týsdagur 7. mai 1929síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Í
+
%
år
A 1 Eee = 5
|
Vinduer, Døre og Lister.
Godt og billigt Arbejde.
Hugo Øster's Maskinsnedkeri,
Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216.
Fælles Front.
8
»Dimmalætting« har i Onsdags
pan Bladets fornemste Plads
opsat et næsten 2 Spalter langt
Vredesudbrud, der som sædvan-
rettet mod Socialdemo-
kratiet og det
Socialdemokrati i Særdeleshed.
den, at de
ligt er
imod danske
Anledningen er
færøske Socialdemokrater on-
sker at afværge og at protestere
mod, at Færinger griber øde-
læggende ind i Danmarks sociale
Lovøivning, og dernæst men ikke
mindst at de vil værge de Sager,
der fra Lagtinget sendes Rigs-
dagen til Behandling og Beslut-
ning.
Herom drejer det sig i Øje-
blikket!
At den Indsats, Sambands-
partiet har gjort i dansk
har været af ubodelig
Befolk-
en sørgelig
Politik,
Skade
ning
for den danske
er desværre
Kendsgerning og kan ikke om-
tvistes. Er der nogensinde i
Historien gjort Kongeriget Dan-
mark nogen Bjørnetjæneste fra
Side,
sket ved at fremme nogle af de
Færingers saa er det
Sager, som Sambandspartiet ved
dets Repræsentant, Hr. Á. Samu-
Støtte i
Det kommer Sam-
Mænd
elsen, har ydet sin
Rigsdagen.
aldrig
bandets ledende
udenom.
Der var engang... Ja, det er
Aar
»Dimmal.« under dens skaalum-
vel en Snes siden, at
ske Redaktion skrev politiske
Ledere til vort Moderland Dan-
Ja, ikke sandt,
en enestaaende Hyldest,
af blind Patriotisme
marks Hyldest.
net
hvor
i ledende politiske Artikler for-
man
melig tiljubler et Land, >der
paa Rænker aldrig sig forstod«,
og uden at det rører samme
Kristensjæls Samvittighed, støttes
fra samme Side alle de Udfald
der fra reaktionær Side gøres
mod Landets fattigste Befolk-
ning, ødelægger Landets sociale
Lovgivning, fratager Landets
gamle den Støtte, som Samfun-
det
Syge- og Hjælpekasser ude af
har villet yde dem, gøre
Stand til at indfri sine Forplig-
telser mod Syge og Arbejdsløse
OSV. OSV.
Sambandspartiets Indsats i
dansk Politik vil gennem Tider-
Me-
Her har man Bevis for
ne staa som et alvorligt
mento.
at hele den for mange Aar siden
her opstyltede patriotiske Dansk-
heds-Bevægelse kun er Humbug
hele
Afbrydelser er
tæller.
Vejen igennem, de smaa
ikke noget der
Sambandspartiets patri-
otiske Indsats i den danske
Rigsdag synes bevisligt at gaa op í
en »højere« Enhed: At give Pa-
tent-Patrioterne, de danske Kapi-
talister og Storagrarer en Haands-
rækning i deres Hensigt at un-
derkue Arbejder-
klasse, der har taget Kampen
op for at skaffe sig bedre men-
den danske
Det nye Ministeriums Medlemmer.
Staaende fra venstre og højre præsenterer vi Landbrugsminister Bording, Kirkeminister
Dahl, Socialminister Steincke, Marineminister L.
ster Friis-Skotte og Indenrigsminister Bertel Dalgaard.
Rasmussen, Erhvervsminister Hauge, Trafikmini-
Siddende fra venstre til højre, har vi Justits-
minister C. Th. Zahle, Undervisningsminister Borgbjerg, Statsminister Th. Stauning, der tillige er
Minister for Søfart og Fiskeri, Udenrigsminister Munck og Finansminister C.
ÅÉÉ[[[[ AA [AAA AA AA [ AA [ [ [ [AA [ [ [ [[[ [[[ [OÅ É[Å[ [[[Å [| [ [ff ——————————pe……——
neskelige Kaar og Rettigheder
indenfor Mor Danmarks Græn-
ser.
Dette er i Korthed Sambands-
partiets Indsats i dansk Politik.
Artikel i
»Dimmalætting« rettes ogsaa en
de 2
Færøernes
Í samme ledende
umotiveret Næsvished til
Socialdemokrater i
Lagting, at de bærer Skylden
for at Patursson blev valgt
til Landstingsmand.
