týsdagur 22. oktober 1929síða 1

FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsíðuni, síðu. avslåttur í prísinum. Nr. 43. | 20 oyr. á 3. og 4. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 22. oktobir 1929. Kostar kr, 1,50 fjórðingsúrið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni, Telf, Porto. Blaðið 3. árg. 143 ENID ss Tandlæge BREND 5 træffes 11—5. Telf. 114. STÚLUNMAANUÐ 33 KOODEKNOEN £3 HNINUM £3 HKR ÍF VV. FØROYINGAR eru í seinri meiri livandi skipasamband við líð komnir í eill útheimin. Tó må lad sigast, at vit minni enn so enn eru væl hjálptir við útheimssambandi. Tí meðan ley felogini hava lagt ymisku skipa- sína sigling: Keypmannahavn — Leith — For- oyar — Island og (»Bergenska«) Ísland, við at stokka Noreg- inn í Foroyum (tåid tað passar ikki altíð planin), so er hin torvuliga hesum skipum, tey akta stórsiglingin til Hamborgar syðra Bretland — Spania og Por- tugal ikki komin í nakað reglu- menn kunna ligt lag enn, so leggja sinar ætlanir, sin handil, bæði vid inn- og útforningi, so- best vildi kunna leiðis, sum verið fyri Feroyar og Foroy- Hetta trot túsindar av ingar. hevur óivað tikið okkum, dálum frá meðan vit vóru eftir- sitandi við skillingunum. Hetta mál um regluligt skipa- samband við hesi stórlondini, syðra Bretland, Týskaland, Spa- niu og Portugal, hevur ógviliga ofta verið hildið fram, bæði á fundum og í bloðum, bæði av 5 keypmonnum og fiskimonnum, men enn sæst einki, ið geva kann vónir um, at hetta kemur í lag við tað fyrsta. Skipafelog- ini, ið sigla til Íslands, hava ongantíð gjørt royndir við ein- ari fastari sigling:- Føroyar og omanfyri neyndu stórlond. Hesi kapitalsterku skipafelogini hava onga interessu haft í at »experi- mentera« við hesari sigling, men hava hildið seg til tað, tey hava haft, »og derudi troddec. Táið sinni fingu sær far, var tað eis- far skuldi nýtast sum eitt neyðturvuligt lið Foroyingar sjålvir á ini ætlanin, at hetta í foroyskum útviklingi, við skipa- sambandi, ikki bert til nærliggj- andi lond, har eingin markn- aður er fyri foroyskum vorum, men til hini fjarri liggjandi slórlondini, til tey ymisku marknaðarpláss, har vit við tol- kundi Men Førovingar fáið vit hetta far, har treyt tad, sum alt uligum ágóða avhenda okkara vorur. slóðu spjæddir, fingu ov ofta trytur, nevniliga semja. Seinri fingu Føroyingar sær annað far, »Tjaldur«, ið sett var í eina beinvegis sigling: Før- OVar — Keypmannahavn. Meðan hetta skip hevur siglt, er ans- framtak- semi nógv nørdur, og Føroy- urin fyri foroyskum ingar hava dúgliga styðja hesa fyritoku. Hetta foroyska skipa- felagið hevur eisini gjort royndir við Bretlandssigling, og sjálvandi hava tær fyrstu royndir ikki givið beinleiðis ágóða, heldur nakað av tapi, ið tó ikki er so Tað vil leiðis, at ein má altíð vera so- láið ógviligt. seta til, ein ger seg út til at leggja nýggjar leiðir, og tá ikki minst láið talan er um farmasigling um leiðir, ið leingi hava liðið stongdar. Menn hava, táið henda leið enn lá læst og fyribundin, gjørt útvegir fyri, at teirra inn- og útforningur skal hava gingið kortini, hóast teir her hava verið noyddir at sett til. Tað fellur tí ikki lætt al leysan frá lí sambandið, teir altíð so gera seg hava fingið sær aðrastaðni, har skipasambandið gjøgnum heilan mannsaldur hevur verið regluligt. Nú nørist aftur trongdin til at fåa regluligt skipasamband, ikki bert við syðra