týsdagur 22. oktober 1929síða 3

Arbejdermøde í Klaksvig % Samfundsraadet for Kirkelig Forening for indre Mission paa Færnerne indbyder, om Dages Samvær, Ord. Petersen, Klaksvig, Telefon Nr. Venner, den bedste Forberedelse. Gud vil, lad os ikke glemme, Venner og Arbejdere til disse til Opbyggelse og Bestyrkelse i Troen pau Guds Angaaende Indkvartering bedes man henvende sig til Alfred Oktober. at daglig Bon for inden 20, Mødet er For Samfundsraadet Alfred Petersen. nodvendigt til dette Brug. For, hvis man kan regne med, at Formeringens Lov indenfor Kal- kunstammen ikke bræmses, kan Kalkunbestanden naa op til et saa anseligt Antal Kalkuner, at der kan blive en Kalkun pr. skolesøgende Barn, og der alli- gevel bliver rigeligt med Kalka- ner som Undervisningsmateriale end nok for Skolens til at koge Suppe paa. og mere Ledelse Saa oprigtigt talt som et Led i Skolens Undervisning kunde man lade sig nøje med færre Stykker af denne Art og i Stedet supplere den zoologiske Safling med andre Arter. disse Dage er der opdukket forskellige Til- og Udbygninger i samme Gaardsplads, der efter vort Skøn ikke pynter paa Kvar- teret. Der er saaledes opsat Ba- rakker der godtkøbs er an- skaffet fra Arbejdspladsen ved Havneanlæget — inde i Gaarden. Tillige med den der allerede be- roende Nødvendighedsfløj, hvis Hjærte-Dør ogsaa vender mod Nord, virker den arkitektoniske Sammensætning noget ukultive- ret. Og at Ledelsens Behag og Publikums Smag her ikke falder helt sammen, er ganske sikkert. Under Forudsætning af, at der fremdeles existerer en Bygnings- kommission, tør man gaa ud fra, at Opsættelsen af disse Byg- ninger er sket i Forstaaelse med denne. For, er det ikke Tilfæl- det, man det være et meget tvivlsomt Begreb, Skolens Le- delse forstaar ved Forstauelse. Flere Borgere. Frá útheiminum. Tysklands storste Fiskemarked. har Fiske- rierhvervet især helliget sig en Udvikling af Fiskens Behand- ling, og der er da ogsaa naaet Í det forløbne Aar overordentlige gode Resultater i denne Henseende. I særlig Ud- vikling har Eksporten af Fiske- fileter været. Denne Form for Fisk, hvor Skind og Ben er fjernet og Fisken udbydes til Salg i regulære let anvendelige Stykker, foretrækkes aabenbart af den moderne, oftest selver- hvervende Husmoder. Afsætnin- gen af Fisk er øjensyn- Grund af de afholdte Propagandaer, til Gengæld er de tilførte Fangster for alle Fangst- felternes Vedkommende gaaet tilbage med ca. + Millioner kg, en Undtagelse danner Bering- havet der formindskede den samlede Nedgang med 3 Milli- oner kg. Wesermiindes Omsæt- ning udgør 95 pCt. af hele Rigets Fiskeri, det androg i 1928 92 Millioner kg til en Værdi af godt 25 Millioner Reichsmark. Fiskeriindustrien, der er i meget kraftig Vækst, har fra Norge indført 7,8 Mill. kg og fra England 3,3 Mill. kg ferske Sild. De tyske Klipfiskeværker bearbejdede ialt 2,6 Mill. kg fersk Fisk, men det kniber in- forøget, lig paa denfor denne Industri stærkt med at faa den nødvendige kvindelige Arbejdskraft, og man tænker meget paa, som paa Island, at opføre særlige Kaserner for disse Arbejdere. »Fiskeskipperen«., derfor Tilbage til Guldet. Forbundsraadet har vedtaget Ændringen af Loven om den svejtsiske Nationulbank. Den ny Ordning bestemmer, at Natio- nalbanken forpligtes til at ind- løse sine Sedler i svejtsisk Guld- mønt. Saa længe imidlertid Seddelbankerne i de vigtigste Lande ikke indløser deres Sed- ler i Guldmønt, er National- banken kun forpligtet til Guld- indløsning paa den Mauade, at den efter eget Valg indløser Sedlerne í svejlsisk Guldmont, Guldbarrer eller Guldbeviser. Íslands Folketal. Efter Mandtallet af 1928 har Ísland nu 104,812 Indbyggere. (1920 var Indbyggertallet 94,690). Forøgelsen fra 1927 er 1495 eller 1,4 pCt. Reykjavik har nu 25,800 Indbyggere. Forøgelsen der er 913 eller 3,9 pCt. | | Ur Føroyum. Torshavn. Førerskifte. Kapt. Larsen har forladt »Tjal- atter »Ø, K.