at fyribyrgt, at menn og konur og born gerast heim- leys, bert viljin var til tess. Her kundi eitt býarstýri við toliligum hjartalagi avrika stórverk á henda hátt, nevnliga fingið hús til tey, ið nú gerast Men býarstýrir, ið sitið hava og enn til vegar heimleys. vit kenna tey sita í. Havnar byi, og hjartalag teirra er allkunnugt — tað er eins og hin ævigi jøkulsfsurin, ið aldri, aldri tinar. At tað hava verið loðir, har býarstýrið kundid eitt sindur fyri at bøta slik kor, um gjørt viljin var til tess, er ivaleyst, men viljin hevur altid, altid skortad. T. d. í 1916, táið hin gamli realskúlin skuldi seljast, tá búði familjur í honum, ið annars einki heim áttu, men býarstýrið læt realskúlan fara sær av hond- um, og sjálvsagt var úrslititið at hesi menniskjur vóru rikin á dyr, Har kundi, um býar- stýri vildi, verið pláss til fleiri tað troystaðu byarstyrislimir familjur, men teir tåverandi sær ikki, minni enn so. Og so kundi fleiri tikin og altíð vil hin kaldi, skortandi dømir verið viljin gera seg galdandi. Í longri tíð hevur ein stórur múrur staði í ti eystara parti- num av Havnini (har var tað eisini trotabúgvið, ið gjørdi, at hann ikki var gjørdur liðugur), fals, og har kundi og hjá mongum, men tað rorur ikki verið til verið húsarúmd heimstað teir ísastirdu í Havnar býar- Hetta týðandi spurningur sum nakar hjá má haldast av vera so einum býarstýri at hugsa um: at skaffa teim borgarum inn- frá Og tað gerst ivist, ið riknir vera húsi og heimi. lagaliga, bert viljin er til tess. FT JAVNAÐUR — Tirsdag hin 4. decembir 1928. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. og skrivstovuni. Oh, Sparsommelighed! Naar de store sparer Skillingen, ruller Daleren for de smaa. BYRAAÐ er Ledelse THORSHAVNS under den nuværende og Udfoldelse kommet ind paa en Sparemetode, der kan faa selv den mest ligeglade Borger til at anstille Betragtninger. Dette Sparesystem, lader det til, søges hurtigst muligt organiseret, muligvis under Hensyntagen til, at del kun og den knapt tilmaalt enda. nuværende Byraad nu har en Maaneds Levetid Naar vi i disse Dage betragter det »Gongin», gamle Strøg, der hedder kan man ikke sige andet end, at der er foregaaet en meget stor Omvæltning, (det har desværre intet til Fælles med Udvikling). De gamle Huse ryddes bort, og man bilder sig ind, at det er i den Hensigt, at udvide »Strøget« og i Stedet Tid passende Gade. sy- fan en (il vor Men dette nes ikke at være Tilfældet. Om skulde rende Styre i Thorshavns By, ladet »Gang«, saa være, at det nuvæ- havde regulære denne øanile og Nutiden » 5 havde faaet en Vej, man havde været tjent med, saa vilde vel ogsaa en saadan Præstation fra Byraadets Side været en saa stor Tjenstvillighed overfor Nu- tidens Mennesker i vor Hoved- burde komme i stad, at den Glas og Ramme og udstilles i Poul Isaksens Vindue i Kopar- Men og spildt Umage, at søge efter gøtu. det er overflødigt en Byraads-Præstation, der er Glas og Ramme værdig. Naah det sommelige Regulering af »Gon- var den spar- gin«, hvor Sparesystemet er kommet til Anvendelse, at der kunde Anledning være nogen til at sige et Par Bemærkninger. Byraadet havde bekendtgjort i de stedlige Aviser og ved Op- sorte slag i de »heldige« Tavler, der er forsynede med Ruder kerhedsforanstaltninger, saaledes og Laas og andre Sik- at Borgerne holdes a jour med, hvad det »virksomme« Byraad nu havde i Hensigt: Den gamle Bygning i »Gongin«, kaldet »CERKS« skal sælges til Ned- rivning. Det indkomne Tilbud paa den thorshavnske »CERES« var ikke ærede Byraadsmedlemmer. »Det tilfredsstillende for de var der ingen Mening i, det er altfor billigt«, noget saadan i den Retning har vel været de Ytringer, der hag været frem- førte, da der skulde tages Be- stemmelse om det indgivne Til- bud; og naar samme Herrer hver Dag kredser mellem høje Priser og » lave Lønninger, for- staar man bedre det »vel over- vejede« Skridt, man nu foretog sig: Byraadet skulde forestaa Nedrivningen og Fjærnelsen af den gamle »CERKS«, og saa kan den parteres