týsdagur 8. september 1931síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
*'FOROYA:
CIAL DEMOKRAT
FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR
Lvsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, , . . Kostar r. 1,50 fjórðingsárið Porto, Blaðið ,
Nr. 30. | x) m så " | > og 4 siðu. Vid stor Tesingurm fæst Tirsdag hin 8. septembir 1931. | erður bíl gt posthús ra his "i : | narstødun | 5. arr.
ÆT E3 NNE
E Tandlæge BREND
Telf. 114.
= træffes 11—43.
I mn
Morð,
andaligt og kroppsliyt.
Svar til „Dimmu“.
Teir, id drignir eru eftir
hárinum, erpa sær av
roysnisbrøgdum.
Um dagirnar kom »Dimma«
út í herklæðum, sum so ofla
fyrr, tåiO menn hava borið fram
móðurmálsins
hugsan sína um
skerda rætt í Foroyalandi. So
farið
hevur hon nú í mong ár
í hernað, táið útlit hevur verið
fyri, at heita forfjónaða mál
skal hava komið til sín rætt. |
»Dimmu« og í sambandinum er
einki streymaskifti í so mála, lí
sjålvt um tað stundum kann
hava sæð út til, at summir sam-
bandsmenn hava vilja lagt okk-
orðið sína
lað ló
urt goll inn fyri
móðurlungu, so hevur
í royndum vist seg bert at verið
nein sjónhvorving følsk« sam-
bandsheildin var altid líka horð,
køld og korg.
Við
stórari — undirskrift
kólar blaðstýrisskriv
blad-
num við einari grein, ið heiðrað
Nú, láið »1.-S.« er
ari »Dimmuc«sar á odda í
El mær.
oleidis farin at kóla, so kundi
lað verið verl at ansað um,
hvalið voldir hetta kól, og her
er lad, at kólarin ger seg skyld-
ugan so sváran móli ti frægasta,
ið skuldi sitid honum í høvd
inum, neyniliga eygunum, i
hvussu so er at dóma eftir lí,
hann skrivar. Tað er eins og
hann hevur vent eygunum við,
so rangueyguni venda út eflir,
meðan sjónin gloir inneftir
huglikin av óruddinum innan-
skalla.
að má eill
órudd innanskalla í hesum sama
vera ræðuligt
»[.-S.«, síðani hann ikki kann
linna greiðu á íhaldsdunga sam-
bandsins. Tí ikki hevur sam-
bandið gjørt annað í málsligum
og mentunarligum spurningum
nú í 25 år, enn sparrað ímóli
av allari orku fyri tíðarhóskandi
målsligum og mentunarligum
krovum, so ley íkki skulu hava
notið nakrar somdir. Sambandið
hevur einki annað gjørt í hesum
málum ultan sparrað og forðað
nørt um íhaldsdunga sín. Og
ultan at teir hava givið sær fær
lað, hált
un
um eta leir á henda
sín egna hala lynna
sambandsflokkin,
Tað kann væl sigast og við
al lad í dag er fræg
rotlum
ari statt við móðurmálsins rætti
enn fyri 25 árum síðan, og lað
væl eisini sigast Í
sama kann
mentunnarmálum. Men her hava
hvorki Førovamål ella mentunn
armål sambandinum nakað fyri
at takka, tí
1) sambandið hevur ongantiød,
síðani flokkurin var íbyrtur,
reist eill einasla krav fyri móð-
urmálsins rætti og til mentunn-
arligan frama, og
2) hevur sambandið kanska
onkra hendingaferð givið eftir í
sínum íhaldið, so er tað lí
» Og
bert lí, at teir hava verið drignir
eftir hárinum.
Hetta er
stríð
sannleikin um sam-
bandsins fyri móðurmáli
og menlunnarmálum, men ftáið
vunnið er eill lítið fet frameftir,
málsliga ella mentunnarliga, so
erpa leir vísu í sambandinum
sær, lítli >I..-S.c ikki minst.
Sjálvandi kemur tað ikki sam-
við, al
líka
gudsforgingnir í tjóðskapar- og
bandsihaldinum væl
javnaðarmenn ikki eru
sum teir,
allíð í
mentunnarmålum,
tað við.
men rst nú
HM)
Javnaðarmenn standa
besta samburði við sjálvsogdum,
tidarhoskandi krøvum, til frama
fyri menniskjarættindini, anda-
lig og mentunnarlig
» »
kroppslig,
og málslig. Tad er nú í Før
oyum so slatt, at tad er ovseint
at týna (90 tungumál, vil lala,
ovseint at myrða hin ljóðskap
arliga anda, ið stendur í fullum
vokstri her á landi, men kortini
letur tað seg enn gera, al
brongla og fáa avskeplað okkara
mál í lýðingum, so ikki bert
andin, men kanska eisini tydn-
ingurin verður myrdur,
Javnaðarmenn krevja tí For
rætt eisini
ova máls óskerda
við dómstólarnar, um so neist
sambandinum.
