týsdagur 14. mai 1929síða 2

Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif. 216. Thorshavn. Tlf. 216, Nedskæ- Forstanderskaber understøttelse under ringskniven. efter Sambandspartiets Hjærte- lag — saaledes som det aaben- bares i »Dimmalætting« — skal nok vide at hytte sig, og de fattige Gamle skal nok ikke faa » for megen Understøttelse, det er ganske sikkert. Der bliver saa- ledes ingen Vaklen i Geleddene, og de Gamle faar en lille Naa- dens Gave, naar de smukt beder om det, naar saadanne sam- bandshjærtede Ilerrer skønner, at Vedkommende er trængende. Det skulde ogsaa bare mangle, al saadan Lov, som Loven om en Alderdomsunderstattelse, skulde undergaa nogen Ødelæg- | da Forstanderskaberne har til at der kan opnaas gennem denne refi gelse, tet ødelægge det gode, Lov. Det eneste, der her kunde Plus Sam- skulde gøres fra Venstres Side, være, at fratage Forstanderska- bandets lige berne Retten til at gøre Brug af Loven, saaledes at hele det an- tisociale Makkerskab var sikkert paa, at de Gamle kom í en saa- dan Stilling, der kunde være det det »Samband«s-parti værdig. danske Venstre og færøske Alt i alt er hele det Forsvar, der i »Dimmalætting« føres for Hr. Samuelsens Stilling i den danske Rigsdag, hvor den soci- ale Lovgivning undergik baade Forringelse og Ødelæggelse af en saadan Karakter, at man fristes til at tro, at Sambands- partiet nu er naaet saa langt í at det, Bekla- se, vil gaa med til at prisgive Bagstrævets Tjeneste, uden den allerringeste el færøske Gamle til deres det ogsaa dt egen Skæbne, g naar tjener den saa højt priste »Sambands«- Politik der, som før anført, kun bestaar i at bremse en sund Udvikling paa Færøerne, sam- tidig som der sættes alt ind paa ) at støtte den danske Reaktion i Kampen mod de smaa i Sam- fundet. At disse Love, som Hr. A. Sa- til at forringe, ikke gælder for Fær- muelsen har været med øerne, er en sølle Trøst for alle, der har den mindste Sympati med Danmarks Befolkning. Men at Hr. | Ledtog 5 Samuelsen gaar I Dan- mark, beviser ogsaa Humbugen det dog med Reaktionen í ved saakaldte »Sambands«- parti. | Vort Forhold til Sambandspartiets Danmark er Hr. Samuelsens Stilling í Rigsdagen og ved 8 bragt ind í en saadan Situation, Flertal af Defolkning onsker Hr. mægtigt den at el danske Samuelsen fjærnet fra Folketin- gel, I Sandhed et denne i jo før jo heller. Resultat af Var førte Humbugspolitik, »Sam- mange band«s-Politiken, Til fiskimenninar um frábýtingina. Tí menn býta frá í Íslandi ella aðrastaðni og senda peningin til Foroya Fiskimannafelag, ræður um, at tann, sum fyri frábýtingini stendur, gevur góða greiðu á øllum. Tað er ikki nóg- mikið at biðja fiskakeyparin senda peningin til Foroya Fiski- mannafelags, har má eisini fylgja frágreiðing, um lað skal vera møguligt, at pen- skal greiður, lá skipini koma heim. við ein gjølla ingurin liggja Við má fylgja: 1) Ein listi yvir manning og fiskatal. Ein listi yvir tey hvor maður hevur fingið í 2) forskot, íslandskum pengum. 3) So vítt sum moguligt kursur á donskum peningi í Íslandi. 1) Ein listi yvir fiskavekt og sølupris. 5) Frågreiding um, antin nakað verstakt skal fara av óbýttum ella ikki. Fyrst tå alt kann gjørd. Vit uttan skipi greitt, Vera hetta er endalig avrokning hava í år fingið pening, at vit enn vita, hverjum tað frá. Tílíkar av- rokningar mugu sjálvsagt bíða, til menninir sjålvir koma at siga til. Teir, sum besked, kunnu fáa peningin um er givið hava greilt einar 8 dagar, um teir vilja. Fólkatingsvalið. Fiski- menn, til, at tit hava rætt til at stemma, um tit ikki vera heima sjálvan valdagin. Tit kunnu umborð, hjá sýslumanni, mynstringar- stjóra, hjá hjá landfútanum í Havn. Minnist til, at tann dagin tit tit yvir, hava tykkara minnist stemma hjå karanlænestjóra og stemma, hava ræði hvussu tit vilja lagnu skipaða yvirfyri landa- stjórnini. Um Lt vilja