Sosialurinarkiv
Sosialurin 1929-05-07, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 7. mai 1929síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Í + % år A 1 Eee = 5 | Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Fælles Front. 8 »Dimmalætting« har i Onsdags pan Bladets fornemste Plads opsat et næsten 2 Spalter langt Vredesudbrud, der som sædvan- rettet mod Socialdemo- kratiet og det Socialdemokrati i Særdeleshed. den, at de ligt er imod danske Anledningen er færøske Socialdemokrater on- sker at afværge og at protestere mod, at Færinger griber øde- læggende ind i Danmarks sociale Lovøivning, og dernæst men ikke mindst at de vil værge de Sager, der fra Lagtinget sendes Rigs- dagen til Behandling og Beslut- ning. Herom drejer det sig i Øje- blikket! At den Indsats, Sambands- partiet har gjort i dansk har været af ubodelig Befolk- en sørgelig Politik, Skade ning for den danske er desværre Kendsgerning og kan ikke om- tvistes. Er der nogensinde i Historien gjort Kongeriget Dan- mark nogen Bjørnetjæneste fra Side, sket ved at fremme nogle af de Færingers saa er det Sager, som Sambandspartiet ved dets Repræsentant, Hr. Á. Samu- Støtte i Det kommer Sam- Mænd elsen, har ydet sin Rigsdagen. aldrig bandets ledende udenom. Der var engang... Ja, det er Aar »Dimmal.« under dens skaalum- vel en Snes siden, at ske Redaktion skrev politiske Ledere til vort Moderland Dan- Ja, ikke sandt, en enestaaende Hyldest, af blind Patriotisme marks Hyldest. net hvor i ledende politiske Artikler for- man melig tiljubler et Land, >der paa Rænker aldrig sig forstod«, og uden at det rører samme Kristensjæls Samvittighed, støttes fra samme Side alle de Udfald der fra reaktionær Side gøres mod Landets fattigste Befolk- ning, ødelægger Landets sociale Lovgivning, fratager Landets gamle den Støtte, som Samfun- det Syge- og Hjælpekasser ude af har villet yde dem, gøre Stand til at indfri sine Forplig- telser mod Syge og Arbejdsløse OSV. OSV. Sambandspartiets Indsats i dansk Politik vil gennem Tider- Me- Her har man Bevis for ne staa som et alvorligt mento. at hele den for mange Aar siden her opstyltede patriotiske Dansk- heds-Bevægelse kun er Humbug hele Afbrydelser er tæller. Vejen igennem, de smaa ikke noget der Sambandspartiets patri- otiske Indsats i den danske Rigsdag synes bevisligt at gaa op í en »højere« Enhed: At give Pa- tent-Patrioterne, de danske Kapi- talister og Storagrarer en Haands- rækning i deres Hensigt at un- derkue Arbejder- klasse, der har taget Kampen op for at skaffe sig bedre men- den danske Det nye Ministeriums Medlemmer. Staaende fra venstre og højre præsenterer vi Landbrugsminister Bording, Kirkeminister Dahl, Socialminister Steincke, Marineminister L. ster Friis-Skotte og Indenrigsminister Bertel Dalgaard. Rasmussen, Erhvervsminister Hauge, Trafikmini- Siddende fra venstre til højre, har vi Justits- minister C. Th. Zahle, Undervisningsminister Borgbjerg, Statsminister Th. Stauning, der tillige er Minister for Søfart og Fiskeri, Udenrigsminister Munck og Finansminister C. ÅÉÉ[[[[ AA [AAA AA AA [ AA [ [ [ [AA [ [ [ [[[ [[[ [OÅ É[Å[ [[[Å [| [ [ff ——————————pe……—— neskelige Kaar og Rettigheder indenfor Mor Danmarks Græn- ser. Dette er i Korthed Sambands- partiets Indsats i dansk Politik. Artikel i »Dimmalætting« rettes ogsaa en de 2 Færøernes Í samme ledende umotiveret Næsvished til Socialdemokrater i Lagting, at de bærer Skylden for at Patursson blev valgt til Landstingsmand. Denne Næsvished udsmidt fra den potriotiske Danskheds-Be- vægelses Organ er vel værd at underkaste en lille nærmere Analyse. Naar man vender tilbage til Situationen foran Landstings- valget, vil man ved at gennem- »Dimmal.