Bretland, men við meginlandið, yvir Ham- borg 5 sum er midstøda fyri allan handil í miðaleuropu. Ilegani føra jarnbreytur út á hinu stóru marknaðarplássini alla staðni á meginlandinum í miðaleuropu. Táúið talan er um al selja ferskan fisk og fáa góðan prís fyri hann, ræður nógv um hjá okkum Før- oyingum, at upplatið verður her. Men ella slíkt far, vera væl úibúgvið sjálvandi mega slík for, vid frystingaramboðum. Vit mega eisini, táið víkur at fsfiski, útbúgva okkum soleiðis, at vit gerast kappingarførir á teim fremmandu marknaðunum, og kappingarforir verða vit ikki, fyrr enn vit fáa regluligt skipa- samband við hesi stórlond: Týskaland, Bretland, Spaniu og Portugal. Her mega allir Foroyingar standa samdir og starvast og strevast fyri, at vit fáa hilt regl- uliga skipasamband við stór- londini, sum okkara klippfiska- og ísliskaútforningur krevur. Statens finansielle Kontrol. Foredrag af Finansminister Bramsnæs ved Det nordiske administrative Forbunds Møde i Helsingfors. Ved et Møde, som det nor- diske administrative Forbund har afholdt i Helsingfors, holdt Finansminister Brams- næs et Foredrag om Statens finansielle Kontrol. Foredra- get vakte betydelig Opmærk- somhed, og paa Grundlag af Hr, Bramsnæs' Manuskript giver vi her et Rids af dets Indhold: Det System, der i Danmark anven- des til Statens finansielle Kontrol, indførtes for 4—5 Aar siden som en Følge af den stærke Udvikling, der har fundet Sted med Hensyn til Sta- tens økonomiske Opgaver. Det gjaldt om, at de tekniske For- mer for Kontrollen gjordes saa be- tryggende som muligt, og det Prin- cip, der sluttelig knæsattes, naaedes gennem yderst omhyggelige Prøvel- ser, Sammenligninger med andre Lan- des Finanskontrol og Revisionssyste- mer, Netop Finanskontrollen har været de; Grundlag, som Parlamenternes Indflydeise er bygget op paa. Men den indre Kontrol — Kontrollen in- denfor selve Administrationen — kræver en stadig voksende Paapasse- lighed. Og idet Bramsnæs stærkt fremhævede Nødvendigheden af, at Statens regnskabsmæssige Forhold er ordnet paa en konsekvent og rationel Maade, opstillede han følgende De- lingslinier: 1) Den finansielle Kontrol, før Ud- gifterne er bevilget af Rigsdagen, 2) Kontrollen med Udgifterne i det løbende Finansaar. 8) Den efterfølgende Kontrol, alt- saa den egentlige Revision. For Danmarks Vedkommende har man først ved Nyordningen 1924—%26 faaet opbygget en rationel Budget og Regnskabsform med skarp Son- dring mellem det aarlige Driftøbud- get og Aarets Formuebevægelser, Men der er almindelig Tilfredshed med den ny Ordning, saavel i Admini- stration som Rigsdag, og det ny System har da ogsan medført, at de tidligere hyppige Diskussioner i den danske Rigsdag om, hvorvidt der var Overskud eller Underskud paa Regn- skabet nu er ophørt. Derefter gik Ministeren over til at tale om den finansielle Kontrol un- der Finanslovens Tilblivelse og be- klagede, at Forslaget til Finanslov følgende Finansaar skal fore- Oktober Maaned, Admi- nistrationens Budgettering som Rigs- for det Ímaða ! lægges allerede Personlig ønskede han saavel dagens Behandling af Berillingsloven lagt saa nær som muligt henimod Lo- vens Ikrafttræden. Han fastslog der- næst, at Spørgsmaalet om Kontrol gennem Administrationen i Virkelig- heden er Spørgsmaalet om Finansmi nisteriets Myndighed med Hensyn til Indhold. man maa gaa ud fra, at hvert enkel! Budgetforslagets