týsdagur 11. juni 1929síða 4

; H } = i Arbeidsløshedens Bekæmpelse. Af cand. polit. Knud Korst. Det kan ikke nægtes, at alle nogen- lunde rationelle Idéer om Arbejdsles- hedens Bekæmpelse i dette Land let faar ef halvt tragikomisk Skær af dvi utopiske over sig, fordi det paa For- haand maa anses for uendelig van- skeligt, næsten haabløst at faa dem omsat i Praksis, Og dette gælder naturligvis særlig i en Tid, hvor Pas- sivitet og Nedskæring er Rettesnors- ne for Statsmagtens Handlinger. Men Arbejdsløshedens Onde er saa skrækkeligt for den Enkelte og saa nedbrydende for Samfundets Kultur- standard, at enhver Regering, der ikke, som den nuværende, er anarkisk indstillet, maa se en af sine væseni- ligste Opgaver i at virke regulerende paa Arbejdsmarkedet. Dette gælder naturligvis i udpræget Grad en s03%- aldemokratisk Regering,der vel ikke med Udsigt til Held kan binde sig il Princippet: Ret til Arbejde; men som paa den anden Side ikke kan taale, s% Arbejdskraften bliver en blot og bar Handelsvare, hvis Værdi i stort Maal synker ti! Nulpunktet. Man bejdsløshed altid maa betragtes som noget midlertidigt, som et Tegn paa hævder ganske vist, at Ar- en øjeblikkelig Mangel paa Tilpas- ning i de økonomiske Funktioner; noget, der altsaa i det lange Løb vil derfor højst gør forsvinde, og som midlertidige Foranstaltninger paa- Men manglende Tilpasning er et krævede. Erfaringen viser, 43 denne Fænomen, som dels optræder meg hyppigt — snart paa dette, snart paa hint Omraade af Erhvervslivet 4 dels i ret lange Tidsrum, saaledes at Midlertidigheden i høj Grad er af teoretisk Art. Og jo mere Erhvervs- livet udvikler sig i international! Ret- ning, desto vanskeligere vil det være for det enkeite Land at tilpasse sig de stadige Ændringer, der indtræder i Verdensøkonomien. Saalænge en Nation lever nogen- lunde isoleret, vil de Forhold, der kan frembringe Svingninger i de skono- miske Funktioner, være ret faa; men i vor Tid vil der næsten daglig ske et eller andet et Sted i Verden, som mer eller mindre forrykker Nationens erhvervsmæssige Grundlag, og maa- ske paa en saadan Maade at det kræ- ver Aaringer at tilpasse sig dertil. Det er f. Eks. muligt, at de økonomi- ske Betingelser for et tætbefolket Luropa allerede ikke mere er til Ste- de; men man kan ikke fra i Dag til i Morgen standse Befolkningstilvæk- sten, selv naar Betingelserne for de- res Ernæring er blevet forringet; under saadanne Omstændigheder vil Tilpasningen nødvendigvis blive lang- varig — altsaa faa en kronisk Karak- ter. Det vil derfor være det naturligste for en soolalt indstillet Regerings- magt at gaa ud fra, at der normalt altid vil findes en kronisk Tendens til Arbejdsløshed — og ud fra denne Tanke at træffe Foranstaltninger, hvorved der til Stadighed kan fore- gaa saa at sige en Aftapning af Ar- hejdsmarkedet. Der kan naturligvis 1 vlase Perioder tænkes at indtræde Knaphed paa Arbejdskraft; men det vil være meget lettere at regulere Forholdene med Henblik herpaa, en: det er at regulere et overfyldt Ar- bejdsmarked. Ei meget vigtigt Middel til at tappe Arbejdsmarkedet for alt for rigelig Arbejdskraft har man i Sociallovgiv- ningen, f. Eks. ved at forbyde Børne- begrænse unge Menne- skers Arbejde. Dette er naturligvis sket i nogen Grad; men i Landbruge! ligger dog Forholdene i saa Henseen- arbejde og de endnu i Kaos. Af stor Betydning for Arhejdsmar- kedet er Pensioneringsreglerne for