týsdagur 20. mai 1930síða 1

= *"FOROYA: SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR 90 oyr. á 3. og 4. síð j avsláttu Mr. 20. Ære E3 HIV ES MIND Tandlæge BREND s træffes 11—5. Telf. 114. F Sr 53 (INNNEREN 53 ÁKUNALLNN ES NY For ubemidlede ydes gratis Behandling af Tænderne hver Mandag og Torsdag Formid- dag Kl. 9—11. Tandlæge Brend. Dokumentation. Jeg beder Dem, Hr. Redaktør, give Plads for følgende sidste Ord til Hr. uvederhæftige Hr. D. ganende den af ham krævede Forhold til Hr. T. Christoffersen: Dethlef Thomsens ”aastande. Thomsen skriver an- Provision og mit >. ... Om Grundene hertil (at vi vente os fra ham) skriver han selv (jeg), at jeg har for- langt Provision af Maskinfabrik- kerne, som skulde levere Maski- ner til Fryseanlæget. Dette er ren og skær Løgn, og Dam ved, at det er Løgn. . . . Dam benægter, at jeg har sparet ham (mener formodentlig »isvirki«) for en Udgift til en nødvendig Vurdering af Maskiner, for hvil- ket andre Ingeniører forlangte 9000 Kr., ved at sætte ham i Forbindelse med en af de 4 Ingeniører, der er knyttede til mit Kontor. . . . Dam indrøm- mer, at denne Ingeniør vurde- rede Maskinerne, hvorfor han bevidnede ham sin bedste Tak, men ingen Betaling. Dam skri- ver, at han skiltes fra Ingeniøren som de bedste Venner. Ingeniør Christoffersen siger derimod, at Dam hverken har sagt Farvel eller Tak, skønt Ingeniøren havde haft mange Dages Arbejde med Sagen, og Dam havde lovet ham Guld og grønne Skove . .. 0. S. V.« Hvor meget disse og andre af Hr. D. Thomsens svulstige De- mentier og 'aastande har at betyde, viser folgende: København V,, d. 6. Maj 1930. Hr. Lagtingsmand P. M. Dam, Tveraa, Færøerne. Jeg modtog Deres Ærede af 21. f. M. og kan bekræfte, hvad jeg í sin Tid meddelte Dem, at vi blev ringet op af et Firma, der navngav sig som Thomsen, og som ønskede at træde i For- bindelse med os angaaende de da paatænkte Fiskefryserier paa Færøerne. I denne Telefonsum- tale meddelte Taleren os, at vi ikke vilde kunne komme uden- om ham, saafremt vi onskede at komme í Betragtning ved Ord- rens Placering, og at man í saa Fald onskede sig reserveret en Provision af 109/,. Selvfølgelig kunde vi ikke uden videre og pr. Telefon af- singaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsiduni, u. Við størri lýsingum fæst r í prísinum. gore, hvorvidt der vilde kunne tilkomme det paagældende Firma Provision, og da vi meddelte dette í Telefonen, lagdes Tele- fonen paa og saavidt vi kunde opfatte — í Vrede. Imidlertid har vi talt Provision til Thomsen eller noget Thomsen i Forbindelse Fryseanlæg til Færøerne. ikke nogen udbe- Hr. Firma med Med Iløjagtelse Aktieselskabet Thomas Th. Sabroe & Co. Afdl. København. (sign.) Georg Møller. Konfereret med en af Hr. P. M. Dam, Tveraa forevist Original og be- fundet overensstemmende med samme. Suderø Syssels Notarialkontor, Tran- gisvaag, den 14. Maj 1930. P.S. V. Chr. Larsen. København L., d. 30. April 1930. Hr. Lagtingsmand P. M. Dam, Tveraa, Færøerne. I Besvaralse af Deres ærede Skrivelse af 23. ds. tillader vi os herved at bekræfte, at Hr. Konsul Dethlef Thomsen af os krævede, at der i Tilbudet, som vi afgav til ham d. 11. Juni f. A., skulde indbefattes 10%, Provi- sion til ham. Efter at vor Ingeniør Bech- mann paa sin Hjemrejse fra Island havde besøgt Færøerne og haft en Samtale med Dem, hvori bl. a. Konsul Thomsens Provisionskrav var blevet om- talt, maatte vi skriftligt meddele Konsul Thomsen, at vi paa alle senere Tilbud til Færøerne ikke kunde reservere ham nogen Provision. Med Højagtelse (Stempel) Aktieselskabet Atlas. (sign.) (ul. Navn) H-marhus. (sign.) N. H. Mansen. Konfereret med en af Hr. P. M. Dam, Tveraa, forevist Original og be- fundet overensstemmende med samme. Suderø Syssels Notarialkontor, Tran- gisvaag, den 14. Maj 1930. PS YV Chr. Larsen. København, d. 6. Maj 1930. Hr. Lagtingsmand P. M. Dam, Tveraa. Kære Hr. Dam! Jeg har modtaget Deres Brev af 22. April d. A. og ser heri med Forbavselse, at Hr. Dethlef