týsdagur 14. oktober 1930síða 4

Í | # ml MM AAA TMM AR! Ísvirki mælir Føroya fiskimonnum at leggja allan alvin á at veiða hýsu og flatfisk. Veiði hýsu og flatfisk. Fáið tykkum hýsu- og kalvalínur. Fiskimenn eiga at lata veiðina til Ísvirki, tí Tess størri „produktión“ tess minni útreiðslur pr. kg og harvið tess størri eftirgjald. harvið vinnst stersta úrslit í longdini. 8 NN VN. ML... - - MG SAA-HØJT-I-AROMA06 VEISMAG ver vinnandi maður ver vinnandi kvinna minst ein lut í Siovinnulånsgrunninum É [svirki. | E = 2 ITS ILSE: EUR TELF.: 171 & 200 — TELEGR.: SKIPAFELAGID A TRUST | Si & ? UL] : Allir rættir Føroyingar taka bert verur og ferðast einans við førum skipafelagsins. P/f. Skipafelagið Føroyar. = = = Snor Fiskimenn spyrja allir eftir v. Toor's oljuklædum, ti teir vilja hava nakað haldgott og ålitandi. Til Canada med Cunard og White Star Linien. Alle Oplysninger ved Jens av Reyni, Thorshavn, eller C. Mogensen, Nyhavn 1, København. EPSOM- BRAND TUBBAKKID EN GROS & DETAIL N. A. EIDESGAARD "] FISKAVIRKI SYDRUGØTU tekur móti fiski til turk- ingar. Tann, sum vil vissa sær pláss, eigur at siga frá í góðari tíð. Telefon 6. F Sækketvistlærred Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. 48 Øre samme Kvalitet 125 cm. bred 96 Øre pr. m. UbI. Skjorter 200 Øre i lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 em. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 15 > 325 Øre pr. Dus. Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. Forlang illustreret Katalog, SÆKKELAGERET, Sct. AnnæPlads 10. København K. 15 cm. ENE ,Isvirki" er fiskimannsins, veiðarans, allir veidimenn stydja ti 1 »Isvirki'? „Ísvirki“ selur um heystið og hávelurin og kann ti geva besta pris fyri SENER RE ax — EJIGS | lll SÉ EJE SUM SÉ el kalva, hýsu, allan flatfisk og rundfisk. „Ísvirki“ „Ísvirki“ tekur lut í unum til veiðarar til »Isvirki«, hevur besta agnið og ísin. agn- og ísúlreiðsl- tå ísurin og agnið eru keypt úr virkinum. „Ísvirki“ hevur egnan fiskasavnubát, fær sín egna fiskaútflutningsbát. Fiskisavnubálurin fær nú ma- skinu innselta og verður liðugur um eina vikur. Peningurin til fiskaútflutningsbálin er jåltadur. Båturin skal í gerð og verður vónandi liðugur til heystar ella velurs. Foroyingar eiga at styðja >Ísvirkig, ið ikki bert kann koma at hava almiklan tydn- ing fyri prísin á heimafiskinum, men sum longu hevur haft, og sum Í framtidini vil hava hin størsta tydning fyri sluppfiskiskapin vid altíð at kunna úlgera fiskiflotan vid allarbesta agnið, ið fáast kann. Onganlíð ís- og sildatrot hereftir, sigur hundraðir av lúsundum fyri Foroyar um árið. 7 . 66 »Isvirki”, Eee Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M.S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn, nak og Upernavik, hvortil slutter sig en Mængde mindre Byer eller Udste- der sam' den sydligt beliggende Ivig- tut, mod Kryolitbrudet, hvortil dog ingen Grønlændere har Adgang. Den nordligste Tredjedel af Vestlandet er kun meget lidt beboet. Her ligger den af Jen danske Mission oprettede og senere af Knud Rasmussen ledede Station Kap York ved Thule, hvortil hører godt 200 Eskimoer. Paa Øst- kysten findes Kolonien Angmagsalik paa 85, Breddegrad og Scoresbysund ved Fjorden af dette Navn beliggen- Nord for disse Omraader, over Halvdelen af Nor:1- ubeboet og særdeles van- de ovenfor 70. Breddegrad altsaa noget Kysten, samt kysten, er skelig tilgængelig vilde, forrevne Klipper og Isforholde- Kysten bestaar af ne medfører, at der kan hengaa flere Aar, hvor Besejling ind til Kysten er udelukket Selv ved Scoresbysund kan denne Situation ofte indtræffe. Som vi ved, var den grønlandske Hovednæringsvej i gammel Tid Sæl- Alle Mænd var Fangere og særlig Jangsten Kvinderne ydede Assistance, paa Land, ved Dyrenes Flænsning og Skindets Tilvirkning. Ved Siden af Jagten paa Sæler, drev man saa Jagt paa Rensdyr samt paa Ræve, Isbjør- ne, Moskusokser og hvad der