týsdagur 20. oktober 1931síða 1

så $ 3 FRÆLSI -FØROYA- JAVNADUR CIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Lýsinganrísur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsíð ; . Á . kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið | , iystattur 1 DUISINUMI. ) KIVSELOYN ni eil 145 DNAKKONNINNRNN 23 AONDRERNKNNNDÆSR ONDDNKKKKDKKEN 73 SON. | + Hvat Norðmenn nú meta | Silvurrevahald. silvurrevahaldid til, kann ætlast Regeringens Tiaars Plan Færøernes Lagting. Socialdemokratiets Stilling. P. M. Dams Bemærkninger i den afgivne Betænkning. Socialdemokrati Selv- Det færøske stemte ifjor sammen med styrepartiet for Nedsætlelsen af en Kommission til Undersøgelse af de finansielle Forhold, hvil- ket skete i Erkendelsen af, al de nuværende finansielle Ram- mer for Færøerne bør udvides og omlægges saaledes, at den finansielle Struktur, der for Ti den i mange Tilfælde maa siges il være for stram og hemmende for en tidsvarende Udvikling, maa gøres mere elastisk, særlig hvad angaar Udnylielsen af de hidtil ligheder paa Færøerne. uudnyttede Indtægtsmu- For hvert Aar, der gaar, øges de finansielle Krav fra Befolk- ngen. Det virker deprimerende Ind byggerne, at man Aar efter Aar, for Lagtinget saa vel som grundet paa manglende økono miske Midler, maa sidde aldeles paakrævede Krav overhorig. Skønt vi ikke er i Stand (il nærværende Fi Tilstand, Skridt i det til det af al acceplere nansplan i uændret maa del anses for et den rigtige Retning. Í jeg løvrigt henviser mig Behandling tillade ved Sagens førsle fremførte, skal jeg mig d 5 ”» at fremsætte følgende Bemærk- ninger til de enkelte Punkter: Punkt A: Færøerne er delt í smáa Øer , hvis Indbyggere er henvist il at tage deres meste Næring paa Havet, En Betingelse for en intens Udnyttelse af Havets Muligheder er gode Havneforhold. der ikke Talen om en enkel Fiskeri- og Trafikhavn. Saa godt alle Øer tilbage at ønske med Hensyn til som vore har megel Havnceforholdene. Vi er man lægger indforslaaet med, at Hovedvæglen paa at udbedre Havneforholdene i de større Pladser, hvor der er Talen om saa vel Fiskeri- som Frafikhavne. Men vi maa hævde som værende paakrævet, at man under Fordelingen af de Midler, stille til Bygning og Ud- man mener al kunne Raadighed til bedring af Havne og Anlægs kaje, ogsan lager Hensyn til de mindre Fiskepladser, hvor der Her er kun er Talen om Fiskerihavne eller sikrere Landingsforhold Vi mener saaledes, at de store Pladser mindre maa til Fordel for de Pladser i første Instans nøjes med at fan de strængl taget nødvendige Krav opfyldte og vente med de forholdsvis 5 00 > dyre Udvidelser Komplette ringer, til bedre Tider indfinder sig. Det vilde selvfølgelig være faa AN første ønskeligt, om man kund« gennemført det udvidede neprojekt i Klaksvig i Række. Men da Klaksvig maa siges at være foreløbig af hjulpet ved Gennemførelsen af det af Ministeriet Havneprojekt, skønt man ingen foreslanede lunde kan benægte, at Klaksvig- havn først kan siges al være fuldt ud tilfredsstillende, naar den ogsaa har erholdt en Øst mole, mener vi, at hvis man har Valget imellem de sman Anlæg í Hove—Sand—Halders vig og omskrevne Østmole i Klaksvig, man Anlæggelsen af de sidstnævnte Anlæg anses for mere paakrævel og af storre erhvervsmæssig Betydning, Her- til kommer, at man i Klaksvig for Tiden er meget haardi spændt for, hvad angaar kom- munale Udgifter og Forpligtel- medens