týsdagur 30. apríl 1929síða 1

FRÆLSI FÓLKATINGS- miðvikudagin 29. IT FÁA VAL mai. Tá skulu Foroyingar svara fyri og ímóti, um vit, ið byggja hesar oyggjar, vilja styðja tað Andr. hevur vart og styðjað á ríkis- Tað góða, id Andr. Súm- alsson hevur gjørt Foroyum og áskoðan, ið Sámalsson degi. Førovingum hesa líð, ið vinstra- og høgramenn á ríkisdegi hava verið í meiriluta, vigar einki í skálini, táið samanborið verður við, hvat illt við at framt á ríkisdegi av tí hatska, samfelagsoyðuleggjandi verki. hann hevur verið menniskjafjandska og Tað, ið Andr. Såmalsson hev- ur gjørt Foroyum at gagni undir ikki tað ónda, Mygdals-stýrinum, er als Men verið við til al vert al nevna. ið hann hevur styðja og framt, letur seg hvorki tiga ella loyna, tí hann ber sína skyldu fyri alt, ið Madsen- Mygdal við fylgjusneytum hevur ført fgjøgnum, tross harðasta mótmæli frá teim, ið ógerðirnar rukku. Her nøkur dømir: 1) Invalidulógin er oyðilogd. 25,000 bert eru ein tridjupart arbeids- neyðars kryplingar, ið forir, hava mist 260 kr. hvor um Teirra = studningur er skorin niður frá 800 kr. árliga til 540 kr., og mong av teim foða afturhaldsflokkunum úrið. skulu Tað var ikki mikið, at hesi menniskjur eru familju. nóg- vorðin — óarbeiðsfor, nei tey skuldu straffast aftrat. 2) Tænastumansløningar vóru órættvísuliga niðurskornar. Ein giftur postberari (grunnløn 1800 kr.) var pet.. (grunnløn 11,400 kr.) mistið bert niðurskorin við 12,2 Ein departementsjefur 2,4 pct, 3) 10 milliónir hava teir tikið frá teim gomlu. 7 milliónir frá teim óarbeiðsforu. 1 milliónir milliónir 20 mill- Til- samans 51 milliónir, har stórsti frá teim sjúku. 10 frá teim arbeiðsleysu. iónir frá tænaslumonnum. parturin er rændur frá teim menniskjum í samfelagnum, ið ikki orkaðu at missa nakað. 1) Við hesum milliónum hava latið og ognarmenninar fingið eina stóra skattalækkan. Eitt Ein góðseigari við 2 milliónum leir stór-kapitalistarnar domi: í ogn og 60.000 kr. í årsinntøku hevur á hendan hátt frá vinstra- stýrinum fingið til gåvis 16.000 | um árið. 5) Vinstrastýrið hevur lætt um skattirnar hjá teim múgvandi og lagt byrðinar á tey ómúgvandi. Hetta er sambandsins verk fgjøgnum A. Sámalsson ! teirra umboðsmann gaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, Nr 18 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst . . avsláttur í prísinum. -FØROYA- JAVNADUR SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Tirsdag hin 30. april 1929. Folketingsvalget Danmark. Socialdemokratiet har haft mægtig Fremgang og erobret 8 Mandater. Telegram til „Feroya Social-Demokrat“. København, den 25. April 1929. Valget gav Socialdemokratiet en mægtig Sejr. Vort Parti gik frem med 95884 Stemmer, de Konservative gik tilbage med 41000 | Stemmer, Venstre Stemmetallet steg 23000 og Retsstatspartiets Stem- | metal steg 8000, Kommunisternes Stemmer gik 2000 tilbage. Social- demokratiet erobrede 8 Mandater, de Konservative tabte 6, Venstre tabte 3, Retsstatspartiet vandt 1. Partistillingen var før Valget: Socialdemokratiet ..... 53 Mandater. Venstre (foruden A. Samuelsen) 46 Konservative.... tadikale Retsstatspartiet........ Slesvigske Parti....... 30 Efter de stedfundne Valg er Partistillingen ændret saaledes: Socialdemokratiet Radikale ............ Retsstatspartiet..... Slesvisske Parti....... 