týsdagur 16. apríl 1929síða 1

n - FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Vid størri lysingum fæst JUN £3 MK E3 MIN E3 US Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. SMLNNUNM £3 UNA 3 MUNUM 33 Nr Rou eru í fyrsta lagið ein fiskarídrívandi tjóð. Tí eru aloftast spurningar MI KN ES HOV og mål fiskiskapsvidurskiftum viðvíkjandi frammalaga í um- rødu, bæði munnliga og skriv- Hetta er sjálvvandi, at sum skákað her á landi til dags, so verður liga. viðurskiftini hava sær fiskiskapsspurningurin at standa sum eitt stødugt brennandi mål í tað minsta til vit í drifts- háttinum standa ájavnt við aðrar liskirídrívandi tjóðir. Og tað má so vera, til hesin stóri og týðandi spurningur er greiddur soleiðis, at hann verður Foroy- um og Foroyingum at mesta og besta gagni. Foroyingar eiga eisini at kunna fylgja við í tí náttúrliga viðvíkj- útviklingi = jarðabrúki andi. At tað her í Foroyum hava verið undangongumenn í jarðabrúkið eins og í fiskarídritt, mega øll ásanna, men beint um hetta mundi kann tað ikki sig- ast, at tað yður við undangongu- monnum i brúkið. at hin gamla og nýggja tíðin foroyskum jarða- Atvoldin er óivað tann, ikki rættiliga kann semjast. Hin gamla tíðin, har stórbrúkini vóru alttýðandi, ja og einaráð- ikki men eisini á annan hátt, hevur ikki. í moralska rætt, ið tó hevur verið andi, bert í jarðabrúki, hesum døgum henda hevjadur niður fgjøgnum oldir, síðani Førovingar bygdu hesar oyggjar. Hin nýggja tíðin kemur her at stríðast ímóti tí gomlu, ið hevur sínar menn at stríða fyri seg eins og aðrir ungir og eldri eldhugaðir menn stríðast fyri tí nýggju tíðini, nýggjum málum og siðum og stórar umfatandi broytingar jarðabrúkinum við- víkjandi. Av og á hava verið røddir frammi, ið mælt hava til, at staturin við lLøgtinginum ella staturin og Løgtingid peningliga stydjar tað arbeið, ið gjørt verður fyri at fáa kultiverað hina før- oysku hagajørdina, og eisini til Få at vala og bóta um á gomlum búðplássum, har jørdin er komin í ólag. Fyri at fáa hagajørdina tað at hin »forkvakklaga« húsmans- undir kultur skuldi eitast lógin var sett í gildi í Foroyum. Men korini eru soleiðis háttaði fyri teim, ið hugsast kundi at nýtt hesa lóg, at bæði ein og annar, aftaná at hava gjørt seg kunnugan við tær treytir, ið har viðlagdur, fellur frá aftur. Studningurin, ið fæst eftir eru ein skiligan ótta fyri at seta seg í skuld fyri at gera landið livu- ikki menn, ið ligt hjá íbúgvarunum. Tí slepst uttanum, at starvast við at fáa okkara korgu, kræsnu jørd til at geva åvøkstur, teir eru samfelagnum til stórt gagn við sínum virðiskapandi verki og sera týdningarmikil verk fyri landið, teir liva í. Av teirri ársok, at hin oyska húsmanslógin ikki kann før- ætlast at fåa hina tilætladu åvirk- nýtt an á foroyskt jarðabrúk, drivid av håsmonnum við hús- mannslutum frå 2 heilárskúfóð- urum og meira, er tad, at spurn- ingurin er reistur um beinleiðis peningastyrk til jarðabrúk og nýlendisrudning. Málið um beinleiðis peninga- styrk til jarðabrúk, er kent í grannalondum, og hevur har gjørt stórt gagn. Í Danmørk hevur nú vinstraríkisráðharrin borið fram uppskot um bein- leiðis peningastyrk í suðurjút- er ikki talan um landi, og har túsundir men um milliónir. Nú er tað ikki at lasta ríkis- ráðharran fyri, at hann ber fram slík uppskot fyri Suður- jútland, hann er jú eisini valdur tingmaður hagani men hví ikki taka til viðgerðar uppskot bert var ein løgtingsins, sum sidalig áheitan til ríkisdagsins, um at ríkiskassin árliga skuldi 30.000 kr. jarðabrúkið, smábrúkini í Før- Men ftáið at víkti, tá stóð skorað fast. lata fyri at styðja okkum Ikki at bjóða til at fáa veldisharran, oyum. afturhaldsmannin Mygdal, til at , fåa hesa åheitan borna fram å rikisdag, og enn minni at royna nakað fyri burtur úr 30.000 Føroyingar sekt um til bein- at fáa Foroyingar munagott hesum. Neyðars krónur hava leiðis studning. Urslitid á næst- seinastu rikisdagssetu var, at Madsen-Mygdal sendi málið aftur til løgtingsins, vegna ta vinar- liga ummæli, ið amtmaðurin og búnaðarráðgevarin høvdu sent ríkisstýrinum sum fylgjuskal við málinum, ið løgtingid greiddi av hondum. Í ár, aftaná at løgtingid hevur handfarið hetta einaferð enn, spyrst ikki eitt einasta orð frá tí. Men Madsen-Mygdals afturhaldsstýri, tað er jú undir at hetta mál er komið til við- og borgum, er illa væntandi, at hin fåtæki fær nakran studning, id gerðar, har teir ráða fyri jarðabrúkarin lætta um hitt strævnað føroyski honum kann starvið ið okkara jarðabrúksstarvi, ti leggja hagajorð undir kultur. Tað er skotið uppá, at vit frá stendst av at statinum árliga skulu fáa 30,000 kr. til beinleiðis at styðja føroyskt jarðabrúk. 