týsdagur 18. juni 1929síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
—
SOCIALDEMOKRAT
BRÓÐURSKAPUR
FRÆLSI
20 oyr. á 3. og 4.
Tandlæge BREND
træffes 11—5. Telf. 114.
Sms E73 NAK 2 ONDT 93 ORANGE
a sigraðu
og sigraðu stórt við valini
Afturhaldið
stjórnarráðinum, og
í Onglandi.
rikið frá
arbeiðaraflokkurinn við Ramsay
varð
Mac Donald á odda setti nýggja
ríkisstjórn.
Onglandsvalini í ár hava stór-
an politiskan veraldar týdning,
tí nú eru atstødur til, at friðar-
mál, friðarspurningar, ið havdir
hava verið til umroðu í fólka-
sambandinum, kunnu gerast til
álvara. Øllum er kunnugt, at
hesin heimstýðandi spurningur
hevði verið greiddur, táið Mac
Donald
stjórnarráðharri stóra Bretlands.
fyrru ferðina sat sum
Men hann og hansara stjórnar-
ráð var níðungsliga svikið og
fellt — kanska mest fyri friðar-
starvið — og aflurhaldið við
Baldwin á odda varð sett í stað-
tók
stjórnarráðinum, hevur næstan
in. Síðani Baldwin við
aldrin verið samningur við Ong-
lands sendimenn í fólkasam-
bandinum. Men nú verður orð-
visi.
Mennirnir, id sæti hava fingið
í tí bretsku arbeiðararíkisstjórn,
eru:
Ramsay Mac Donald, forselis-
ráðharri, Arthur Henderson, utt-
anríkisráðharri, Philip Snowden,
fíggjarmálaráðharri, Sidney
Webbs, ráðharri fyri krúnlondini,
Wedgwood Benn, India-ráðharri,
J. H. Thomas, Lansbury og Mor-
ley hava um hendi oll mál, ið
víkja atarbeiðsloysisspurningum
og hava í umboði at greiða hesa
miklu fløkju. Clynes er innan-
ríkisráðharri, Thomson, loftmála-
ráðharri, Tom Shaw, hermåla-
ráðharri. Sum arheiðsráðharri
er sett hin tiltikna kvinnan
Margaret Bondfield, Buxton,
búnaðarrúðharri, Trevelyan, und-
Adam-
irvísingarmálaráðharri,
son, ráðharri fyri Skotlandi,
Willam Graham, handilsráð-
harri, Alexander, herflotaráð-
harri, og dómarin Sankey er
settur sum lordkanslari.
Allir
kendir, dúgligir og royndir í tí
limir ríkisráðsins eru
politiska lívinum og skúlaðir
innanfyri hin bretska arbeiðara-
flokkin, menn, sum staðið hava
á teim mest vandamiklu pláss-
um sum oddamenn arbeiðara-
flokksins og hava verið alheims
javnaðarrorsluni til heiðurs.
stjórn Mac Don-
alds arbeiðsfrið, kann hon óivað
Far henda
avrika stórverk, ið ikki kundu
fáast í lag undir afturhaldsstýr-
inum.
Vit ynskja Onglands arbeiðara-
stjórn hepni til tess,
Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni,
Í síðu.
avsláttur í prísinum.
-FØROYA-
Við størri lýsingum fæst
fevnir fjall og nov og nos,
millum lyng og mosagrøs.
Nú hugnaligt og vakurt er,
og fragdarboð fuglurin ber.
fevnir fjall og nov og nes.
Tirsdag hin 18. Juni 1929.
JAVNADUR
Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið
og skrivstovuni. Telf,
|
ummarútferð
. |
|
Týskt tjóðlag: Muss í denn |
Nú er summarið komið, og sól skínur bjørt, Lívið ongantíð tó okkum sælari beyð,
sól skínur bjort sælari beyð
enn ta føgru summarstund, |
og so fjálgt hevur fuglurin reiður sær gøjørt, tá um reiður sítt syngjandi fuglurin fleyg, |
reiður sær gjørt fuglurin fleyg
yvir lyng og mosagrund.
Tú fagra náttúra Foroya lands,
hver kann ei geva tær æns?
Nú er summarið komið og sól skínur bjort, Lívið ongantíð tó okkum sælari beyð,
sól skínur bjørt sælari beyð |
enn ta føgru summarstund. |
|
Men so stokkut sum lívið, so summarið er. |
I ti alføgru náttúr" er friðsælt og frítt,
— friðsælt og frítt —
til at dvolja summardag
í tí lyngskrýdda haga, har fuglalið blítt,
fuglalið blítt —
kveður, fagurt fjølbroytt lag.
Og flýgur fuglur reiðri hjá,
hann snýr sær til og frá.
Í ti alføgru náttúr" er friðsælt og frítt,
friðsælt og frítt —
til at dvølja summardag.
Med Havforskningsskibet DANA
paa den sydlige Halvkugle.