«s Tjeneste. Kapt. Larsen har, den Tid han har ført »Tjaldur« og sejlet paa dur« og er overgaaet i Færøerne, skaffet sig mange Venner, og kun Venner. Hans Afløser er Kapt. Hansen, der har staaet i det færøske Damp- skibsselskabs Tjeneste i en læn- Aarrække. Hansen var Styrmand med »Mylingur«, og da denne blev lagt op og »Tjal- dur« anskaffet, var han selvskreven til at blive Førstestyrmand. Ogsaa han er blevet en af de afholdte, er glad for, at han nu er bleven »Tjaldur«s Fører, gere blev dettes og man Politisk Møde. Selvstyrepartiets Repræsentan- ter for Sydstrømø, havde ind- budt til et politisk Møde i »Sjonleikarhåsinum« i Søndags. »Særlig« indbudt var Samban- dets og Socialdemokratiets Re- præsentanter. J. Patursson indledede ved at oplæse Navnene paa forskellige Sager, der er behandlede i Lag- videresendt til Rege- ring og Rigsdag. Derpaa frem- satte han matte Hentyd- ninger til Sambandspartiet for derefter at aabne Ilden mod Socialdemokratiet, der nu skal have Skyld for Selvstyrepartiets Tilbagegang og mulig forestaa- ende Sprængning. Johs. O. Joensen imødegik ganske kort, de Udfald Hr. Pa- tursson havde gjort mod Sam- bandspartiet og takkede Social- demokraterne for deres Assi- stance ved at faa Salget af tinget og nogle Barberbladet REKORD Pr. Stk. 5 Øre. Fineste Blade til Prisen. N. Á. Eidesgaard. En Gros & en Detail, Frelsens Hær. 3-Aurs Dagen fejres Onsdag d. 23. ds. Kl. 8 Eftm. Adgang 50 Øre. Aalekær til Thorshavns Kom- mune, gennemført i Lagtinget. M. S. Viðstein gik paa en meget kraftig Maade i Rette med den gamle og fuldbefarne Politiker, Hr. Patursson. Særlig blev Hr. Patursson í Egenskab af Formand for Landboudvalg skarpt kritiseret. Taleren fik sin Taletid afkortet, og naaede derfor kun til ganske løst al ternes Arbejde i Lagtinget. Efter et kort Replikskifte mel- lem de 3 sluttedes det bevægede Møde, der ikke Laurbærhøst for Hr. J. Lagtingets omtale Socialdemokra- Talere, blev nogen atursson. Tvertimod. Vi skal i næste Nr. bringe en nærmere Omtale af dette helt interessante Møde. Frelsens Hær. Som Bekendtgørelsen viser, fejrer Frelsens Hær nu paa Onsdag 3-Aars Dagen for Hæ- rens Start her Siden, Hæren under Juul Pe- dersens Ledelse begyndte at virke her for 5 Aar siden, maa man sige, at dette Arbejde efter paa Øerne. vore Forhold er udviklet meget, Til at begynde med var der fremmede, der forestod Ledel- sen, men nu er der adskillige Færinger som besidder Tillids- poster indenfor Frelsens Hær. At dens Arbejde her paa Øerne har været til Gavn, er der ingen, der tvivler om. Den færøske Ud- stilling. Í Midten af næste Manned aabnes den færøske Udstilling København. Der er til Udstil- lingen indkommen mange nyde- lige Arbejder, der er udførte i færøske Hjem, forskellige Steder paa Øerne. Der ialt indkommet ca. 700 Genstande, der nu sen- des med »Tjaldur« til Udstil- lingsstedet. Kommitæens Med- lemmer, der udføre det Arbejde, ogsaa med >Tjaldurc. skal forberedende afrejser Skopun. N. I. 0. G. T. Der er nu i Skopen oprettet en Loge af N. 1.0. G. T. 45 Medlemmer. »Hardaberg«. med Logens Navn er Tvøroyri. Dødsfald. Købmand WN. J. Mortensen ut Tveraa, der har opholdt sig í København for at Kur, gennemgaa grundet sit svage Helbred, Fredags afgaaet ved Døden. N. J. Mortensen har været en af de store Kræfter indenfor færøsk Forretningsliv, og vil blive savnet af mange. Ogsaa Reder havde han vundet udelt Agtelse ogsaa blandt Fisk- erne, og Fiskernes er siger derfor ogsaa, at Hr. N Mortensen altid har været af handlingsvenlig, naar man har drøftet Sporgsmaalet om Fisker- nes Kaar og Belingelser ombord paa de færøske Fiskerskibe. N. J. Mortensens Lig vil blive ført hjem til Trangisvaag med S/S. »Island« i denne Uge, som Lippur keypur Knud Lambaa, Térshavn, TIf. 65. Felagið „Grímur Kamban“ ætlar at halda námskeið í ís lendskum máli í vetur. hava hug at taka lut í ti, siga frá hjá Tey sum gerið so væl at undir- skrivaða, og hann vil geva frá greiding um alt, ið hesum námskeiði viðvíkjandi. torvur er á Fyri „Grímur Karmtban« Símun av Skarði. EPSOM- BRAND TUBBAKKIÐ ER BEST! Lige Start. Af Knud Korst. 1 Stærke Kræfier sættes i vor Tid ind for at skaffe Barnet og den Unge fri Bane. Han skal ikke hæmmes af unødige snærende Baand, men skal kunne udfolde sig frit og kraftigt og paa den Maade bæres af sin egen Styrke til den Post i Samfundsmask!- neriet, som bedst stemmer med hans Lyst og Evner, og hvorved han tje- ner Helheden bedst, I den Hensigt har man skabt En- Fortsættelsesskoler og tilgængelige Ud- Hensigt hedsskolen, andre for enhver dannelsesorganer; og ! den kommer Alverdens Pædagoger sam- men til store Kongresser for at finde ud af, man skal gøre Bar- nets Kundskabstilegnelse hvorledes fængende og ansporende, Dette er altsammen forsaavidt i sin Orden. Af og til søger konservative Folk at pille ved Enhedsskolen; men ikke rokke. Den er en for de ube- den ader sig værdifuld Landvinding midlede Samfundslag, at de ikke vil høre Tale om at opgive den. 1 ligevel maa man trods sige, at Adgang for Uddannelse han øØøn- den formelt lette enhver ti) at faa den langt fra virkelig jer endnu for Barnet og den SÁLCT, el , fri Bane Unge, Det kommer endnu for meget an paa helt andre Ting end Individernes Evner, hvem der naar frem. Kaplebst mellem de Unge er ét Handicapløb, at den nok kan hænde, Kraft af en fænome- hvor det ve Handicap'ede pa; Hurt'ghed kommer først; men som Regel er Handicap'et for stort, der har For. og den jævnt begavede, springet, sejrer over den mere frem- ragende Man mas huske, at mange Arbej- derfamilier wods a! Lønforbedring er saa daarligt stillet, at de ganske ude af Stand til at udnytte Enheds- skolen for deres Børn, selv om den er gratis. Naar Børnene er konfirme- rede maa de í Gang med noget, hvor de í hvert Fald kan begynde at tjene lidt, som Bude, Lærlinge eller Ar- bejlsirønge, Ingen véd hvor mange virkelige Begavelser og Talenter, der paa denne Maade bliver holdt nede Í første Omgang; senere Livet duk- ker de maaske op igen og gør deres Evner gældende, i deres Organisa- tion, fet politiske Liv eller paa an- den Maade, Men om nogen fri Bane ikke Tale, paa lige Vilkaar. er der altsaa Her er Start ingen Hvonan tror man f. Eks, det gaar Tusinde Enkebørn, der il Stadighed understøttes af det Offent- lige (for 16,000), Polk der kan hidrøre fra vidt forskellige