30.000 krónur er ikki hesari lóg, er lán, og menn hava | nógvur peningur til hetta enda- Tirsdag hin 16. april 1929. JAVNADUR mál, og skuldi tað ti verið sett Men at ein slík almannagagnlig sok hægri. ikki man ætlast, vinnur samdir á ríkisdegi, fyrr enn aðrir menn koma í meiri luta, enn feir, ið nú hava verið hesi seinastu 2 árini. Og sjålvt um Andras Sámalsson stendur í flokki við teimum, so verður tað ikki orðvísi, tí prógv- að er tað, at teir hava givið honum ein góðan go'dag, um málini, ið Andr. Sámalson var | | BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. og skrivstovuni. heitastur fyri, krossaðu leiðir afturhaldsins Eingin trongir meira ein fræls- lyntan flokk í meiriluta á ríkis- degi, eingin trongir meira at fáa ein frælslyntan umboðsmann í tólkatinginum enn Førovingar. Hetta mega allir skilamenn leggja sær í geyma, ið hava í hyggju at gera Førovingum tað so liviligt sum møguligt í Før oyum, bæði til fjalls og fjøru, bæði á land og Sjóg Beretning om Valglov og Grundlov. Socialdemokratiets og de Radíkales Forslag til Revision af Valglov og Grundlov. Ladstinget Afskaffelse. København. Bureau har ud- sendt Beretning fra Folketings- Rigsdagens udvalget om Valgloven. Det er et helt stateligt Værk paa 94 store Sider. Udvalgets Formand, Th. Stau- ning, havde paa Grundlag af det Materiale Ændringsforslag til indhentede udførlige indkaldt Torsdag den 21. Marts, og det hurtigt var Meningen, at der Betænkning og skulde afgives g Sagen føres frem til Afgørelse i Tinget. Men netop den Dag indtraf den Mygdal'ske Kata- strofe, og Dagen efter erklærede Statsministeren, at Folketinget vilde blive opløst og Valg ud- Den 23. Marts sluttede Rigsdagssamlingen. skrevet. Derfor foreligger der nu ingen Betænkning, men kun en Beret- fra Marts. Men den er saa god som en Betænkning. Den nemlig hele det í alle Enkelt- heder udarbejdede Forslag, som ning Udvalget, dateret 23. bringer Socialdemokraterne (Borgbjerg, H. Þ. L. D. Rasmussen, Simonsen og Stauning) har stillet om en ny Valglov og om en dermed sam- menhængende ny Grundlov, og til begge > Hansen, Holger Larsen, Forslag har de Radi- kales Repræsentant i Udvalget, P. Munch, sluttet sig. Efter dette Valglovforslag so- res Amts- og Storkredsenes Re- præsentation lige, og Opstillings- kredsene bliver ligeledes nogen- lunde lige store. Derved rettes den tekniske Fejl i den gældende Valglov af 1920, der ved sidste Mandater Stemmetal Valg gav Venstre 4 mere, end Partiets berettigede til, deraf de to pan det paa de Radikales Bekostning. Men da Madsen Mvygdals Flertal kun se, al med en retfærdig Repræ- kun haft 73 Folketingsmænd mod 76, vilde ikke have kunnet regere! Venstre og Højre havde ikke tilsammen Flertal blandt de stemmende Vælgere den 2. December 1926, En teknisk Fejl i Valgloven er altsaa Skyld i Madsen-Mygdal-Regimentets to onde Aar. Deraf fremgaar; hvor betime- ligt, ja nødvendigt, det er at skride til en Revision af Valg- loven, Man troede almindeligvis Socialdemokratiels og ene blev 75 mod 74, vil man sentation vilde han have altsan | i 1920, at blot der sikredes Par- tierne politisk lige Repræsenta- tion, hvortil man mente et Antal af 31 strækkeligt, gjorde det ikke saa Fillægsmandater fuldt til- nøje med den lokale Ligelighed. Hovedstaden og de stærkest be- folkede Amter fik for faa Re- præsenlanter, visse vest- og nordjyske Amter for mange. Ved de tre Valg i 1920 og ved Valget "i 1924 ogsaa til, men i 1926 svigtede den. Da Venstre fik fire Kreds- Forholds- slog