Sosialurinarkiv
Sosialurin 1931-09-08, síða 1
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 8. september 1931síða 1

allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

*'FOROYA: CIAL DEMOKRAT FRÆLSI JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR Lvsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, , . . Kostar r. 1,50 fjórðingsárið Porto, Blaðið , Nr. 30. | x) m så " | > og 4 siðu. Vid stor Tesingurm fæst Tirsdag hin 8. septembir 1931. | erður bíl gt posthús ra his "i : | narstødun | 5. arr. ÆT E3 NNE E Tandlæge BREND Telf. 114. = træffes 11—43. I mn Morð, andaligt og kroppsliyt. Svar til „Dimmu“. Teir, id drignir eru eftir hárinum, erpa sær av roysnisbrøgdum. Um dagirnar kom »Dimma« út í herklæðum, sum so ofla fyrr, tåiO menn hava borið fram móðurmálsins hugsan sína um skerda rætt í Foroyalandi. So farið hevur hon nú í mong ár í hernað, táið útlit hevur verið fyri, at heita forfjónaða mál skal hava komið til sín rætt. | »Dimmu« og í sambandinum er einki streymaskifti í so mála, lí sjålvt um tað stundum kann hava sæð út til, at summir sam- bandsmenn hava vilja lagt okk- orðið sína lað ló urt goll inn fyri móðurlungu, so hevur í royndum vist seg bert at verið nein sjónhvorving følsk« sam- bandsheildin var altid líka horð, køld og korg. Við stórari — undirskrift kólar blaðstýrisskriv blad- num við einari grein, ið heiðrað Nú, láið »1.-S.« er ari »Dimmuc«sar á odda í El mær. oleidis farin at kóla, so kundi lað verið verl at ansað um, hvalið voldir hetta kól, og her er lad, at kólarin ger seg skyld- ugan so sváran móli ti frægasta, ið skuldi sitid honum í høvd inum, neyniliga eygunum, i hvussu so er at dóma eftir lí, hann skrivar. Tað er eins og hann hevur vent eygunum við, so rangueyguni venda út eflir, meðan sjónin gloir inneftir huglikin av óruddinum innan- skalla. að má eill órudd innanskalla í hesum sama vera ræðuligt »[.-S.«, síðani hann ikki kann linna greiðu á íhaldsdunga sam- bandsins. Tí ikki hevur sam- bandið gjørt annað í málsligum og mentunarligum spurningum nú í 25 år, enn sparrað ímóli av allari orku fyri tíðarhóskandi målsligum og mentunarligum krovum, so ley íkki skulu hava notið nakrar somdir. Sambandið hevur einki annað gjørt í hesum málum ultan sparrað og forðað nørt um íhaldsdunga sín. Og ultan at teir hava givið sær fær lað, hált un um eta leir á henda sín egna hala lynna sambandsflokkin, Tað kann væl sigast og við al lad í dag er fræg rotlum ari statt við móðurmálsins rætti enn fyri 25 árum síðan, og lað væl eisini sigast Í sama kann mentunnarmálum. Men her hava hvorki Førovamål ella mentunn armål sambandinum nakað fyri at takka, tí 1) sambandið hevur ongantiød, síðani flokkurin var íbyrtur, reist eill einasla krav fyri móð- urmálsins rætti og til mentunn- arligan frama, og 2) hevur sambandið kanska onkra hendingaferð givið eftir í sínum íhaldið, so er tað lí » Og bert lí, at teir hava verið drignir eftir hárinum. Hetta er stríð sannleikin um sam- bandsins fyri móðurmáli og menlunnarmálum, men ftáið vunnið er eill lítið fet frameftir, málsliga ella mentunnarliga, so erpa leir vísu í sambandinum sær, lítli >I..