týsdagur 18. juni 1929síða 4

FA + 2 > = AR MEE Sug 20 I. Europas Bønder er blevet besat af en ond Aand. Naar de tager til Orde, er det for at udtrykke en Følelse af dyb Forurettelse, Bitterhed og Vre de, og for :" stille kolossale Krav til den øvrige Befolkning. Hvor de har Indflydelse paa den politiske Magt, udnytter de denne til det yderste til egen Forle!. Og hvor Myndighederne ikke er dom følgagtige, viger de ikke tiibae for desperate Handlinger. Ogsaa her i Landet mærker vi et koldt Pust af denne onde Aand, sær- lig i de sønderjyske Landsdele, hvor Tilstandene har mest Lighed med dem i det øvrige Europa (Selvstyre. bevægelsen, Lei osv.). Men forøvrigt er store Dele af den øvrige danske Bondebafjlkning smittet af den sam- me bitre St, hvilket de andre Befolk- ningsklasser faar at føle i Form af hensynsløse Nedskæringer, Tugthus- love, hadefukl Agitation mod alt, hvad der ikke har med Bønder at gø- Arbej- dere og Fattige rundt om i Sognene, re, skandaløs Behandling af Affærer som Kolindsund-Historien Osv. Særlig mdartede synes Forholdene at være Syd for vor Grænse, i Sles- vig-Holsten. Som i Middelalderen rej- ser Bønderne sig mod de lovlige Myn- digheder, vægrer sig ved at betale skyldig skat, sætter sig med organi- Magt til Modværge mod Ud- pantning>= og Tvangsauktioner. Og seret fornylig meldtes der endogsaa om et formeligt Sag Ditmarsken mellem Bønder og Arbejdere, med adskillige Døde og Saarede. & Det or dog ikke alene i Slesvig- Holsten disse uhyggelige Jegivenhe- der finder Sted; mange andre Steder Få i Tysklaad foregaar noget lignende. I Sohlesion er det f, Eks. kommet til svære Optøjer under Tvangsauktio- ner; adskiliige sidder i at have Fængsel for forulempet Skatteopkræver- ne, og de øverste Instanser i Bonde- organisationerne har endogsaa lige- frem opfordret deres Medlemmer til Skattenægtelse. I det østlige og sydøstlige Europa er Tilstandene utvivlsomt endnu me- re spændt. Sidste Efteraar hørte man saaledes om, hvorledes de østrigske Bønder fra Tyrol, Kårnten og Steier- mark stranmede sammen til en stor, væbnet Demonstration mod Byen Wien, En anden Gang om uhyre ru- mænske lnndemasser, der satte sig i Bevægeis> mod Bukarest og tilsidst gennemtvang et Regeringsskifte Ii deres Favør. En tredie Gang om Ba- tailler i Polen, En fjerde Gang om Gnidninger mellem de russiske Bøn- der og Sozjetmagten. Overali gaar Bondemasserue frem efter Formlen: ingen Byrder paa 08, alle Fordele til os. Denne værende Bitterhed og Vre- ze blandt Buropas Bondemasser, der ar et af de betydningsfuldeste og fer ligste Elementer i den nyere politisk. Udvikling, ikk» af intet. Den er utvivlsomt et Udslag kommer naturligvis af en almindelig Nødssituation fø Landbruget. den Bemærkning, at det danske Landbrug i saa Henseende indtager en ejendommelig Særstilling, takket være sin enestaaende animalske Indu- stri; de danske Bønder befinder sig derfor som Helhed ikke i en saadan Nødstlistund som saa mange af deres Standsfæter i andre Lande. Dog lig- ner Forholdene adskillige Steder Í Sønderjylland, saa vidt man kan for- staa, i ikke ringe Grad Forholdene Her skal dog indskydes længere sydpaa. I al Almindelighed er Landbruget i Størstedelen af Europa uden Tvivl ude for en haard, ondartet Krise. Men i Stedet for at søge de virkelige Aarsager til denne Nødstilstand, væl- ter Bønderte uden videre Ansvaret Forbitrede Bønder. AF KNUD KORRT derfor over paa de andre Samfunds- klasser og paa Myndighederne. I visse Tilfælde er Bøndernes An- klager mod Myndighederne og andre Befolkningsklasser sikkert ogsaa vel begrunder, f Eks, i Lande som Un- garn og Rumænien, hvor Statsmag- ten er eller længe har været í Hæn- derne paa en Godsejeradel, og hvor Tilstandene derfor sikkert ligner dem Rusland og i Frankrig før de store Revolutioner. Saadanne Steder er Nedbrydningen en almindelig af det gamle Regime, Bondefrigørelse en nødvendig Forudsætning for bedre Tider for Landbrugets Mænd, Men ogsvå i Lande som (tt. Eks. Tyskland, er blevet hvor