Thomsen benyttede mit Navn til at skyde paa Dem med, noget jeg aldrig har givet ham min Tilladelse til, og noget jeg ej heller kan eller vil give ham Ret til, da jeg nok skal passe mine egne Sager og selv sige fra, saafremt jeg føler mig forurettet. At De rejste herfra uden at betale en Skyld til mig, er ikke korrekt, idet jeg aldrig har skre- vet Dem nogen Regning, og saafremt jeg mente at have noget til Gode, havde jeg vel nok krævet dette, da Færøerne jo ikke ligger længere borte end at et Papir med Frimærke paa naar detil. Paa Basis af Deres Fremstil- ling af Sagernes Stilling og Fiskernes Kaar guv jeg Dem Tilsagn om min Bistand til JAVNAÐUR Tirsdag hin 20. mai 1930. Løsning af Deres Opgave her vederlagsfrit, skønt jeg jo i Vir- keligheden selv var Leverandør af lignende Maskinanlæg, som det De købte her, og vilde det glæde mig, om min Hjælp har resulteret i, at De har haft Gavn og Glæde deraf, hvilket jo saa sikkert vil resultere i at De, om De igen skulde faa Brug for en Konsulent el. lign., vil henvende Dem til mig. At Hr. D. Thomsen var den, der førte os sammen, kan vi jo ikke fornægte, men at jeg var ansat hos Thomsen, passer ikke. Grunden til at Thomsen føler sig brøstholden, kender jeg ikke, men jeg ved, at han var meget ivrig og gjorde sig store For- haabninger vedrørende nu an- lagte Fiskefrysningsanstalt og Isværk, med eller Grund kender jeg ikke, men det ved- rører jo heller ikke mig. om Idet jeg haaber dette maa til- fredsstille Dem, vilde det glæde mig at se Dem hos mig i mit Hjem ved Deres næste Besøg i København, ligesom det vilde glæde mig at høre lidt om, hvorledes Virksomheden der- oppe trives. Jeg vedlægger første Side af et af Deres egne Breve til mig, jeg tænker det taler for sig selv. Jeg vil dog sætte Pris paa at faa det igen til mit Kartotek. Med venlig Hilsen Deres T. Christoffersen, Park Allé 51. Kbhvn. Konfereret med en af Hr. P. M. Dam, Tveraa, forevist Original og be- fundet overensstemmende med samme. Suderø Syssels Notarialkontor, Tran- gisvaag, den 14. Maj 1930. P. S. V. Chr. Larsen. Hr. refererer til, mit Brev som Af det i T. Christoffersen følger her en Afskrift: Ærede Hr. Ingeniør Christoffersen! De har været saa elskværdig at tilsige mig Deres venlige fag- lige Raad i denne for os, særlig for mig, ansvarsfulde Stilling vedrørende Fryse- og Kølean- lægssagen. Jeg har med Tak benyttet mig af Deres Klskvær- dighed og tillader mig endnu en Gang i Haab om, at De venligst undskylder og tolererer mit gentagne Plageri med Spørgs- maal, at udbede mig Deres venlige Raad, Konfereret med en af Hr. P, M. Dam, Tveraa, forevist Original og be- fundet overensstemmende med samme. Suderø Syssels Notarialkontor, Tran- gisvang, den 14. Maj 1930. P, S. V. Chr. Larsen. Er flere Vidnesbyrd nød- vendige? P, M. Dam. Heimayrki. Víst hava Føroyingar verið fitlir í hondunum. Í mongum heimi finnast enn vakrir og snotiligir lutir, sum abbar og ommur okkara hava greitt úr hondum, og so satt eru leir gjørdir við hegni og kynstri. Sjálvandi hava altíð — eisini í okkara dogum — livað einstakar kvinnur og einstakir menn, sum við ídni hava hildið heimayrk- inum uppi, og teimum mugu vit takka fyri tað, at vit enn hava gott grundarlag at byggja omaná gott grundarlag fyri eyðkendum foroyskum heima- yrki, men so má eisini verða skipað fyri á rættan hátt. Hesi seinasti 30 ella 40 árini hava ikki verið holl fyri heima- yrki. Vinnuvegirnir hava broytst so ógvuliga nógv, og tann broyt- ingin er farin slíka leið, at hon ikki hevur verið góð fyri heima- yrki í oyggjum okkara, heldur hevur hon verið tí at meini. Góðir gamlir foroyskir lutir eru horvnir, og útlendskar varur, sum ofta er lítil ella eingin dugur í, er komin aftur í staðin. Hetta er sjónskast á klæðum fólksins, men annans kanst tú verða varugur við tað í ollum forum, men so eigur ikki at vera, og enn kann rangt vendast til rætt. . Sum tann lýsingin, ið stendur í blaðnum í dag, sigur frá, so er ætlan at stovna felag, sum hevur til