geva ræði uppí hendurnar á einum manni, sum stydjar afturhaldid í Dan- mark og leggur sína atkvoðu til at oyða 50 milliónir til eina ónytt- uga, ja skaðiliga krigsfyriskipan, hann, sum stemmaði fyri hini gitnu tukthúslógini, ið vildi forða arbeidarum fiskimonnum at verja seg móti kúgan frá rikis- og kroppum, og sum einki hevur kunna framt til at for- oyskum fiskimonnum verður loyvt at setast niður og rógva less, út í Grønlandi, so sum løgtingid kravdi, ella tit vilja geva tykkara stemmur til ein mann, framburdsflokkar- um sum stydjar nar í Danmark og vil, at í Før- oyum skulu Føroyingar ráða, umframt at hann í royndum hevur vist, at hann óeginnyttiga vil arbeiða fiskimonnum til frama. Valdagin verður avgjørt, um Andr. Samuelsen ella S. P. úr Konoy skal standa sum ålit- ismadur Feroyafólks á danska fólkatinginum. Hvor av teimum, ið valdir bera tit fiski- menn åbyrgdina fyri, antin tit stemma ella lata vera at stemma. verða, 4 Havid tí valdagin í huga! 'HENKELS BLEGSODA Uundværlig til at sætte Tøjet i Blød med, Tre Gange saa drøjt som almindelig Soda. Pris pr. Frå og med Kl. 6—7 bortfalde. Den i den konservalive Presse kendte Journalist Johs. Lehmann har inter wivet den nye Statsmi- nister. For at faa Klarhed over det Systemskifte, som Valgdagen den 24. April betegnede, søgte Statsminister Stauning og forelagde ham en hække Spørgsmaal, hvilke han indgaa- ende og omhyggeligt besvarede. Mit første Spørgsmaal lød: — Hvorledes vil De kende- tegne Deres Forhold til Ministe- riet Madsen-Mygdal? Først forholdt jeg mig rolig for at se, hvad »Venstre« vilde gennemføre, da det var kommet til Magten. Men da saa Nedskæ- ringen kom, var jeg klar over, at jeg vilde benytte enhver given Lejlighed til at ramme Ministe- Dag for Dag saa Resultater af efter min Mening kun Nød og Elendighed. af gamle Kammerater gik som Ar- bejdsløse i Aar Dag. Det gjorde et dybt personligt Indtryk riet dødeligt. denne de sørgelige Politik, der skabte Mange mine og paa mig, og jeg var ikke i Tvivl om, át min Politik var den rette. der maalle en g forstod, at Regering med en anden Aand Jeg og en anden parlamentarisk dasis, om der skulde raades Og da de Kon- servalive saa nægtede at stemme for Finansloven, var jeg parat. Bod paa dette. Havde De ikke mindsle Betænkelighed? Nej, ikke da Afgørelsen skulde træffes. En Medarbejder i »Nationaltidende« havde jo nogle Dage í Forvejen meddelt, hvad de Konservative: havde i Sinde, Jeg havde saaledes haft Tid til at overveje og var kom- met til en Afgørelse. Selv om jeg rent partimæssigt set havde (istedetfor som hidtil fra KI. 11 Fra samme Dato vil Expeditionstiden Lørdag Em. | kunnet kke 20 Øre. Onsdag den 15' dennes holdes Banken aaben hver Søgnedag fra Kl. 2). Thorshavn, den 1) Maj 1929. AKTIESELSKABET FØROYA BANKI Statsminister Stauning om Regeringens Politik. Resultatet af Valgsejren. - De store og smaa Reformer. Få finde visse Fordele ved at lade Regeringen sidde, for- stod jeg, at jeg for Sagens Skyld maatte lade den faldø Var de sikker paa Valgets Udfald? Hver Gang Socialdemokra- tiet er gaaet til Valg med For- svarssagen enten som Iloved- punkt eller med den som Led i andre vigtige Spørgsmaal, har det haft Gang vidste jeg, at vi vilde gaa 80—100,000 — Stemmer Landstingsvalget sidste Byrsadsvalg gav mig Sik- kerhed derfor. Det laa desuden i Luften. Modvind. Men denne henved frem. de og Ivor jeg kom hen i Landet, mærkede jeg det, ikke mindst i Jylland, Har De ført Forhandlinger med de Radikale før Valget? Nu og da har jeg vekslet > 5 Ord med dem, men jeg gav dem ingen Løfter om at komme med í en Regering med mig som Statsminister. Dog forstod jeg jo nok, at de gerne vilde med. Den sidste Rigsdagssam- ling, som liv. Christmas Møller afbrød paa saa dramatisk en Maade, tyder .jo paa, at de nu vilde til at føre en Politik efter rene Linier. Det var ogsaa paa