í ganske smaa Stykker, det kan blive í Tusindvis af Maade offentlig og muligvis Numre, kan frem- Auktion, der afholdes i samme Anledning. der paa den komme (til sker Nedrivnivningen syste- mátisk efter den trufne Beslut- ning. Skyld nogle Arbejdere i Sving »nidri hjå Hans hjå Birtu« idet de gaar i Gang med Nedbryd- ningen. Automobilet er ogsaa taget til Hjælp forat denne Ope- skal mnlig — forløbe saa effektiv ikke tilbage ration som der er jo mere end een Maaned af »Regeringstiden«. Af og til kan Formanden for »Teknisk Pladsen for at paase, at alt gaar man se Udvalg« komme paa redeligt til, og de gamle, rustne og hullede Tagpladestumpe ikke Ødselhed — det hele skal jo give Penge, naar smides bort i den føromtalte Auktion afholdes. Og nu er den gamle Rønne fjærnet paa Byraadets For- anstaltning og Borgernes Bekostning. Hvis Byraadet havde antaget det indkomne Tilbud, vilde Vedkommende, der afgav Bud paa >CERES< have bekostet hele Historien, men nu bliver det uundgaaelig Borgerne, der Men ikke Fordele- faar Andel i Udgifterne. desværre faar de at den gamle Bygning Fordel ihvertfald foreløbig en Niende- ne ved fjkrnes den tildeles del af det nuværende Byraad. Det »vinitiativrige« Byraad har Regulæring, foranstaltet denne og begribeligvis i i det aller- cen ikke lo det mindste om Hensigter, behøver man ikke at nære den allerringeste Fvivl om, hvis man kender ganske lidt til <Manovrend. »CERES« gav jo Penge mens den stod som en gammel Røn- ne, men det ærede Byraad vil forsøge at lave det »Kunststyk- fjærnet og siden at give Penge, ke«, at fan først Penge, Penge. Penge baade i Pose og Sæk. Indtægt, Ind- tægt. Atter en fornyet og for- doblet Indtægt, hvis Udgift, naar alt kommer til alt, Byens Borgere skal bære, absolut ikke Der kommer for en Gang | SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR ; Porto. Blaðið EN £3 nonne £3 On £3 monne (4 Tandlæge BREND 5 træffes 11—5. Telf. 114. = Yy Fe = = Set £ NAUMUM 3 one 23 ne TIPS) altid efler Evne, som man er heldig til. mén snarere Men tilbage til Hensigten. Hele denne Filmsforestilling, Nedrivningen Planeringen b og ved »Hans hjá Birtu« m. m,, skyldes naturligvis i forreste Række en Slags forpligtende Hensyntagen til Byraadets ene Niendedel ikke nogen neder- ste Del, men snarere øverste do. Men »last not least«, som det lyder i Verdensnationens Sprog, er det ogsaa bevares den store »Opdagelse«, By- raadet har gjort, nemlig: Denne planerede Plads vil formelig blive en contant Guldgrube for Thorshavns Kommune i de første 10 Aar. Man tænke sig den støre økonomiske Betydning, det vil have for Byen og dens videre Udvikling, at Kommunen i stive 10 Aar faar en glubende Indtægt paa hele store Hundrede Kroner aarlig. Hva'? Og sikke Spekulati- naar man ogsaa mange Penge hele kan ta'r i Betragtning alle de Penge reg 5" onen den store Masse Auktionsnumre vil gi. >Tað ka' sku'kki bera til, hva'?«, var der nogen der sagde, da han observerede, hvad der skete paa den vestlige — naturligvis vestlige — Side af Thorshavns Elvs vósa<. Hele denne Foranstaltning for at kunne skrabe en Indtægt sam- men til Thorshavns Kommune, hvis Udgifter skal overføres paa Borgerne? >Tað ka' sku'kki bera til...« Men ventede Indtægt at kunne kom- hvorfra menes den for- me, og hvorledes er det muligt, at det skal kunne betale sig at foretage den dyre Foranstalt- ning, endda efter først at have fjærnet den gamle Bygning? Havde den gamle, agtværdige Birtu, dette Hus, været oven Hans hjá der Borger, beboede Mulde den Dag i Dag, saa kan man overbevist vat være om hann vildi givið glósira. Men Tilfældet vil det ander- ledes. Og naar man efter at have betragtet dette revolutio- nerende Arbejde, der er nedlagt Plads, saa er man paa omilalte interesseret i at vide den nær- mere Ilensigt med hele Filma- tiseringen. Forklaringen er her med det samme: Det skyldes »Amerikansk Olie«, eller maaske hele nærmere: Benzin. Denne Plads har >D. D. P. A.«s herværende Repræsentant udset som en udmærket Markeds- og