Be- folkningsklasser, af ganske forskellig Afstamning, men som ved Forsørge- rens Død er sunket ned paa samme sørgelige Proletarniveau? Eller Børn af invalide eller kronisk syge For- ældre, eller af Forældre, der har væ- de mange Tiden ca. ret ramt af langvarig Arbejdsløshed? Her ør kun sjældent Raad til at holde halvvoksne Børn i Hjemmet, moedenø de faar en Uddannelse. Alle disse Børn er handicap'et ' en Grad, som man ikke gør sig nogen Forestilling om, naar man ikke selv har været ude for det. Men nu det store Lag af bedreløn- nede Arbejdere, Tjenestemænd, min- dre Landbrugere m, fl., som vel hører til Samfundets Underklasse, men dog ikke permanent er paa bar Bund, dette Befolkningslag kan naturligvis udnytte Enhedøskolen og de andre Institutioner vdi! Fordel for dem af der har Evner i de paa- Og de gør døt deres Børn, gældeude Retninger da ogsaa ! stigende Grad, men slet ikke ! Forhold til I sin Bog »Den økonomiske Forde- Zeu- deres store Antal. anfører Dr. polit. Studenters, ling«, S. 405, then en Oversigt over Gymnasleelevers og Mellem- og Real- skoleelevers Fædre; det viser sig her, at af Svudenterne var 3,5 pCt, Sønner , af Arbejdere, 74 pCt. Sønner af! Funktionærer og 12,1 pOt. Sønner af for Gym- mindre Næringsdrivende; nasieelevernes Vedkommende var de tilsvarende Tal 5,0, Mellemskole. og I 15,6, 12,4 og 23 henholdsvis altsaa forholdsvis meget faa af disse Folks Børn, der naar frem ti! S tereksameu, Ondskabsfulde Sjæle naaske heraf drage den Slutning, at der saa fødes forholdsvis flere velbegave- de Bern | Overklassen og de hejere Middelklasser end Underklassen (der er jo nogen som har faaet den moderne, endnu ganske famlende Ar- velighedsforskning helt galt Hal- sen). Det vil holde haardt, at beyse noget ! saa Henseende, Nej de Pur- skelle som viser sig fø evnie Tal hidrører selvfølgelig Hove sagen fra, at kun meget faa mindre- bemillede Hjem kan svære Belastning, som t at ha en eller flere store Knægte gaaen ti de bliver Studenter, maaske endogssa Kandidater Men selv de velbegavede Børn af Underklassen, hvem det lykkes Pur- ældrene at tildele en eller anden Ud- St log Je 1 IK KO ins Paradis, Naar Ud lels er endt, ska ja S ig; men hvor hyppig ser í sig ke, at alting er besat, Hvordan kommer man í Gang med noget, faar Foden indenfor? Praktisk talt kur vis man bar Forbindelser; men da Under- kiassebarnet kun tar I } ser nedadtil skal hans Forb "le fedt hjælpe ham Og sei om i saa i roden indenfor et Sted, og selv om han hár nok saa fremragende Evner, saa vil han dog kun endelig faa Tilfælde kun- ne regne med at naa Pops, n virkelig ledende t n af Je for en Begavelse virl 1Rvær- dige Pladser mfunds En Arbejderfamilie faar maaske læmpet deres begavede Søn gennem Realeksamen; de synes han skal være noget bedre end det de selv har været og faar ham anbragt paa et Fabrikskontor. Langsomt rykker han frem fra Lærling til Assistent, derfra til Bogholder, Kasserer el. lign., han kender efterhaanden Virksomhedens merkantile Side ud og ind, er maaske Direktørens højre Haand. En Dag kommer hans store Ohance; Direk- tøren dør — dog Direktøren for den Bank, der finansierer Foretagendet, har en Søn, der ska! anbringes et Sted; han overtager den ledige Stil- ling, og det kan han sagtens, for hvad kan ikke han klare, det klarer hane Boghokler Men Bogholderen vil komme til at leve og dø som saadan, som en Mis (Fortsættes), fe 20 Br EL SENDE SS * $