-S.c ikki minst. Sjálvandi kemur tað ikki sam- við, al líka gudsforgingnir í tjóðskapar- og bandsihaldinum væl javnaðarmenn ikki eru sum teir, allíð í mentunnarmålum, tað við. men rst nú HM) Javnaðarmenn standa besta samburði við sjálvsogdum, tidarhoskandi krøvum, til frama fyri menniskjarættindini, anda- lig og mentunnarlig » » kroppslig, og málslig. Tad er nú í Før oyum so slatt, at tad er ovseint at týna (90 tungumál, vil lala, ovseint at myrða hin ljóðskap arliga anda, ið stendur í fullum vokstri her á landi, men kortini letur tað seg enn gera, al brongla og fáa avskeplað okkara mál í lýðingum, so ikki bert andin, men kanska eisini tydn- ingurin verður myrdur, Javnaðarmenn krevja tí For rætt eisini ova máls óskerda við dómstólarnar, um so neist sambandinum. M. S. arnir rúka úr Viðssein. Garanti til Fiskeexportører. Betænkning og Forslag fra Lagtingets Budgetudvalg. »Føroya fiskaåtfluttningsfelag« har andraget om, at Lagtinget vil garantere for et Laun til enten de enkelte Fiskekøbmænd, der trænger til et midlertidigt Laan paa færdigvirket Klipfisk, eller til Foreningen, der saa igen skulde fordele Beløbene til de forskellige. Der anføres, at Fiske kunderne har været meget til bageholdne grundet pau de vanskelige politiske Forhold i Spanien, og Prisen har været son lav, at Salg har medført Tab for Sælgeren, Mun forven- ter, at der senere paa Efteraarel | skal blive mere Eftersporgsel | og dermed hojere Priser; men overfor Sult og da Købmændene staar store Udbetalinger for Proviant o. 1., tvinges de let til at sælge Fisken til altfor smaa | Priser for at skaffe Penge, Man andrager derfor om, at Lagtin el yder den omtalle Garanti, » Købmændene kan Forskud lks. 10 Balle Klipfisk. Belobel skulde tilbagebetales, efterhaan snaledes al fan el paa f. Kr. pr. den som Fisken bliver solet. Det anføres, at et Beløb paa 300.000 Kr. vilde være en god Hjælp. haft Bestyrelsen fol Udvalget har Samraad me«d »Førova fiskatl(flultningsfelag« og med for sanki. Udvalget man nære stor Repræsentanter Førova Betænkelighed ved al afgive en saadan Garanti af mange for- skellige Grunde; men under de foreliggende extraordinære For- hold har Udvalget dog ment at maatte gaa med hertil. Da en Del ikke er Medlemmer af den oven- til- for Laan til Fiskeexportører nævnte Forening, vil man raade, at der indtil 275.000 Kr. til garanteres Medlemmer af indtil Foreningen og 25.000 Kr. til Laan (il andre. Ansøgningerne fra Med | lemmer af Foreningen maa være indkomne inden den 1 Septem ber d. Á. og kommende tember d. A. Udvalget andres Ved- den 10. Dep for de inden foreslaar derfor, at Andragenderne bliver gennem ganet og overvejet af Lagtingets Formand med Bistand af >Úl fluttningsfelagid«s Formand og en af Banken valgt Repræsen tant, Derefter foreslaar man, at Fingets Formand skal afvøre, hvorvidt der skal ydes Laan og hvormeget samt Belingelserne for Laanel, dog sanledes, at det ikke ydes over 200 Kr. pr. Ton Klipfisk. Laanene ydes de enkelte gen gem Foroya Banki, snaledes al Fingets Formand paa Tingets | Vegne skal være bemvndiget til at pive Garantierklæring overfor Banken og sørge for Udstedelse af Forskrivninger og saa vidt muligt sørge for, al der gives Haandpant som Sikkerhed for Laanene eller anden betryggende Sikkerhed. Laanene forrentes med almindelig Bankrente og tilbagebetales senest inden Nyt aar og under alle Omstændig- saa snarl vedkom- heder, som mende Fisk er solgt. Í særlige Vilfælde en kortere Udsætlelse, saa- | kan Tingets Formand give fremt Fisken ikke er solgt inden Nytaar. Filsyn med Fisken ele. Omkostningerne = ved afholdes af Laantageren, og ved Ydelsen af Laanet tilbagebetales Í til Sikkerhed for disse Omkostninger. Laglingels Formand bemyndiges iøvrigt til at foretage alt fornødent. Ansøgninger fra andre end »Utflullnings Dekendt