týsdagur 29. januar 1929síða 4

VE BSI LSR TI IR SS TEA 2 FE 56 114 A + ——— Telf. 233. 0060000440 þá Skibsudrustning. > De Skibsredere, der endnu ikke har indsendt þá Ordre, bedes omgaaende indsende Ordre til Skibsudrustning. Som Erfaringen har vist, haves altid 1. Klasses Varer til billigste Priser og til gode Betalingsvilkaar. Betaling kan ske ved alle færøske Produkter, højeste Dagspriser. M. Mørk. Kommissionsforretning. Thorshavn. Tlgradr.: Mørk. på p4 þá på på pé på på på på der sælges til $$900$9399$$8 CEMENT tilbydes til billige Priser pr. kontant fra „Pf. Skipafelagið Feroyar“s Extrabaad, der an- kommer til Færøerne ca. 15. Februar og anløber alle større Pladser. Chr. Holm Jacobsen, Thorshavn. Tlf. 82. Tlgr.-Adr.: „shell-Oil““. Galvaniseraðar tak- og hisaklædningsplåtur keypast biligast frå Poul Hansens lHeilsolu, Telegramadresse Telefon 61. Tórshavn. VERITAS. Danmarks Militærmagt. ufyldestygrende. Millionbeløbenes Anvendelse til Materialanskaffelse er ganske Hvad Feltmanøvrerne beviser. í Under Efteraarsøvelserne kan! Befolkningen faa et lille Indtryk | af Hærens Standpunkt savel i den | ene som i den anden Henseende i Jeg skal i det følgende gøre Rede | for, hvilket Indtryk jeg i saa Hen- seende fik ved at overvære (de Korpsøvelser, som foretoges i Tids- rummet fra den 1. ds. Kl. 10 Fm. til den 3. ds. Kl. c. 74 Fm uden nogen som helst Afbrydelse. Man sporede under Øvelserne ihærdige Bestræbelser for inden- for den Ramme, som var fastsat af Ledelsen, at gennemføre Øvelserne saa krigsmæssigt som muligt. Det gjaldt ikke blot med Hensyn til Føringen i Terrænet, men ogsaa med Hensye til Forplejnings- og Sanitetstjenestens For Sanitetstjenestens mende gjaldt det dog, at dens Gen- nemførelse nærmest var af teore- tisk Natur og kun tog Sigte paa Gennemførelse. Vedkom- Militærlægernes Indøvelse | deres forskelilge administrative Virk- somheder paa selve Kamppladsen og bag denne. Det underordnede Sanitetspersonales Indøvelse ved Efterladelsen af forstilt saarede havde man af praktiske Grunde udeladt, idet den frembyder ikke faa Vanskeligheder baade i den ene og i den anden Henseende. Men det kunde ikke undgaas, at man bemærkede, at den danske Hær har store Svagheder og paa endog det materielle (Omraade overordentlig store Svagheder. Hvad de materielle Svagheder angaar, skal jeg anføre, at den tid- Stabschef ved 2. General: kommando i Viborg og senert Oberst i Fredericia, Oberst J. 0 kort efter, at han var ud: December ligere Jensen, traadt af Hæren, den 6. f. A. i »Jyllandsposten« skrev føl- gende opsigtvækkende Ord: »Den Befolkning aner ikke, hvor gammeldags Hærens Udrustning for Tiden er i visse Retninger, og civile hvor det paavirker Øvelserne, saa at de faar et ukrigsmæssigt For- løb. Men den kyndige Mand ser det. Jeg erindrer saaledes en Øvel- se i 1924 i Sønderjylland, hvor en af Tilskuerne efter Øvelsens Af- slutning kom hen til mig og for talte, at han havde været med alle 4 Aar i Verdenskrigen, og spurgte mig, om jeg troede, at det, vi lave- de, overhovedet havde nogen Lig- hed med Krigen, da vi jo savnede alle moderne Kampmidler. Jeg vidste, at han havde het, og blev ham Svar skyldig.