týsdagur 7. januar 1930síða 2

Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tit. 216. Thorshavn. Tlf. 216. [fr Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dvbtsunkne Kvindes Testamente, Op lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25. Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 31» Kr Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. S. D., Odense. det er Sæsonfiskeri, altfor mange flittige øske Samfund, der gaa Medborgere i det fær- ledige den slørste Del af Aaret el stort Tab for hele det færøske Samfund. For at bøde paa disse Tinge- nes Tilstand og genrejse Fiske- Arbej- riet ved Færøerne, hal Frangisvaag dere og Fiskere í startet det store cooperative Foretagende »Isvirki«. I Forbin- delse hermed bygges der nu i Danmark 6 mindre Motor-Kut- tere, der i Samarbejde med Frysningsanstalten skal drive Fiskeri her ved Øerne. At der særlig vil blive lagt Vægt paa at fiske ved Færøerne, er der ingen Tvivl om, da det jo gælder om at faa færøsk Fisk, da netop den færøske Fisk er en verdenskendt Kvalitet. At disse Fangstfartøjer, der er forsynede med gode, so- lide Motorer, til andre Tider vil søge Eks. ikke usandsyn- Fangstpladser, mf. »Hvalsbak«, er ligt. Turen kan jo gøres paa ganske kort Tid, da de ikke be- høver at være længe undervejs. Naar paa Suderø nu har taget Initia- tivet til al Fiskere og Arbejdere genrejse Hjemme- Henblik paa Fersk-Fisk-Export, kan der fiskeriet, særlig med være al Grund til at vænte, al D"Hrr. Redere og Fiskeopkøbere ogsaa kraftigt tager Initiativet til, at Klipfiskeproduktionen kan vokse kraftigt og at Klip- fiskeexporten forøges betydeligt. For at dette kan ske, maa der allerede nu gøres Forberedelser til en al færøsk-fanget Fisk (Saltfisk) Foranstaltning, hvorefter kan blive tilvirket til Klipfisk og derved komme hele det fær- Samfund til Gode. Der til al Stopp: r for øske maa dog nu være Tid sætte en alvorlig den Sallfiskexport, der i saa ud- præget Grad har været drevet i de sidste Aar. Der arbejdes for Tiden paa at fan et Exportskib til Udførsel af fersk Fisk fra Færøerne til de europeiske Markeder, Lagtingsmand P. M. og Hr. Dam op- holder sig i København i den Anledning. Var det ikke ogsaa en Tanke til Overvejelse for vore Foregangsmænd paa Klip- fiske-Exportens Omraade, at core Udveje for, at al færøsk- fanget Fisk (Saltfisk) kunde blive bragt i Land paa Fær- øerne og tilvirkes til Klip- fisk. Vi maa nu mere og mere > slaa ind paa mere at exportere færdige Varer og ikke, som hidtil, hovedsagelig exportere ikke-færdigbehandlede Varer. Comm, Hvat skilur? Ein premiugáta. »Hvat skilur,« spurdi visinda- maðurin mikli (L. S) í »Dimma- lætting« á sinni, uttan at hugsa um, al sjáldan verður forvitin Ja, vísindamaðurin má Hvat skilur yvir- fegin. væl spyrja. hovur teir fýra politisku flokk- arnar her á landi, hví hava vit þæði javnaðar-, sjålvstyris-, loys- ingar- og sambandsflokk her í oyggjum, ei undir í, um teir vísu spyrja. Óivað er vísindamaður >Dim- malætting<ar ikki >stud. polit.«, tá hann framsetur ein slíkan spurning, so lað er ikki vegna hesa lærugrein, hann er blivin vísindaligur ráðgevari >Dimma- lætting«ar; nei, við at taka stu- dentsprógv í »nonsens« er L. 8. blivin »cand. nonsens«, og hevur soleiðis við at gera alt »nonsens« í »Dimmalætting«. Hvat skilur at? Um L.S. bara hevði fingið at vita hettar, so skuldi tungubandið nokk loysna; Olukkutiød, honum men eingin sigur slíkt, og ættarbregi kemur íkki til sín rætt. Fyri einaferð skyld er tað vert at hjálpa L. S. á glid, tað nervar ikki javnaðarmenn, um »Dimmal.« fyllist upp við tvætli, tad mega teir, ið eiga og stjórna »Dimmal.