« fra disse Dage Mærke til, ledes der fra Sambandspartiets Side mokratiske læse hvor- lægge straks serveredes de 2 socialde- Lagtingsmænd di- verse Be- og Ubehageligheder, alt í den ene og samme Hen- sigt, at faa Socialdemokraterne til at støtte Valget af den hervæ- rende Reaktions Topfigur, Hr. Landstingsmand Effersøe. Man- øvren fra Sambandspartiets Side var den Gang langt fra ensidig, mere spidsfindig end noget an- det. Svar rent ud, at Socialdemokra- Og da »Dimmal.« jo fik terne ikke vilde vælge KEffersøe, saa kørte »Dimmal.« op med en ny Ret: Person og Parti bør ikke være afgørende ved Landstings valget, men man maa enes om en Samhørighedens Mand. Ja, tænk sagde skubber alt Partikævl til Fordel for en Samhørighedens Mand til var der nogen (der Sambandspartiet tilside- Landstingsmand. At der dog har været adskillige, der ikke troede paa denne Rets Spiselig- hed, er ganske naturligt, for man kommer nu ikke udenom, at »Dimma« er mindst lige saa snu som Frøkenen er gammel. Derfor blev man aldeles ikke bestyrtet over, at Sambandspar- lod Landstingsmand. Ære den som tiet Patursson passere til æres bør. Her er det Sambands- partiet der har Æren, idet Par- tiet lod alle Partihensyn ude af Betragtning, saa der valgtes en Samhørighedens Mand. Forholdet var jo, at Sambands- og Selvstyrepartiets Landstings- kanditater begge var R. af D. Og saavidt vi kan blive klog paa Sambandspartiets Politik, drejer det hele sig mest om hvad udvendigt Stempel en Mand har paa, at han er en Samhø- righedens Mand. Vel er Paturs- son Selvstyremand og Effersoe Sambandsmand, men under Dannebrog befandt de sig begge, og denne Gang blev det Paturs- son, der rykkede ind i Lands- tinget som Færingernes Repræ- sentant. Socialdemokraternes Kandidat bar jo ikke dette Sam- hørighedens Stempel, derfor valg- te Sambandspartiet Effersøe, alt under Forudsætning af at Paturs- son nok klarede Pynten og der alligevel valgtes en Samhø- righedens Mand. Æres den som æres bør. Og Sambandspartiet afslørede atter Humbugen i den saakaldte »Sam- bands<-Bevægelse. T. UU Til Foroya fiskimenn. Val til fólkatingið skal fara fram hin 29. mei. Mest fyri skuld fiskimannana er valið í Foroyum útsett til Í Dan- mark vóru valini fram 24. apríl. einki hendan dag. Í Mangir fiskimenn munnu vita um, at:val skal vera, fyrr enn teir koma á land, nú leir koma heim, og teir fáa tí ikki seg Í, og farnir av langa tíð at umráða mangir vera kanska stað aftur, áður enn valdagurin kemur; men so er tað soleiðis fyriskipað, at teir kunnu stemmu, áður enn geva sína teir fara. tíbetur V. Bramsnæs. A Í lóg av 28. april 1916 um følkatingsval í Føroyum er ásett, at fiskimenn og sjómenn kunnu stemma *heima, áður enn val- dagurin kemur, tå teir, vegna sjóferðina, eru hindraðir í al vera tilstedis valdagin. Fyri at kunna nýta hendan rætt, skal fiskimaðurin, áður enn hann fer av stað, fáa sær fætur á: 1) stemmuseðli (hann er blankur) og tilhovrandi bræv- bjålva, sum er til at lata aftur, 2) fylgibrævi vid vegleiding å baksíðuni við tilhoyrandi bræv- bjålva, sum skal verda uttan um bædi stemmuseðilin í sínum brævbjálva og fylgjubrævið. Hesi skjól eru at fáa hjá hverjum