61 Manduler. Den hestaaende Samfundsordens Ruin. Da de borgerlige Partier, saa godt som alle, støtter de mili- tære Foranstaltninger, og da bande de konservative og Venstre- partiet i Danmark holder fast ved Militærvæsenet om end i ulige Grad, vil det være af Be- tydning om Vælgerne nu inden Valget overvejer om de vil fremme Militæruvæsenet ved at støtte de borgerlige Partier, eller de vil modarbejde denne øde- læggende Magt. Overalt i den socialdemokra- tiske Presse har denne rædsels- fulde Beretning staaet at læse: Fremtidens Gaskrig vil lægge alt øde. Den menneskelige Fantasi kan ikke forestille sig Følgerne af et Gasangreb fra Luften. Den tyske Giftgas-Ekspert Dr. Wallus Nestler, der under Krigen var 1. Gas-Officer i den tyske Ilær, holdt et interessant Foredrag i København og udtalte sig før Mødet i et Interview til Fyns Venstreblad om en kom- mende Verdenskrigs Anvendelse af Gasvaabenet. Gaskrigens frygtelige Følger. Jeg var med i Krigen fra første Begyndelse, indledede han. Jeg lan som Kompagni-Officer ved Vestfronten, i Nordfrankrig og i Flandern, og da de første Gus-Angreb satte ind i April 1915 ved Ypern jeg udnævnt til det var blev »Gas-Officer« ved mit Kompagni, d. v. s., jeg skulde indøve Tropperne i Bru- gen af Gasmasker og lignende Beskyttelsesmidler. Senere, da jeg havde opnaaet større Erfaring, fik jeg Titel af »Øverste Gas-Officer«, og i denne Stilling, der berejste hele Fronten fra Voge- Nordsøen, havde jeg al ønskelig Anledning til al stifte Bekendskab Gaskri- gens frygtelige Følger. Efter dun første »Bølge-Gas«, medførte, at jeg serne til med der i tunge Skyer blev ledet ind over Fjendens Linjer, frygteligere Slutnin- Krigen satte Amerikas fulgte den endnu »Granat-Gas«, og mod gen af kemiske Industri ind. Tidspunkt var vi naaet saa vidt, at Gasmaskerne langtfra ydede Paa dette tilstrækkelig Beskyttelse de nyeste Gasarter angreb ogsaa Lemmerne, vor næste Opgave maatte blive Arme og Ben, og at konstruere en hel »Gas-Dragt«, der kunde bæres over Uniformen men til alt Held holdt Krigen op, saa vi slap for dette Eksperiment! Og siden Krigen har (Gift- gas-Fabrikationen vel gjort yder- ligere Fremskridt? Utvivlsomt! paastaas del fra visse Sider, at alle kemiske Mulighederr nu er udtømt, ikke kan komme videre med de Midler, man har til Raadighed. Men paa den Side hævder nogle sf Giftgas-Industriens le- dende Mænd, at Mulighederne Ganske vist man og al anden | direkte, | mine 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. og skrivstovuni. | Kostar kr aldrig vil kunne udtømmes, at det stadig vil være muligt at finde nye Kombinationer og indføre nye »Forbedringer«. — Men hvorledes vil det gaa den civile Befolkning i Tilfælde Krig? Vil del konstruere en af en ny være muligt al (as- maske, som vder etfektiv Be- skyltelse = overfor Angreb fra Luften? Naar De spørger mig saa maa jeg desværre, med (8 undfæstede Erfaringer, | svare et klart og bestemt Nej! Ft Luftangreb paa en By er i vore Dage ikke blot et harm- løst det er Bomber, Sprængbomber, Brand- bomber, de store Brisant-Bomber, som er større end en voksen Mand, og som fremkalder fryg- telige Detonationer! Se alt dette skaber naturligvis en ubeskrive Gasangreb nej, lig Panik, og i Forvirringen vil ingen have Tanke for Gasmasker de vil over- ikke komme til Anven- hvor effektive de Men er Befolkningen da fuldstændig prisgivet? eller lignende hovedet delse, saa er! Ja, desværre det ser saadan ud! Man beskylder os Fredsvenner for, at vi maler Fanden paa Væggen men Sandheden er den, at den men- neskelige Fantasi overhovedet ikke evner at forestille sig de frygtelige Virkninger af et saa- dant Angreb. Naar man med