Forholdene ser, paa Sand og Haldersvig stiller sig saaledes, at man der har gjort Udveje for, ifald man erholdei Anlæg, at tilveje- de omsøgte bringe den Kommunerne tilfal dende '/; af Anlægssummen, hvilket Hov Kommune uflvivl somt ogsaa vil være í Stand til at gøre. Da man har begrundet For volde modning om, at det vil Vanskeligheder med at fan be vilget Penge til det udvidede Havneprojekt i Klaksvig og sam tidig erholde de andre her nævnle mindre Anlæg samt An- lægskajen i Vestmanhavn, vil vi denne Om foreslaa, at man i gang holder sig til det billigere Havneprojekt i Klaksvig, An- lægskajen í Vestmanhavn samt Inlæggene i Hove, Sand og Haldersvig, Anlægssummen for Østmolen i Klaksvig svarer nogenlunde til, rv Tandlæge BREND = træffes 11—35, Telf. 114 LUNA UU EÐ VON 28 AE - Vindeygir, hurðar og listar Gott og bíligt arbeiði. Ð Hugo Øster's Maskinsniðkari, TIL. 216. Tórshavn, If. 214 hvad disse tre nævnte Anlæg vil andrage. Hvis man ved Statens Hjæl 1 I kan erholde disse Havne ba gede, mener vi, saafremt der gives Lagtinget Adgang lil størr« Indtægter ved f. Eks. Told paa Luksusvarer og ved andre For anstallninger, at Laglinget og de respektive Kommuner uden Sta tens Hjælp vil være i Stand til at løse de øvrige Havneopgavei som Í. Eks. i Porkeri, Hesl, Nordregole, Lervig, Sandevaag m. fl. D. Lagtinget har andraget om al faa opført el Sindsygehospital paa Færøerne, og man er der- for Ministeriet: meget taknem melig for Tilsagnet om en Be saavel Drifl villing til som Opførelse af samm« C. Punkt I og 2 Undertegnede Mindretal er af Anskuelse, som falder sam det Social- den men med færøske demokratis og fleres Opfattelse, at det færøske Kongsvods bør henhøre under Lagtinget, og man er derfor indforslaaet med. Mi- at Laglinget overtager de nisteriets Skrivelse under D. Punkt I og 2 nævnte Indtægter. Men vi maa holde paa, at man tilfulde det tilsiv- tede i først opnaa denne Forbindelse ved ogsaa at overlade Lagtinget Ad- ministrationen af Kongsvodset Ret til Regulering af Af Ienhold til med gifterne i Jordens Ydcevne. Punkt 3. Man er taknemmelig ligeledes Ministeriet Tilbudet Skibsafgifterne, for om Overtagelsen af Men man ønsker at andrage om, at Lagtinget ogsaa erholder Ret til al Afvifterne regulere evt. under Ministeriets Sanklion, Punkt 4. Man udtaler sin Paaskonnelse af Minisleriels Tilbud, dog skal man andrage om, at ogsan di [8,816 Kr., som Staten erholder Fab Ophævelse af Læsteafgiften samt som Erstatning for ved Fjender, maa tilfalde Lagtinget. (Forlsætles), | | | | Í | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Nøkur orð um silvurrevin. sum 20 ár herfyri So slull fekst oll skreytskinsvora (pels verk) einans av villum djórum. Og tá fólk jævnt um í øllum løndum meir og meir kravdu skreylskinn til búnarnar, bæði til fjålgan og prýðis, fóru veiðu- menninir fram við slíkum ágrýlni og harðskapi, at ymsu villdjóraslog vóru við at ganga til grundar. Summu villdjóraslog heill hesum djóraslogunum val bóru ikki bølir, eilt av og silv- urrevurin. Villur silvurrevur er nú ikki longur til. Men áðrenn so langt var út liðið við silvurrevinum, sum serliga helt til í Kanada, vóru lað framskygdir menn, sum gilíu af so mundi fara at vera burtur úr, at lað vildi verða og av stórum landsvinniligum virði, um hetta dýrmettasta av ollum skreytskinsdjórum kundi bjarg ast frá undirgangi. Hesir menn fingu so fangað nakrar villar silvurrevar