Tiden. Ilvem var den drivende Kraft i denne Politik? Peter Munch. Og den Kombination, der nu er Saa afgjort skabt, vil for en Aarrække give vi vil ikke fremme andre Sager end parlamentarisk Ro, og dem, vi paa Forhaand er enige om. Enhver Undergravning af den demokratiske Politik er ude- lukket, længe det loyale Samarbejde bestaar. Og jeg har Tillid til baade Munch og Zahle. »Venstre« kan inlet gøre os, og saa saa længe de Konservative ledes af Hr. Christmas Møller, vil de ingen Rolle komme til at spille. Hvad er Deres første store Opgaver? Løsningen af vort Program. Jeg vil det i min første Tale, naar nu Rigsdagen træder sammen den 14. Muj. Denne Rigsdagssamling bliver dog kun kortvarig. Den varer næppe mere end Maaneden ud præcisere Men vi vil allerede nu gan i Gang med Afrustningen, der ligger klar. Vi vil fremsætte radikale-socialdemokratiske For- slag pauny, og vi vil allerede nu udersoge, hvad der kan redu- ceres inden næste Finanslov. Jeg finder det formaalsløst al ofre Midler til Nybygninger og Nyanskaffelser, naar det hele senere nedlægges. Jeg vil her kræve, at vi gaar radikalt til Værks. — Og den saakaldte »Tugt- huslov«? — Den vil vi have ophævet. Dog ved jeg ikke, naar det vil ske; jeg vil ikke i Sommersam- lingen fremsætte der kan støde Landstinget. Det vil kun forhale Tiden ingen Nytte. Betragter de deres Mini- sterium som Indledningen til et politisk Systemskifte? — Ja, absolut. Jeg mener, at Demokratiet nu er saa stærkt, at der ikke kan tænkes en Til- bagevenden til nogen konserva- tiv Regering. Vi er nu gaaet ind i en langvarig demokratisk Peri- ode, der vil medføre gennemgri- bende sociale Omdannelser. Jeg vil Erhvervslivet, Trustdannelser og Monopoler; det gælder om a være der Tale om Udbylning og social Udnyttelse af Alle saadanne Bestræbelser vi sælte Bom for. + — Hvad vil Ministerium ? Det er en Folkeregering. Vi repræsenterer ikke alene Ar- bejderne, men vil tage Hensyn til alle berettigede i Forslag, til gennemføre Kontrol med x paa Post, hvor er Underklassern. vil deres de kalde dem, der er lige san Samfundets Liv. Jeg tænker specielt paa Embeds- mændene, Funklionærerne, ja mange, mange andre. Vi er jo alle i samme Land, og det gæl- der for mig om, at vi alle faar det godt. Og deres Stilling i Ned- skæringen? Den af mig i sin Tid ned- satte Kommission vil nu genop- lage sit afbrudte Arbejd; jeg vil en Forenkling af hele Social- lovgivningen, Afskaffelse af alle dens Urimeligheder og en mere Ordning. Det ikke let, men jeg tror at Steincke er Manden for at ordne alt dette, retfærdig bliver Da jeg første Gang dannede Minislerium, blive Socialminister. dengang umuligt. Nu glad ved at være det - tror at Zahle, der er en demo- kratisk tænkende Mand, er me- get glad med igen at gamle Fagministerium. De har oprettet et nyt Ministerium — Søfartsministeriet, — Det vil tage sig af Søfartens Interesser. Der er blandt bl. a. flere Spørgsmaal angaaende Ski- benes Bemanding, der nu vil Endvidere vil jeg tage mig af Fiskeriet. Det maa moderniseres, saa vi faar et virkeligt Ilavfiskeri. der dri- ves efter stort Mønster. Pengene dertil maa bevilges. Og endelig er der Grønland, der efter min Mening rummer store Mulighe- der ikke er udnyttede. Grønland maa der kunne oparbejdes en grønlandsk Indu- med f. Eks. Trankogeri nedlagt Sild der er lige san betydningsfuldt selve Fiskeriet. Den vil give baade Grønlændere og Danske Arbejde, — Bliver det Handelsmini- steriets Folk, der kommer til at virke ogsaa i Søfartsministeriet? Ja, Deparlementschefen bliver fælles for begge Ministe- rier, men de særlige Fagfolk følger mig. tejser de til Genéve for at tala i Folkeforbundet? Det har jeg tænkt mig. Jeg vil der tale om Afrustningen, og jeg tror, at vort dyblganende, han at Det er ønskede var han faa sit blive taget op. der, Paa stri og som radikale Forslag vil paavirke