Bønderne forlængst 'rigjort«, har disse Tilbøje- lighed til at skyde Skylden for de slette Tilstande over paa Staten, og da særlig paa dennes Skattepolitik. Bønderne =, meget ivrige til at paa- staa, at det er Skattetrykket, der un- ' . dergraver deres Eksistens og ødelæg- ger dem. Sandheden er imidlertid en hel an- den, Vel jord store (um ikke nær saa urimelige r Skatterne paa Landbrugs- som Bønderne vil gøre dem til), men til Gengæla har Agrarerne opnaaet saa kolossale Toldsatser paa deres Produkter, at den Merfortjeneste de derved opnsar, mange Gange opvejer det, de betaler i Skat. Med andre Ord, hvis man stillede Landbruget i Tysk- land hei; frit i den internationale Konkurrence, altsaa fritog det for Skat og fraiog det dets Toldbegunsti- gelser m. m. (thi der er meget mere), saa vilde dei staa endnu langt slette. re i det end det nu gør. Det oprethol. des altsaa faktisk allerede nu ved Tilskud fra de øvrige Samfundsklas- ser. Det samme gælder store Dele af Landbruget i Østrig, Svejts, Sverige ag mange endre europæiske Lande, Men detie viser med al Tydelighed, at store Omraader af det europæiske uøko- Landbrug i Virkeligheden er nomisk í sin Drift; det er ude af Stand til pva lige Fod at konkurrere med det sjadig voksende Landbrug í versøiske Lande, og vilde derfor — nvis det ikke kunstigt holdtes oppe i sín gamle Form — være dømt enten til Undergang (som i England) eller til en afgørende Omlægning af Drit- ten (som í. Eks. i Danmark og Ud- land). Dette gælder i hvert Fald utvivl- somt om Kornavlen. Ligesom i 1880- erne vælder de nu umaadelige Korn- masser ind paa Verdensmarkedet fra de store Amerika Kanada og Argentina), og dette Korn produceres ved Hjælp af Stordrift og Farme i (særlig dertil passende Maskiner til saa lave Omkostninger, at endogsaa de øst- elbiske Godser aldeles ikke kan være med, I mange Tilfælde er Kornavlen i de oversøiske Lande ogsaa begun- stiget af Kiimaet. Kornpriserne paa Verdensmarkedet er da ogsaa meget lave i Sammenligning med de flestø andre Varepriser. Det, der sker, er altsaa, at et haand- halvt haand- værksmæssigt (eller værksmæssigt) Erhverv bliver slaaet ud af Starðriften. Naar det oplyses, at langt Jen største Del af de østelbi- forgældet, ske Godser er haabløst skyldes 4e:1e derfor ikke i første Ll- nie Statens Skattepolitik, men dette, at mellemsuropæisk Kornproduktion er en urentabel Virksomhed. Dette har formodentlig været Tilfældet lige 1880'erne, bortset fra en kort under Krigen, men siden Periode før og jo mere Opdyrkningen af den over- skrider desto haabløsere bliver Forholdene for den sølske Jord frem, europæiske Kornavl. Et andet Omraade, hvor Tilstande- ne af lignende Grunde er blevet kri- af det europæiskøe Sukkerproduktionen, tiske for Dele Landbrug, er Her er dei den tropiske eller halv» tropiske Korsukkeravl, der truer let mellemeuropæiske Roesukker paa Li- vet. Paa de nye Plantager paa Java, Kubv, Sydamerika ete. vælter Sukker- rørene saa at sige op af Jorden, dre- klimatiske vet frem 27? de gunstige Forhold, medens den wropiwælske Sukkerroe kræver en omstændelig og walmolig Pleje. Sukkerpriserne paa Veriensmarkedet er da ogsaa nu bestaaende Toldbe- ikke er til. redde den saaledes, 1 den hæftelse formodentlig strækkel'g til at ro pæiske Sukkrerroeavl fra alvorlig Til. bagegarg I en Række instruktive Artikler »Kan vort landbrug blive Industrie, har Dr, >! Walter Enge: for at undersøge det Problem, hvor- tyget sic for man acrmalt maa regne med, at Landbrug tabelt det er jo gang paa Gang paavist, at Europa er et mindre ren- Erhverv end andre Erhverv; en bestemt Kapital altid giver meget mindre 'idbytte, naar man stikker den 1 Landbrugsbedrift, end naar man au5ringer den et Industrí-, Mande!'s- eler Transportforetagende — hvilket skulde synes at være Í Strid med ølle de økonomiske Love, der er gyldige for et kapitalistisk Samfund; | dette Samfund findes der som bekenát en stærk Tendens ti, at Frofiten ver éns Men Forhold til Kapitalen bli- 2tle