iøvrigt fandtes Der er imidlertid sket en stor For- andring i det sidste kvart Aarhun- drede. Sælfangsten er i Færd med at ophøre og Grønlænderne har maattet sætte ind paa nye Næringsveje. Det er sikkert, at en ny Katastrofe hav- de været uundgaaelig, hvis man ikke fra Styrelsen havde organiseret an dre Erhverv og i Tide været forbe redt paa den nuværende Tilstand Det vil være rimeligt at faa foranstal tet en Undersøgelse af Grundene tb Sælens Forsvinden. Ingen ved nogø vestemt. Man hævder, at Nordmæn denes Rovdrift udfor Østgrønlan« er en af Aarsagerne, idet denne Fangst hindrer det sædvanlige Sæl- træk pan visse Aarstider. Andre næv- ner Skydevaabnene som Aarsag, idet disse medfører, at mange Sæler an- skydes uden at blive bjerget af Skyt- ten, hvorimod man Í gamle Dage, da man kun brugte Harpun, al Tid bjer- gede den ramte Sæl, Muligvis kan ogsaa Ændringer 1 Strøm og Temperatur øve Indflydel- se, men hvad end Aarsagen er, Sæler- nes Mangfoldighed er et overstaaet Stadium, Nogle Tal der er offentlig- gjorte fra et enkelt Distrikt paa Vest- kysten er særdeles talende om Sæl- fangstens Forfald. Der produceredes og afgik fra Sælfangerne i dette ene Distrikt i Aaret 1900 461 Tdr. Spæk. 1910 803 Tdr. Spæk. 1920 1022 Tdr. Spæk. 1926 223 Tdr. og 1928 181 Tdr. Hvis der ikke var tilvejebragt Er- statning for denne Nedgang, havde det set sort ud for Grønlænderne. Det er imidlertid i disse Aar man har kastet sig over Torskefiskeriet og andre Steder over Hellefisk og Helle- flynder. I det samme Distrikt, hvor Nedgangen i Sælfangsten foregik som paavist ved anførte Tal organi- seredes Fiskeri, Modtagelse og Til- beredning af Torsk. I 1926 aflevere- des 216,900 kg Torsk og i 1928 endog 991,224 kg. Endvidere er man i den nyere Tid slaaet ind paa Fangst af Hajer, hvis Lever afkoges og laves til Olie. Leve- ringen af Lever er Í samme Distrikt Aarrække, og man har nogle Kul- lejer, der ikke er særdeles rige, men dog giver den indfødte Befolkning fra 8 Tdr. í 1900 steget til 144 Tdr. Í 1920. 217 Tdr. 1926 og 848 Tdr Í 1928. ndre Steder er man som nævnt slanet ind paa Fiskeri af Hellefisk, og en meget anselig Hermetik-Industri er derved kommet i Gang i Holstens- borg- Distriktet enkelte Eksempler, der kan andre, f. Eks med Diss: suppleres med Hensyn til Jagten paa Moskusokser og Rener, der ligeledes er blevet til intet, dette fjerne Land Udvik- viser hvorledes ogsaa er inde under lingens Lov. Der mana stadig foretages Under- søgelser og Eksperimenter, for Í god Tid at være klar til at gaa ind í nye Erhverv. Man har længe ventet paa Resultater af Forsøgene med Haj- skind og haaber, at her kan blive en ny Indtægtskilde. Der er storstilede Forsøg med Faareavl i Gang og dettø Erhverv maa utvivlsomt kunne ud- vikles videre. Mulighederne for ved de geologiske Undersøgelser, ut møde værdifulde Lejer i Jorden er natur- ligvis ogsaa til Stede. Foreløbig har man Kryolitbrudet, der dog næppe kan afgive Værdier Í en meget lang Adgang til Brændsel. Hvorvidt (de nye Fiskeri og Forarbejdning af Torsk, Hellefisk og Haj, kan anses for at være stabile, er yderst tvivlsomt. Un- dersøgelserne, særlig med Hensyn til Torsken, tyder paa, at dennes Rig- dom kan svinde og være borte en Aarrække for maaske saa at komme igen. Det kan derfor ikke tilraades, at bygge for meget paa de senerø Aars Resultater, og navnlig bør man næppe Í stor Stil forcere dansk: eller fremmede Fiskeriselskabers Virk- somhed ved Grønland. Det har hidtt af alle i Danmark været betragtet som en Æressag, at yde de indfødte Grønlændere en vis Beskyttelse. Denne hæderlige Moral bør ikke for- lades hverken af Hensyn til danske Interesser. Det Næringsveje, eller udenlandske grønlandske Fiskerfolk man sikres et Fangstomraade, som naturligst maa være Fjordene, thi denne Befolkning har ikke Muligheder for at søge an- dre Steder hen, naar fremmede for- driver den fra Grønland. (Fortsættes),