Paa
(Korrespondance fra Australien).
Ver-
min-
Indtryk af denn
Uger siden, var
Vort første
densdel, for 6
dre behageligt. Mindre
hvert Faid Mange miles ude paa
Søen mærkede vi g
og vi forstod, at Landet, som i Følge
vellugtende i
en ækel Branliugt,
de traadløse Pressemeddelelser led
under en langvarig Terkeneriode,
maatte være hjemsøgt af Skovbrande.
kom ind til
fortal-
der
nat-
Det passede ogsaa; da vi
Newcastle (New South Wales),
te man 03 om mægtige Arealer,
stod Flammer, Solen skinnede
gul igennem et tæt Taagesler
Man bliver forresten hurtig uimod-
tagelig for Brandlugten, og vi havde
et Par rigtig behagelige og rolige
Dage i derne lille By. Hvad vi især
nød, her Newcastle, var de herlige
Sebade. Tæt ved Byens Hjerte, kun
3 Minutters Vej fra Posthuset og
Kaadhuset, har Kommunen anlagt et
mægtigt Badeetablissement lige ud til
d:t aabne Hav, Der er et stort Svøm-
mebassin, som er sikret mod Hajer
(1 Australien anretter Hajerne i Bade-
sæsonen talrige Ulykker), og som er
kraftigt oplyst om Aftenen. Og der
er en stor, bred Strandbred, hvor
man kan bade i Brændingen men
set er strengt forbudt at svømme
udenfor Revlen af desyn til Hajerne,
og Strandvagtens Fløjte skingrer bl-
stert, naar nogen gør Forsøg paa at
trodse Forbudet. Bag Badestranden
Mgger en stor, flot og moderne Byg-
ning med Afklædningsrum til Hun-
dreder af Badende; naar man efter
Badet vil gaa derind, maa man uund-
gaaeligt pessere gennem et lille, lavt
Vandbassin i en smal Gang, herved
har man sikret sig mod at faa Byg-
summarið er |
tí má nýtast henda stund.
Burt í haga tí fegnastur ungdómur fer,
ungdómur fer
har ið fuglar halda fund,
har náttúrusæla andast inn
og elur blómur á kinn.
summarið er
tí má nýtast henda stund.
Visit i
ningens Gulve fyldt med Sand. Store
Doucheapparater med fersk Vand
staar til fri Afbenyttelse — og efter
det stærkt Bad er det behage-
ligt at faa en saadan Afskylning.
Selvfølgeligt er der en Restaurant —
og alt i alt er Newcastles kommuna-
le Søbadeanstalt mønsterværdig. Des:
værre ejer kun saa faa Byer de na-
turlige Betingelser for et Anlæg som
dette.
salte
I Millionbyen Sydney.
Efter denne lille, provinsagtige By
var det en brat Overgang at komme
til Sydney, den travle og forjagede
Millionby. »Dana« blev her af Autori-
tieterne, saavel af Bystyret i Sydney
som af Regeringen i New South Wa-
les, modtaget med stor Opmærksom-
hed og Venlighed, Foruden
men højtidelige Receptioner var der
planlagt forskellige større Udflugter,
som det lykkedes at gennemføre
trods det uheldige Vejr for nu var
den Regn da omsider kommen, som
Australien saa længe havde tørstet
efter! Og nu, da den kom, var det
næsten for meget af det gode.
Hele »Dana«s Besætning var en
Dag inviteret paa en lang Automobil-
tur til Botany Bay, hvor en lille Ko-
talrige,
loni af Indfødte lever under ganske
civiliserede Forhold; de gav en Op-
s00merangkastning og bad
forsege den
Kunst; til vor store Fornøjelse viste
det sig, at en af »Dana«s Matroser
var lige san dygtig som den dygtigste
af de indfødte, men Vedkommende
har ganskevist besøgt Australien med
Femmasteren »København«, — Efter
visning i
derefter os
us slrali,
vanskelige
Ti so stokkut sum lívið, so summarið er,
BJARKI.
Sidney. |
Boom gkastningen gav de lfød
te os en lille Koncert pan »gumlea-
vege: d læs flerstemmigt Melo-
dier paa Blade af Gummitræet,
te. Det lød mere ejendommeligt end
egentligt smukt, jeg tror ikke. at no-
gen af os føler Trang til at indføre
den Musik Danmark, og Gum
mitræer faar nok Lov til at vokse |
Fred. Men Fare er der vist for Vin- |
duesruderne hjemme, for vi har alle
enskaffet os en Boomerang.
En Aften var vi alle igen bedt ud |
paa cn lang Automobiltur, op i Lan-
det, ti!
et stort Reservoir, hvorfra
Vandforsyning, og
leve enorme Mængder
Vandringstid
hvor der skal
Blankaalens
skulde netop nu være inde, og vi ven-
af
tede os meger af at se dem udvandre
Grund af
ikke
at fan set dette interessante Skue,
Derimod fi vi en Aften ud af det,
en morsom Aften; vi var en Masse
Mennesker derude, samlede omkring
et vældigt Baal, der kastede fantasti-
ske Skygger, og under Regnbygerne
Ly i et improviseret Telt,
blev budt forskellige smaa
Forfriskninger, faste og flydende, i
Skæret af et Par Flagermuslygter.