Erhverv. Landbruget har denne Ten- dens altsaa aldeles ikke formaaet at slaa igennem — og dette gælder Markbruget. Om Markbruget skriver Dr. Enge! des: fremfor al; om saale- »Enhver Landmand, der har ført nøjagtigt Regnskab og har fordelt Omkostningerne retfærdigt, véd, al Markerne Land- brugs Smertensbarn, Det er dem, der er det nuværende í en Krisetid giver et stort Under- skud, som de andre Produktionsgrene først maa hale ind igen, og ogsaa Í gode Tider er deres økonomiske Re- sultat altid langt under den animal- ske Omsætning«. »Grundene hertil er ikke vanske- lige at finde; de fremgaar ogsaa af Regnskabet. Markerne omsætter de- res Driftskapital kun een Gang om yz de ligger produktionsløse Alligevel er Aaret hen det ha.ve af Aaret. det Markarne, der kræver de store Udgifter ti det det store Hestehold, som maa fodres store Folkehold og gennem, til Kunstgødning 1 Vinteren Forrentning og til og til Dyrkning, ti Skatter, !hi mindst Halvdelen til tre Fjerdede. 2 af den i Ejendommen stanende Kapital falder dog fra Mark- arealet, Maskiner samt Heste og Vog- Hestestald og ne, Lade, Ma Jordforbotringer. Og hertil kommer sun, at vi vetop i Markernes Produk- tion hvor vi er afhængige af Klima og Jord9uia baade har n langt større Risiko og er stærkt handicap- pet overfor de Lande, der har mere Sol og rigrie Jorde. Forfat; en opstiller nu det Spørgs- maal: Hvad vilde en Handels- eller Industri naod gøre, hvis han havde en Afdeling, der gav Underskud, hvis økonomiske Resultat altsaa ikke stod Í Forhold ti! den Kapital og det Apparat — Han vilde bort, + og Arbejds den kræver? simpelthen skære den opløse den, ophørs med den. Og hvis han behøver donne Afdelings Produkter? andet 3 n billigere. Saa vilde 3sn lade dem la Sted, hvor de kan laves samme burde utvivlsomt den De! af det danske Landbrug gø- re ym suserer sig paa den animal- ske Omsætning, og det Korn- og } Grovfoder som den bruger, bør det købe amle.steds, f. Eks, í Amerika el- ler Rusland, Denne 'andøkonomiske Skribent vi- ser Í måledes ganske klart, hvor da Sitsatjonen er for det eurø- pæi fancbrug. Det kan slet ikke betale sy a; dyrke Korn og Foder- stof her han; det det Am-r'ka og arbejde videre med det, Heraf drager han da ganske lo- let Omfang vi plejer, siger vetaler sig bedre at købe gisk den Kunsekvens, at Landmænde- ne bør udvide deres animalske Indu- stri let mest mulige og indskrænke deres Markareal det mest mulige, Han mener saaledes, at Fremtidens Lan !brugsbedrifter højst vil blive paa 50 lønder Land, hvis de skal være skonomiske i Driften ogsaa kvad Markdruget angaar. Men tere logiske Konsekvens af de økon»vulske Tilstande drager Fler. tallet af te europæiske Agrarer som bekendt 'kke. Tvertimod. »Disponerer over 10—20,000 Kr.«, skriver D-. Engel, »saa køber han ik- ke en Ej »ulom paa 15—20 Tdr Land, hvor han en Landnand kunde skabe sig en stor Omsætning, men han køber 200--3 Td. Land og tager hellere Gæld og Knaphed og et heit Livs resultatløst Slid med Købet. Den psykologiske Grund har er den, at det Gærra Areal giver ham en bedre social Fo- sition, han bliver »Proprietær« og regnes t'i en anden Klasse Landbru- gere, en: hvis han ejede 20 Td. Land frit«, Men den Mand, der saaledes kom- mer til ut sejle paa Pumperne, ser naturligvis ikke, at han selv er Skyld sin Hlendighed. Tvertimod vil han meget snart finde ud af, at Grunden Venskeligheder maa søges til hans udenfor nam selv, og han begynder at jamre over de høje Skatter, de høje Ardekislønninger og at stille Krav om Hjælp og Støtte af hvad Art tænkes kan. Kort sagt — han for- vandles til en Bonde af den sædvan- lige forsiterede Type, som foruroli- ger de eurspæiske Samfund paa saa mange Maader, I ) Et og andet. dernard Shaw blev forleden spurgt om han gerne ville løve sit Liv om gen. Han svarede: Jeg kan kun henlede Opmærksom- viser, at paa, at Erfaringen udrig lærer noget af Erfarin- Vor Opførse! paavirkes ikke af vore Minder, men vi paavirkes stærkt af vore Forventninger. vilde Manden, hvis han 