endamåls at reisa før- oyskt heimayrki aftur á fotur og fáa tað til heiðurs og æru, so sum tað var áður. Felagið verður fyri allar Feroyar, lands- felag, sum vil hava límir í ollum bygdum og helst í smábygdu- num, sum finnast fjarskotnar úti á jaðrum landsins, tí í mongum av teimum er heimayrki best umsitið. Hettar er fyritøka, ið øll eiga at styðja — fyritoka sum kann verða okkum til gagns bæði peningaliga og uppfostranarliga. Hvussu nógv tað hevur at týða, at fólk nýta frílotur sínar til heimayrki, tørvar ikki at skriva langt um. Spinning, bind- ing og veving og mong onnur innan- og uttanhysis størv hava hildið mongum heimi uppi og bjargað teim frá neyð og vesal- dómi, og har hevur felagið sín gerning at gera! Tað eigur at elva fólki til heimayrkis og at eggja teimum til at gera væl teir lutir, gjørdir verða. Sjálvandi eigur felagið at leggja teimum lag á og at geva teimum ollum viðvíkjandi sum lærdóm Ii heimayrki. Felagið ætlar at hava selubúð í Tórshavn. Slík búð man vera hent fyri øll tey, id eru for fyri at greiða úr hondum fleiri góðar og vakrar lutir, enn tey sjálvi nýta. Selubúðin vil her koma teimum til hjálpar, og hon vil verða millumgongumaður hjá seljarum og keyparum. Tað er vituligt, at felagið við síni selu- búð eigur at geva gætur eftir, um marknadur kann fáast í grannalondum okkara fyri heimayrkisvørum okkara. Sjålv- andi vil felagid tå altid hava f Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Blaðið verður bílagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. 4 árg. huga, at góðskan må vera fyrsta flokks. Ætlanin er longu nú á Ólav- seku í hava fram- sýning og solu av heimayrkis- lutum f Tað um, at víða oyggjunum leggja sær nær, so at hon kann verða bæði mikil og vekur. Vit fáa tå at síggja, hvussu standurin er nú, og um stirðil er f okkara enn. summar al Tórshavn. ræður dugnafólk um í heimayrki Vinur av heimayrki. Tysk Politik. Kabinettet Briinning møder Vanskeligheder. Tysk Politik er, siden Kabi- nettet Herman Miller traadte tilbage, og Kabinettet Brinning — den nye Mand in- denfor Centrum — greb Roret, et eneste Virvar, og ingen, selv ikke de, der sidder indendørs, har Anelse om, hvad Morgen- dagen vil bringe. De 4 Stemmers Majoritet, som Briinning opnaa- ede ved den afgørende Afstem- ning om Kabinettets Skattepro- gram, kan der ikke bygges nogen Fremtidspolitik paa for den saa- kaldte borgerlige Samling. Blandt de Stemmer, der skaffede Briin- ning sit Flertal, var 35 tysk- nationale Stemmer, der dog ikke kan regnes for Stemmer, som i Fremtiden vil staa til Briinnings Disposition. Naar jeg benytter Ordet Virvar, er dette ikke saa meget møntet paa Forholdene i Regeringen og i selve Rigsdagen, men mere paa de tyske Vælgere og Partier. Det eneste tyske Parti, staar tæt og enigt samlet baade i Rigsdagen og ude i Befolk- ningen, er Socialdemokratiet, og det skønt der — hvad ikke er nogen Hemmelighed hverken i Partiet eller i den store Offent- lighed — i den socialdemokra- tiske Fraktion ikke var Enstem- mighed om, hvorvidt det var klogt, at Kabinettet Miiller kast- ede Tøjlerne netop paa dette Tidspunkt. Men dette er et over- stanet Stadium. Í Kampen mod Sammenrotning 'arti saa enig som nogen Sinde tidligere. I tre af de Partier, der dan- ner Fundamentet for Kabineltet Briinning, Centrum (hans eget arti), det tyske Folkeparti og Demokraterne, hersker for ikke at tale nationale, der er løsning — et Virvar. Forholdene, som de har ud- viklet sig, siden Kabinettet Brún- ning traadte til, fortæller, at det Trick, hvormed man trængte Socialdemokraterne ud af Rigs- regeringen, ikke kom pludseligt, men var ganske godt forberedt. »stærke« der den borgerlige staar vort der — om de tysk- i fuld Opløs- fuldkomment Tanken om en »Borgerblok« har — efter hvad der senere er oplyst — ret længe været for- beredt ved Forhandlinger mel- lem borgerlige Politikere under Ledelse af Briinning; men han har, for at nævne Virvar'et i Centrum først, forregnet sig. Brúnning har udsat den Dici-