Skarer, men paa
1
Vejrforholdene lykkedes det os
søgte
hvor vi
Man skal aldrig byde Bagerbørn
Hvedebrød —
men den Sejltur, som
Havnevæsen inviterede os danske Sø-
mænd ud paa, vilde vi nødigt have
undværet. Í en pyntelig lille Damp-
baad, skinnende af poleret og blankt
Sydneys
Blaðið
verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum
Porto.
3. árg.
143. Í
den
sejlet rundt
Port Jack-
Messing, blev vi
store, uregelmæssige Bugt
son, hvorom Sydney er vokset op, en
enestaaende skøn og ma Bugt
med flotte Villaer spredt om gren-
ne Skraaninger. Undervejs aflagde vi
et Besøg i den zoologiske Have, det
ligger smukt og frit paa et lille Næs,
selveste Direktøren viste os rundt til
Havens største Seværdigheder og var
senerø en venlig og opmærksom Vært
lerisk
ved et nydeligt 5-Thebord i den store
Restaurant. Sydneys zoologiske Have
er anlagt efter de mest moderne Prin-
cipper, og den byder derfor sine Fan-
ger de bedst mulige Vilkaar; en stor
Fordel er det jo, at Klimaet tillader
Dyrene at være ude i det fri heils
Aaret. Det var en Fornøjelse at se de
muntre og sunde Dyr tumle sig i til-
syneladende Frihed, og man maatte
sende en trist og vemodig Tanke
hjem til vor egen fattige Have paa
Frederiksberg Bakke. Som man maatte
vente, besidder Sydneys »Zoo« en me-
get righoldig Samling af Strudse og
af Kakaduer, det var helt svært at løs-
rive sig fra de store Vo:iérer med de-
res farveprægtige Indhold.
Under Opholdet i Sydney afholdt
Ekspeditionens Leder Professor
Johs. Schmidt, et Par videnskabelige
Foredrag, og en Aften blev »Dan-
marksfilmen«, under stor Tilslutning
og Opmærksomhed, forevist for en
indbudt Kreds, ved denne Lejlighed
blev Filmen, Stedet for den tilfæl-
dige Biografmusik, isaget af virke-
lig dansk Musik, en dansk Pianist,
Hr. H. Hohlenberg, som opholder sig
i Sydney, fantaserede i 2 Timer smukt
Melodier,
og behændigt over danske
yt
snart alvorsfulde, snart lystige, efter
3illedernes Indh Pavserne
1
|
foredrog en un
Eleonora Gosch, med mege
hed »Dyvekes Sange«
En drøj Sejlads fra Sydney
til Brisbane.
Men Dagene gik, og vi skulde vide
re. Ud i Farvandet øst for Australien,
hvor r in le s talrig«
store Opgaver En Fredag Morgen
kom den danske neralkonsu sk
værdige Frue, Fru Ruth I »m
bord I en I fuld store blegrøde
Roser hun gik rundt fra For i
Agter og uddelte Roser til os alle med
venlige Ønsker for Resten af Rejsen
Og straks efter sejl Dana« uw
il sine videnskabelige Arbejder. Og
t 1 haar Tern! Vor >» Skude
S( i Nordsøen har haft mangen drøj
I I 181! udk
for s ar } 1 G g
| Sø g M ; ) se
n K 1 Br ) som ilg-
syd for V som
d jar 8 3 1
Y D 24 Va
I g s les KOM
I r ) St Í senøtt
fuld S, 5 n dans
Mand, Hr. M S 8 er í
saftige Frugter, Druer Ananas o
Persemmon, som en anden Dansk
Kasser!
Der bor mange Danske i Brishan«
Der er en lille dansk Kirke med en
D
udsendt dansk Præst, Pastor P. C. L
gaard, hvis Gudstjeneste de fleste af
os overværede paa Ankomstdagen, se-
nere var vi alle af Præsten og hans
blide og elskelige Frue sammen me
mange Danske bedt tit en hyggeli.
Aften Menighedssalen, hvor San:
og Musik vekslede, Præstens 5 $mae
piger gjorde Lykke me!
deres Sange, danske og engelske, 0:
straks stor
især de to yngste, som kun er 5 ou
6 Aar, vakte Jubel ved deres Føre
drag afen morsom lille engelsk Duet
em vittig Frierscene með en pudsig
De Danske i Brisbane har sluttet
sig sammen i en Førening, »Heimdal«.
som tæller oa. 70 Medlemmer, og som
har sit eget, gældfri Hus. Der var
mens »Dana« laa i Brisbane, et ordi-
nært Møde i Foreningen, hvortil alle
SR
et
fg