500 Aar, bliv n ronske naar han kun kan leve 70 At eve Livet om igen er noget Vrøvl. Berømmelse er ikke en Egenskab hos den berømte, det er andre Men- neskeis Indtryk af ham (eller hende). Min Berømmelse helbreder ikke min Hovedpine, men den fornøjer mine Beundrere. Helbred og fortjenstfuld Virksom- hed gør Livet værd at leve. Enhver Higen efter Lykke eller Berømmelse er sindssyg og medynksværdig, o I Hungerford i England fejrer mu? hvert Aar en Dag, der kaldes »Tutty Day:; paa denne ene Dag har enhver Maid Ret til at kysse en hvilken som helst Kvinde, han møder. Hvis Da- men vægrer sig, maa vun betale Bø- der, dog ikke særlig høje; det gaar an, om hun lægger et Pennystykke ned i de blomstersmykkede Bøsser, em Kysjægerne medfører. o Vellugtens Herra. Den sidste Repræsentant for en Aartusinder gammel, kun i Orienten kendt Kunst, er nu død. Det var Dja- far Aga, den sidste Kalifs »Duitme- ster«, der havde til Opgave at udfin- de den individuelle Vellugt, der hørte til et Menneske, en Bog eller et Væ- relse, og saa tilberede lssenser, der havde denne Duft, Især skulde han sørge for Parfume til Herskerens Ha- remsdamer og til de Bøger, der var | Sultanens Bibliotek. Naar han skulde finde ud af det, blev Damerne ud spurgt om deres Afstamning og Hjem- sted, Mesteren, Bøgerne blev omhyggeligt og der blev indhentet og maatte synge og danse for gennemlæst, Oplysninger om deres Forfattere og Oversættere, Gennem et dagelangt Laboratoriumsarbejde blev Essensen saa fundet. Til Bøgerne blev den ud- valgt med meget større Omhu end for Haremsdamerne, for Bøgerne var ikke sana forgængelige som disse, o Bje-Omplantning. Í et Hospital í New York foreloges forleden en yderst delikat og vist nok enestanende Operation, idet en Hornhinde eller Linse fra en Mands Øje i Følge »Den danske Pioner« blev overført til en anden Mand Den, fra hvem Øjet blev udtaget, skulde alligevel af med det paa Grund af en Gevækst; men Horn- hinden var der ikke noget i Vejen med, og netop den havde en anden Mand, der helt havde mistet det ene Øje og var i Begreb med at blive blind paa det anet, Brug for. For et Par Uger efter disse Opera- tioner vil det ikke vides, om Opera- tionen lykkedes, 0 Tyven faldt i Søvn i Bade karret, Fri Neumiinster bliver der fortalt om ot dristigt Tyveri. En Tyveknægt vor brudt ind Í et Hus i Nærheden af Byen, hvor han plyndrede Klæde- skabet og iførte sig fuldstændig ny Klædning fra inderst til yderst. Ved en eller anden Støj blev han imid- lertid forskrækket og flygtede ind Í et Badekar, hvor han snart faldt Í Søvn. Da han atter vaagnede, fort- satte han det afbrudte Arbejde, men blev af Husbe- boerne. en heftig Kamp blev han, da Nuboerne kom til Hjælp, overmandet og ført til Politistationen. o herunder overrasket Et Gensyn. Den berømte Cirkuskonge Barnura Elefant, spille Klaver. han et nyt, ekstra Elefant-Klaver, men næppe havde Elefanten anbragt sig ved det, før den begyndte at græde, saa Tanrerne plaskede ned paa Tan- genterne. - Hvad er der í Vejen, Calibau? spurgie Læreren. Calibau berørte de hvide Tangen- ter med sin Snabel, og Læreren for- havde en meget lærenem som han lod lære at I Pittsburg fik stærkt bygget stod. at det arme Dyr havde gen- endt Elfenbenet som stammende fra sin elskede Svigerfaders Stød- tænder. nm 11 Den tys! tínr von Bo r bor pas en ensonit nd tnard udenfor Lybeck, I været ude for en Ør tisk Ople e. Da han for et Pal ten den kom hjem, fandt han Geaarden formelig besat af Zi- geunere, der havde indespærret regelret plyndret havde selv en Gaardens Folk og ne. Boð tovolver hos sig og gav Há mod 2i- geuneri svarede med Geværi!d. Bóldin og tre lev s2arede, og Zigeuneri derefte> med h H n pan et Í Lýsingar mugu verða innsendar til okkara skrivstovu innan kl. 10. mánadag fp. vilja gerast vissur í, at tað loysir seg at ivsa, bert FØROYA Social-Demokrat“. Ringið til skrivstovuna máltr. 143. Telefon okkara 143. Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja Foroya Social-Demokratcs, Tórshavn