Medlemmer fra felavid« indkaldes ved gørelse í Aviserne. Laanlagerne skal forpligte sig til, at Fisken kan sælges under- haunden, men kun med Lacg- tingets Befuldmægtiges Sam- tykke, og Salgskontraklen mana kun oprettes med dennes Sam tykke, og Køberne underrettes om, at der er givet Sikkerhed i Fisken. Man har fanet oplyst, al paa Island ydes der som Laan påa Fisk 45 Kr. pr. færdigtilvirket Skpd. stor Fisk og 35—40 Kr. pr. Skpd. mindre Fisk, og al Laanlagerne maa give Pant í vedkommende Parti Fisk, Forslag. Lagtinget garanterer overfor Foroya Banki, Thorshavn, for Laan paa indtil ialt 300.000 Ki som efter Anmodning fra Lag tingets Formand paa Tingets Vegne maatte ydes Fiskeexpor- tører, dog ikke over 200 Kr. pr. Fons Klipfisk, som vedkom- mende maatte ligge med, og iøvrigt paa de ovenfor nævnte Vilkaar. Tingets Formand be myndives til at underskrive paa Fingets Vegne nødvendige Do kumenter og lil iøvrigt at for tave all » fornødent. Forslaget vedtoges enstemmigt. Sildeekspeditionen. »Førovatidindi« bragte i sidste Uge følgende Interview med vort Partifælle Lagtingsmand P. M. Dam: Vi træffer P. M. Dam nede paa Kajen igaar, travlt beskæf tiget iblandt de Sildefiskere. hjemkomn« Vi spørger, hvorledes han er tilfreds med den store Silde ekspedition ? Godt, svarer Hr. Dam, fot saa vidt angaar Fungslmængden del og forhaubentlig blivei økonomiske Udbytte tilfredsstil- Belalingen af | | | | lende. Vi har som bekendt soløt 12,000 Tønder af de fangede 20,000 Opnaar vi lignende Pri ser for det usolgte Kvantum, har vi al Grund lil at være til freds med Saløet Hvad er Priserne for den Sild, der er solgt paa Levering? 25 og 31 Kr. for henholds Kryddersild. har vis Saltsild og Hvor tionen af Ekspedi meget hver Sort? Jeg kan ikke for Øjeblik ket, da de ikke er hjemkommet, Skibe endnu store med Be temthed sige, hvor meget vi | hvor nal meget vi Ad krydrel og har saltet. Men efter hvad denes M inds] ib oplyser, er der 15.000 krydret ca. l onder. Hvor meget har Isvirkis baadene gennemsnitlig fisket? IS í 5 Hvad regner De Baad, 900 900—1000 Tønder med, at en | isker med en der f. Eks. har har fanget londer, tjent? Nello, Ca. 500 Kr. hvilket maa siges at være lilfredsstil fol 5 | vers Fiskeri. Hvordan stiller Moderski ist sig? benes Fang (8 lend: Henholdsvis | Í Føonder. Hvis Ekspeditionen vi VISer Sig. al det nu kelis kan no tere et tilfredsstillende Udbvtle, vil man vel fortsætte til næste Aar? Ía, selvfølgelig Som jeg ofte har fremhævet det eneste rigtige er, at Færinger bestræber sig paa at spill paa flest mulige Strenge indenfor Fiskerierhvervet (Vi Del maa give Hr. Dam vilde unæglelig være at ønske, om vi i Fremtiden ikke som hidlil var afhængige kun af Salt- og Klipfisken) lilsidst spørger vi hvem det der har startet cventlliv er, denne stor: Sildeekspedition, og Tab Og (rt vinst? hvem der taget (Vi fleste | VI cl Í d( sporger, tord danske Blade Sagen frem stillet, som om del drejet SI£ fikt dansk Ekspi om en spe | dition) Det er selvfølgelig Andels selskabet Isvirki, der har startet Ekspeditionen, o som lager Gevinslen sturtet Eks Hjælp, store travel Tabet Men son har Stalens Ísvirki peditionen ved og Mandskabet Skibe, pan de udgøres Mo- fær- Moderskibene, hovedsagelig af Danskere. som de haft Sildeformænd og Notbasser. Vi kan roligt kalde Ekspedi- derskibene saavel øske Baade har norske tionen for et Færesk-Dansk Forelagende, et praktisk Resul- tat af et godt Samarbejde mel- lem Færinger og Danskere, sr