« Da jeg paa et tidligere Tids- punkt nemlig efter de store Ma- nøvrer i 1925 i Jylland — støtten- de mig til Udtalelser fra Officerer, der havde deltaget i Øvelserne, ud- talte mig i samme Retning, blev imedegaaet í konser- hojerestaaende jeg straks vative Blade fra aktive Officerers Side. Under de nu afsluttede Manøv- rer har jeg ved Selvsyn faaet fast- slaaet, at Oberst J. O. Jensens Ud- talelse í Hovedsagen stadig staar ved Magt. Lad gaa, at man siger, at de gamle ukrigsmæssige for- skelligartede Uniformer ska! slides op og derfor maa benyttes under Øvelserne. Man har Afdelingerne da paa deres Munderingskamre ny moderne Feltuniformer til deres Krigstyrke? Efter hvad der er sagt mig, mangler Afdelingerne stadig meget i saa Henseende. Og den moderne personlige Udrustning Í andre Henseender, staar det bedre til med den? Forholdene under Manøvrerne tydede ikke derpaa. Man behøvede blot at lægge Mær- ke til, hvor faa af de i Manøvrer- ne deltagende Afdelinger det var, hvis Befalingsmænd og menige bar de under den moderne Krig saa absolut nødvendige Staal- hjelme. Og Gasmasker, ja dem saa jeg under Øvelserne overhovedet ikke noget til. Under Marcherne og Fremrykningen i Marken brag- tes de under alle Omstændigheder ikke til Anvendelse trods det, at Indøvelse i at bære Maskerne un- der nævnte Forhold er overordent- lig vigtig, idet Maskerne virker meget generende og i høj Grad hindrer Soldaternes Bevægelig- hed. Panserautomobiler, som unde Verdenskrigen sværmede frøm stort Antal, naar man vilde tiltvin ge sig Indblik i det fjendtlig Forterræn, saa jeg heller ikke no get til. Og saa har Hæren alt i alt kur en lille beskeden Tank, og det an føres, at der ikke skal anskaffe flere. Den anskaffede Tank skæ kun — tjene som Demonstra tionsgenstand overfor Afdelinger ne. Vore militære Myndighede nemlig ikke Tanken større Betydning og mener, at v kan klare os overfor Angreb a! dem ved Hjælp af Antitankkano ner, af hvilke den danske Hær di maa have to for hver Fodfolksba taillon. Antitankkanoner er imið lertid ligesom Tanke ogsaa saar bare, og den Situation kan da tæn kes, at fjendtlige Tanke kan kom me til at staa overfor danske Fod folksbatailloner, hvis Antitankka noner er bragt til Taushed. Hvor ledes saadanne Aídelingers Skæb de Tankuhy rer, som findes i andre Hære, be- vist ikke nogen nærmere Forklaring. Særlig hvis de føres frem dækket af Regtaager, men ievrigt ogsaa under andre Forhoid kan de meget farlige, saa Stormagternes ran- tillægger ne vil blive overfor høver blive Anskaffelse a! ikke saa lidet formaais- militære Myn- Mcn Røgtaager ke er vist tjenlig, som vore digheder antager. saa man ganske vist ikke anvendt ved Manøvrerne, saa de er mulig heller ikke i høj Kurs hos vore hjemlige Militærmyndigheder. deg skal ikke Spørgsmaalene komme ind paa Anven- Flammeka- vedrørende delsen af Minekastere, stere og Haandgranater samt Gift- gasangreb fra vor Side, da det vil- de føre for vidt, men jeg tør rolig sige. at Manøvrerne ikke gav no- get Fingerpeg i Retning af, paa hvilket Standpunkt den danske Hær staar i saa Henseende Med Hensyn til vort Artillerima- terie] blottede Manøvrerne store Mangler | san Henseende. Vi har enanu kun en let Feltkanou fra Begyndelsen af dette Aarhundrede, og vort tunge Artilleri, som iøv- rigt kun optraadte i meget ringe Mængde veds agern er i Ho- Nyan- ved Manevrerne, meget forældet. skaffelser forestaar, men indtil vi dere skyder saavel vort lette som vort