Valgloven mandater mere, end tallet berettiger til, kunde disse ikke atter fratages Partiet. De andre Partier skulde nu have, hvad der tilkom dem, gennem de 31 Tillægsmandater, men dette kunde ikke overveje Venst- res uretmæssige Forspring: ved Kredsvalgene. Selve Hr. Krag ogsaa i det Valglovforslag, han maatte da fremsatte i 1927, erkende, at det ikke længer gaar an at tilside- sætte den lokale Ligheds Prin- cip, thi dettes Fornægtelse viste forfalske ogsaa den politiske Ligelighed. Grundloven bestemmer, at Valg- sig jo nu at kunne kredsenes Fordeling skal fore- tages paa Grundlag af Indbyg- gertal Hensyntagen til Vælgertal og Befolkningstæthed. Men Udvikling af Befolk ningen og den Valgretsudvidelse, under den der er foregaaet i den sidste Menneskealder, har bevirket, at de to tidligere i Landdistrikter- nes Favør begge virkende Hen- modsat Ret- ning og altsaa ophæver hinanden. Vælgertallets Procent af Indbyg- syn nu trækker i gertallet er størst i Egnene med den største Befolkningstæthed. med 80 store Fler- Fillægsmandater Krags Forslag Enkeltmandskredse med talsvalg og 40 imidlertid venstre var saa egoistisk udformet og i det hele saa uheldigt, at det ingen syn- derlig Tilslutning vandt, knapt nok i Venstre. Partiets Ordfører, Hr. Elgaard, Virkelig- heden helt bort fra al Forholds- vilde i mæssighed og tilbage til det gamle Flertalsvalg í Enkelt- mandskredse (hvad der vilde kræve en Grundlovsforandring). Højres Ordfører, Hr. Christmas Møller, løb fra sin Udtalelse ved I. Behandling om Villighed til >dyblgaaende Forfatningsover- vejelse«, | 3. árg. Porto. Blaðið = I det nedsatte Folketingsud- valg holdt Venstre og Højre sig overhovedet udenfor Arbejdet. Desto ivrigere arbej- dede Socialdemokraterne, under Bistand af Ministeriets Embeds- mænd. Vort altsaa nu Lighed ogsaa i den stedlige Repræsentation. Hovedstaden (Kbhvn.—Frhbg.) faar 23 lige store Opstillingskredse (mod nu kun 18), hvis 30 Tillægsmandater er nok, kom- mer 6 Tillægsmandater for Ho- nu; Øerne faar 10, Jylland 14 Tillægsman- Københavns Amt faar 6 væsentligt Forslag indfører hvortil der, vedstaden, ligesom dater. Opstillingskredse mod nu 3. Efter Udfaldet af Valget den 2. December 1926 vilde 30 Tillægs- mandater paa dette nve Grund- lag være nok til at sikre alle Partier fuld Retfærdighed og altsaa ogsaa, at Flertallet blandt ogsaa bliver Flertal i Folketinget. Vi vilde de stemmende Vælgere altsaa kunne nøjes med plus Fæ- øernes Repræsentant i Stedet for 147 Folketingsmænd nu 148 plus Færøernes. Men for i alle kommende Til- fælde at sikre Forholdsmæssig- heden foreslaar Socialdemokra- (og P: Munch) at gøre Antallet af Tillægsmandater be- vægeligt, saaledes at der anven- des saa mange, som ved ethvert terne Valg er nødvendigt, hverken færre eller flere. Dette kan medføre en Reduktion af Folke- tingets Medlemstal, men kan i visse Tilfælde ogsaa medføre en lille Forøgelse. Det kræver imid- lertid en Grundlovsforandring — andre Grunde er som ogsaa af ønskelig. NSocialdemokraterne og P. Munch stiller derfor Forslag om at ændre Grundlovens 8 32 saa- ledes, at det nuværende Maksi- mum for Folketingets Medlems- tal (152) stryges, og Landstinget samtidig afskaffes. Derved vil det i visse Kredse saa stærke Ønske om en Reduktion af Rigsdagens Medlemstal og den økonomiske Besparelse blive opfyldt i langt efter Dette reducerer kun 29 Med- lemmer. Efter vort Forslag bli- dermed følgende større Udstrækning end Krags Forslag Rigsdagen med Reduktionen normalt 76 a 77, kun i Undtagelsestilfælde lidt mindre, men næppe nogensinde ver mindre end ca. 70, altsaa langt mere end dobbelt saa stor som Kraghs Forslag og Besparelsen 5 tilsvarende forøget. I Stedet for Landstinget, der aldeles ikke har virket som sag- ligt »overvejende« (jfr. Tugthus- lovens Vedtagelse uden al vir- kelig Undersøgelse i Reglen bestaar Landstingets »Arbejde« i en Række forcerede Knæbøj- ninger lige op mod Rigsdags- samlingens Slutning), sætter vort Forslag et staaende, sagkyndigt Revisionsudvalg, der skal sørge for Sammenhæng og Enhed i Lovgivningen. B. B. Pr