gamle Folk, altsaa først og fremmest Aldersrentelovgivningen. Der er ikk Tvivl om, at da man i sin Tid udskød Aldersgrænsen fra det 60. til det 53. Aar, bidrog man derved i ikke rings Grad til at forøge Arbejdsløsheden; blandt de Arbejdsløses Rækker finder man netop mange i Alderen 60--65, og de øvrige i samme Alder, der har Arbejde, optager altsaa Pladser, som under andre Vilkaar Ivide blive ledi- ge; thi naar de Gamle først opnaar Alderspension ved det 65. Aar, hæn- ger de naturligvis ved Arbejdet d2t længst Arbejdsgiverne nænner í mange Tilfælde ikke at af- mulige, og skedige dem under disse Vilkaar. Dette Forhold spiller i vøre Dage en meget stor Rolle, fordi Levetiden genneamgaaende er blevet forlænget med adskillige Aar. Overordentiig mange Mennesker naar nu en høj Al- der; og i samme Grad som dette er Tilfældet, bliver der færre ledige Pladser for de Unge at træde ind i. Der Unge maa i stort Ta! vente i aarevis, rykke Men medens det fra alle Synspunkter sker ingen Oprykning, eg le før de kan ind í Rækkern?. er forkasteligt, at Ungdommen gaar + og driver, er der ikke noget stodends i, at de Gamle sættes paa Pension, selv om de endnu ikke er helt udslidt. Ud fra samme Betragtninger kunde der maaske være Anledning til at be røre Spørgsmaalet om Aldersgrænsen Offerit- for Folk, der er ansat i det liges Tjeneste eller Virksomheder, son «det Offentlige har Indflydelse på Aldersgrænsen for Tjeneste. mænd er som bekendt for Tiden 79 Aar, en Grænse, der maa siges ut ligge ret højt í Betragtning af den ringe Opryknang, der finder Sted, Ved siige Foranstaltninger, som 43 her nævnte, skabes der selvfølgelig ikke mere Beskæftigelse; der opnaas kun en gavnlig Omplacering. Vi faar flere Pensionister, færre Arbejls- søgemle, men opnaar derved, at Ar- bejdskraften i nogen mindre Grad bli. ver en Handelsvare, for hvilken der gælder Panikpriser. Det mest ideale vilde være at skaffe mere Beskæftigelse, og teknisk set lader dette sig ogsaa meget vel gøre; men om en saadan Forøgelse af Bæ- skæftigelsen er økonomisk forsvariig afhænger af, om Afsætningen er i Orden. Hvad hjælper det at produ- gere Varer, naar der ingen Købere er til dem. I og for sig skulde det i et Land- brugsland som vort synes mest nær« liggende at bekæmpe Arbejdsløs- heden ved at skaffe Folk Adgang il Jord, da Jorden jo fra Arilds Tid er vor vigtigste Rigdomskilde. Og dette synes saa meget mere rimeligt, som en stor Del af Arbejdsløsheden hav sin Oprindelse i Førholdene paa Lan- det; gennem Aarene har der som be- kendt været et stort Fedselsoverskud í Landbefolkningen, men alligevel be- skæftiges der den Dag i Dag prak- tisk talt ikke flere Mennesker ved Landbrug end for Aartier siden. Det Jigger derfor nær at forsøge paa at fastholde en saa stor Del af dette Fødselsoverskud ved Landbruget som muligt. Ingen dansk Regering kan heller lade dette Middel, at lette Adgangen til Jord og Landbrug, uforsøgt; men omdet skal komme til at betyde noget afgørende i Kampen mod Arbejdsløs- heden afhænger i høj Grad af, om Smaabruget er rentabelt eller ikke. Paa lignende Maade ligger Forhol- dene í Byggeindustrien. Enhver sodtalt indstillet Regeringsmagt eller Kommunalforvaltning vil ganske navurigt, søge at sætte saa meget Byggeri í Gang som vel muligt Í Kampen mod Arbejdsløsheden; men hvis dette Byggeri ikke er rentabelt, vil der selvfølgelig være Grænser for, hvor meget der kan sættes í Gang. Ofte