Selv om Ministerium tilstræber den største Økonomi, har dog alle Ministerier særlige Ønsker og vil søge at opnaa det mest mulige til Gennemførelsen ai disse Ønsker. Fandtes der Ingen regulerende Myndighed indenfor Ad- ministrationen, maatte Rigsdagen kri- tisk vurdere Fagministeriernes Bud- getforslag, ei Detailarbejde, som prak- tisk talt var umuligt, fordi det ikke blot krævede megen Tid, men ogsaa et nøje Kendskab til den indre Ad- ministration, Hertij kommer, at de forskellige politiske Partier har mod- satte økonomiske Synspunkter, saa- ledes at Strid og Vanskelighed for hver enkelt Post's der vilde opstaa Vedkommende. Med Henblik paa den samlede Økonomi maa der derfor øves Kontrol allerede indenfor Admi- nistrationen, og her er det, at Finans- ministeriet maa træde til som en Art Censor overfør Fagministerierne. Efter at have henvist til, at Tra- ditionen i England har givet den en- gelskø Finansminister afgørende Ind- | Í Ministeriers Tyskland ved Lov er givet Finansministeren Veto- flydelse paa samtlige Judgetter, og at der i ret overfor alle Statsudgifter, fort- satte Hr. Bramsnæs: — For Danmarks Vedkommende findes der forsaavidt hverken Løv- givning eller særlig lang Tradition for Finansministeriets Indflydelse paa dette Omraade, og tidligere har de enkelte Fagministerier haft en me- get vidlgaaende Seivstændighed med Hensyn til Størrelsen af Udgifterne, men siden 1925 har den faktiske Ord- ning været den, at Finansministeren | som den, der har Ansvaret for det | samlede Budget, har haft Afgørelsen ogsaa med Hensyn til Udgiftsbevil- linger paa de øvrige Ministeriers Budgetter. De enkelte Ministerier indsender deres Forslag til Budget til Finansministeriet, hvis Embeds- mænd derefter í Samarbejde med Finansministeren gennemgaar de en- kelte Konti og søger at tinde Bespa- relsesmuligheder. Om disse forhand- les derefter med de enkelte Ministe- rier, til der opnaas Overenskomst. Denne Ordning har vundet almin- delig Anerkendelse. * Med en Omtale af Finansudvalget, et Udvalg, der efterhaanden har skabt sig en meget stærk parlamen- tarisk Stilling, og som praktisk talt har Ansvaret for Finanslovens ende- lige Indhold«, sluttede Hr. Bramsnæs denne Del af sit Foredrag. Han gik derefter over til Spørgsmaalet om Kontrol med Udgifterne i det løben- de Finansaar, altsaa i den Tid, den paagældende 3evillingslov gælder, Han nævnede, at Frankrig og Bel- gien — tildels ogsaa England — har den Regel, at et Ministerium kun kan anvende de bevilgede Udgifter efter nærmere Godkendelse af en særlig Kontrolinstitution, men fandt at dette System gav en uforholdsmæssig stor Administration. I Danmark havde man tidligere et Anvisningskontor, der forudsattes at øve Kontrol med, at Ministerierne overholdt saavel de samlede som de enkelte Bevillings- konti. Trods et omfattende Apparat var Effektiviteten ringe, og Kontoret ophævedes — paa Hr. Bramsnæs Ini- | tiativ — Í 1926. Nu kan de enkelte Mi- nisterier gennem Checks direkte paa Finansministeriets Konto National- banken trække de Beløb, som er be- vilgede af Rigsdagen. Men Ministeri- erne maa forinden have truffet en Af- tale med Finansministeriet om Ud- giftsanvendelsen i Aarets forskellige Maaneder. Dette Afsnit af rens Tale sluttede med en Redegørel- Finansministe- se for, hvorledes man i Danmark bæ- rer sig ad, naar det viser sig nød. vendigt at