Denne Næsvished udsmidt fra
den potriotiske Danskheds-Be-
vægelses Organ er vel værd at
underkaste en lille nærmere
Analyse.
Naar man vender tilbage til
Situationen foran Landstings-
valget, vil man ved at gennem-
»Dimmal.« fra disse Dage
Mærke til,
ledes der fra Sambandspartiets
Side
mokratiske
læse
hvor-
lægge
straks
serveredes de 2 socialde-
Lagtingsmænd di-
verse Be- og Ubehageligheder,
alt í den ene og samme Hen-
sigt, at faa Socialdemokraterne
til at støtte Valget af den hervæ-
rende Reaktions Topfigur, Hr.
Landstingsmand Effersøe. Man-
øvren fra Sambandspartiets Side
var den Gang langt fra ensidig,
mere spidsfindig end noget an-
det.
Svar rent ud, at Socialdemokra-
Og da »Dimmal.« jo fik
terne ikke vilde vælge KEffersøe,
saa kørte »Dimmal.« op med en
ny Ret: Person og Parti bør ikke
være afgørende ved Landstings
valget, men man maa enes om
en Samhørighedens Mand. Ja,
tænk
sagde
skubber alt Partikævl til Fordel
for en Samhørighedens Mand til
var der nogen (der
Sambandspartiet tilside-
Landstingsmand. At der dog
har været adskillige, der ikke
troede paa denne Rets Spiselig-
hed, er ganske naturligt, for
man kommer nu ikke udenom,
at »Dimma« er mindst lige saa
snu som Frøkenen er gammel.
Derfor blev man aldeles ikke
bestyrtet over, at Sambandspar-
lod
Landstingsmand. Ære den som
tiet Patursson passere til
æres bør. Her er det Sambands-
partiet der har Æren, idet Par-
tiet lod alle Partihensyn ude af
Betragtning, saa der valgtes en
Samhørighedens Mand.
Forholdet var jo, at Sambands-
og Selvstyrepartiets Landstings-
kanditater begge var R. af D.
Og saavidt vi kan blive klog paa
Sambandspartiets Politik, drejer
det hele sig mest om hvad
udvendigt Stempel en Mand
har paa, at han er en Samhø-
righedens Mand. Vel er Paturs-
son Selvstyremand og Effersoe
Sambandsmand, men under
Dannebrog befandt de sig begge,
og denne Gang blev det Paturs-
son, der rykkede ind i Lands-
tinget som Færingernes Repræ-
sentant. Socialdemokraternes
Kandidat bar jo ikke dette Sam-
hørighedens Stempel, derfor valg-
te Sambandspartiet Effersøe, alt
under Forudsætning af at Paturs-
son nok klarede Pynten og
der alligevel valgtes en Samhø-
righedens Mand.
Æres den som æres bør. Og
Sambandspartiet afslørede atter
Humbugen i den saakaldte »Sam-
bands<-Bevægelse. T.
UU
Til Foroya fiskimenn.
Val til fólkatingið skal fara fram
hin 29. mei. Mest fyri skuld
fiskimannana er valið í Foroyum
útsett til Í Dan-
mark vóru valini fram 24. apríl.
einki
hendan dag. Í
Mangir fiskimenn munnu
vita um, at:val skal vera, fyrr
enn teir koma á land, nú leir
koma heim, og teir fáa tí ikki
seg Í, og
farnir av
langa tíð at umráða
mangir vera kanska
stað aftur, áður enn valdagurin
kemur; men so er tað
soleiðis fyriskipað, at teir kunnu
stemmu, áður enn
geva sína
teir fara.
tíbetur
V. Bramsnæs.
A
Í lóg av 28. april 1916 um
følkatingsval í Føroyum er ásett,
at fiskimenn og sjómenn kunnu
stemma *heima, áður enn val-
dagurin kemur, tå teir, vegna
sjóferðina, eru hindraðir í al
vera tilstedis valdagin.
Fyri at kunna nýta hendan
rætt, skal fiskimaðurin, áður enn
hann fer av stað, fáa sær fætur
á: 1) stemmuseðli (hann er
blankur) og tilhovrandi bræv-
bjålva, sum er til at lata aftur,
2) fylgibrævi vid vegleiding å
baksíðuni við tilhoyrandi bræv-
bjålva, sum skal verda uttan um
bædi stemmuseðilin í sínum
brævbjálva og fylgjubrævið. Hesi
skjól eru at fáa hjá hverjum
forstandarskapi, hjá mynstring-
arstjórunum, hjá landfútanum í
Havn og hjá sýslumonnunum á
bygd.