er det imidlertid saadan, at selv om de Foretagender, der sættes i Gang, ikke er rentable í Øjøblikket, saa bliver de det i det lange Løb; blot rigtige, Ting, der skabes, er Risikoen ikke saa stor. det er ufordærvelige Et Omraade, hvor Forholdene utvivl- somt er af denne Art, er Vejvæsenet. Her synes det blot at skorte paa et Initiativ í større Stil for at skabe en Virksomhed af stort Omfang — og en Virksomhed, som i det lange Løb vil betale sig. Det er utvivlsomt saa- dan,at der tiltrænges en systematisk Nybygning af Landevejene, saaledes at disse bliver paa Højde med den moderne Trafiks Fordringer, Der nd- føres ganske vist alt nu el stort Ar- bejle í saa Henseende, navnlig Í Københavns Omegn; men der er langt ti! det Punkt, hvor man kan er- klære Værket for fuldført m. H. í. Vejene udenfor de egentlige det, paa Grund af de knuppe (navnlig Hovedruter); og meget af der laves, er — sekunda Pengemidler utvivlsomt Arbejde og derfor i Længden uokono- misk. Í mange Egne af Landet, hvor Vejene henligger í en sørgelig For- fatning, bestræber man sig enlogsaa for at reducere Vejbudgetterne ti! det mindst mulige, uden Hensyn ti) Tra- fikens Fordringer. Kort sagt, som hele dette Virk lig- ger. bærer det et tilfældigt og smaat« skaaret Præg et sørgmuntert Re- sultat af den decentraliserede Lande- vejsdrift vi har taget i Arv efter salig Frederik den sjette. Nu er Forholdet imidlertid det, at Vejene gennem Motorskatten er ble vet gjort til et saa at sige indtægt. Medium. Særskat paa Motorkøretøjer ud fra givende Mar. har lagt en den Betragtning, at disse ikke ganske gratis skal kunne slide de Veje, som de lokale Myndigheder siden gammel. Tid betalte. Denne Skat indbringer det meget betydelige Beløb af 25—80 Mill. Kr. aarlig, et Beløb, som sikkert vil blive endnu meget større i Frem- tiden. Men som det saa ofte gaar, naar Udviklingen steder Myndighederne i en ny og uventet Situation, har man draget en mærkelig begrænset Kon- klusion Stedet for at be- tragte den traditionelle, decentralise- deraf. Í rede Vejordning som utidssvarende og derfor skabe et mere centraliseret Vejvæsen, som kunde drage den ful- de Nytte af den vældige Produktions- kraft, der ligger i en aarlig Nettoind- komst paa 25—80 Mill. Kr. — er man gaaet den modsatte Vej: man lader den decentraliserede Vejordning De- staa og begynder at uddele de 25 Mill. i 25-Ører til de 1500 lokale Vejvæse- ner. Og enhver véd dog, at naar man adsplitter en stor Sum i Smaahbeløb, taber den det væsentlige af sin pro- duktive Kraft. Paa tevrigt Forholdene i Tyskland, naar det kan Trøst. Et Blad »Frankturter Zeitung: samledes, at den overleverede Vejord- lignende Vis som her ligger være os en som beklager ning ligger som en Bom for alle fremkomne Planer om den nødven- dige Nyudbygning af de tyske Lande- veje beklager det baade af Hensyn til Automobiltrafiken, til Cement-, Sten- og Tjæreindustrien (der leverer Materialer til de moderne Autoveje) og af Hensyn til de mange Arbejds- løse, der her vilde kunne beskæftiges. Bladet er klar over, at der er betyde- Vanskeligheder for- Modernisering af kritisk den Fremgangsmæade, som anvendes lige finansielle bundet Vejene, og vender sig med en mod i Tyskland (ligesom hos os) at ulele Motorskattens Beløb til de lokale Vøj- ki. myn ligheder, »I Finanskredse«, 3 ver Bladet, »som nylig har beskæfti. get sig med Problemet om Pinansie- af Vejbygningen, er man — med Rette af den Opfuttel- Automo- ringen sikkert se, at Jonne Anvendelse af bilskatíen er uproduktiv, fordi den splitter de forhaandenværende Sum mer í Smaamønt. Man anser det for rigtigere i Stedet for at anvende disse Indtægter direkte — at forbehol- de dem for Porrentning af et stort udenjandsk Laan, ved Hjælp af hvile ket man iværksætte storstilede Vejbygninger og -ombygninger.