M. S.
arnir rúka úr
Viðssein.
Garanti til
Fiskeexportører.
Betænkning og Forslag fra
Lagtingets Budgetudvalg.
»Føroya fiskaåtfluttningsfelag«
har andraget om, at Lagtinget
vil garantere for et Laun til
enten de enkelte Fiskekøbmænd,
der trænger til et midlertidigt
Laan paa færdigvirket Klipfisk,
eller til Foreningen, der saa igen
skulde fordele Beløbene til de
forskellige. Der anføres, at Fiske
kunderne har været meget til
bageholdne grundet pau de
vanskelige politiske Forhold i
Spanien, og Prisen har været
son lav, at Salg har medført
Tab for Sælgeren, Mun forven-
ter, at der senere paa Efteraarel |
skal blive mere Eftersporgsel |
og dermed hojere Priser; men
overfor
Sult og
da Købmændene staar
store Udbetalinger for
Proviant o. 1., tvinges de let til
at sælge Fisken til altfor smaa |
Priser for at skaffe Penge, Man
andrager derfor om, at Lagtin
el yder den omtalle Garanti,
»
Købmændene kan
Forskud lks. 10
Balle Klipfisk. Belobel
skulde tilbagebetales, efterhaan
snaledes al
fan el paa f.
Kr. pr.
den som Fisken bliver solet. Det
anføres, at et Beløb paa 300.000
Kr. vilde være en god Hjælp.
haft
Bestyrelsen fol
Udvalget har Samraad
me«d »Førova
fiskatl(flultningsfelag« og med
for
sanki. Udvalget man nære stor
Repræsentanter Førova
Betænkelighed ved al afgive en
saadan Garanti af mange for-
skellige Grunde; men under de
foreliggende extraordinære For-
hold har Udvalget dog ment at
maatte gaa med hertil.
Da en Del
ikke er Medlemmer af den oven-
til-
for
Laan til
Fiskeexportører
nævnte Forening, vil man
raade, at der
indtil 275.000 Kr. til
garanteres
Medlemmer af
indtil
Foreningen og
25.000 Kr. til Laan (il
andre. Ansøgningerne fra Med |
lemmer af Foreningen maa være
indkomne inden den 1 Septem
ber d. Á. og
kommende
tember d. A.
Udvalget
andres Ved-
den 10. Dep
for de
inden
foreslaar derfor, at
Andragenderne bliver gennem
ganet og overvejet af Lagtingets
Formand med Bistand af >Úl
fluttningsfelagid«s Formand og
en af Banken valgt Repræsen
tant, Derefter foreslaar man, at
Fingets Formand skal afvøre,
hvorvidt der skal ydes Laan og
hvormeget samt Belingelserne
for Laanel, dog sanledes, at det
ikke ydes over 200 Kr. pr. Ton
Klipfisk.
Laanene ydes de enkelte gen
gem Foroya Banki, snaledes al
Fingets Formand paa Tingets |
Vegne skal være bemvndiget til
at pive Garantierklæring overfor
Banken og sørge for Udstedelse
af Forskrivninger og saa vidt
muligt sørge for, al der gives
Haandpant som Sikkerhed for
Laanene eller anden betryggende
Sikkerhed. Laanene forrentes
med almindelig Bankrente og
tilbagebetales senest inden Nyt
aar og under alle Omstændig-
saa snarl vedkom-
heder, som
mende Fisk er solgt. Í særlige
Vilfælde
en kortere Udsætlelse, saa- |
kan Tingets Formand
give
fremt Fisken ikke er solgt inden
Nytaar.
Filsyn med Fisken ele.
Omkostningerne = ved
afholdes
af Laantageren, og ved Ydelsen
af Laanet tilbagebetales Í til
Sikkerhed for
disse Omkostninger. Laglingels
Formand bemyndiges iøvrigt til
at foretage alt fornødent.
Ansøgninger fra andre end
»Utflullnings
Dekendt
Medlemmer fra
felavid« indkaldes ved
gørelse í Aviserne.
Laanlagerne skal forpligte sig
til, at Fisken kan sælges under-
haunden, men kun med Lacg-
tingets Befuldmægtiges Sam-
tykke, og Salgskontraklen mana
kun oprettes med dennes Sam
tykke, og Køberne underrettes
om, at der er givet Sikkerhed i
Fisken.