Eftertanke har læst slige paalidelige Beretnin- ger om hvad Menneskeslægten har i Vente om de borgerlige Parier vedblivende faar Lov til at opretholde den nuværende Tilstand, maa man ikke undres over, at Kvinderne mange Ste- der vægrer sig ved at sætte Børn i Verden. Menneskefølelse maa oprøres og Deres Fornuft og prøve paa alle Maader at un- derkue deres naturlige Moder- instinkt. Man man ikke undres over, at der i Krigsgalskabens Kølvand følger alle Slags una- turlige og for sunde og umid- delbare Mennesker vederstygge- Men maa paa alle Maader søge efter lige Tilbøjeligheder! man Evne at rydde af Vejen de Til- | lægge Mærke til, | sig fo stande, der avler Unatur i Men- | neskenes Sjæle og gøre deres Liv til en Vederstyggelighed for Herren. Regeringen demissionerer (Telegram til , Føroya Social-Demokrat''). København, den 25--4--29 Madsen-Mygdal har indgivet sin Demmissionsbegæring. mændene skal til Konference hos Kongen Lørdag Formiddag. sæder i Partifor- | Porto. Bladid 143. NMN E3 TNNUNDNN 23 HINUM 3 — Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. nm Eg mn pet Folketingsvalget. A. Samuelsen skriver Brev til de færøske Vælgere. man læser Hr. A. Sa- Brev til de færøske man uvilkaarlig Naar muelsens Vælgere, vil hvorledes den ærede Folketingsmand kredser omkring Valgets Brændepunkt, som Kalten om den varme Grød. Thi efter først at have forestillet Vælgerne som Kandidat til det forestaaende Folketings- vals, udøser han sin Harme over den Katastrofe, der har ramt Færøerne ved Finans- lovens Forkastelse. Ja, tænk en Gang: Finansloven er forkastet! Hvilken ikke i denne Sætning? Hvilken Uhygge ligger der dog Skandale for det borgerlige Sam- arbejde i »det øvrige Kongerige«, hvilken Katastrofe for Færøerne, at Folketinget blev opløst, lige- som han (Samuelsen) aander mat i Haabet om, at han allige- vel vilde kunne trække et lille Læs positivt Resultat fra sin Rigsdagsvirksomhed, Plus det naa at til »Dimmalætting« sendte nega- »Tugthusloven«. Ja, klappe »berettigede« tive do: ligesom alt er ved at Hensyn til Krav, der fra Færøerne tilstilles Rigsdagen, saa tjuh, Bang, ligger med Finansloven smadret og sønder- slaaet mod hele Venstres harm- dirrende Besætning de eneste der stemte for den. Og om end nodig gribes saa til den eneste Udvej, at samle sine egne Stum- per og redde sig í Land Rotterne havde jo forladt Sku- den: Finansloven var forkastet, og der maatte udskrives Valg. Med en Fornæmmielse af, at den samme Skæbne, der ramte Lovenes Lov, vil ramme Folke- tingskandidaten A. Vælgere Samuelsen, naar de skal stemme for eller imod ham og færøske hans Sambands- og Venstrepoli- tik, er det han griber til at citere enkelte >Lys<punkter fra den forkastede — Finanslov, »Lys«- punkter, der ikke bør stilles under en Hektoliter: Der var »betydelige« færøske Bevillinger paa Finansloven, som nu des- værre maa vænte, til Valget er overstaael. Herunder neloven, som endelig var naaet la, godt at den var der nævnes Fiskerilaa- saa vidt. kommen saa langt, saa er vel Udsigt til, at den gaar igen- træder nem, naar Rigsdagen sammen igen hvad Hr. Sa- muelsen ogsaa paastaar uden Hensyn til, om der bliver Rege- ringsskifte. Forsaavidt er der vel ikke stort til at holde saadan | Staahøj for, men Spørgsmaalet er nu, om Fiskerilaaneloven føres igennem i den Skikkelse, som der fra Lagtingets Side ønskes. Men her har A. Samu- elsen truffet en »fornuftig Be- slutning«, nemlig ikke at omtale hvilken endelig Skikkelse Fiske- rd