« kan Til Forrentning af et saadant Laan regner man endvidere med Tilskud af de Pengemidler, der sædvanlig afsæt- tes ti! thi jo flere Arbejdere der kommer i Gang med Vejbygningen, desto mere Arbejdsløshedsunderstøttelser; spares der selvfølgelig pan Under« støltelsesbudgettetterne, Her i Landet har de lokale Myndig- heder ganske vist Tilladelse til at De- nytte deres Andel i Motorskatten til Forrentning af Laan, beregnet fil Vejarbejder. Men det er ikke mange Kommunalforvaltninger, der har benyttet denne Ret. Og i hvert Fald hjælper dette os ikke udover den store Brist, der ligger | Vejviæsenets Decentralisering. Der mangler altsaa en storstiet Plan paa dette Felt. De nødvenilige Penge kunde let mobiliseres ved at saml? vist optage et udenlandske Laan — des at Autoskatten, eventuelt også en Sum, svarende til en vis Del if Arhejdsleshedsunderstettelsen, an vendtes til Forrentning og Amortis.- tion. Man vil maaske indvende herimod, at et tidssvarende Landevejsnet er en Luksus, som vi ikke har Raad til. Men man maa huske, at Udgifterne til gode Veje i stort Omfang kommer ind igen i Form af formindsket Por- brug af Benzin og Gummi Ting, som i Øjeblikket koster Nationen mange Millioner aarlig. Selv om slige Arbejders lgangsæt- telse ogsaa indirekte skaber Arhejds- muligheder (Cementfabriker, sten- industri, Tjæreindustri osv.), san vil dette kun Arbejisløsheden i nogle Fag. aflaste Der >r Grad vil sandsynligvis dog andre Fag, som kun i ringe mærke de gavnlige Virkninger, f. Eks. saadanne soft Skotøj, Tekstil og J 3 Konfektion. I disse Fag har man imidlertid den Udvej at erobre Arbej. de fra tilsvarende udenlandske Indus strier, nemlig ved at begrænse Impor« ten af Fagets Produkter. Derved væl. ter man altsaa saa at sige Arbej!sløs« heden over paa andre Lande. Men, som Professor Warming skriver i on Arvixel om Arbejdsløsheden i sidste Hæfte Lani af »Gads Magasin«, et |illø som vort kan ikke hjæipe den hele Verden; det maa begynde med at hjælpe sig selv. Et af de aller vanskeligste Fag at afhjælpe Arbejdsløsheden í er vistnox Smede. og Maskinarbejderfaget, fordi Arbejlsløsheden her i ret stor Ul strækning er afhængig af Tilstan lene i et andet Erhverv, nemlig Søfarten, Nu har Fragtforholdene i der senere Tid bedret sig ganske betydeligt. og dette vil sikkert í det lange Løb give sig Udslag baade i forøget Skibsrepa« rationsarbejde og i Nybestillinger af Skibe. Af Betydning for Faget er den Hjælp, Staten yder til Industri ogsåa eksport gennem sin Krediigaranti, Danmark har som bekendt: mange Muligheder for at udvikle sin [ks- port af saadanne Specialmaskiner. som ganske naturligt opstaar Tilknyt- ning til vore oprindelige Hoved. erhverv, nemlig Landbrug, Nærings middelindustri, Søfart m. m. Det er ingen Tlifældighed, at skabt fine Specialiteter som centrifuger, Plove og Dieselmotorer, Men naar alle de nævnte Mulig- heder og mange andre (jfr. Socia!de- mokratiets Kriseforslag) er saa vil dette formodentlig ikke vise sig tilstrækkelig til at skabe iuelige Tilstande paa