overskride et Budget pau et Tidspunkt, hvor Rigsdagen ikke er samlet. Teoretisk kan det overhv. vedet ikke lade sig gøre, men i Prak- sis ordnes det saaledes, at Finansini- nisteriet giver sin Tilslutning og sammen med paagældende Fagmini- sterium overtager det pariamentari- ske Ansvar, Ogsaa Tillægsbevillings loven, som han kaldte »Finanslov Nr 2e, skænkede Hr. Bramsnæs Omtale og vendte sig nu mod det sidste af de opstillede Punkter, nemlig Kon trollen efter Udgifternes Afholdelse, d. ví. 8. den egentlige Revision, * Her gjorde Hr. Bramsnæs straks følgende Bemærkning: Jeg undervurderer paa ingen Maade Revisionen, men den har en Svaghed, nej, jeg vil hellere sige en Ufuldkommenhed, og det er. at den kommer bagefter, Hvor ny ttigt det end er at kontrollere Fejl gennem Revisi 1, og or opdragende for Fremtiden I sninge f saadanne Fejl kan være én Ting kan ikke hindres gennem Revision, unlig nt de paagældende Udg r alierede er afholdt. Hr. Bramsnæs skildrede udførligt den Nyordning, der indførtes 1926, og vis Formaal navnlig var et nær- mere Samarbejde mellem Rigsdagens pariamentariske Revision, der udøves af Statsrevisorerne, og Administra- tionens Re VvIsion, sór behøvede en mere seivstændig Stilling overfør de Ministerier, hvis Regnskab skal revi- deres, eventuelt kritiseres, 7 gere var det gerne saaledes, at Revisionen kun bestod i at undersøge, om Talle- ne i Regnskaberne var talt ri sammen, saaledes at 2 X 2 altid var blevet 4 og aldrig 5, samt at Kontrol med, at ingen juridiske Løv- paragraffer var krænket ved Udgif- ternes Afholdelse. Nu er der skabt en økonomisk-kritisk paaser, at Statens Midler anvendes med den fornødne Sparsommelighed 1 og i det hele paa økonomisk forsvar- lig Maade. Hr. dette ? Revisionsarbejde meget stor Bramsnæs tillagde pr ærdi, men var klar over, at mu stod overfor et delvist uopdyrket Om- raade, og at der stilles betydelige ) ÍKrav ti! Revisorernes tekniske Dyg- tighed, Sans for økonomiske Proble mer samt rent Egenska- ber. personlige At gøre Revisionsinstitutionen til en Art Domstol, som t Eks romanske Lande, havde været drøt- tet, saavel som Spørgsmaalet om at or- ganisere den administrative Revision Statsrevisoratet, saa- Norge, Men ingen af disse Systemer egnede sig direkte under ledes som Tilfældet er for danske Forhold. For at skabe en nær Forbindelse mellem Revisionen og Statens almindelige Regnskabsvæ- sen, organiseredes Revisionen under Finansministeriet, Dog er Revisionen udstrakt Grad selvstændig og uaf- hængig. Loven foreskriver bi. a., at det ikke ophæver en Ho edrevisors Pligt til af gøre Udsættelser ti Regnskabet, at der overfor ham paa- beraabes en ( )rdre Minister, Det intime Samarbejde mellem den RS ra paagældende pariamentariske Statsrevision og den administrative Revision har faaet Ud- tryk gennem det nyoprettede Stats- regnskabsraad, der bestaar af Stats Hovedrex revisorern« . sorerne og Sta- lens øverste Regnskabschef I det store og hele var Finansminister Bramsnæs tilfreds med Nyordningen, selv om han teoretisk maaske vilde foretrække let svenske »Riksråken- skapsvårk«, hvori saavel Revisionen som Statens øvrige Regnska! jsvæsen er samlet. Men han fandt den dan- sko Ordning saa elastisk í sin prakt- ske Udformning, at man ved at drage Erfaringer andet Steds fra stadig vilde kunne forbedre det danske Re- visionssystem og den danske finan- sielle Kontrol.