Man har fanet oplyst, al paa
Island ydes der som Laan påa
Fisk 45 Kr. pr.
færdigtilvirket
Skpd. stor Fisk og 35—40 Kr.
pr. Skpd. mindre Fisk, og al
Laanlagerne maa give Pant í
vedkommende Parti Fisk,
Forslag.
Lagtinget garanterer overfor
Foroya Banki, Thorshavn, for
Laan paa indtil ialt 300.000 Ki
som efter Anmodning fra Lag
tingets Formand paa Tingets
Vegne maatte ydes Fiskeexpor-
tører, dog ikke over 200 Kr. pr.
Fons Klipfisk, som vedkom-
mende maatte ligge med, og
iøvrigt paa de ovenfor nævnte
Vilkaar. Tingets Formand be
myndives til at underskrive paa
Fingets Vegne nødvendige Do
kumenter og lil iøvrigt at for
tave all
»
fornødent.
Forslaget vedtoges enstemmigt.
Sildeekspeditionen.
»Førovatidindi« bragte i sidste
Uge følgende Interview med vort
Partifælle
Lagtingsmand P. M. Dam:
Vi træffer P. M. Dam nede
paa Kajen igaar, travlt beskæf
tiget iblandt de
Sildefiskere.
hjemkomn«
Vi spørger, hvorledes han
er tilfreds med den store Silde
ekspedition ?
Godt, svarer Hr. Dam, fot
saa vidt angaar Fungslmængden
del
og forhaubentlig blivei
økonomiske Udbytte tilfredsstil-
Belalingen af
|
|
|
|
lende. Vi har som bekendt soløt
12,000 Tønder af de fangede
20,000
Opnaar vi lignende Pri
ser for det usolgte Kvantum,
har vi al Grund lil at være til
freds med Saløet
Hvad er Priserne for den
Sild, der er solgt paa Levering?
25 og 31 Kr. for henholds
Kryddersild.
har
vis Saltsild og
Hvor
tionen af
Ekspedi
meget
hver Sort?
Jeg kan ikke for Øjeblik
ket, da de
ikke er hjemkommet,
Skibe endnu
store
med Be
temthed sige, hvor meget vi
| hvor
nal meget vi
Ad
krydrel og
har saltet. Men efter hvad
denes M inds] ib oplyser, er der
15.000
krydret ca. l onder.
Hvor meget har Isvirkis
baadene gennemsnitlig fisket?
IS í 5
Hvad regner De
Baad,
900
900—1000 Tønder
med, at
en | isker med en der
f. Eks. har
har
fanget londer,
tjent?
Nello,
Ca. 500 Kr. hvilket
maa siges at være lilfredsstil
fol 5 | vers Fiskeri.
Hvordan stiller Moderski
ist sig?
benes Fang (8
lend:
Henholdsvis | Í
Føonder.
Hvis
Ekspeditionen vi
VISer Sig. al
det nu
kelis kan no
tere et tilfredsstillende Udbvtle,
vil man vel fortsætte til næste
Aar?
Ía, selvfølgelig Som jeg
ofte har fremhævet det
eneste rigtige er, at Færinger
bestræber sig paa at spill paa
flest mulige Strenge indenfor
Fiskerierhvervet
(Vi
Del
maa give Hr. Dam
vilde unæglelig være at
ønske, om vi i Fremtiden ikke
som hidlil var afhængige kun
af Salt- og Klipfisken)
lilsidst spørger vi hvem
det der har startet
cventlliv er,
denne stor: Sildeekspedition, og
Tab Og (rt vinst?
hvem der taget
(Vi
fleste
| VI cl Í d(
sporger, tord
danske Blade Sagen frem
stillet, som
om del drejet SI£
fikt dansk Ekspi
om en spe |
dition)
Det er selvfølgelig Andels
selskabet Isvirki, der har startet
Ekspeditionen, o som lager
Gevinslen
sturtet Eks
Hjælp,
store
travel
Tabet
Men
son
har
Stalens
Ísvirki
peditionen ved
og Mandskabet
Skibe,
pan de
udgøres
Mo-
fær-
Moderskibene,
hovedsagelig af Danskere.
som de
haft
Sildeformænd og Notbasser.
Vi kan roligt kalde Ekspedi-
derskibene saavel
øske Baade har norske
tionen for et Færesk-Dansk
Forelagende, et praktisk Resul-
tat af et godt Samarbejde mel-
lem Færinger og Danskere,
sr