Fiskimaðurin kann
1) hjá einum skipara, og annar
fiskimaður kann tá vera vitni,
2) hjá mynstringarstjóra, 3) hjá
landfútanum í Havn ella hjá
sýslumonnum á bygd.
Í einrúmi setur hann á seðilin
navni á tí uppstillaða manni,
hann ætlar at velja, og tað partí
hann stillar seg til, síðan letur
hann seðilin í brævbjálvan og
letur aftur. Viðvíkjandi at fylla
út fylgibrævid, må hann gjølla
lesa og fara fram eftir ti, sum
stendur á baksíðuni í vegleid-
ingini. Tann, sum hann stemmar
hjá, skal skriva uppá attestina
niðast á síðuni, og fiskimaðurin
leggur so alt í tann brævbjálvan,
sum er til »Kommunalbestyrel-
sen«, og skrivar uttan á hann
bædi til sitt forstandarskap og
sítt navn og búpláss í
sóknini. Tá hann sett
frímerki uttaná og lagt bjálvan
í ein postkassa, kann hann róliga
stemma:
egna
hevur
fara avstað. Hann hevur
stemma.
Eingin fiskimaður eigur at
lata vera at nýta hevi til at
stemma til komandi fólkatings-
val. Tann dagin, hann stemmar,
hevur hann ræði í sínari hond.
Fyrrverandi formað-
ur FeroyaFiskimanna-
felags, harri 8. P. úr
Konoy, stillar seg til
komandi fólkatings-
val. Sjålvstyrismenn og før-
oyskir javnaðarmenn eru kom-
Persil klarer
Uldvasken
paa den allerbedste Maade.
Forsøg selv, og De vil se, at
hvert Stykke er rent, blødt og
straalende i klare Farver, naar
det er vasket med Persil. Følg
blot nøje den letforstaaelige
Brugsanvisning paa Pakkens
Omslag.
Persil sælges overalt i Origi-
nalpakker å 50 og 95 Øre,
aldrig i løs Vægt
Persil
— til al Slags Vask.
OOAGSARAFAFRAFYAFSKO
nir á samt um at stilla harra
S, P. úr Konoy sum ein mann,
ið vil fremja bæði sjálvstýris-
mál, so langt tað er forsvarligt
í samanburði við okkara figgjar-
ligu vidurskiftur, og javnaðar-
mannamál so langt, sum tað er
møguligt, uttan at ganga før-
ovskum sjålvstyri ov nær. Hann
skal vera legtingsins boðberari
og lalsmaður í fólka-
tinginum og royna at fremja
tey mál, sum meirilutin á løg-
tingi samtykkjur. Við teirri rík-
isstjórn, sum nú er komin til
ræði í Danmark, eru líkindini
tey besti til, at ein maður sum
Konoy kann fáa nakað framt,
Føroyalandi til gagns. Vit hava
sera sjáldan haft hovi til at velja
danska
ein mann, ið hevur haft betri
vón um at gera nakað muna-
gott okkara landi til frama, og
hvat fiskimonnum. og teirra
korum og vinnuvegi viðvíkjur,
so vita allir, at Konoy í 15 ár
hevur staðið sum teirra odda-
maður, og tað er eina við hans-
ára ídni og dugnaskapi í ráð-
gerðum, at teir nú hava sín
reina = triðjapart av veiðuni
óskerdari og sín frábýtisrætt so
fast skråsettan, at hann ikki
kann vikast.
Vegna mangar vansar og
órættvísan mótburð mátti Konoy
fara frá sum formaður í 1926,
og um tað vóru mangir fiski-
menn harmir.
Nú er ein stund, tá fiskimenn
av nýggum kunna vísa Konoy
álit, sær sjálvum og starys-
brødrum sínum til frama.
Fiskimenn, stemmi tí uppá
Konoy!
Ur Føroyum.
| |
Torshavn.
Madsen-Mygdal er
glad.
Den af det danske Flok af-
satte Statsminister Madsen-Myg-
dal har overfor »Dimmalætting«s
Korrespondent udtalt sin Glæde
over at gense sin Vaabendrager
i sil saa brat afsluttede Felttog
mod de daarligst stillede i Sam-
fundet, Hr. A. Samuelsen, i
Folketinget.
Vi maa bedrøve Herren til
Ædelgave og »Dimmalætting«
med, at der denne Gang er
meget ringe Chance for Hr. A.
Snmuelsen at blive valgt, takket
ære netop hans Makkerskab
med Madsen-Mygdal.