forstandarskapi, hjá mynstring- arstjórunum, hjá landfútanum í Havn og hjá sýslumonnunum á bygd. Fiskimaðurin kann 1) hjá einum skipara, og annar fiskimaður kann tá vera vitni, 2) hjá mynstringarstjóra, 3) hjá landfútanum í Havn ella hjá sýslumonnum á bygd. Í einrúmi setur hann á seðilin navni á tí uppstillaða manni, hann ætlar at velja, og tað partí hann stillar seg til, síðan letur hann seðilin í brævbjálvan og letur aftur. Viðvíkjandi at fylla út fylgibrævid, må hann gjølla lesa og fara fram eftir ti, sum stendur á baksíðuni í vegleid- ingini. Tann, sum hann stemmar hjá, skal skriva uppá attestina niðast á síðuni, og fiskimaðurin leggur so alt í tann brævbjálvan, sum er til »Kommunalbestyrel- sen«, og skrivar uttan á hann bædi til sitt forstandarskap og sítt navn og búpláss í sóknini. Tá hann sett frímerki uttaná og lagt bjálvan í ein postkassa, kann hann róliga stemma: egna hevur fara avstað. Hann hevur stemma. Eingin fiskimaður eigur at lata vera at nýta hevi til at stemma til komandi fólkatings- val. Tann dagin, hann stemmar, hevur hann ræði í sínari hond. Fyrrverandi formað- ur FeroyaFiskimanna- felags, harri 8. P. úr Konoy, stillar seg til komandi fólkatings- val. Sjålvstyrismenn og før- oyskir javnaðarmenn eru kom- Persil klarer Uldvasken paa den allerbedste Maade. Forsøg selv, og De vil se, at hvert Stykke er rent, blødt og straalende i klare Farver, naar det er vasket med Persil. Følg blot nøje den letforstaaelige Brugsanvisning paa Pakkens Omslag. Persil sælges overalt i Origi- nalpakker å 50 og 95 Øre, aldrig i løs Vægt Persil — til al Slags Vask. OOAGSARAFAFRAFYAFSKO nir á samt um at stilla harra S, P. úr Konoy sum ein mann, ið vil fremja bæði sjálvstýris- mál, so langt tað er forsvarligt í samanburði við okkara figgjar- ligu vidurskiftur, og javnaðar- mannamál so langt, sum tað er møguligt, uttan at ganga før- ovskum sjålvstyri ov nær. Hann skal vera legtingsins boðberari og lalsmaður í fólka- tinginum og royna at fremja tey mál, sum meirilutin á løg- tingi samtykkjur. Við teirri rík- isstjórn, sum nú er komin til ræði í Danmark, eru líkindini tey besti til, at ein maður sum Konoy kann fáa nakað framt, Føroyalandi til gagns. Vit hava sera sjáldan haft hovi til at velja danska ein mann, ið hevur haft betri vón um at gera nakað muna- gott okkara landi til frama, og hvat fiskimonnum. og teirra korum og vinnuvegi viðvíkjur, so vita allir, at Konoy í 15 ár hevur staðið sum teirra odda- maður, og tað er eina við hans- ára ídni og dugnaskapi í ráð- gerðum, at teir nú hava sín reina = triðjapart av veiðuni óskerdari og sín frábýtisrætt so fast skråsettan, at hann ikki kann vikast. Vegna mangar vansar og órættvísan mótburð mátti Konoy fara frá sum formaður í 1926, og um tað vóru mangir fiski- menn harmir. Nú er ein stund, tá fiskimenn av nýggum kunna vísa Konoy álit, sær sjálvum og starys- brødrum sínum til frama. Fiskimenn, stemmi tí uppá Konoy! Ur Føroyum. | | Torshavn. Madsen-Mygdal er glad. Den af det danske Flok af- satte Statsminister Madsen-Myg- dal har overfor »Dimmalætting«s Korrespondent udtalt sin Glæde over at gense sin Vaabendrager i sil saa brat afsluttede Felttog mod de daarligst stillede i Sam- fundet, Hr. A. Samuelsen, i Folketinget. Vi maa bedrøve Herren til Ædelgave og »Dimmalætting« med, at der denne Gang er meget ringe Chance for Hr. A. Snmuelsen at blive valgt, takket ære netop hans Makkerskab med Madsen-Mygdal.