«, um. Ókent fyri L. S. tveir hugsunarháttir altíð verið til stedar, søgdir av tveimum, fyri L. S. ókendum monnum. Tann hava eini segði: sínum landi skyldar ein alt, meðan hin segði: sínum standi (klassa) skyldar ein alt. Tað kunnu vera so nógvir po- litiskir partaflokkar, tað vilja, so nógvir vísindamenn i vera »Dimmalætting«, tað vera vilja, aðra av hesum hugsanum mugu teir ogna sær, um ein skal hugsa sær at leggja uppí politikk. Kundi tað tí verið forvitnisligt at spurt L. S., hvørja stødu hann ognar sær? Hvat sjálvstýrinum“ sambandið frá Einki? Ja, hval í víðu verð skilur flokkarnar at her á landi? Er hettar verri enn skilur ) premiugåturnar frá »Buldog« at nærkast loysninginum, kundi L. 8. so ikki vent sær til ein fiskimann og spurt hann, hvat ið skilur at loysa? Men fyri al millum reiðarin og fiskimannin, ella til ein arbeiðara og spurt, hvat skilur at millum hann og arbeiðsgevarin, kanska hann so fekk fertin av, hvat ið javnaðarmenn frá orðum flokk- um. Tå nú L. SN. ikki heyur minsta fatanin av, hvat javnað- arstevnan er, so hjálpir alt einki, skilur so verður tað onkur annar, ið loysur gátuna, og L. S. fær onga »premiu«. Í Foroyum skulu foroyingar ráða,“ 1906 ; søgdu sjålvstyrismenn i »] Føroyum skulu føroy- sambands- ingar ráða,< søgdu menn 23 ár aftaná, í 1929, og sambandið var ikki meira for- sambandsmonnum. »Sameina lað komið av arbeiðandi fólki — verið seg á sjógv ella landi í ein klassavitandi javnaðar-, fiskimanna- og arbeiðaraflokk, fyri at vinna tað politiska og peningaliga ræði í landinum,“ , søgdu Føroya javnadarmenn í 1928. Ja, men hvat skilur at, tad skuldi væl ikki verid munurin »Udlandets Reaktion, Forpost paa millum Konservatismens Færøerne« og frælsisstarv Før- oya fiski- og arbeiðsmanna? Um so ikki er, er gåtan enn óloyst, og mega aðrir gåtu- granskarar fara í holt við hesa tydningarmiklu premiugåtu, menn sum hava ein betur skalla til at loysa hesa fløkju enn L. 8. og Streymur. Skattaålikning og tískimenn. Fyri at fáa greiðu á, æntin fiskimenn hava loyvi til at rokna oljuklædir, styvlar o. s. fr. sum »Driftsudgifter« og rokna tað frá í inntøkuni, ið skattast skal, havi eg, sum formaður Porkeris sóknarstýris, spurt amtið hesum máli viðvíkjandi og fingið so- ljóðandi svar: »] Anledning af Forstander- skabets Skrivelse af 29. Okto- ber 1929 vedrørende Spørgs- maalet om Fiskeres Beretti- gelse til at fradrage Udgifter til Deklædning m. v. i deres skattepligtige Indkomst, skal man meddele, at Landsover- skatteraadet tidligere har af- sagt en Kendelse, hvori fast- sætles, at en Fiskers Udgifter til Udrustning, Forplejning og særskilt Beklædning i Anled- ning af, at han i 5 Maaneder af vedkommende Regnskabs- aar var paa Vesterhavsfiskeri, kan fradrages i Indtægten. Det er selvfølgelig kun de ekstra Udgifter, der kan fra- drages, f. Eks. for egen For- plejning, kun saa meget som denne maatte overstige, hvad Opholdet i Hjemmet vilde koste og for den særlige Beklædning, kun for saa stort et Beløb, som faktisk er medgaael i Regnskabsaaret, med Fradrag af Værdien af de købte Gen- stande ved Aarets Afslutning. Hvis den særskilte Beklæd- ning f. Eks. har kostet 120 Kr. med, at og man kan regne den kan holde til Fiskeri i 3 Aar, kan der hvert Aar kun fradrages '/„ af 120 Kr. Tessvegna al fleiri fiskimenn hava spurt meg til råda hesum måli vidvikjandi, vil eg gjøgnum „Foroya Social-Demokrat« gera leir kunnugar við avgerð yvir- skattaráðsins. J. H. Danbjørg. Inserat. Motorolier. Lubricating Oils er Smø- reolier til Maskiner, og er for- skellige til Dampmaskiner, Die- selmotorer og Marinemolorer. Til Marinemotorer er kun en Slags Olie, men denne kan være tynd eller tyk, varierende i Flammepunkt, alt eftersom de Motorer kræver det. Naar der tilbydes