Arbejdsmarkeiri. Og da er det, den Tanke meld» sig. om der her er Mejeri. prøvet, man ikke i visse Fag burde srbejdø paa at gennemføre en saadan hReyule- ring af Arbejdstiden (eller Arbejds- mængden), at de fleste Arbejdsvilligø derved fik fat. Det er klart, at man ved en saadan Regulering af Arbejdsforholdene maatte gan meget forsigtigt bil Værks.. Men man kan ikke sige, at en Nedsættelse af den ugentlige Ar- bejdstid er en kunstig, »unaturlig« Foranstaltning; tværtimod synes den at være meget velbegrundet ved den industrielle Udvikling i de seneste Aar, idet Arbejdstempoet er blevet meget forcerg. løvrigt har adskillige Virksomheder til visse Tider prakti- seret en Rationering af Beskæftigel- sen, saaledes at hver Mand kun var beskæftiget 4—5 Dage om Ugen, Men Problemet er altsaa, om man ikke paa visse Felter kunde gaa noget videre i san Henseende, altsaa regulere Be- skæftigelsen ikke for den enkelte, kriseramte Fabrik, men for Faget som Helhed — med andre Ord ogsaa i de velbeskæftigede Virksomheder indenfor den paagældeude Branche. Saaledes som Forholdene ligger, vil en slig Regulering naturligvis betyde et tilsvarende Løntab for dem, der har fuld Beskæftigelse, Men Spørgsmaa- let er, om ikke Arbejderne som Hel- hed vilde staa sig ved at skabe en saadan Regulerings-Pruksis í Nods- tider; en Del af vilde Indtægt for- Arbejds Men navnlig ville Arbejds den tabte le indvinde direkte ved mindskede Kontingenter til løshedskasserne. de opnaa en Kontrol med markedet, som baade var sikrere, va- rigere og lettere at opretholde end det nu er Tilfældet, københavn, 1.—3,— 29. Knud Korst. Farið væl við kriatirunum! Ansið eftir, at hundurin hevur tað gott. Latið hann ikki fara svangau av hús- unum, men gevið honum altid nógmikið at eta, tí prógvað er tað, at hundur, ið fær tað, hann skal hava til matna frá húsfólki sínum, hann stjelvr alúri. Men hin, ið lítið far heima uttan høgg eg slag, og tí ofia gongur svangur, hann verður at stjala, ja stjala av neyð og svongd. Gerið ikki ónáðir ella jakstri teir, men unna teimum ein fiska- úlegnxattum bita ella okkurt annað av ti, ið frá hús- inum fellur, so teir ikki sveita til deyðis. Hevur tú ikki annað hjartalag fyri út- legukattum, so gev teimum ein rudúiligan deyða. Havið hjarta fyri ti hesti, id gengur fyri akvognum, ug fyri hunum, id riðið verður á. Lat ikki ross standa leingi bundin úti í regni og óveðri. Latid rossini standa fjålgt á nossligum båsi, táið tey standa inni. Um tit drepa flogíenað tykkara, so ansið eftir, at tað íkki verður seigpínd til deyðis, men drepið tey soleiðis, at tey doyggja í síuudini. Skerið fiskin á hálsin, so skjótt tit hava fingið hond á hann. Ftid ikki kjøt av til deyðis pindum kríatúrum. Latið smáíuglar og heidafuglar hava frið. Venjið og lærið bernini til at eiska og verja kríatúrini, og minnist, at kríatúrini ikki sjálvi kunna gremja seg um ringa viðferð og viðgerð og kunna ikki beina beðilar sínar inn fyri rætiin. Ein djóravinur. gamla útslítna pæ Partifællei Hardu spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om hanholder,, FøroyaSo- eial=-Demokrai“? Gør han det ikke, bør du opfordre ham dertil. vilja gerast vissur Í, at:tað loysir seg at ivsa, bert lygum roynu eina lýsing i „Feroya Social-Demokrat“. Ringið til skrivstovuna máltr. 143. LL Givið út av socialdemokratiskum felogum, Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðju Foroya Social-Demokrat«st Tórshuyn,