tunge Feltartileri kortere — Artilleris Ved- endog meget betydelig og for det tungere kommende — end Stormagternes til- svarende Artileri holdet mellem tungt og let Artilleri hos os som 2 til 5, medens man i Udlandet søger at have lige saa meget tungt som let Artilleri. Yderligere har vi kun 5 Kanoner kortere Dernæst er For- pr. 1000 Mand Fodfolk, hvilket kun er omtrent Halvdeln af det Antal Kanoner, man i Stormagternes Hære regner med. Ved Øvelserne optraadte for- uden 18 af Hærens Rekognosce mingsmaskiner 6 af Flaadens Ja gere, altsaa i alt omtrent 20 Fly vemaskiner, medens der, efter udenlandske Krav, til den Styrke som de to i Øvelserne deltagende Divisioner repræsenterer under Krigsforhold, d. v. s. 35,000—-40,00€ Mand, skulde have været omtren! 40 Maskiner til Raadighed. Efter Omstændighederne var det imid lertid saare heldigt, at der ikke var noget større Antal Maskiner særlig af Jagertypen, til Stede, da vore Tropper i alt væsentligt sy- nes at mangle Luftmaalsskyts. Luftmaalskanoner saa jeg overho- vedet ikke og kun nogle enkelte Steder Rekylgeværer, der var for- synede med de fornødne Hjælpe- midler til at kunne beskyde Luft- maal, og det kun ganske primitivt, idet de manglede de fornødne sær- lige Sigtemidler til 'den BSlags Skydning. Man saa da ogsaa Gang paa Gang Marinens Jagere styrte sig ned mod de paa Jorden væ- rende Tropper, uden at der løsne- des et Skud imod dem. Særlige Foranstaltninger til at melde om forestaaende Flyveran- greb bemærkedes ikke om Dagen. Jeg tænker her paa de fortrinlige Lytteapparater, der nu haves i Stormagternes Hære, og som kan melde om Flyveres Nærmelse, selv om disse er dækkede mod Jorden af underliggende Skylag. Heller ikke hørtes særlige Alarmerings- signaler, f. Eks. ved Sirener, for at angive, at Tropperne skulde sega Dækning mod Flyvere. I det hele taget synes man i den danske Hær endnu 10 Aar efter Verdenskrigens Afslutning at være paa Forsøgenes Standpunkt paa mange Omraader, hvor man skulde at dens Ledelse ro- ligt kunde støtte sig til de af Stor- magterne Verdenskrigen indhøstede Erfaringer. Nu er den engelske Feltuniform kommen til Hæder og Værdighed synes, under herhjemme og med den det en- gelske Brown Bælte, men da jeg for en Menneskealder siden henledte paa, blev det mødt med den Udta- »Nej, det Seletøj skal vi Sam Opmærksomheden der- lelse: ikke have noget af.< >Nationaltidende< skrev umid- delbart for de store Manevrers Be- gyndelse, »at den værnepligtige Ungdom — dens Partistandpunkt være sig forsvarsnihilistisk eller e' — plejer den drilske Uvane at smøge officiel Tænkning af sig og betragte Efteraarsmanøvrerne som er frisk og munter Oplevelse — en Oplevelse, fra hvilken den vær- nepiigtige senere bevarer de bed- ste Minder.< Denne Opfattelse skal jeg ikke diskutere og heller ikke den Betragtning, at de værne- pligtige fra deres BSoldatertid »gzemmer Mindet om glade Ung- domsdage, om et broget Mylder af muntre Oplevelser« — det gør jeg selv — og at »den Træning, som Soldaten gennemgaar i sin Tjene- stetid, den legemlige Friskhed og Smidighed, han opnaar, den Evne til disciplinært at underordne sig en Helhed, han indøver«, for den enkelte værnepligtiges Vedkom- mende kan »række langt ud over Soldatertiden.