saa enkelte mange Mærker, som der nærmest er Motorer til, saa er forskellige | dette kun Anvendelse af en ældgammel Salgsvane, henhø- rende til det i almen Handel kendte Udtryk: »Smartness«, et Udtryk vi alle ved Betydnin- gen af og derfra ved vi ogsaa, at alle disse udbudte forskellige Mærker er en og den samme Olie. Ocean Oil Co. Ltd, London, er selv Fabrikanter, og forsen- der Masser af Olie bl. a. til Danmark, hvor der ingen Fa- brikanter er af »Lubricating Oils«. Paa Island anvendes disse Olier over det hele. Man sparer jo meget ved at købe direkte fra Fabrikanten, og saa ved | man, hvad mn faar, Å kajuni. Tummas: Langt síðani eg så teg. Góðan dag og gleðilig jól og gleðiligt nyltår, Niklas: Góðan dag, eg takki tær Í líka máta, og eisini fyri at tå ikki hevur verið at sæd, síðani atventan byrjaði. Tummas: Men tað hevur íkki verið veður at farið út um gáttina í longri tíð. Niklas: Tað ger nú tað sama, tað er nógv hent síðani vit sóust. T.d var havnin innviga stutt fyri jól, so hon slapp undan at verða jólatroll. Tummas: Havnin innvíga nústaðni? Hevur hon ikki verið bæði liðug, brúkt og brotin og manningin av skipum, ið ligid hava í henni, ætla sær í land, tí lað var pá lív og deyð at liggja um borð, og nógv ymist meira, fyri langari tíð síðani. Niklas: Á helt tað ikki vera fyri mark, at havnin Á jú, á jú, men Pyllurin ikki bleiv víga inn, Lt. v. siga, ja eg skal royna at forklára tær hetta nærm- ari blåsast inn, talast inn, rópast inn, larmast inn og rósast inn, etast inn og drekkast inn, dansast inn og dundrast inn, rudlast inn og sláast inn, alt samalt við fyrverkarí, for- stendur tú. Tummas: Tað veist tú, tað veist tú, Niklas. ein av teim stóru hendinga atlogum Hetta hevur sjálvandi verið hjá Peri og Póli ja eg meini hjå ollum »pøbilinum« — at komið til troðið og fingið mangt ymist kynstr- isliga samanvavt i skruttin, tú veist, soleiðis sum tey gera mat til nú i tíðini, soleiðis at eingin veit, hvat tað er ein etur, táið tað smakkar av ellum oðrum uttan av ti, sum tað er. Niklas: Á tíg, á Úg. hetta stás-býráðið vil bjóða »pøbili- Heldur tú, at num« til nakað borðhald? nú ert tú heilt vindandi óður. Nei, til átið sigst, at býráðið heyði syrgt væl fyri at bjóða sær sjálvum við. Nakrir av teim monnum, sum eru vi Byens Brød«, sum tað verður kallað, men so var tað mest so vorið fínt slag og nakað av skramblið, sum illa slappst uttanum. Tummas: Hvat tramin sígur tú, »pøbilin« ikki vid, og nakrir úr >By- ens Brød«. Hvorjir vóru tå, sum ikki vóru við? Sig mær onkran. Niklas: Uttan av Rnndingi, frá rav- magnsverkinum, var eingin, heldur ikki sást nakað til Bukkvaldt og Fre- densborgarin, kommunupolitisturin var ikki og bert helvtin av havna- betjeningini. Heldur ikki sást nakað til skrivstovufólkini úr ráðhúsinum, táið Jens Christian er undantikin, Táið so nógv vóru løgd burtur úr, kundi tað ikki væntast, teir skuldu minnast til Sámal Johan, sum teir hava fyri eygum hvønn dag. Kamin- maðurin slapp heldur ikki uppí part. Tummas: Men formaðurin í »Havnar arbeidsmannafelag« var væl boðin við, tú neyndi einki um hann. Niklas: beidsmannafelag« er ikki í »Byens Formaðurin í »Havnar ar- Brød«, Tummas: Formenninir i keypmanns- foreiningini og reidarafelagnum, eru teir tå í »Byens Brød«? Niklas: Á tvass í teg, ájú, ånei, ájú, bæði jú og nei. Men tað var ikki soleiðis, eg meinti. Tey ymsu byråd, ið sitid hava, hava ongantíð haft nakað gott eyga til »Havnar arbeids- mannafelag«, og at formaðurin í ar- beidsmannafelagnum ikki var boðin, man helst hava verið fyri dyggari at undirstrika semjuna um at venda ranga eyga til arbeiðsmannafelagið. Tummas: Men har var væl onkur frá skiparafelagnum og fiskimanna- felagnum ? , Niklas: Á nei, á nei. Tað er sjófólk, ið er í hasum felogunum, og heldur tú, at eitt sovorðið stås-byråd vil hava sjómannsformenn við og kanska broyta hitt fyriskipaða landkrabba- gongdslagið á vígsluhátíðini, á nei, á nei. ; Tummas; Á 80, nú so, ja so, men slapp »pøbilin« so ikki við til nakað? Niklas: Jú, »pøbilin« slapp at dansa alla náttina fyri einki, t. v. s. umvegis skal »pøbilin« jú betala sin part fyri dansin og eisini fyri álið, sum teir ikki eingang fingu rákan av. Tummas: »Pylle har Sejer vundet, hurra, hurra,« var tad ikki soleidis, tey sungu á sinni. Niklas: Jú, jú, Pylle har Sejer vun- det, á ja, á ja. Brillu-Per. MONOPOL-POLITIK AF KNUD KORST Efter alt at dømme stiler Udviklia- gen her i Landet i Retning af en Trustlov og Oprettelse af et Organ (Trustkommission) til at føre Tilsyn med monopolistiske Dannelser inden- for Erhvervslivet. Et saadant Organ maa naturligvs først og fremmest have til Opgave at fastslaa, paa hvilke Omraader saa- danne Sammenslutninger eksisterer, en Opgave, som paa mange Maader er særdeles vigtig og som vel ogsaa uden altfor megen Besvær vil kunue leses, Dernæst maa en saadan Kom- mission skulle fastslaa, om Monopo- lerne misbruger deres Magtstilling, f. Eks. til at flaa Forbrugerne, hvilket straks er en langt vanskeligere Op- gave. Men den tredie Opgare: at fore- slaa de bedst egnede Midler til at imedegaa saadanne Misbrug er van- skeligere at løse end de to første K- sammen, I Virkeligheden er Forholdene in- denfor Erhvervslivet saa uensartede, at, man ikke kan regne med et, men med mange Trustproblemer. For ab give Læseren et Indtryk af disse Pro- blemers mangesidede Karakter skal jeg i det følgende omtale visse karak- teristiske Træk ved forskellige eksi- sterende danske økonomiske Sam- menslutninger. Et Monopo! kan opstaa paa for- skellige Trin af den økonomiske Pro- duktions og Omsætningsproces; og jv mere gradueret denne Proces 3r, desto større Uensartethed finder vi med Hensyn ti! Trusters og Karts!- ters Virkeomraade, Í et Land som Nu- tidens Danmark, hvis Økonomi er ba- seret paa en stor Udenrigshandel, fin- der man saaledes talrige monopolag- tige Dannelser paa Importhandelens Omraade. Vort Land er som bekendt henvist til at indføre store Varemængder af mege; forskellig Art, í første Række naturligvis Raavarer, Halvfabrikater ikke er Í Stand til at producere selv. Men ogsaa og Hjælpestoffer, som vi en Mængde Færdigvarer, som ; mande Tilfælde ikke vilde kunne produceres tilstrækkelig billigt | Industrier med saa lille et Hjemmemarked som det danske. For at beggænse Emnet skal jeg I det følgende nøjes med at omtale For holdene for visse vigtige Raavare:3 og Hjælpestoffers Vedkommende, De vigtigste af disse Varer er Korn og Foderstoffer, Kul, Mineral, Olier, Raa- stoffer tii den vegetabilske Olieindu- stri, Træ, Jern og Meta! | raa eller halvt forarbejdet Tilstand, Er der nu Monopol paa disse for« skellige Omraader? Og i saa Fa.d hvilke Konsekvenser har disse paa 3% økonomiske Forhold iøvrigt? Og hvad kan det Offentlige gøre? Korn 29 Foderstoffer: Det karakte- ristiske ved denne Import, der andra- ger ca, 870 Mil. Kr, aarlig, er for Danmarks Vedkommende, at Afsæi- ningsmarkedet her er delt mellem on Række private Importører og de kooperative Importorganisabioner. om der bestaar et Samarbejde mellem disse to Parter, saaledes at Man kan tale om et politisk [mpørtør-Kartel i Korn- og Foderstofbrandhen, skal jeg lade være usagt; det har undertiden været antydet, at et saadant bestaar. Mon selv om dette skulde være Til» fældet, san maa et saadant Impor= monapol være ret ufarligt for For- brugerne, fordi Andelsselskaberne har en saa stor Del af importen i der:8