og slíkaðu leir inní og her byrjar heima-alingin av silvur revinum. Skjótt kom gongd á og fram- burðurin varð stórur. Allastaðnis frá kom boð um at fáa silvur revin til lívdjór, samstundis sum eftirspurnin eftir skinnunum 4 vaks og vaks. Frá at byrja sum ein lílisverd vinna er silvurreva- haldið alvist í Kanada og Noreg síðani vorðin ein stór- loka, sum gevur livibreyð til lúsundlals bondir, åtr6dramenn, handverks- og induslrimenn og bæði almenseltar og privatar ltænaslumenn. Norðmenn sum nú eru komnir framm um sínar kanad isku lærumeistarar í revahaldi fingu hill fyrsta silvurrev: parið í 1913. Síðan tå er hendur vinnan í Noreg ikki vorð Minni enn ein viofevnandi vinn uvegur. At leiðin er vorðin so lrygu og v00, er fyrst og fremst at takka at registrering o slektsbókaforsla hevur verið undir umsjón av »Det kul. norske landbruksdepartementa. Mad eigir ikki at gloymast, at tað vóru småbøndir og úlróðra menn, sum fyrst tóku við silvur reva-alingini í Noreg. Peningin, sum teir høvdu sparað sæt saman f ein heilan mannsaldur, nýttu teir til at: keypa sær sil urrevar fyri. Tað gekst væl. Og hetta var tað sum gjordu, al silvurreva-alingin í Noreg alt frá byrjanini vann álit millum fólk, og at fólk við tað sama dugdi vinnan at skilja, at hendan mátti vaksa seg til eina landasak. av tí, at lev norsku landbúnað- arfelog bæði í sínum bloðum og VIÓ KONU fyrilestrum geva studning til teir, ið fáast við revarokt, og al ilvurrevarokt er føst lærugrein við nógvar landbúnaðarskúlar. Í 1926 tóku reva-alararnii undir ansi av >Det kel, norsk. landbruksdepartement se saman í eitt landsfelag, sum heitir >Norsk sølvrevavl lag | hesum felag eru nú 4000 rex garðar til limir. Hettar SO mikið hvor revagarður í Nor -É. sum Eisini einstakir útlendskit revagarðar eru her lími Endamálið hjá >Norsk sol revavlslag« er il fremme sol « | TN , i revavien Í NOrN cnnem Sál bokforing, ufstillinger og fa veil« dnins Í 1930 vóru i Nore: djórum 50,000 silvurrevar, b sundur millum 4000 revagarðar., Tao croul 17 I 1 110 | hovur uppá hvonn revagarðin Noreg hevur fleiri silvurrevar enn alt hitt Europa Til at lælla um skinnsølun hevut Norsk sølvrevavlslag eina midstødu, sum endu skinnini til tær stóru skinnavl sjonirnal i veraldarmarkna- inum Nil at faast við res iha! ist maður ikki duga meiri enn il mal € i Oklta mbæta revin er IK! ( O( n at ast vi | Í ræður um, er at halda væl ) bæði oll matila Og I 0) um sjålvum tevatíkin leguul un) vario vanliga 4 hvolpar m I VU vi yjast fl | ell l ) Í vikur Sjálvt um silvurrevurin hex verið heimudjór longu okur r, so unnast hann enn best við ráðan kost! xx hels kjøt mat, Kjøt og fisk, breyð, mjólk og eilt sindur av urtamali et fóðuri, hann skal hava. Matin eigur hann at fáa tvær reisur um dagin Hvolparnir kunnu leggja, lá leir eru 10 mánaðar gamlir. Tað loysur se ikki al verður meiri enn (10 år, lí hvølpatalid minkar, lå hon et so gomul. lað skinnini, Men revahaldi er ið all ræður um. skinn heldur seg eflir ella skinnunum oll Tad má lí gjølla ans- sun Við prisurin góð ik ki djórini eru sóðskuni á stendur ella fellur Vinna av reva- haldinum. ast eftir í fyrstani, al ley djór, tå fær tær, eru av teimum bestu. Utreidslurnar eru tær somu, men tað ger ikki lad sama, um tå fær 80 kr. fyri hvort skinnið, 4 Á + } |; Fu „Á 6 4 i, Á % £ + 7 , hér 6 % FA FELIO + + H #1 vi P 4 ' ? Få ý í fu 4 7 0 1 i + + SO ) mm + * fg 5 Kj z gi SX i 0 6 | #. Á