« Men er dette Re- sulfat tilstrækkeligt, særlig med Hensyn til den Opgave, som det konservative Parti vil have, at der skal paahvile vore Soldater under alvorlige Forhold, naar de nu af- sluttede store Øvelser tilfulde har vist, at trods Befalingsmænds og meniges Ihærdighed og Pligtop- fyldelse er den danske Hær end ikke krigsbrugbar til Operationer af den Art, som kom frem under Øvelserne, fordi den trods store Millionbeløbs Anvendelse til Ma terielanskaffelse er ganske ufyl- destgørende udrustet i saa Hen- seende? Men hertil kommer yderligere, saaledes som den tidligere svenske Generalstabsmajor Bratt skriver Í >Gøteborg-Posten< i Anledning af de lige afsluttede svenske Manøv- rer í Hallandsbygden, at en mili- tær Øvelsesmanøvre, som virkelig skulde kunne give Oplysning om Værdien af et Lands Militærappa- rat, maa gaa ud fra tidsmæssige Forudsætninger, først og fremmest den, at det er Herredømmet i Luf- ten, som vil præge og afgøre en kommende Krig og blive afgøren- de for de operative Muligheder. Men paa dette Grundlag var Vore nu afsluttede Efteraarsmanøvrer ikke bygget op, og derfor kan det Udbytte, som Hæren militært set har høstet gennem dem, ikke siges at være af Betydning for vort Lund. Den Situation, der regnedes med under Manøvrerne, d. v. 8. en Landgang paa Sjælland, har nemlig ingen Sandsynlighed for sig i Fremtiden. Den fremmede Magt, som vil tvinge Danmark i Knæ ved et Angreb paa Sjælland, vil udføre dette ved Lufthombarde- menter paa København, ikke ved langt mere risikable Landgangs- forsøg paa Sjælland. Naar vore egne militære Flyve- autoriteter — mærkelig nok — vil hævde, at man i Udlandet overvur- derer Luftangrebenes Betydning, da kan jeg ikke lade være at tæn- ke paa følgende Ord, som Oberst Rolf Kall skriver i sin Piece: »For- svarstanker<: »General = |Volff hjalp derved (d. v. s. ved at raade Pefalingsmænd, der ikke kunde Aner- yde Hærloven af 1922 deres kendelse, til at gaa deres Vej) — lad mig sige: i den bedste Mening — med til at dysse den tillidsfulde Del af Folket til at drømme Drøm- men om Danevirke om igen — og friste Hærens højeste Officerer og Generalstaben til, for at delge Hærlovens Brest, at udbrede Vranglære ....« Thi, som Major Bratt ligeledes skriver i »Gøteborg-Posten«: Ef- ter de store Luftmanøvrer om kring London og Paris synes In dicierne yderligere at pege i der Retning, at de faar Ret, som Luftangrebene paa de store Be folknings- og Industricentrer se det næsten absolut afgørende Mo ment i en kommende Krig mellen europæiske Folkeslag. Og saa til Slut skal jeg endnu kun nævne, at Danmark overhove- det ikke har økonomiske Mulighe- der for at skabe et Militærapparat, som til Lands, til Vands og i Luf- ten opfylder de Fordringer, som den nuværende Krigsførelse kræ- ver. Hvorledes skulde vi overho- vedet kunne skabe en Luftflaade, som gav os Herredømmet i Luften indenfor vort Luftomraade? Hvor- ledes skulde vi kunne faa Raad til Anskaffelsen af alt det Luftmaals- skyts, som blot en delvis Beskyt- telse af vore større Byer vil kræ- ve? Og til allersidst: Hvorledes skulde vi, der mangler næsten alle Raastoffer til Krigsmaterieltilvirk- ning, under en Krig kunne skabe åen for Krigsføringen nødvendigø Storindustri? E. Holten-Nielsen, Vort Telefonnummer 143. Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein, Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn,