týsdagur 4. februar 1930síða 1

FRÆLSI oyr. á 3. og 4. er: BREND Shu E3 MINNA ÆG HINN 3 —. STN E3 nn MFRAMT TEY NOGVU HAVNAMÁLINI, id reist eru krøv um í Føroyum — tey krevja eisini at verða framd, fyri at útflytingarlíkindini kunna gerast betri — er vegaspurning- urin, koyruvegirnir, tann spurn- ingum, sum meiri og meiri streingir á og krevur at vera greiddur. Tað, sum havnirnar eru fyri eilt meira livandi samband oyggjarnar millum, og millum Føroyar og útheimin, eru veg- irnir, koyruvegirnir, fyri sam- bandið bygdanna millum; um- framt at vegirnir fyri bygdir, ið illa liggja fyri, er eitt heilt tørvu- ligt lið fyri bygdanna vekstri og livikorum ibyggjaranna, tí um koyruvegir liggja til tær sterru åtflytandi bygdirnar, og allar umliggjandi bygdir verða træðr- aðar saman við aðalvegirnar við vegum, kunna eisini småbygdir koma at njóta beinvegis gagn og frama av havnabygging í Foroyum. At tað ikki er lætt at fáa flag, at havn verður bygd á hvorjum plássi í Førovum, er eydvitad. Til tess vilja peningaútreiðslur- alt framt at lað gott al til vegar. ovstórar um- ikki er da So nar gerast gongst so miklan tykist longu nå hjå ymsum kommun- avbera pening Tungt um — ið fingið hava havnir vid at ganga undir ásettar treytir, viðvíkjandi rentum og frádráttri at kneykra Hetta sýnur best, undir hesari miklu ábyrgd. at ikki er gamansleikur at fara enn evnini undir størru byrðu, samsvara til at bera. Hervið verður ikki sagt, at vegabygging í Føroyum kann gjøgnumførast fyri lítið og lætt, nei, minni enn so. Tað vil kosta nógvan pening at fáa allar bygdir á einari stórari oyggj træðraðar saman í eitt fullfíggja vegasamband; kortini er hetta at lívga um landsins íbyggjarar, men nakað, ið má gerast fyri og gera livukorini betri uppi á landi. tað í fyrsta umfarið ræður um, at aðalvegirnir verða gjørdir, skuldi verid sjålvandi, men hetta ikki til at væl eftirænsað. letur hava verið so Men tað hevur jú ikki gingið av tí allarbestu at fáa pening heldur í hesum føri, tó hevur nakað fingist — og lagdir ymsa- Tað er jú langt síðani, at talað var stundin skuldi væl nú verið inni verða nú vegir staðni. um hesar vegir, so til at fingið hesi arbeiðir í lag. Tað hevur mangan verið talað Lysingaprisur fyri petitreglu: síðu. avsláttur | Í Í prísinum. JJ EON ES OOA ESS MIN. | — og ikki sørt skrivað 30 oyr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst um at fáa gjørdan ein veg Havn og norðureflir oyggj til Vest- Tað er menn fóru til at hugsa um ein mannar. langt síðani, at slíkan veg, men eingin hevur gjørt stigið fult út, fyrr enn »Havnar arbeidsmannafelag« í 1927 tók um oyggjavegin, uppaftur hugsanina og sendi bræv til Foroya Løgting um at fáa f lag, at vegurin Havn—Vest- varð gjørdur. Aheilanin frá manna til Leoglingið »Havnar am beidsmannafelag« hevði fingið viðmæli frá tí tásitandi bým stýri í Havn. Tað tóktist, sum tingið fór al taka væl undir, men árið eftir (1928) var enn einki annað frætt, enn at Løgtingid heyði mælt til, granskað 1928, at hetta vegamál var og útroknað. Á hesum ári, sendi formaðurin í Leglingsins figgjarnevnd brøv til allar tær sóknir, ið ætlaðust at fáa vegi, fyri at hvussu hesar sóknir gagn av einum slíkum fáa at vita, stillaðu seg til henda vegaspurn- ið inn eru komin ikki ing. Svarini, aftur til Løgtingsins, eru einsljóðandi, og ikki allar sóknir sýna hesum máli vælvild, frá, hesum mæla tær einar tvær ella tryggjar av sóknum i Streymoy. Ein sóknin, id avgjørt at vegur verður ygsi, skrivaði til Løg- er ímóti, norður eftir er hin sama, sum á sinni tingið, at teir vildu ongan skúla Nú, tað er tó eitt mannaminni síðani, at teir góðu hava. ikki teir lað at leir longu nú vilja til sjóndar, at ongan skúla vildu hava, so kann íkki væntast, veg kanska resikera, hava igjøgnum hagan, og at onkur er so næsadjarvur, at hann krevur henda góða, gamla haga, ið so- leiðis hevur ligið síðani langt frammanundan tí tíð, tá menn- ískjur komu at búgva í Før- oyum, til uppdyrking. Tí korta- nei; tað sum skúlin hevur gjørt við. byttisskapin, kunna vegirnir koma at gera við Vit vilja ongan veg hava!! Nú letur fundi, hagan. aftur í, á byarstyris- um henda oyggjaveg, og >Dimmac er farin at >refereraða ing. Horn. Men hevði tað ikki gagna málinum betur, um »Dimma« royndi at fingið hesa svertu sókn til at forstaðið nú hava teir skúla — at oyggja- vegurin als ikki vil vera til skaða hitt Tvørtur ímóti. fyri foroyska samfelagið. Øll vegis og umvegis fåa nyttu av vilja bein- honum. Bygdirnar mega koma í betur vegasamband við hverja aðra. heldur lagdir JAVNAÐUR Tirsdag hin 4. februar 1930. Eg kunngerið, at eg 1. B, St. th. Avrokning so Í ey, skjótt sum sell. London, 20.—1.—30. I et Telegram fra Washington, som for en Uges Tid siden stod at læse Í Verdenspressen, hed det: »Med den tidligere tyske Kæsnpe- damper >George Washington« —tål- traadte den amerikanske Udenrigs- minister Stimson í Gaar fra Hobv- af et Følge af Sag- Rejsen til Sø- ken Pier, ledsaget kyndige og Politikere, afrustnings Konferencen Iøndon. Det er den vigtigste internationale Konterence, der er holdt endnu, vig- tig, fordi — hvis den ender uden Re- sultat — den vil sætte Verden ti Aar tilbage í Tiden og give Rum til nye Intriger og Forviklinger mellem Sta- terne«. Dette officielle Telegram viser, hvilken Vægt Verdens mægtigste Statssamfund tillægger den Konfe- der er kommet til Verden paa rence, Initiativ af Englands Ministerpræsi- dent Mac Donald, og som tager sin Begyndelse Morgen. Afgørelsen om, at Konferencen ska! afholdes, er i sig selv en Ver- densbegivenhed; men med Hoovers og Mac Donalds Beslutning om at af holde Konferencen, og de andre store Italiens og Ja- det lyk- lige London Sømagters, Frankrigs, Tilsagn ikke bøje pans om at deltage, er naturligvis afgjort, at det kes at sammen Viljerne med det samme, og baade í og Washington regner man med, at trække ud Í Maa- Konferencen kan neder. At man a. af, at rikas Udenrigsminister, Stimson, har mener det alvorligt ses bl, Hoover sammen med Ame- februar h. å. føroyskum heimayrki i Keypmannahavn Bredgade 68, ið ynskja vorur seldar, |* £ | | FØROYA SOUAL DE! OKRAT serber mr Som ERE 5 + BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Felt og skrivstovuni Utsølan i Keypmannahavn. havi opnað sølubid fyri Havehuset senda sum biðjast skjótast. Rigmor Liitzen | LONDON.-KONFERENCEN OM NEDRUSTNING TIL SØS | (Fra vor Korrespondent). RAMSAY MAC DONALD, Englands Ministerpræsident, paa hvis Initiativ Nedrustningskonferencen afholdes. Inu en Minister og desuden af Amerikas dygtigste Ambassa- 1 dører og tre af de ledende Medlem- mer af Senatet som Delegerede. Des- uden har Hoover, hvad der ikke er uden Betydning, besat samtlige Di- Europas og Østens Mænd hans Planer plomatposter Hovedstæder lforstanet med med nye der er man Modstand, erede Fra Tokio venter Delegationen fra Japan, ca. 14 der ai Dage har opholdt sig 10N- don for at gøre Forstudier, har baade under Gennemrejsen Amerika og under Opholdet London ladet sig forlyde med, at man i Japan ikke er helt indforstaaet med Englands og Amerikas Afrustningspianer. Derfor har Hoover, resolut og handlekraftig som han er, straks sendt en ekstra Ambassadør til Tokio for at for- handle med den japanske Regering. Der er vel nogen Idealisme Hop: vers Samarbejde med Mac Donald; men der er ingen Tvivl om, at Ho- vedbevæggrunden til, a, Amerikas nye Præsident er saa ivrig for Sø- afrustning, egentlig Landhær Amerika ikke, er, Kaprustninger vil nogen har at de fortsatte baade Fi. ødelægge Amerikas og de andre Landes nanser. Særlig de to Í det forløbne Børskatastrofer, der Aar har rystet Ameri- kas Økonomi, har belært Hoover om, at der Ud- gifter og først og fremmest paa de uproduktive Militærudgifter. Hvor- naar bliver Hoovers Partifæller i et lille Land, der ligger paa denne Side af Atlanterhavet, lige saa kloge? maa spares paa Statens | | | Í Pi orto Blaðið 4. árg. 143 Hverken Amerika eller England møder paa Konferencen med et fast Program, som man vil forsøge at faa de andre deltagende Magter til at ækoeptare. Dean der blev skittet mellem og Eng- Wa. stren- Overenskomst, Amerika land under Mac Donalds Ophold í shington geste Forstand kun Forholdet mellem diase to Mager; selvføl- de kommende i Sommer, vedrører í men den vil gelig spille ind under Forhandlinger Lomdon, Hoover har strakt sine Modstande- re í Amerika til Jorden. Den store Proces for nogen Tid siden, hvor det blev oplyst, at Rustuingsindustrien under den første Søafrustningskonfe rene Geneve havde højt betalte Agenter dernede for at hindr Af rustning, har allerede for Maaneder siden gjort det af med de Kræfter Í Amerika, der er interesserede | Rustninger. Vanskeligere staar Sagen for Mac Donald. Han raader ikke over et Fler- tal i Parlamentet og er heller ikke som engelsk Premierminister udru- stet med saa megen Magt som Hoo- ver, Hele England hilste det med Be- gejstring, da Mac Donald straks efter sin Tiltræden tog Turen over Atlan- terhavet og gjorde en Ende paa den Kaprustning, der siden 1927 har be- stanet mellem England og Amerika. Konferencen, der træder sammen i Morgen, vil noget mere. Dens Op- gave er at skabe Afrustning til Søs over hele Verden og dermed ogsaa kraftigere Afrustning baade A me- ríka og England end aftalt mellem Mac Donald og Hoover Mac Donald er len sids Did ble ingrebet KA S0.Mm Eri iaard hændet Kampagne er mod Re geringen under Feltraabet V kan ikke lægge vort Land f irsløst hen. Man hævder fra Militaristernes Side, at Kelloggpagten inge: Betyd- ning har, og de »Sagikyndigt d. V. & Militaristerne med den kendte Admi- ral Beatty í Spidsen, erklærede. at England af Hensyn til sine oversei- ske Forpligtelser ikke kan indskræn. ke sin Krydserflaade fra 75 til 34 m. m Det var imidlertid allerede for le Dage siden gansk Rege- ringen, ikke alene Y et — men ogsaa ude i Befolkningen, havde et stort Flertal for sig Spørgsmaa- let om Indskrænkning af Flaaderust- ningerne. Og ret beset er det ganske logisk; thi som Amerika saaledes ogsaa England: Staten har Brug for Penge, og disse kan kun skaffes ved Indskrænkning af de militære Udgifter. Og, ræsonnerer Flertallet af de engelske Vælgere, kan det lyk- kes Mac Donald at faa de øvrige Stor. magter til at hold cen jo den samme, afruste samme Por- som England, saa bliver Balan- med den Forskel, at der Millioner. Mac »Sagkyndige«s aarlig spares Donald har da ogsaa, trods de bekymrede Miner, fortsat sit skaffe en god cen begynder. meget indgaaende Konferencer med den japanske Delegation, som forud nævnt, i flere Uger har op- holdt sig í London; og det siges, at den engelske Premierminister har haft meget Held i sine Forhandlinger med Japanerdelegationens Fører, Vakatsiuki, der, efter nogle Dages Ophold i London, er blevet langt mindre agressiv, end han var under Gennemrejsen í Amerika, Konferencen har to Hovedfonmaal; Arbejde for at Atmosfære, forinden Konferen- Han har saaledes haft der, vere OF